Fra “uden virkning” i udbud til afvisning af klager og skærpede berigtigelseskrav: Seks afgørelser skærper kravene til hjemmel, proportionalitet og proces i forvaltning og medier.
Højaktuelle afgørelser fra udbuds-, medie- og klagenævn viser en stram linje for forvaltningens hjemmel, procedurer og sanktioner – og for mediernes pligt til at berigtige fejl.
De seneste afgørelser spænder fra udbudsrettens mest indgribende sanktionsmiddel (uden virkning) til forvaltningsrettens processuelle grænser (udtømning af klageveje og nævns kompetence), skærpede krav til medier om berigtigelse og offentliggørelse, samt en momssag, hvor Skatterådet afviser både materielt (religiøst formål) og processuelt (kompetencespærren).
Fællesnævneren for afgørelserne
Fællesnævneren for de nye afgørelser er en konsekvent håndhævelse af hjemmel, proportionalitet og procesdisciplin på tværs af retsområder.
Udbudsretten: Grundlæggende elementer kan ikke forhandles – rammeaftale uden virkning
Klagenævnet for Udbud fastslog, at FMI i et udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse havde ændret grundlæggende elementer ved (1) at acceptere en maskintype (L90H), der ikke overholdt mindstekrav til akseltryk og totalvægt, og (2) at skifte til en fleksibel prisstruktur med prisoverslag og genforhandling.
Læs resumé af afgørelsen: Læs resumé af afgørelsen
Ulovlig ændring af mindstekrav
Nævnet gentog, at ændringer, der kunne påvirke potentielle tilbudsgiveres deltagelse, er ulovlige: “Ved at acceptere Volvos tilbud på læssemaskine L90H … fraveg FMI et mindstekrav … Dette udgjorde en ændring af et grundlæggende element…”.
Konsekvenser for prisstrukturen
De gennemførte ændringer i prisstrukturen blev anset for at have væsentlig betydning for potentielle tilbudsgiveres overvejelser. Resultatet var, at aftalen blev erklæret uden virkning og pålagt økonomisk sanktion.
Tilskudsordninger: Fejlagtig retsanvendelse af sanktionsregler
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Styrelsens afgørelse om bortfald og tilbagebetaling, fordi myndigheden havde anvendt § 22, stk. 2 (forsinket slutudbetalingsanmodning) hvor § 23 henviser til sanktion efter § 21, når begge frister er overskredet.
Se afgørelsesresumé: Se afgørelsesresumé
Konflikt mellem paragraffer
Nævnet formulerer det klart: “Det er – på baggrund af ordlyden – nævnets opfattelse, at … § 23 er til hinder for, at styrelsen kan nedsætte for manglende anmodning om slutudbetaling efter § 22, stk. 2, når [modtager] ligeledes ikke har afsluttet projektet efter § 21, nr. 4.”
Medieretten: Kritik for urigtig oplysning og manglende berigtigelse
Pressenævnet kritiserede et medie for at have bragt et udsagn som faktum – uden citationstegn – om en politikers deltagelse i et beslutningsmøde, som han var inhabil i og dokumenterbart ikke deltog i.
Læs resumé af afgørelsen: Læs resumé af afgørelsen
Vildledende formuleringer
Nævnet fremhæver, at formuleringen “kan efterlade læserne med et ukorrekt indtryk” og pålægger offentliggørelse efter § 49.
Krav om berigtigelse
“Pressenævnet kritiserer … for at have bragt den ukorrekte oplysning og for den manglende berigtigelse.”
Udtømning af klageveje: Ligebehandlingsnævnet afviser, mens specialnævn behandler
En handicapklage blev afvist, fordi der verserede klage ved Klagenævnet for Specialundervisning. Ligebehandlingsnævnet præciserer retsgrundlaget.
Se afgørelsesresumé: Se afgørelsesresumé
Afvisning grundet anden myndighed
Nævnet udtalte: “Nævnet kan … ikke behandle en klage, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen,” jf. § 4, stk. 1.
Nævns kompetence: Huslejenævnet afviser hvor bevisførelse kræver domstol
Huslejenævnet afviste en fraflytningssag som “uegnet til nævnsafgørelse”, fordi en korrekt afgørelse ville kræve vidneforklaringer og eventuelt byggesagkyndige – bevisførelse, der ligger uden for nævnets rammer.
Læs resumé af afgørelsen: Læs resumé af afgørelsen
Grænser for nævnets behandling
Om grænsen udtalte nævnet: “Vidneafhøringer kan ikke foregå i nævnets regi… hjemmel til afvisning findes i almenlejelovens § 103, stk. 1.”
Moms og kompetence: Snæver religiøs fritagelse, og Skatterådet afviser pga. tidligere LSR-kendelse
Skatterådet afviste momsfritagelse af foreningskontingent efter ML § 13, stk. 1, nr. 4 (religiøst formål), fordi hovedaktiviteten blev anset for personlig udvikling og fordi religiøse elementer kun udgjorde “en mindre del” af de samlede leverancer.
Se afgørelsesresumé: Se afgørelsesresumé
Afvisning af filantropisk formål
Rådet afviste også “filantropisk formål”-spørgsmålet under SFL § 14, stk. 1, nr. 4, da Landsskatteretten allerede havde taget stilling: “Foreningens formål i overvejende grad var personlig udvikling … derfor ikke … af filantropisk karakter.”
Praktiske konsekvenser for myndigheder, medier og aktører
De nye afgørelser medfører en række konkrete handlingsanvisninger for de involverede aktører, som bør indarbejdes i fremtidige procedurer.
Råd til myndigheder
- Ordregivere: Dokumentér, hvorfor krav er uændrede; enhver fravigelse af mindstekrav eller prislogik under § 80-ruten kan udløse “uden virkning”. Overvej tidligt ny offentlig procedure, hvis der skal ændres i væsentlige elementer.
- Tilskudsmyndigheder: Afklar først, hvilke fristregimer der finder anvendelse; ved “dobbelt” fristovertædelse peger § 23 mod § 21–sanktion, ikke § 22.
Råd til medier og klageparter
- Mediehuse: Marker billedsprog og analyser klart som sådanne; agér proaktivt med berigtigelse, ellers følger både kritik og offentliggørelsespålæg.
- Klageparter: Udtøm administrative klageveje (og dokumentér det) før man går til specialnævn som Ligebehandlingsnævnet.
Råd til nævn, kommuner og foreninger
- Nævn og kommuner: Vurder tidligt beviskrav; sager der kræver vidner/eksperter bør sendes i boligretten – det sparer tid og procesomkostninger.
- Foreninger: ML § 13, stk. 1, nr. 4 fortolkes strengt – formål og leverancer skal i deres helhed være religiøse/filantropiske; elementvise religiøse indslag i et overvejende ikke-religiøst tilbud er ikke nok. Pas desuden på kompetencespærren i SFL § 14, hvis LSR allerede har dømt.
Tendenser på tværs
Nedenfor ses et overblik over de juridiske konsekvenser fordelt på retsområder, efterfulgt af en analyse af praksis og anbefalinger til fremtiden.
Overblik over retsvirkninger
| Lovområde | Kernebudskab | Retsvirkning |
|---|---|---|
| Udbud | Ændring af mindstekrav/prisstruktur under § 80 er forbudt | Uden virkning + bøde |
| Tilskud | Korrekt hjemmel og proportionalitet i sanktionsvalg | Ophævelse/hjemvisning |
| Medieret | Pligt til præcis faktatjek og berigtigelse | Kritik + offentliggørelse |
| Klageadgang | Udtømning før adgang til specialnævn | Afvisning |
| Husleje/administrativ proces | Nævn kan afvise ved behov for vidnebevis | Domstolsvej |
| Moms/foreningsret | Snæver fortolkning af fritagelser; kompetencespærren | Momspligt/afvisning |
Sammenhæng med tidligere praksis
- Udbud: Nævnet følger linjen fra dansk og EU-praksis om, at “grundlæggende elementer” ikke tåler forhandling – fravigelse af mindstekrav er særlig indgribende.
- Moms: Stram fortolkning af fritagelserne i overensstemmelse med EU-retten (fritagelser er undtagelser), og processuelt værn mod omgåelse via SFL § 14.
- Medier: Forpligtelsen til berigtigelse og tydelig sondring mellem fakta og kommentar er konsolideret, med pligt til prominent offentliggørelse.
Hvad bør ske nu?
- Ordregivere, styrelser og kommuner bør opdatere tjeklister for “ændringer i grundlæggende elementer” og sanktionsvalg i tilskudssager.
- Mediehuse bør indføre “hurtig-berigtigelse”-protokoller og sproglige standarder for at markere billedsprog.
- Foreninger bør foretage en compliance‑gennemgang af vedtægter, aktiviteter og kommunikation op mod ML § 13, stk. 1, nr. 4 – og kortlægge eventuel LSR‑praksis, der spærrer for nye bindende svar.
