AI-Tilsyn og Skærpet Telelov: Her er de Nye Digitale Spilleregler i Danmark

Få overblik over de nye lovforslag, der implementerer EU's AI-forordning med tilsyn og bøder, og strammer teleloven med krav om samtykke og udvidet politibistand.

AI-Tilsyn og Skærpet Telelov: Her er de Nye Digitale Spilleregler i Danmark

Resumé: To lovudkast tegner de nye digitale rammer i Danmark. Ét lovudkast supplerer EU’s AI-forordning med nationalt tilsyn, håndhævelsesbeføjelser og bøder. Et andet strammer teleloven med ‘opt‑in’ for nummeroplysninger, udvidet politibistand samt en ny, obligatorisk finansiering af Teleankenævnet.

Indledning: Overblik over ugens vigtigste ændringer

Danske myndigheder lægger an til et markant løft i reguleringen af både kunstig intelligens og teleområdet. For AI får virksomheder et klart nationalt tilsynsregime, håndhævelsesværktøjer og en bødemodel målrettet overtrædelser af forordningen. For tele strammes forbrugerbeskyttelsen med ‘opt‑in’ til nummeroplysninger, udbydernes bistandspligt til politiet udvides i hele værdikæden, og finansieringen af Teleankenævnet gøres bred og stabil. Tilsyn

1) National gennemførelse af EU’s AI-forordning (70410)

Hvad betyder lovudkastet – i praksis – for virksomheder?

Lovudkastet etablerer en fuld national håndhævelsesramme omkring EU’s AI-forordning: Digitaliseringsministeren bemyndiges til at udpege de kompetente tilsynsmyndigheder; Digitaliseringsstyrelsen bliver centralt kontaktpunkt; Domstolsstyrelsen fører tilsyn med domstolenes administrative brug af AI. Myndighederne får beføjelser til at kræve oplysninger, udstede påbud/forbud, foretage kontrolkøb, få adgang til erhvervslokaler og – ved manglende efterlevelse – få retskendelse til blokering af onlinegrænseflader. Der indføres straf i form af bøder, herunder en administrativ bødeforelægsordning til de mindre komplekse sager. Virksomheder skal derfor forvente konkret kontrol med klassifikation, teknisk dokumentation, risikostyring, registrering, hændelsesindberetning og efterlevelse af forbudte AI‑praksisser. Lovforslag

“Nye AI‑regler handler ikke kun om teknik, men om styring, ansvar og beviselig efterlevelse – fra risikoklassifikation til model- og dataforvaltning.”

Foreslået bødemodel (eksempler)

Hvem fører tilsyn – og hvordan?

Digitaliseringsstyrelsen er udpeget som markedsovervågningsmyndighed for flere af de forbudte AI‑praksisser i artikel 5 (bl.a. manipulation, udnyttelse af sårbarheder, social scoring, ansigtsdatabaser og følelsesgenkendelse i job/uddannelse). Datatilsynet og Domstolsstyrelsen har supplerende roller på afgrænsede områder. For virksomheder betyder det én koordinerende indgang og specialiserede myndigheder, afhængigt af brugsscenarie og sektor. Kort nyt

Praktiske skridt: compliance, kompetencer og standarder

• Kortlæg jeres AI‑landskab, klassificér systemer og etabler governance for højrisiko‑AI (data, model, MLOps, logging, post‑market overvågning).
• Opbyg AI‑færdigheder hos relevante medarbejdere (AI‑literacy) og forankr ansvar i ledelsen.
• Brug kommende harmoniserede standarder (CEN/CENELEC) som “opskrifter” til at opfylde krav effektivt og dokumentérbart.
  Standarder

2) Stramninger i teleloven (70408)

Overblik: Styrket forbrugerbeskyttelse og skarpere myndighedsværktøjer

Lovudkastet indfører en obligatorisk bidragsordning for alle udbydere til finansiering af Teleankenævnet; udvider udbydernes pligt til at bistå politiet, så den gælder alle udbydere i kæden; åbner for tildeling af nummerressourcer til ikke‑offentlige net (fx IoT); skifter nummeroplysninger fra ‘opt‑out’ til ‘opt‑in’; samt giver Erhvervsstyrelsen hjemmel til midlertidige afgørelser og fast sætter min. 30 dages høringsfrist i sager med væsentlig markedspåvirkning. Høring

‘Opt‑in’ for nummeroplysninger: fra stiltiende accept til aktivt samtykke

Kernen i forbrugerbeskyttelsen er skiftet til ‘opt‑in’ for videregivelse af nummeroplysningsdata til telefonbøger og nummeroplysningstjenester. Slutbrugeren skal give et forudgående, særskilt samtykke, og tilbagetrækning skal være lige så let som at give samtykket. Det følger den EU‑retlige linje om, at placering i offentlige kataloger kræver et gyldigt samtykke og indebærer pligter for katalog‑ og nummeroplysningstjenester, herunder sletning og information til downstream‑modtagere. Afgørelse

Udbydernes bistand til politiet: hele kæden omfattes

Ved at fjerne snævre henvisninger til udbydere “med slutbrugere” udstrækkes bistandspligten til alle relevante led i infrastrukturen, herunder engrosaktører. Det skal eliminere gråzoner i komplekse telestrukturer og understøtte effektiv bekæmpelse af digital svindel og alvorlig kriminalitet. Virksomheder i upstream‑led skal derfor sikre processer, grænseflader og sporbarhed, så lovlig efterforskning kan efterkommes uden unødig forsinkelse. Nyhed

Teleankenævnet: stabil og retfærdig finansiering

Den nye bidragsmodel fordeler finansieringsbyrden på hele markedet – ikke kun branchemedlemmer – og skaber et robust grundlag for forbrugerklagesagsbehandling på teleområdet. For udbydere betyder det forudsigelig finansiering af klagesystemet; for forbrugere mere sikker adgang til et velfungerende, godkendt ankenævn. Om nævnet

Nummerressourcer til private, ikke‑offentlige net (IoT m.v.)

Lovudkastet åbner for, at myndigheder og virksomheder kan få tildelt nummerressourcer til lukkede, ikke‑offentlige net – fx industrielle 4G/5G‑løsninger, campusnet eller kritisk IoT. Det gør det muligt at bygge interne kommunikationsmiljøer med egen identitets- og adressedannelse, uden at være offentlig udbyder, og med klare rammer for MNC/MCC‑anvendelse og frekvensadgang. Private net

Midlertidige afgørelser og høringsfrister: hurtigere indgreb, fair proces

Erhvervsstyrelsen får hjemmel til midlertidige afgørelser i hastesager om netadgang/samtrafik for at beskytte konkurrencen og brugerne, mens sagens endelige afgørelse forberedes. Samtidig harmoniseres høringspraksis (min. 30 dage) i sager med væsentlig markedspåvirkning. For udbydere skærpes kravet om interne processer, dokumentation og rettidig, substansrig høringsrespons. Vejledning

Praktiske implikationer og råd

For AI‑ansvarlige i virksomheder

• Etabler et centralt AI‑register (system, formål, risikoniveau, data, leverandørkæde).
• Fastlæg “lines of defense” (forretning, risk/compliance, intern audit) for AI‑styring.
• Klargør hændelsesberedskab: roller, detektion, eskalation, indberetning.
• Dokumentér alt: datastyring, modelvalidering, tests, human oversight og post‑market overvågning.
  Tilsyn

For teleudbydere og store erhvervsbrugere af lukkede net

• Opdater kunderejser og samtykkelogi til ‘opt‑in’ for nummeroplysninger (samtykkehistorik, granularitet, tilbagekaldelse).
• Kortlæg kæderoller for politibistand og udpeg ansvarlige for efterlevelse/leverancer.
• Forbered jer på midlertidige afgørelser: hold “datarum” klart med tekniske og kommercielle vilkår for netadgang/samtrafik.
• Vurder behovet for egne nummerressourcer i lukkede net og compliance med nummerplan/frekvenser.
  Teletilsyn

Afslutning og perspektiv

AI‑lovudkastet giver Danmark et samlet og operationelt håndhævelsesregime for AI, mens telelovsudkastet balancerer forbrugerbeskyttelse, kriminalitetsbekæmpelse og konkurrenceretlige værn. Tilsammen skærper de kravene til governance, dokumentation og rettidige processer – men de giver også klarhed. Overblik over de centrale milepæle fremgår af myndighedernes oversigter; planlæg jeres interne implementering i god tid og følg myndighedernes løbende vejledning. Oversigt