Datatilsynet oplever en storm af AI-genererede sager, der forlænger sagsbehandlingen. Samtidig skærper SKI AI-kravene til it-indkøb, mens EU vil beskytte unge mod dark patterns.
En massiv stigning på 76 procent i antallet af klager har ramt Datatilsynet, og en stor del af dem er skrevet af kunstig intelligens, der til tider opfinder sine helt egne juridiske regler. I 2025 slog Datatilsynet og Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) dørene op til et sandt stormvejr af nye sager. Hele 20.536 nye sager blev oprettet, hvilket er det højeste antal i tilsynets historie. Den primære årsag er en eksplosiv stigning i antallet af klagesager, som er steget med 76 procent fra 1.777 i 2024 til 3.128 i 2025.
AIs indvirkning på sagsbehandlingen
En betydelig del af forklaringen findes i borgernes voksende brug af kunstig intelligens. Datatilsynet advarer nu direkte om, at mange klager i stigende grad udarbejdes helt eller delvist ved hjælp af AI-værktøjer. Selvom teknologien kan hjælpe med at formulere svære tekster, skaber den store administrative byrder. Sprogmodellerne har nemlig en tendens til at fordreje sagens indhold, hvilket komplicerer både faktuelle oplysninger og den tilhørende jura unødigt. Tilsynet bemærker ligeledes, at flere borgere bruger AI til at forudsige udfaldet af deres sag, hvilket skaber forudindtagede og urealistiske forventninger til den endelige afgørelse, som altid beror på en konkret faglig vurdering. Samtidig understreges risikoen for, at borgere uforvarende deler personfølsomme oplysninger med de kommercielle tech-giganter.
Øget ventetid og udvidet mandat
Den voldsomme sagsmængde, kombineret med en mindre nedgang i medarbejderstaben, har haft en mærkbar konsekvens for borgernes ventetid. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for klager steg med 34 procent fra 69 dage i 2024 til 92 dage i 2025. Forespørgsler steg med 26 procent fra 33 til 42 dage, mens sagsbehandlingstiden for tilladelser mv. steg med hele 177 procent fra 38 dage til 105 dage. Udover udfordringerne med AI og den lange sagsbehandlingstid har 2025 været præget af den administrative sammenlægning med TET. Tilsynet fik fra starten af 2025 udvidet sit mandat betydeligt til blandt andet at føre legalitetskontrol med Politiets Efterretningstjeneste (PET)'s operative opgaver. For at imødekomme det stigende pres forventer Datatilsynet desuden at etablere et lokalt kontor i Grønland i løbet af 2026. Det fremgår af den samlede og nyligt offentliggjorte rapport.
Skærpede Krav til Offentlige IT Indkøb
Mens Datatilsynet kæmper med AI-skabte klager, er selvsamme teknologi rykket helt i front hos de offentlige indkøbere. Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har netop åbnet for ansøgninger til den nye generation af det udbredte og dynamiske indkøbssystem "02.06 Standardsoftware".
Fokus på sikkerhed og AI-dokumentation
Systemet forventes sat i drift i tredje kvartal af 2026, men stiller allerede nu væsentligt skærpede krav til de it-virksomheder, der vil levere software til stat, regioner og kommuner. Det opdaterede bilagsmateriale kræver blandt andet, at leverandørerne som minimum skal kunne dokumentere fuld efterlevelse af EU's AI-forordning, hvis deres løsninger indeholder kunstig intelligens. "Vi har videreudviklet 02.06, så den i endnu højere grad understøtter den virkelighed, de offentlige it-indkøbere står i, hvor nye teknologier har øget kompleksitet, og kravene til dokumentation og sikkerhed er markant større," udtaler Zannie Finderup, udbudsdirektør for it-udbud & sikkerhed, SKI.
Nye fælles krav og markedsdialog
Et nyt og centralt element i den nye indkøbsaftale er et fælles sikkerhedsbilag, som SKI aktuelt udvikler i tæt samarbejde med Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK). Formålet er at skabe et ensartet referencegrundlag for informationssikkerhed på tværs af hele den offentlige sektor. Derudover introduceres en ny klimavejledning, som skal hjælpe myndigheder med at stille grønne krav til softwareindkøb. Virksomheder har frem til den 29. maj 2026 til at søge om optagelse fra start via platformen ETHICS. Den nye aftale har en løbetid på 25 år og byder også på et nyt redskab i form af digital markedsdialog, der skal hjælpe kunderne med at kortlægge markedets muligheder, forinden udbuddet afsluttes.
EU Vil Beskytte Unge Mod Mørke Mønstre
Det er ikke kun de offentlige systemer, der står foran en digital overhaling. I EU-regi forbereder Europa-Kommissionen netop nu det kommende regelsæt, "Digital Fairness Act", der forventes at blive præsenteret i slutningen af 2026. Målet er at rydde op i uetisk og manipulerende adfærd på nettet – med et særligt stift blik rettet mod beskyttelsen af de yngste og mest sårbare forbrugere.
Opgør med designtricks og afhængighed
Den nye lovgivning skal lukke hullerne i de nuværende regler og sætte hårdt ind over for såkaldte dark patterns, som er designtricks, der bevidst vildleder eller fastholder brugere mod deres vilje. EU ønsker specifikt at beskytte børn og unge mod afhængighedsskabende designpraksisser som infinity scroll og autoplay, vildledende influencerreklamer og skjult markedsføring, målrettede annoncer og dynamisk prissætning baseret på profilering, samt potentielt skadelige spilmekanismer og uigennemskuelige digitale abonnementsfælder.
De unge inddrages i lovgivningsprocessen
For at sikre, at lovgivningen rammer plet og fungerer i praksis, har EU iværksat en offentlig høring, der er eksklusivt målrettet de unge selv. Unge danskere mellem 12 og 17 år opfordres frem til den 26. april 2026 til at dele deres egne oplevelser fra den digitale hverdag via EU's platform. Initiativet bygger på en klar erkendelse af, at det er de unge brugere, der i praksis står på forreste række, når tech-industrien tester sine grænser.
Skatteministeriet
Datatilsynet
Digitaliseringsministeriet