Planklagenævnet baner vejen for mega-koncerter med op til 70.000 gæster i Odense ved at stadfæste kommunens miljøvurderinger. Samtidig koster to lærlinge et hobbyværksted dets lovlige status.
Et årtier gammelt hobbyværksted i landzone mister sin lovlige status, fordi ejeren ansatte to lærlinge. Samtidig rydder Planklagenævnet banen for mega-koncerter i Odense i to principielle afgørelser om støj, trafik og beskyttede flagermus.
Det har været et langstrakt forløb for Odense Kommune at sikre det juridiske fundament under byens massive koncertbegivenheder. Efter at Planklagenævnet i slutningen af 2024 fastslog, at afholdelsen af meget store udendørsarrangementer medfører en så markant ændring af det bestående miljø, at det udløser lokalplanpligt efter Planloven § 13, stk. 2, har kommunen udarbejdet nye lokalplaner for henholdsvis Dyrskuepladsen og Tusindårsskoven.
Målet har været at lovliggøre koncerter med op til 70.000 gæster på Dyrskuepladsen og den årlige Tinderbox-festival med 50.000 daglige gæster i Tusindårsskoven. En lokal forening påklagede imidlertid begge planvedtagelser med henvisning til mangelfulde miljøvurderinger af det massive publikumstryk, kumulative effekter og hensynet til beskyttede flagermus.
Planklagenævnet har nu i to omfattende og enstemmige afgørelser stadfæstet kommunens planlægning på samtlige punkter.
Worst-case scenarier i miljøvurderingen var tilstrækkelige
En central anke fra klagerne var, at miljørapporterne ikke indeholdt konkrete lyd- og trafikberegninger for det absolut maksimale scenarie – altså koncerter med præcis 70.000 gæster. I stedet havde Odense Kommune anvendt faktiske erfaringer og modelleringer fra to Rammstein-koncerter i 2023 (45.000 gæster) og Tinderbox i 2024 som referencepunkter.
Planklagenævnet slog fast, at reglerne i Miljøvurderingsloven § 12, stk. 1 har processuel karakter og alene stiller krav om vurdering af den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet. Nævnet udtalte, at kommunen ikke var forpligtet til at foretage en teoretisk vurdering af et 70.000-gæsters scenarie, da lydniveauet ved referencekoncerterne allerede havde nået det maksimalt tilladte i henhold til kommunens støjforeskrift.
| Område i Odense | Primær event | Maks. kapacitet | VVM-reference (Worst-case) |
|---|---|---|---|
| Dyrskuepladsen | Store koncerter | Op til 70.000 gæster | Rammstein (2023) - 45.000 gæster |
| Tusindårsskoven | Flerdages festival | Op til 50.000 gæster | Tinderbox (2024) - 3 scener, 103 dB(A) |
Nævnet lagde desuden vægt på, at den detaljerede regulering af afværgeforanstaltninger ikke behøver at fremgå direkte af lokalplanen. Reguleringen vil i stedet ske gennem konkrete tilladelser i hvert enkelt tilfælde, hvilket i sig selv fungerer som en afværgeforanstaltning.
Flagermus og habitatdirektivet bremsede ikke planerne
Udover støj og trafik var beskyttelsen af flagermus et tungtvejende klagepunkt. Planområderne grænser op til natur, og samtlige flagermusarter er strengt beskyttede som bilag IV-arter, hvis yngle- og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges.
Kommunen havde forud for planvedtagelsen gennemført omfattende akustiske overvågninger med detektorer over flere nætter. Selvom der blev registreret flagermus, der benyttede områderne til dagsrast og fouragering, vurderede kommunen, at den lejlighedsvise støj fra koncerter ikke ville forstyrre dyrenes økologiske funktionalitet, idet de nataktive flagermus "allerede opholder sig i skjul, når de lejlighedsvise arrangementer gennemføres." Ligeledes var kunstig belysning ikke en trussel, da lyset primært vendes mod jorden, og visse flagermusarter endda drager fordel af insekter tiltrukket af lyset.
Nævnet lagde særlig vægt på planlægningens overordnede karakter og på, at afholdelse af lejlighedsvise arrangementer forudsætter tilladelse fra kommunen i hvert enkelt tilfælde, hvori kommunen kan stille vilkår til beskyttelse af flagermus.
Ansættelse af lærlinge udløste ulovliggørelse af motorcykelværksted
I en anden afgørelse, der demonstrerer de skarpe juridiske grænser for landzone-erhverv, har Planklagenævnet taget stilling til forskellen mellem hobbyvirksomhed og professionel drift.
Sagen udspringer i Hørsholm, hvor en borger siden 1990 har haft kommunens accept af at drive "hobbybaseret automobilreparation" i en overflødiggjort landbrugsbygning på over 200 kvadratmeter. Siden 2001 har ejendommen været omfattet af en lokalplan, der specifikt udlægger området eksklusivt til boligformål og nødvendige landbrugsbygninger.
Sagen spidsede til, da kommunen på et tilsyn i 2024 konstaterede, at ejeren havde oprettet et CVR-nummer og ansat to lærlinge til reparation af motorcykler på hverdage. Kommunen kvitterede med et påbud om fysisk lovliggørelse, da driften nu var i strid med lokalplanen.
Planlægningsmæssig relevant ændring
Ejeren forsvarede sig med, at værkstedet havde eksisteret siden 1990 og dermed var beskyttet som en "eksisterende lovlig anvendelse" efter Planloven § 18.
Planklagenævnet var dog ikke enigt. Selvom en lokalplan som udgangspunkt kun regulerer fremtidige dispositioner, bortfalder beskyttelsen af historiske rettigheder, hvis anvendelsen ændres på en planlægningsmæssigt relevant måde.
"Planklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at værkstedet havde skiftet anvendelse fra et hobbybaseret værksted til et professionelt værksted."
Nævnet lagde afgørende vægt på, at overgangen fra privat skruen i weekenderne til et egentligt ansættelsesforhold med lærlinge udgør en fundamental ændring af aktivitetens karakter.
Planlovens generelle rettigheder trumfer ikke en bindende lokalplan
Sagen kaster desuden lys over et afgørende hierarki i planlovgivningen. Klageren forsøgte sig med et sidste anbringende: Henvisning til Planloven § 37 og § 38, der giver vide rammer for at tage overflødiggjorte landbrugsbygninger i brug til håndværks- og industriformål blot ved en anmeldelse til kommunen.
Planklagenævnet understregede imidlertid klart, at disse generelle planlovsrettigheder ikke fungerer som et fripas, der overskriver en specifik og bindende lokalplan.
Da den gældende lokalplan udtrykkeligt fastslog, at området kun måtte anvendes til boligformål, var det uden betydning, om betingelserne i § 37 i øvrigt måtte være opfyldt. Et professionelt erhvervsværksted strider mod lokalplanen, og Hørsholm Kommune havde derfor sikker hjemmel til at udstede lovliggørelsespåbuddet efter Planloven § 51, stk. 3.
Nævnenes Hus
Gribskov Kommune
