Tre afgørelser skærper linjerne i forvaltningsretten: Skatterådet præciserer underskudsfremførsel ved fusioner, et disciplinærnævn frifinder bygningssagkyndig, og Huslejenævnet godkender lejeløft efter § 19.
Tre nye afgørelser viser en tydelig bevægelse i forvaltningsretten: skærpet krav til faktisk grundlag, præcise hjemmelsafgræsninger og en mere udtalt respekt for forvaltningens sagkyndige vurderinger.
Indblik i tre aktuelle afgørelser
De seneste afgørelser fra henholdsvis et disciplinær- og klagenævn, Skatterådet og et huslejenævn adresserer centrale knudepunkter i forvaltningsretten: grænserne for faglige skøn, hjemmelsbetingelser i skattestrukturer og kriterier for lejeværdi. Fællesnævneren er et fast greb om bevis og lovbundne betingelser, før skønnet får gennemslag.
Temaer på tværs: Faktisk grundlag, skønsudøvelse og retlig ramme
Afgørelserne illustrerer tre grundtræk i moderne forvaltningsret: For det første kræver myndighederne et solidt faktisk grundlag, ofte sikret gennem sagkyndig bistand. For det andet fastholdes skøn under regel – skønnet udøves, men inden for klart afmærkede lovbetingelser. For det tredje prioriteres kontinuitet og systematik i komplekse regler, så retlige privilegier (som underskudsfremførsel) alene følger, hvor forudsætningerne faktisk er opfyldt.
Skatterådet: Kontinuitet i sambeskatning er nøglen til underskudsfremførsel
I et bindende svar om skattefri straksfusioner fastslår Skatterådet, at videreførelse af underskud betinges af, at underskuddene er opstået i perioder med sambeskatning mellem de relevante selskaber. Afgørelsen hviler på værnsreglen i fusionsskatteloven og dens undtagelse: "Ved en skattefri fusion er hovedreglen, at skattemæssige underskud fra tiden før fusionen i både det indskydende og det modtagende selskab fortabes" – med fravigelse, når selskaberne har været sambeskattet i underskudsårene, jf. FUL § 8, stk. 6, 2. pkt. Skatterådet henviser endvidere til, at "det indskydende selskabs underskud efter fusionen tilhører det modtagende selskab", men uden at udvide anvendelsesområdet, hvor sambeskatningsforudsætningen ikke er opfyldt. Det citeres også, at Højesteret har karakteriseret det fremførbare underskud som et aktiv: "Et ubenyttet underskud, der tillades fremført i sambeskatning, repræsenterer således et aktiv, der ligesom andre aktiver ved fusion overgår til det fortsættende (modtagende) selskab." Den praktiske konsekvens i sagen er en klar sondring: Underskud fra kreds B kan udnyttes bredt i sambeskatningen, mens underskud fra kreds A ikke kan udnyttes af Spørger selv, men videreføres for brug hos andre selskaber, der var sambeskattet i underskudsårene. Se afgørelsesresumé fra Skatterådet
Disciplinær- og klagenævnet: Tilstandsrapporten måler på skade og nærliggende risiko – ikke uortodokse løsninger i sig selv
En boligkøbers klage førte ikke til ansvar for den bygningssagkyndige, fordi rapporteringspligten efter nævnets praksis retter sig mod faktiske skader og nærliggende skade-risiko. Skønsmanden fastslår normativt udgangspunktet: "BS skal kigge efter skader og nærliggende risiko for skader." Om den usædvanlige forhøjelse af spærene bemærkes, at tagfladen fremstod uden "tegn på lunker, nedbøjning eller andre tegn på skader" 15 år efter udskiftningen, og at en informativ K0/K1-note "kunne [have været] oplysende", men fraværet udgjorde ikke en fejl. For de faste vinduer lægges vægt på, at forholdet var en byggeteknisk løsning uden påviste følgeskader, og at redningsåbninger var opfyldt; skønsmanden anførte, at "forholdet har derfor ikke været åbenlyst for BS" som fejl, når der ikke sås skadesrisiko. Afgørelsen bekræfter, at tilstandsrapportens retslige fokus ikke er at registrere alle atypiske konstruktioner, men skader og nærliggende risiko – og at bevisbyrden for synlighed på besigtigelsestidspunktet er central. Læs resumé af nævnets afgørelse
Huslejenævnet: Stand som hjemmel til at løfte lejen efter det lejedes værdi
Nævnet godkender, at lejemålets stand opfylder betingelserne i lejelovens § 19 for at fravige omkostningsbestemt leje. Den centrale konstatering er kort og præcis: "Huslejenævnet vurderer på baggrund af besigtigelsen / den udarbejdede beskrivelse med tilhørende fotos, at lejemålet har en stand, som muliggør en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi jf. Lejeloven § 19 stk.3 og stk. 2." Hermed fastholdes, at bevis for kvalitativt løft – enten ved gennemgribende forbedringer eller dokumenteret høj standard – kan bære et lejeniveau, der afspejler den værdiforøgede stand. Læs resumé af Huslejenævnets afgørelse
Praktiske konsekvenser for rådgivere og parter
- Skatte- og M&A-rådgivere: Kortlæg sambeskatningshistorik år for år, og dokumentér, at ingen koncerneksterne aktiver er overtaget i kædeomstruktureringer, der kan afskære anvendelse af underskud. Et fradrag uden sambeskatningskontinuitet risikerer at være illusorisk.
- Beskikkede bygningssagkyndige og ejendomsmæglere: Dokumentér synlighedsforhold (adgangsbegrænsninger, opmagasinering, vejrforhold) og brug K0/K1 notater strategisk til at oplyse atypiske, men ikke-skadevoldende forhold, uden at overdrive skadesrisikoen.
- Udlejere og lejere: Vurderingsrapporter med fotos og objektive kvalitetselementer (materialer, installationer, gennemgribende forbedringer) er afgørende for at løfte bevisbyrden for § 19-anvendelse.
Tendenser i praksis (tematiske observationer)
- Skat (fusion/spaltning): Fortolkning af FUL § 8, stk. 6 samordnes tæt med SEL § 31 – privilegiet er funktion af sambeskatningskontinuitet, ikke transaktionsform.
- Byg/bolig (tilstandsrapport): Skades- og risikoprincippet styrer; synlighed og nærliggende risiko vægtes over konstruktioners ortodoksi.
- Lejeret (§ 19): Dokumenteret kvalitetsløft kan bære lejeværdi; myndigheden viser lav tolerance for påstande uden objektivt underlag.
Metode og kilder
Artiklen bygger på de fulde afgørelsestekster (citater er hentet direkte fra disse). De indlagte links fører til offentligt tilgængelige resuméer på Lovguiden for læsere, der ønsker et hurtigt overblik.
Fremadrettede perspektiver
For koncernomstruktureringer betyder linjen i skattepraksis, at due diligence skal indeholde en udtrykkelig "sambeskatningslog" og en kortlægning af alle kædeoverdragelser, mens teknisk ejendomsrådgivning bør indarbejde tjeklister for synlighed, adgangsforhold og K0/K1-brug; på lejeområdet vil standardiserede fotoprotokoller og materialebeskrivelser være nøglen til myndighedsoverbevisning efter § 19.
