Ledelsens Tjekliste 2026: Nye regler for skat, emballage og miljøansvar
Strammere krav til rapportering og øgede omkostninger rammer danske virksomheder. Få overblik over nye regler for transfer pricing, producentansvar og brugerbetaling.
Strammere krav til data, højere miljøregninger – men også en kærkommen forenkling: Ledelser får en ny tjekliste for 2026 med skatte- og miljøregler, der griber direkte ind i governance, ESG og investeringsbeslutninger.
Overblik: Hvad ændrer sig for ledelsen
- Skat og rapportering: Revisorerklæringen i visse transfer pricing-sager ophæves, mens land-for-land-rapportering (CbCR) skærpes med udvidede identitetskrav på enhedsniveau.
- Miljøansvar og omkostninger: Udvidet producentansvar for emballage flytter regningen og compliance-ansvaret til virksomhederne. Samtidig indføres fuld brugerbetaling for miljøgodkendelser og tilsyn.
- Investeringsplanlægning: Store anlæg og datacentre mødes af detaljerede krav til cost-benefit-analyser (CBA) og myndighedsgodkendelse før projekter kan realiseres.
Skat og rapportering: Fra revisorerklæring til skærpet CbCR
Ophævelse af revisorerklæring i visse transfer pricing-sager
Skatteministeriet ophæver 2018-bekendtgørelsen om revisorerklæring i visse transfer pricing-sager. Forenklingen fjerner et formkrav, men ændrer ikke ved pligten til at udarbejde robust TP-dokumentation efter armslængdeprincippet. Ledelser bør derfor bruge lettelsen til at styrke intern governance (fx datakvalitet, intercompany-contracting, rollefordeling mellem skat/økonomi/legal) frem for at nedskalere kontroller. TP-bek.
I praksis består Skattestyrelsens fokus på dokumentationspligt, rettidig indsendelse og konsistens mellem master file, local file og oplysningsskema. For at reducere risiko for skønsmæssige forhøjelser bør koncerninterne aftaler, funktions- og risikoprofil samt benchmarking opdateres mindst én gang årligt – og ved væsentlige forretningsændringer. TP-guide
CbCR: Udvidede identitetskrav i land-for-land-rapporteringen
Bekendtgørelsen om land-for-land-rapportering ændres, så identitetsoplysninger for koncernenheder og faste driftssteder skærpes: fuldt navn, skattejurisdiktion, CVR-/SE-nr. og – for udlandet – TIN. Ændringen kobler CbCR tættere til nationale registre og forventes at løfte datakvaliteten og muligheden for myndighedssammenkøring. Ledelser bør sikre, at masterdata og entitetsregistre (ERP/Entity Management) kan levere disse felter konsistent. CbCR-bek.
Sådan forbereder du dataflowet: Kortlæg CbCR-ejerskab (Tax vs. Finance), opbyg en entitetsmatrix med CVR/SE/TIN som primærnøgler, og etabler en årlig pre-close data reconciliation mod koncernens legale struktur og HR/FTE-opgørelser. Skattestyrelsens CbCR-side rummer indberetningsflow, vejledninger og kontaktpunkter. Skat.dk
EU’s administrative samarbejde er udbygget med bl.a. DAC8, der øger informationsudvekslingen – også for at sikre højere dataintegritet på tværs af medlemsstater.
CbCR-identitet: før/efter (praktisk tjek)
| Felt | Før | Efter | Ledelsesmæssig opgave |
|---|---|---|---|
| Enhedsnavn | Krævet | Krævet | Harmoniser navnestandard |
| Skattejurisdiktion | Krævet | Krævet | Afstem mod legal struktur |
| CVR/SE | Ikke eksplicit | Krævet (DK-enheder) | Berig ERP/Entity-register |
| TIN (udland) | Varierende praksis | Krævet (hvor findes) | Indhent fra lokale teams |
Miljøansvar og omkostninger: Udvidet producentansvar og fuld brugerbetaling
Emballagebekendtgørelsen: Producentansvar flytter både regning og kontrol
Den nye emballagebekendtgørelse indfører omfattende definitioner og krav til emballager, herunder væsentlige krav til sammensætning, tungmetaller og dokumentation. Producenter (bredt defineret: også importører og visse distributører) skal registrere sig, indberette mængder og finansiere indsamling og behandling – ofte via kollektive ordninger. Ledelser skal etablere datastyring på materialeniveau, sikre kontraktuel allokering af ansvar i værdikæden og budgettere miljøgraduerede bidrag. Emballagebek.
Miljøstyrelsen fremhæver, at mange virksomheder stadig er usikre på reglerne, og at gebyrer afspejler miljøaftryk (eco-modulation). Praktisk betyder det øget behov for design til genbrug/genanvendelse, præcis mængdeindberetning og korrekt producentidentifikation. MST-guide
Producentansvar: hvor opstår omkostningen?
| Omkostningsdriver | Eksempler | Ledelsesgreb |
|---|---|---|
| Materialevalg | Komposit, farvede plasttyper | Eco-design og materialeskift |
| Mængdepræcision | Fejl i vare-/emballagedata | Masterdata-projekt og QA |
| Kollektiv ordning | Administrations- og behandlingsgebyrer | Udbud/forhandling, KPI’er |
| Reverse logistics | Genbrugsemballage-flows | Pilotprojekter med kunder/3PL |
Fuld brugerbetaling for miljøgodkendelser og tilsyn
Et udkast til ny bekendtgørelse lægger op til, at virksomheder og husdyrbrug fremover dækker 100 % af myndighedernes omkostninger til godkendelse og tilsyn. Myndigheder (fx kommuner) skal årligt fastsætte timetakst efter faktiske omkostninger, og der åbnes for opkrævning for specialviden fra SGAV. Miljøstyrelsen vurderer en årlig meromkostning for erhvervet på ca. 39,9 mio. kr. Virksomheder bør derfor indarbejde myndighedsgebyrer som særskilt cost line i investerings- og driftsbudgetter samt følge lokale takstændringer. Brugerbetaling
Miljøstyrelsens praksis understreger princippet “forureneren betaler” og viser samtidig, at takster og gebyrer varierer mellem myndigheder og ordninger. Brug takstnøgler og offentliggjorte satser som input til CAPEX/OPEX. MST-takster
“Forureneren betaler” betyder i ledelsesmæssig praksis, at miljøomkostninger ikke længere er perifere – de er en integreret del af business casen.
Investeringsplanlægning: Cost-benefit-analyser for store anlæg
Nye CBA-krav for industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre
En ny bekendtgørelse fastlægger, at virksomheder med ansvar for drift af visse anlæg skal udarbejde en CBA på anlægsniveau efter en fast metode. Analysen skal belyse udnyttelse af overskudsvarme in/eksternt, mængder og temperaturer, planlagte driftstimer og geografi. For datacentre skærpes kravene: teknisk gennemførlighed, omkostningseffektivitet, lokal varmeefterspørgsel (inkl. sæsonudsving) samt køleløsninger, der kan opfange varme på nyttigt temperaturniveau. Godkendelse hos Energistyrelsen er en forudsætning for projektfremdrift og efterfølgende projektgodkendelser på varme-/køleområdet. CBA-bek.
Reelt kobles investeringsbeslutninger tættere til energiintegration. Særligt overskudsvarme fra industrien/datacentre forventes at blive en strategisk parameter i site-selektion, teknologiarkitektur og partneraftaler med fjernvarmeselskaber. Energistyrelsens materiale om overskudsvarme giver nyttig baggrund for business case-arbejdet. ENS-oversk.
CBA – hvornår og hvordan?
| Situation | Krav | Noter til ledelsen |
|---|---|---|
| Nyt anlæg med høj energitilførsel | CBA på anlægsniveau | Indbyg CBA i stage-gate |
| Omfattende renovering | CBA som ved ny-investering | Vurdér trigger-tærskler |
| Datacenter >1 MW | Ekstra CBA-krav (varme, køling, sæson) | Tidlig dialog med fjernvarme |
| Undtagelser | Nær CO2-lagringslokalitet; visse datacentre med egen varmeudnyttelse | Dokumentér undtagelsesgrundlag |
Økonomiske konsekvenser for ledelsen
- Skat: Ophævelse af TP-revisorerklæring reducerer omkostninger for enkelte koncerner, men midler bør omdirigeres til datakvalitet og intern kontrol i TP-setup.
- Rapportering: CbCR-udvidelser øger krav til masterdata og identifikation; forvent lidt højere compliance- og IT-omkostninger (entity management, data governance).
- Emballage/EPR: Producentgebyrer og eco-modulation flytter løbende udgifter ind i COGS – særligt for materialetunge produktlinjer.
- Myndighedsgebyrer: Fuld brugerbetaling og varierende timetakster øger usikkerhed; budgettér med scenarier pr. kommune/tilsynstype.
- Investeringer: CBA-krav og overskudsvarmeintegration kan ændre NPV/IRR; medtænk energisymbioser og partneraftaler tidligt.
Ledelsens tjekliste 2026
- Skat og rapportering
- Udpeg dataejere for CbCR og etabler CVR/SE/TIN-masterdata med årlig reconciliation.
- Opgrader TP-governance: standardiser intercompany-kontrakter og opdater benchmark ved væsentlige ændringer.
- Miljø og compliance
- Kortlæg emballage-porteføljen på materialeniveau; implementér eco-design roadmaps og sikr korrekt producentdefinition i kontrakter med OEM/private label.
- Forbered budgetter for fuld brugerbetaling: indhent kommunale takster, indregn eksterne analyser og specialistbistand (fx SGAV).
- Investering og CAPEX
- Integrér CBA-krav i stage-gate og business case-skabeloner; definér datacenter/industrielle standardpakker for overskudsvarme.
- Etabler faste samarbejdsformater med fjernvarmeselskaber om varmeaftaler, temperaturkrav og lastprofiler.
- Styring og kontrol
- Opret et “Regulatory Steering Committee” (CFO, COO, GC, CSO): kvartalsvis review af skatte- og miljørisici, takstudvikling og projektportefølje.
- Forankr rapportering i board packs: KPI’er for CbCR-datakvalitet, EPR-gebyrer, myndighedstakster og CBA-godkendelser.
- Leverandører og kontrakter
- Indbyg “regulatory pass-through”-klausuler for EPR- og myndighedsgebyrer, samt audit rights for emballagedata.
- Kræv dokumentation for materialer og genanvendelsesegenskaber; stil minimumskrav i indkøbsbetingelser.
Eksempel: Governance for CBA-projekter (kort model)
- Stage 0: Sitescreening med varme/køle-integration og lokalt netværk.
- Stage 1: Foreløbig CBA (scenarier), pre-read til Energistyrelsesdialog.
- Stage 2: Endelig CBA med sensitivitet (CAPEX/OPEX, varmepriser, sæson), juridisk kvalitetssikring.
- Stage 3: Myndighedsgodkendelser og kontraktlukning (varmeaftaler, datasamarbejde).
Miljø- og skattereglerne konvergerer om virksomhedens data- og investeringsdisciplin: EPR kræver materialspecifik sporbarhed; CbCR kræver identitetsnøjagtighed; CBA kræver energiintegration i designet. Ledelser, der gør governance og dataarkitektur til en konkurrencefordel, vil stå stærkest i den nye reguleringsøkonomi.
