Få overblik over de seneste juridiske opdateringer om AI-brug, nye energistandarder for bygninger og udvidet fokus på ligebehandling, som påvirker ledelsen i 2026.
Strategisk ledelse i 2026 bliver i stigende grad et spørgsmål om styring af data, energi og ansvar – ikke kun drift. Nye regler sætter rammerne for, hvad ledelsen kan automatisere, hvordan ejendomme skal planlægges, og hvilke arbejdsmiljøsager der skal håndteres hurtigere.
Ledelsesagendaen i starten af 2026 tegner et klart billede: Governance flytter fra “best practice” til “bestemt praksis”. Kommuner og stat får et mere eksplicit hjemmelsgrundlag for AI i beskæftigelsesindsatsen, energikrav til ikke-beboelsesbygninger bevæger sig fra ambition til måltal, og HR-ansvaret skærpes gennem hurtigere proceskrav i sager om seksuel chikane og en bredere ligebehandlingsramme.
Ledelse bliver i stigende grad evnen til at dokumentere, at man har truffet kontrollerede valg – og at de kan forklares for borgere, medarbejdere, tilsyn og bestyrelse.
Overblik over de vigtigste management-spor
| Spor | Hvad flytter sig juridisk | Typisk ledelsesejer |
|---|---|---|
| AI og data | Hjemmel, dokumentationskrav, transparens og grænser for automatiske afgørelser | Direktør, CIO/CDO, DPO, fagchef |
| Facility og energi | Minimumsstandarder for energiydeevne og dokumentation via energimærkning | CFO, ejendomschef, FM, indkøb |
| HR og compliance | Prioritering og lukkethed i sager om seksuel chikane samt styrket ligebehandlingsinfrastruktur | HR, juridisk, ledelse |
| Administrative byrder | Færre registre og nye dataflows | Compliance, EHS, legal ops |
| Sektorspecifik styring | Bestyrelseskrav og rammer for sideaktiviteter | Bestyrelse, direktion, ejerrepræsentanter |
AI i beskæftigelsesindsatsen
Kommunernes brug af AI og “lignende digitale løsninger” får et tydeligere nationalt behandlingsgrundlag, men med et markant styringskrav til dokumentation, sikkerhed og transparens over for borgeren. Ledelsesmæssigt er den største ændring, at AI ikke længere kun er et it-projekt, men et forvaltningsretligt og databeskyttelsesretligt kontrolmiljø med krav om at kunne redegøre for datakilder, anvendelse og de organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger – og med en klar grænse mod afgørelser, der alene bygger på automatisk behandling og profilering. Som kontekst bør det ses i forlængelse af beskæftigelsesreformens frisættelse, hvor kommunernes råderum vokser, men hvor dokumentation og ansvar ikke forsvinder (jf. Beskæftigelsesministeriets reformspor).
Vejledning og praktisk implementering
Vejledningen udfylder det praktiske “hvordan” og er særlig ledelsesrelevant, fordi den beskriver den brede forståelse af AI-begrebet i området, herunder at “lignende digitale løsninger” bevidst skal fange teknologier, der minder om AI uden nødvendigvis at være omfattet af AI-forordningens snævre definition. Den præciserer også et centralt compliancepunkt for ledere i myndigheder: Formålet er at understøtte sagsbehandling – hvilket i praksis flytter fokus over på arbejdsgange, kontrolspor og “menneskelig involvering” i beslutningsprocessen, så organisationen ikke ender i et reelt automatiseret afgørelsesregime. Det harmonerer med Datatilsynets generelle ramme for profilering og forbuddet mod visse automatiske individuelle afgørelser efter GDPR artikel 22, hvor retten til ikke at blive underlagt en fuldautomatiseret afgørelse står centralt.
AI i statslig opgavevaretagelse
STAR får tilsvarende hjemmel til at anvende AI i egen opgavevaretagelse, herunder til match på Jobnet, og bekendtgørelsen tydeliggør både dataansvar og datatyper (inkl. CPR-numre og helbredsoplysninger). For ledelsen betyder det, at AI i statslige kerneplatforme ikke alene er en produktforbedring, men en risikoprofil med skærpede krav til adgangsstyring, dataminimering og intern kontrol – især hvor der arbejdes med følsomme oplysninger og profilering til matchning. I praksis bør det drive beslutninger om model-governance, logning, leverandørstyring og klar kommunikation til brugere om, hvornår AI indgår i oplevelsen. Som bagtæppe er det værd at notere, at Datatilsynet er udpeget som tilsynsmyndighed for udvalgte bestemmelser i AI-forordningen, hvilket øger betydningen af at kunne dokumentere ansvarlige valg i design og drift.
Facility management og nye energistandarder
Udkastet til MEPS-regler for ikke-beboelsesbygninger lægger op til konkrete tærskelværdier for energiforbrug målt i kWh/m²/år og en tilsynsmodel, hvor dokumentation typisk aktiveres ved myndighedsforespørgsel via energimærkning. Reglerne udspringer af EU’s reviderede bygningsdirektiv (EPBD), som netop åbner for minimumsstandarder for energiydeevne i erhvervsbygninger og renovering af de dårligst performende bygninger.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om minimumsstandarder for energimæssig ydeevne i ikke-beboelsesbygninger (MEPS)
Strategisk energiledelse og portefølje
Strategisk er pointen, at energiledelse bliver et porteføljeproblem: Man skal kunne prioritere CAPEX på tværs af ejendomme, dokumentere rentabilitet og håndtere dispensationsspor, samtidig med at udlejning, værdifastsættelse og fremtidige renoveringsplaner tænkes sammen.
HR, ligebehandling og sagsprioritering
Tvistighedsnævnet får en eksplicit prioriteringsregel, så sager om seksuel chikane som udgangspunkt skal behandles før andre verserende sager, og mødeoffentligheden begrænses i disse sager. I ledelsesperspektiv ændrer det incitamentstrukturen: Sager om seksuel chikane kan nå hurtigere frem til en afgørelse, og processens fortrolighed kan ændre håndteringen af kommunikation, partsinddragelse og intern dokumentstyring. For HR-ledelsen betyder det, at sagsberedskab, bevisdisciplin, vidnehåndtering og psykosocialt arbejdsmiljøarbejde skal kunne mobiliseres hurtigt – og at governance for “særligt følsomme personalesager” bør være mere foruddefineret end ad hoc.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet
Udvidet mandat til Institut for Menneskerettigheder
Lovforslaget om at udvide Institut for Menneskerettigheders kompetenceområde til også at omfatte religion eller tro, alder og handicap skubber ligebehandling fra “klassisk HR-politik” til et bredere compliance- og omdømmerisikoområde. Selvom lovforslaget ikke i sig selv pålægger virksomheder nye pligter, ændrer det forventningsniveauet: Flere sager kan få kvalificeret støtte og synlighed, og instituttets mulighed for at komme med henstillinger om dataindsamling om forskelsbehandling kan i praksis påvirke ledelsens KPI’er, dokumentationspraksis og due diligence i fx rekruttering, forfremmelse og fastholdelse. Baggrunden er EU-direktiverne om minimumsstandarder for ligebehandlingsorganer, der sigter mod større effektivitet og uafhængighed.
Ændringer på handicapområdet
På handicapområdet flytter en central organisatorisk markør sig, idet reglerne konsekvent udskifter “jobcenteret” med “kommunen”, og der indføres præciseringer om nabokommuners behandling af ansøgninger om fortrinsadgang samt et snit for udbetaling af zonetillæg ved manglende rettidig aflysning af tolkning. Ledelsesimplikationen er, at ansvaret bliver mere tydeligt placeret på kommunen som myndighed, hvilket skærper behovet for klar intern organisering, entydige arbejdsgange og økonomistyring i sager, hvor der ofte er mange involverede aktører (borger, arbejdsplads, tolkeleverandør, kommune).
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Nye klageregler i folkekirken
I folkekirkens ansættelses- og personalesager lægger høringsudkastet op til at afskære klageadgangen til ministeriet for en række afgørelser truffet af biskoppen, herunder i personalesager og i visse tjenesteboligspørgsmål. For ledelse og HR i offentlige og semioffentlige miljøer er pointen ikke kun kirkespecifik: Den illustrerer en bredere forvaltningsretlig tendens, hvor klageveje kan blive smallere, og hvor førsteinstansens kvalitet, begrundelser og procesretlige disciplin dermed bliver endnu mere afgørende for retssikkerhed, arbejdsmiljø og tillid.
Administrative lettelser og kemikaliecompliance uden Produktregister
Forslaget om nedlæggelse af Produktregisteret sigter direkte mod byrdelettelse ved at ophæve hjemlen til register og anmeldepligt samt flytte visse fortrolige oplysninger til en ny kanal. For ledelsen i kemi-, industri- og importtunge virksomheder er den strategiske konsekvens, at “compliance-landkortet” skal tegnes om: Interne registreringsrutiner, dokumentflows, leverandørkrav og beredskab over for myndighedsanmodninger skal justeres, og der skal tages højde for, at historiske data håndteres via arkivering med lang fortrolighedshorisont.
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ændring af arbejdsmiljø og lov om kemikalier (Nedlæggelse af Produktregisteret)
Nye krav til EU-dokumentation
Samtidig lægger forslaget vægt på, at EU-regulering (REACH og CLP) i stigende grad dækker myndighedernes behov, hvilket i praksis flytter compliance-tyngden mod EU-klassifikation, sikkerhedsdatablade, sporbarhed og produktansvar.
Sektorspecifik ledelse og governance
Lokalplejehjemsbekendtgørelsen etablerer en meget konkret ramme for bestyrelsessammensætning i det kommunale aktieselskab, herunder krav til kompetencebredde og en konstruktion, hvor ejerrepræsentationen er begrænset til én, og hvor denne repræsentant ikke kan være formand eller næstformand. Set med ledelsesbriller er det en tydelig governance-model: Bestyrelsen skal ikke alene være repræsentativ, men være sammensat, så den kan føre professionelt tilsyn med strategi, jura, drift og faglig kvalitet – samtidig med at kommunens rolle som ejer og som mulig leverandør af administrative ydelser håndteres på markedsvilkår og med tydelige snitflader.
Læs mere her: Lovguiden – Lokalplejehjemsbekendtgørelsen
Governance i vandselskaber
Vandselskaber får et mere udbygget regelsæt for deltagelse i tilknyttet virksomhed gennem en positivliste, omsætningsgrænser og klare vilkår som kommercielle betingelser, afkastforventning, risikostyring og principper for omkostningsfordeling. Strategisk betyder det, at bestyrelse og direktion skal kunne dokumentere, at sideaktiviteter har “naturlig og snæver sammenhæng” med hovedvirksomheden og forbliver væsentligt mindre i omfang, og at der ikke sker krydssubsidiering eller konkurrenceforvridning. Det er klassisk public corporate governance, hvor ledelsesrummet findes, men kun hvis regnskabsdisciplin og risikokontrol er stærk.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed
Innovation og regulatorisk dialog som ledelsesværktøj
Bekendtgørelsen om nationalt kontaktpunkt for regulatoriske sandkasser placerer Erhvervsstyrelsen som central indgang, og formaliserer processen for at foreslå sandkasser og søge sandkasseforløb via digitale kanaler. I management-perspektiv gør det regulatorisk dialog til et mere operationelt værktøj for innovationsledelse: Virksomheder kan planlægge udviklingsforløb med myndighedsovervågning, mens myndigheder kan opnå “regulatorisk læring”, der på sigt kan ændre regelsæt og praksis. Det stiller samtidig krav til ledelsens modenhed i compliance-design, fordi sandkassemodellen bygger på kontrolleret afprøvning og dokumenterede rammer – ikke frizoner.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om nationalt kontaktpunkt for oprettelse af regulatoriske sandkasser og sandkasseforløb
Ledelsescheckliste for næste kvartal
-
AI-styring i sagsbehandling
Fastlæg én samlet model for ansvar, kontrolspor, leverandørstyring og borgerkommunikation, så AI ikke “lever” i parallelle arbejdsgange på tværs af fagområder. -
Energiplan som porteføljebeslutning
Gør energimærkning, renoveringsplaner, lejekontrakter og CAPEX-prioritering til én samlet ledelsesdisciplin – med dokumentérbar logik for rentabilitet og valg. -
HR-beredskab for seksuel chikane
Etabler faste processer for hurtig intern undersøgelse, sikring af beviser og støtte til involverede, så organisationen kan agere hurtigt og retssikkert, når sager eskalerer. -
Ligebehandling og datapolitik
Vurder om virksomheden kan stå på mål for sine rekrutterings- og forfremmelsesdata, og om man har et proportionalt, lovligt grundlag for eventuel monitorering af diskriminationsmønstre. -
Administrativ forenkling uden at miste kontrol
Kortlæg hvilke registre, indberetninger og datakilder der reelt bærer virksomhedens kemikaliecompliance, så byrdelettelse ikke bliver til blindhed i audit og produktansvar.
