Højesteret tilkender naboerstatning for en 42 meter høj TDC-mast og fastslår at konkursboer er bundet af voldgiftsklausuler. Samtidig skal afviste stormflodssager genoptages.
TDC Net skal betale 300.000 kroner til naboerne af en 42 meter høj antennemast i Dronningmølle, da fuglestøj og skyggekast overskrider den naboretlige tålegrænse.
Masten blev rejst klods op ad et villakvarter for at dække et stigende mobildatabehov. Prisen for naboerne var imidlertid hylende vindstøj, nedfaldende is og op mod 20 fugle ad gangen, der kredsede om mastetoppen. Nu har Højesteret slået fast, at teleselskabets samfundsmæssige opgave med at levere digital infrastruktur ikke fritager dem for at betale klækkelige erstatninger, når master placeres uforsvarligt tæt på beboelse.
Dommen er blot én af flere markante afgørelser inden for erstatnings- og forsikringsretten, hvor også sager om ledelsesansvar i konkursboer og afviste stormflodssager netop har fundet deres afgørelse.
Erstatning for 42 Meter Høj Antennemast
Sagen fra Dronningmølle illustrerer et klassisk opgør om den naboretlige tålegrænse. TDC Net A/S opstillede i slutningen af 2021 masten på et areal, der hidtil blot havde været dækket af 6-8 meter høje træer og buske. Afstandene til den privatejede naboejendom viste sig at være yderst kritiske:
Kritiske afstande og omfattende gener
| Målepunkt fra mast | Afstand til nabo |
|---|---|
| Fundament til skel | 3 meter |
| Mastens midte til skel | 8 meter |
| Mastens midte til beboelseshus | 18 meter |
Højesteret blev præsenteret for videoer, der dokumenterede de omfattende gener. Udover støj fra fugle og vind kom der også faldende is ned over ejendommens bygninger om vinteren. Skønsmand og valuar Lene Pedersen vurderede, at ejendommen havde lidt et værditab på hele 500.000 kroner som følge af mastens opførelse.
"Mastens dominans på naboejendommen skal man ikke underkende for en fremmed, der eventuelt skal købe ejendommen. Vores syn drages mod høje punkter, og derfor vil man uvægerligt se på masten når man er i haven," konstaterede skønsmanden i sagen.
Højesterets afgørelse
TDC Net forsøgte at få sagen afvist under henvisning til en dom fra 2006, hvor en 48 meter høj mast ikke udløste erstatning, og argumenterede for det samfundsmæssige behov for teknologisk udvikling. Det afviste Højesteret imidlertid. Retten fastslog ifølge dommen, at en 42 meter høj antennemast placeret så tæt på beboelse i et villakvarter klart overstiger, hvad almindelige borgere skal tåle erstatningsfrit. Erstatningen blev skønsmæssigt fastsat til 300.000 kroner, og TDC skal tillige dække sagsomkostninger for over 200.000 kroner.
Konkursbo Bundet af Voldgiftsaftale i Ledelsessag
I en anden opsigtsvækkende kendelse fra Højesteret stod et konkursbo over for to tidligere bestyrelsesmedlemmer. Selskabet var gået konkurs i 2018, og i 2021 forsøgte boet at anlægge sag og rejse et erstatningskrav mod næstformanden og et menigt bestyrelsesmedlem ved Københavns Byret for ansvarspådragende adfærd efter selskabslovens § 361.
Tvist om voldgiftsklausuler
Problemet for konkursboet var blot, at de to bestyrelsesmedlemmer ved deres tiltrædelse i 2017 havde underskrevet særskilte bestyrelsesaftaler (Non-Executive Director Agreements). Disse aftaler dikterede, at enhver tvist skulle afgøres ved Det Danske Voldgiftsinstitut, ikke ved de almindelige domstole.
Konkursboet gjorde gældende, at klausulerne var ugyldige. Boet argumenterede for, at et erstatningskrav rejst af et konkursbo var af insolvensretlig karakter og derfor lå uden for selskabets rådighed. Desuden mente boet, at selskabslovens § 364 kræver generalforsamlingens eksplicitte godkendelse, før man overhovedet kan indgå en voldgiftsaftale med ledelsen.
Højesterets afvisning og sagsomkostninger
Begge påstande blev afvist af Højesteret:
"Konkursboets krav er dermed baseret på, at boet er indtrådt i selskabets retstilling over for A og B. Der er således ikke tale om et krav, der er opstået ved konkursen, eller som støttes på rettigheder eller beføjelser, der alene tilkommer et konkursbo."
Højesteret understregede yderligere i afgørelsen, at hverken selskabsloven eller voldgiftsloven udelukker bindende voldgiftsaftaler for ledelsesansvar. Dette gjaldt også, selvom de påståede skadevoldende dispositioner måske fandt sted på et tidspunkt, hvor selskabet teknisk set var insolvent. Konsekvensen blev, at sagen blev afvist fra domstolene, og konkursboet skal nu betale sagsomkostninger til de tidligere bestyrelsesmedlemmer.
| Modtager | Sagsomkostninger tilkendt for Højesteret |
|---|---|
| Tidligere næstformand (med advokat) | 250.000 kr. |
| Menigt bestyrelsesmedlem (selvmøder) | 10.000 kr. (til transport og ophold) |

Nye Oplysninger Genåbner Afviste Stormflodssager
Erstatningsretten gælder ikke kun ved nabotvister og selskabskonkurser, men i høj grad også ved naturskader. Efter den historiske stormflod i oktober 2023 stod adskillige ejere af sommerhuse og helårsboliger ved Vilstrup Strand i Haderslev Kommune tilbage med store ødelæggelser og et blankt afslag på erstatning fra deres forsikringsselskaber.
Fejlagtig vurdering fra Kystdirektoratet
Afslaget bundede i en oprindelig udtalelse fra Kystdirektoratet, som vurderede, at de ramte ejendomme var placeret på vandsiden af et dige. Regelsættet i den danske stormflodsordning er meget restriktivt på dette punkt: Ejendomme, der ligger foran et dige, er undtaget fra dækning.
Nu har en ændret vurdering imidlertid skabt fornyet håb for beboerne. Kystdirektoratet har i februar 2026 revideret sin udtalelse og korrigeret forståelsen af det faktuelle hændelsesforløb under stormfloden:
- Vandets oprindelse: Vandmasserne kom ikke direkte ind fra kysten som først antaget, men fordi stormfloden pressede havvand baglæns op i Hoptrup Bæk, som derefter gik massivt over sine bredder.
- Digernes placering: Der befinder sig rent faktisk beskyttende diger placeret mellem ejendommene og Hoptrup Bæk.
- Dækningsberettigelse: Denne hydrologiske detalje betyder, at digerne nu betragtes som relevante for vurderingen, og at ejendommene dermed alligevel kan falde ind under stormflodsordningens dækningsområde.
Genoptagelse hos Naturskaderådet
På baggrund af disse afgørende nye oplysninger har Naturskaderådet udstedt en afgørelse. Forsikringsselskaberne er nu forpligtet til af egen drift at genoptage behandlingen af de tidligere afviste sager ved Vilstrup Strand. De berørte borgere skal ikke selv foretage sig noget for at få genstartet den juridiske proces, men vil blive kontaktet direkte af deres respektive forsikringsselskaber med henblik på en ny og mere retvisende vurdering af deres erstatningskrav.











