Få overblik over de seneste opdateringer inden for forvaltningen, herunder nye regler for gældseftergivelse, delegation af opgaver og status på menneskerettigheder i Danmark.
Nye regler om gældseftergivelse, gebyrer og myndighedsfordeling skærper kravene til både retssikkerhed og administrativt håndværk i den offentlige sektor.
Samtidig rejser menneskerettighedsstatus og nye strafferetlige greb grundlæggende spørgsmål om statens rolle og borgernes frihedsrum.
Ugens opdateringer inden for forfatnings- og forvaltningsret peger i samme retning: Staten centraliserer og professionaliserer sin styring på flere områder, men må samtidig dokumentere hjemmel, proportionalitet og proces i et tempo, hvor både borgere, kommuner og virksomheder forventer hurtige afgørelser – og hvor internationale forpligtelser løbende udfordres politisk.
Tre centrale tendenser
- Betingelser og kontrol frem for rene lempelser, særligt i gælds- og inddrivelsessystemet
- Delegation og kompetenceflytning mellem styrelser, ofte med begrænsede klagemuligheder
- Omkostningsdækning via gebyrmodeller, der kræver mere præcis sagsregistrering og gennemsigtighed
Betinget eftergivelse af gæld og tilbagekaldelse
| Situation | Hovedregel | Forvaltningsretligt knudepunkt |
|---|---|---|
| Eftergivelse med betingelser | Gæld kan nedsættes eller bortfalde, men genopstå ved tilbagekaldelse | Krav til begrundelse, oplysning og forudsigelighed |
| Kriminalitet efter eftergivelse | Kan udløse tilbagekaldelse, hvis betingelserne er opfyldt | Samspil mellem strafferetlige oplysninger og inddrivelsesafgørelser |
| Socialt udsatte | Særadgang til at få tilbagekaldelse ophævet | Lighedsprincip og konkret, individuel vurdering |
Skærpede krav til eftergivelse
Lovændringen om betinget eftergivelse justerer selve “motoren” i gældseftergivelse ved at tydeliggøre, hvordan eftergivne fordringer håndteres som betingede fordringer, og ved at udvide grundlaget for tilbagekaldelse, herunder hvor der efter eftergivelse opstår et strafferetligt spor med potentielt alvorlige sanktioner; samtidig åbnes der for en mere socialt afbalanceret forvaltningspraksis gennem en særadgang til at få tilbagekaldelser “rullet tilbage” i særlige situationer, hvilket i praksis vil stille større krav til Gældsstyrelsens dokumentation af vurderinger, partshøring og den tidsmæssige kæde mellem sigtelse, dom og forvaltningsafgørelse.
Beskyttelse af socialt udsatte
Bekendtgørelsesændringen lægger et mere operationelt spor oven på loven ved at definere, hvad der forstås ved “særligt socialt udsat” (fx mangeårigt misbrug, svær psykisk lidelse eller hjemløshed) og ved at opstille en proces, hvor skyldneren inden for relativt korte frister skal reagere og underbygge sin anmodning; set fra et klassisk forvaltningsretligt perspektiv bliver nøglen her, at myndigheden i sin praksis får skabt ensartede kriterier for bevis og social dokumentation uden at gøre ordningen utilgængelig for netop den gruppe, den er tiltænkt – og uden at glide ind i skøn under regel, hvor “standardprofiler” erstatter konkret vurdering. Se også Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Energistyrelsen får bredere myndighedsrolle og nye styringsgreb
Bekendtgørelsen om Energistyrelsens opgaver og beføjelser er i forvaltningsretlig forstand et koncentrat af delegation og kompetenceafklaring, hvor styrelsen både placeres som ministeriets forlængede arm i en lang række love og som “kompetent myndighed” i udvalgte EU-regimer, hvilket gør grænsedragningen til andre myndigheder – herunder tilsynsmyndigheder – mere praktisk vigtig end nogensinde; i sagsbehandlingen betyder det især, at virksomheder og borgere i højere grad må orientere sig mod én samlet administrativ indgang, men også at styrelsens interne instruks- og prioriteringsmekanismer får stor betydning for retssikkerheden, fordi styrelsen både vejleder, fører tilsyn og træffer afgørelser på områder med store økonomiske konsekvenser.
Aktivitetsbaseret gebyrfinansiering
Betalingsbekendtgørelsen i Energistyrelsen tager styringsmodellen et skridt videre ved at samle og tydeliggøre en aktivitetsbaseret gebyrlogik, hvor betaling knyttes til de faktiske (direkte og indirekte) omkostninger ved myndighedsbehandling, herunder tid, fællesomkostninger, IT-drift og ekstern bistand; det er klassisk gebyrforvaltningsret, men i en skala der gør det nødvendigt for både myndighed og gebyrpligtige at kunne efterprøve registrering, timeforbrug og omkostningsfordeling – og det øger betydningen af god forvaltningsskik omkring varsling, budgetforudsætninger og ensartet opkrævningspraksis (se også den officielle erhvervsrettede gennemgang på Business in Denmark). Du kan læse selve bekendtgørelsen her: Lovguiden – Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen.
Myndighedsfordeling på natur og beredskab
CITES-ændringen flytter ikke blot tekniske formuleringer, men foretager en tydelig kompetenceopsplitning mellem to styrelser afhængigt af, om der er tale om dyr og ikkelevende planter/plantedele eller levende planter/plantedele, og den kombineres med en skarp procesmarkør ved at afskære administrativ rekurs, samtidig med at der åbnes for instruktionsbeføjelser fra ministeren; det er et miks, der i praksis gør førsteinstansens sagsoplysning, begrundelse og ensartede vurderinger (fx om arts- eller individbestemmelse) endnu mere centrale – også fordi toldmyndighederne samtidig skal kunne få hurtig verifikation, og fordi ansøgningssporene i praksis vil blive båret af digitale løsninger, som beskrevet hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Nye kompetencer på lægemiddelområdet
CER-opdateringen udpeger Lægemiddelstyrelsen som kompetent myndighed for bestemte “kritiske enheder” på lægemiddelområdet, herunder bl.a. EU-referencelaboratorier og forsknings- og udviklingsenheder, og ændringen illustrerer en bredere forvaltningsretlig bevægelse i beredskabsreguleringen, hvor sektoransvar – og dermed også kontrol- og påbudslogik – placeres tættere på fagmyndighederne; det giver mening funktionelt, men stiller krav til klar klagevejledning, koordination med øvrige beredskabsmyndigheder og en tydelig grænseflade til beslægtede regelsæt, hvor samme enhed kan være underlagt flere former for robustheds- og sikkerhedskrav. Se detaljerne i Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udpegning af kompetente myndigheder....
Retssamfundets værn og menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheders årsberetning tegner et forfatningsretligt “temperaturkort” over retsstatens praktiske bæreevne og peger på, at pres på psykiatri, ældrepleje og retssystem i sig selv kan blive et rettighedsproblem, når kapacitet bliver til flaskehalse for effektive retsmidler og værdig behandling; samtidig fremhæves, at den politiske samtale om internationale forpligtelser er i bevægelse – og at selv mindre justeringer i udlændinge-, straffe- og socialpolitik kan få store afledte effekter i EMRK- og grundlovslandskabet, hvis den faktiske beskyttelse for udsatte grupper udhules (som institutdirektøren formulerer det, er rettigheder “under forandring”).
Indsats mod parallelsamfund
Lovforslaget om styrket indsats mod parallelsamfund og negativ social kontrol placerer sig direkte i krydsfeltet mellem strafferettens håndhævelse og forfatningsrettens kerneinteresser om statens voldsmonopol, domstolenes rolle og borgernes frihedsrettigheder, idet kriminalisering af “mæglingsråd” tænkes som et værn mod parallel retsudøvelse, samtidig med at der lægges op til udvidede efterforskningsredskaber og en tydeligere markering af æresmotiver ved strafudmåling; det er et område, hvor proportionalitet og nødvendighed ikke kun bliver politiske nøgleord, men også juridiske teststen – og hvor lovgiver allerede har signaleret menneskeretlig afvejning i de almindelige bemærkninger, parallelt med Justitsministeriets baggrundskommunikation om formålet (jf. Justitsministeriet). Se selve lovforslaget her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven.
Administrative forenklinger og statslig planlægning i den grønne omstilling
Lovforslaget om solceller på offentlige bygninger er et klart eksempel på administrativ forenkling med forvaltningsretlig effekt, fordi det sigter mod at reducere behovet for selskabskonstruktioner og særskilte økonomiske afregningsmekanismer, så kommuner og regioner i højere grad kan agere som “almindelig” forvaltningsaktør, når de etablerer og driver solcelleanlæg på egne bygninger; det flytter praktisk fokus fra organisationsretlig compliance til klassiske myndighedsopgaver som udbud, kontraktstyring, elretlig registrering og intern kontrol, og kommunesektoren har allerede fremhævet, at netop fjernelse af selskabsudskillelse og modregningslogik er et centralt greb for hurtigere udrulning (jf. KL’s høringssvar).
Statslig overtagelse af elinfrastrukturplanlægning
Når staten overtager planlægningsansvar via landsplandirektiver for store elinfrastrukturprojekter, er det ikke alene et spørgsmål om hastighed i den grønne omstilling, men også om forvaltningsretlig legitimitet og borgerinddragelse, fordi kommunal planlægning erstattes af statslige direktiver, der typisk har stor lokal betydning; samtidig fastholdes et processpor med miljøvurdering og offentlig høring, men med et klagesystem hvor det i praksis bliver afgørende at forstå, hvad der kan påklages, og hvad der reelt ligger “uden for rekurs” – et forhold Plan- og Landdistriktsstyrelsen selv fremhæver i sin procesbeskrivelse (jf. styrelsens nyhed). Se mere: Plan- og Landdistriktsstyrelsen – Plan- og Landdistriktsstyrelsen har igangsat planlægningen af tre elinfrastrukturprojekter.
Digitale tillidstjenester får fælles EU-standarder
EU’s nye fælles standarder for elektroniske signaturer og segl kan virke tekniske, men har en meget konkret forvaltningsretlig konsekvens, fordi de skærper forventningen om, at dokumenter, afgørelser og digitale beviser kan valideres interoperabelt på tværs af myndigheder og grænser.
Krav til it-governance og dokumentation
I praksis trækker det den offentlige sektor i retning af mere standardiserede valideringsflows og tydeligere krav til leverandører, herunder med reference til EU’s implementeringsregler om validering (se fx EUR-Lex) og den danske ramme for valideringspolitik på tillidstjenesteområdet (jf. certifikat.gov.dk), hvilket samlet set bør reducere “format-tvister” i sagsbehandling og klagesager, men samtidig øger kravet til it-governance og dokumentationskæder i myndighedsdriften.
Praktiske pejlemærker for myndigheder og rådgivere
Til myndigheder kan opdateringerne læses som et krav om bedre sporbarhed: Gebyrmodeller forudsætter time- og omkostningsdisciplin, kompetenceflytninger forudsætter knivskarp klagevejledning, og socialt betingede undtagelser forudsætter dokumenterbar, individuel skønsudøvelse. Det er alt sammen “klassisk forvaltningsret” – men med større politisk og økonomisk vægt.
Tjekliste til virksomheder og rådgivere
Til virksomheder, kommuner og rådgivere er der især tre håndtag, der er værd at arbejde systematisk med nu
-
Kortlæg myndighedskontakten Hvem er kompetent myndighed i netop din sag, og hvilke dele kan ikke påklages administrativt
-
Bed om beregningsgrundlag tidligt Hvis en sag udløser gebyrer, så få tydelighed om opgørelsesmetode, registreringsprincipper og dokumentation, før tvisten opstår
-
Byg sagsmapper til menneskelig og digital kontrol Med fælles EU-standarder for signatur og segl giver det mening at sikre, at fuldmagter, signering, journalisering og validering kan forklares – og genskabes – uden særviden hos én leverandør eller én medarbejder
