KFU afviser klage over direkte tildeling for uklare påstande, mens husleje- og beboerklagenævn markerer skarpe kompetence- og formaliekrav

Fire afgørelser skærper kravene til præcise påstande, nævns­kompetence og fraflytnings­formalia. Uklare klager afvises, formelle fejl sanktioneres, og beviskrævende tvister henvises til domstolene.

Fire nye afgørelser trækker skarpe streger for klagers præcision, nævns kompetence og myndigheders formalia. Budskabet er tydeligt: Uden klare påstande, korrekt bevisramme og overholdte synsregler når man ingen vegne.

Overblik og metode

Denne analyse bygger på de fulde afgørelsestekster og citerer centrale passager. Links undervejs fører til korte resuméer hos Lovguiden, mens vurderingerne her hviler på de komplette kendelser og nævnsafgørelser.

Proceskrav: Når uklare påstande spænder ben

Klagenævnet for Udbud: Afvisning ved uklare påstande og begrænset vejledningspligt

KFU afviste en klage over Region Hovedstadens direkte tildeling af et massespektrometer, fordi klagen manglede præcise, retsligt identificerbare påstande – selv efter nævnets henstilling om præcisering. KFU understregede sammenhængen mellem lovens adgang til afvisning og nævnets bundethed af parternes påstande: “Klagen indgivet den 22. september 2025 indeholder ikke påstande, der identificerer den regel eller det princip, som efter Shimadzus opfattelse er overtrådt.” Nævnet fremhævede samtidig vejledningspligtens grænse: Vejledning må “ikke gå så vidt, at klagenævnet yder bistand til at formulere brugbare påstande.” Afgørelsen tydeliggør, at processuelle krav og partsdispositionsprincippet trumfer, hvis klager ikke leverer den nødvendige juridiske præcision. Læs resumé af afgørelsen

Kompetenceafgrænsning: Hvad kan nævnene – og hvad kan de ikke?

Huslejenævnet: Ingen kompetence til at bedømme “annullering” og beviskrævende beboelighedsspørgsmål

I en sag om tilbagebetaling af forudbetalt leje lagde Huslejenævnet vægt på, at lejers “annullering” reelt er et spørgsmål om ophævelse/opsigelse, samt at vurderingen af beboelighed og aftalegrundlag forudsætter egentlig bevisførelse – noget nævnet ikke kan foretage. Som nævnet formulerer det: “Nævnet finder ikke at måtte have kompetence til at tage stilling til lejernes påstand om annullering … og derudover kræver en stillingtagen til forudbetalt husleje en bevisførelse, som ikke kan finde sted for Huslejenævnet.” Parterne måtte derfor henvises til Boligretten. Læs resumé af afgørelsen

Formalia som retsskabende faktor: Fraflytningssyn og processuel loyalitet

Huslejenævnet: Manglende fraflytningsrapport udløser stærk sanktion – fuld tilbagebetaling af depositum

Hvor udlejer udlejer mere end én beboelseslejlighed, skal fraflytningsrapport udleveres på synet. Udlejers gentagne tavshed over for nævnet medførte, at lejers fremstilling blev lagt til grund, og formalia ansås ikke for overholdt. Nævnet konkluderede: “Udlejer har ikke … fremsendt en fraflytningsrapport … [og] udlejers krav på istandsættelse bortfalder,” hvorfor depositum skulle tilbagebetales fuldt ud, suppleret af tillægsgebyr efter boligforholdsloven. Afgørelsen illustrerer, at formelle pligter ved fraflytning ikke blot er tjekbokse – de er retsskabende og sanktionerede. Læs resumé af afgørelsen

Skøn og proportionalitet: Når bevis og stand kolliderer

Beboerklagenævnet: Skønsmæssig nedsættelse af tømrerudgift – og henvisning af havekrav til Boligretten

I en almenboligsag godkendte nævnet størstedelen af udlejers krav, men nedsatte tømrerposten, fordi “lejer ikke kan pålægges at aflevere boligen i bedre stand end den, hvori den blev overtaget,” og afviste haveposten til domstolsprøvelse på grund af behov for egentlig bevisførelse. Afgørelsen viser nævnets dobbelte rolle: retlig kontrol med proportionalitet og respekt for bevisgrænsen, når faktum er omtvistet. Læs resumé af afgørelsen

Tendenser på tværs af afgørelserne

• Skærpet procesdisciplin: Myndigheder og klagere skal sikre klar identifikation af retsgrundlag og påstande; vejledning hjælper, men erstatter ikke partsprocessen.
• Kompetenceklarhed: Forvaltningsretlige nævn går ikke ind i ophævelse/opsigelse eller bevisintensive beboelighedstvister – de henvises til domstolene.
• Formalia som substantiv ret: Manglende fraflytningsrapport m.v. fører ikke bare til kritik, men til materiel retsvirkning (bortfald af krav).
• Skøn og proportionalitet: Nævn korrigerer uforholdsmæssige poster, men respekterer bevisgrænsen ved faktuelt uafklarede krav.

Praktiske konsekvenser

• Offentlige ordregivere: Profylaksebekendtgørelser og direkte tildelinger bør ledsages af tydelig hjemmelsangivelse og saglige, checkbare begrundelser – forvent modkritik, men klager skal præcisere retsbruddet for at få prøvelse.
• Klager i udbud: Formuler påstande, der nøjagtigt angiver overtrådte regler og principper – ellers risikeres afvisning, uanset sagens materielle potentiale.
• Udlejere: Overhold alle frister og dokumentationskrav ved fraflytning, især udlevering af fraflytningsrapport ved syn; undladelser kan udløse fuld deponeret tilbagebetaling og gebyr.
• Lejere og rådgivere: Påberåb proportionalitet ved istandsættelseskrav; kræv dokumentation for stand ved ind- og fraflytning, og vær bevidst om, at bevisspørgsmål kan skulle til Boligretten.

Trendbillede i praksis

Fremadrettede perspektiver

For indkøbere betyder afgørelserne, at dokumentationskvalitet i direkte tildelinger bør hæves, herunder præcis hjemmel, kontraktværdi og behovsafdækning. For boligaktører understreger sagerne, at minutiøs overholdelse af syns- og rapportpligter samt fotodokumentation er afgørende – og at uklare faktumtvister om f.eks. havearbejde bør forberedes med henblik på egentlig bevisførelse ved Boligretten.