Nye EU-regler for dataudlevering og mediefrihed: En guide til danske IT-virksomheder

Ny lov pålægger danske tjenesteudbydere at udpege repræsentanter i EU til dataudlevering. Samtidig implementeres Mediefrihedsforordningen i dansk ret.

Nye EU-regler for dataudlevering og mediefrihed: En guide til danske IT-virksomheder

Den seneste tids juridiske udvikling inden for IT-retten er præget af en markant styrkelse af EU-reguleringen, som får direkte konsekvenser for danske virksomheder. Et nyt lovforslag vil pålægge danske tjenesteudbydere at udpege retlige repræsentanter i udlandet til håndtering af dataanmodninger i straffesager. Samtidig implementeres den vidtrækkende europæiske forordning om mediefrihed i dansk ret, og der indføres nye tekniske standarder for indberetning af data om IT-anvendelse. Disse ændringer understreger en klar tendens mod øget grænseoverskridende regulering og transparens i den digitale økonomi.

Nyt lovforslag: Danske tjenesteudbydere skal udpege retlig repræsentant i EU

Et centralt nyt lovforslag, sendt i høring af Justitsministeriet, introducerer en betydelig ny forpligtelse for danske tjenesteudbydere, der opererer på tværs af EU's grænser. Forslaget implementerer et EU-direktiv, som skal effektivisere retshåndhævende myndigheders adgang til elektroniske beviser i straffesager. Kernen i forslaget er, at danske udbydere af bl.a. elektroniske kommunikationstjenester, internetdomænetjenester og visse hostingtjenester skal udpege en retlig repræsentant i et andet EU-land.

Kravet er en direkte konsekvens af Danmarks retsforbehold, som forhindrer en repræsentant i Danmark i at modtage og efterleve visse typer afgørelser fra andre medlemsstater. Den udpegede repræsentant i udlandet vil derfor fungere som officielt kontaktpunkt for udenlandske myndigheder og have ansvaret for at modtage og håndtere anmodninger om udlevering af data. Loven omfatter en bred vifte af tjenester, herunder e-mail, beskedtjenester, sociale medier og cloud-lagring.

For at sikre efterlevelse oprettes en central tilsynsmyndighed under Justitsministeriet, som får beføjelser til at udstede påbud og tvangsbøder. Manglende udpegning af en repræsentant kan desuden sanktioneres med bødestraf. Virksomheder, der allerede udbyder tjenester i andre EU-lande, får en overgangsperiode til at efterleve kravene. Læs høringsmaterialet om udpegning af retlige repræsentanter

Den Europæiske Mediefrihedsforordning implementeres i dansk ret

En ny bekendtgørelse fra Kulturministeriet implementerer den europæiske forordning om mediefrihed (EMFA) i dansk lovgivning. Formålet er at styrke mediernes uafhængighed og pluralisme samt at skabe gennemsigtighed på tværs af det indre marked. Bekendtgørelsen pålægger medietjenesteudbydere en række forpligtelser, herunder krav om gennemsigtighed i ejerskabsstrukturer og finansiering. Dette skal gøre det klart for offentligheden, hvem der står bag medierne.

Bekendtgørelsen udpeger Radio- og tv-nævnet som den nationale tilsynsmyndighed, der skal sikre, at reglerne overholdes. Nævnet får ansvaret for at føre tilsyn med medietjenesteudbyderes forpligtelser og håndtere sager i henhold til forordningen. Derudover fastsættes der rammer for vurderingen af mediemarkedsfusioners potentielle indvirkning på mediernes pluralisme og redaktionelle uafhængighed. Læs bekendtgørelsen om håndhævelse af mediefrihedsforordningen

Som en direkte følge af de nye opgaver er forretningsordenen for Radio- og tv-nævnet blevet opdateret. Den nye bekendtgørelse specificerer nævnets sammensætning og opgaver, herunder de udvidede kompetencer i forbindelse med mediefrihedsforordningen. Dette sikrer, at nævnets organisatoriske rammer er tilpasset de nye tilsyns- og håndhævelsesopgaver. Se den nye forretningsorden for Radio- og tv-nævnet

Ligeledes er forretningsordenen for Medienævnet blevet justeret. Selvom Medienævnets primære opgave fortsat er at behandle ansøgninger om mediestøtte, sikrer den nye forretningsorden en klar organisatorisk ramme og afspejler de seneste ændringer i mediestøtteloven, hvilket skaber sammenhæng med det øvrige medielandskab under den nye EU-regulering. Se den nye forretningsorden for Medienævnet

Skærpede krav til indberetning om IT-anvendelse og e-handel

På EU-plan er der vedtaget en ny gennemførelsesforordning, som fastlægger de tekniske specifikationer for dataindsamling vedrørende IT-anvendelse og e-handel. Forordningen er rettet mod virksomheder og har til formål at harmonisere indsamlingen af europæisk virksomhedsstatistik. Den specificerer de præcise datakrav og frister for indsendelse af årlige metadata- og kvalitetsrapporter for referenceåret 2026.

I praksis betyder det, at virksomheder, der indberetter data om deres brug af informationsteknologi og omfanget af deres e-handel, skal tilpasse deres systemer og processer til de nye, detaljerede tekniske krav. Formålet er at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden af data på tværs af EU, hvilket giver et mere præcist billede af den digitale omstilling i erhvervslivet. Læs EU-forordningen om tekniske specifikationer for IKT-data

Praktiske implikationer og konklusion

De nye regler har konkrete konsekvenser for danske IT- og medievirksomheder. Udbydere af digitale tjenester bør hurtigst muligt vurdere, om de er omfattet af kravet om at udpege en retlig repræsentant i udlandet og påbegynde processen. Medietjenesteudbydere skal sikre, at de lever op til de nye transparens- og rapporteringskrav i mediefrihedsforordningen. Endelig skal alle virksomheder, der indberetter statistik om IT-anvendelse, forberede sig på de nye tekniske specifikationer.

Samlet set afspejler de seneste juridiske opdateringer en klar strategi fra EU om at skabe et mere reguleret og harmoniseret digitalt indre marked. Fokus er på at styrke retshåndhævelse, sikre mediefrihed og forbedre datakvaliteten. For danske virksomheder betyder det øgede compliance-krav, men også mere forudsigelige og ensartede rammer for at drive forretning på tværs af Europa.