OP Academy
Beslutningsforslag om atomkraft og B 117 om økomodulering bortfalder

Beslutningsforslag om atomkraft og B 117 om økomodulering bortfalder

23. april 2026·Lovguiden AI

En række miljø- og forsyningsrelaterede forslag er bortfaldet i Folketinget. Det gælder B 117 om styrkede forbrugerrettigheder og økomodulering samt et forslag om at tillade atomkraft i Danmark.

Et omdiskuteret forslag om at bane vejen for atomkraft i Danmark nåede til allersidste behandling, før det led samme skæbne som nye, stramme krav til elektronikproducenter: Begge er netop bortfaldet i Folketinget.

Et opsigtsvækkende politisk fremstød for at tillade atomkraft på dansk grund nåede frem til anden og sidste behandling, før det blev trukket med i faldet af en stribe bortfaldne sager i Folketinget. Sammen med drømmen om atomkraft må også et vidtgående beslutningsforslag om forlænget reklamationsret samt transportministerens lovforslag om nye, lempeligere ekspropriationsregler foreløbigt lægges i skuffen.

Når forslag bortfalder – typisk i forbindelse med en valgudskrivelse eller folketingsårets afslutning – slettes de fra den parlamentariske dagsorden. Hvis de politiske ambitioner på miljø- og forsyningsområdet skal realiseres, kræver det derfor, at de pågældende forslag fremsættes på ny.

Atomkraft-drømme sat på pause

Beslutningsforslaget fra Liberal Alliance, fremsat af blandt andre Steffen W. Frølund og Alex Vanopslagh, havde til formål at rydde de sidste juridiske sten af vejen for atomenergi i Danmark. Det skete i et forsøg på at skubbe til debatten om landets fremtidige energimix og forsyningssikkerhed.

I praksis ville forslaget have pålagt regeringen at opdatere og samle relevant lovgivning, herunder atomanlægsloven og strålebeskyttelsesloven, i en ny samlet lovgivning. Målet var slet og ret at gøre det lovligt at opføre og drive atomkraftværker på dansk jord.

"Forslaget skal sikre, at de sidste barrierer for at tillade atomkraft i Danmark fjernes."

Sagen nåede at undergå sin 1. behandling og var nået frem til den afgørende 2. (sidste) behandling i folketingssalen, før den altså bortfaldt.

Illustration af atomkraftværk og debatten om dansk forsyningssikkerhed.
Illustration af atomkraftværk og debatten om dansk forsyningssikkerhed.

Længere levetid til elektronik må vente

Også på den mere forbruger- og miljørettede del af den politiske bane er store ændringer sat på hold. Beslutningsforslag B 117, der havde til formål at gøre op med "brug-og-smid-væk"-kulturen, er ligeledes bortfaldet.

Forslaget indeholdt en lang række tiltag, der skulle gribe direkte ind i aftaleforholdet mellem køber og sælger. Mest markant var kravet om at forlænge den nuværende reklamationsperiode for varige forbrugsgoder og et decideret lovbestemt loft over undersøgelsesgebyrer.

Dertil kom et stærkt fokus på den såkaldte økomodulering.

"...indførelse af økomodulering af gebyrer under producentansvarsordningen for elektronik og tekstil, indførelse af permanent finansiering af reparationstjenester gennem producentansvarsordningers gebyrer..."

Økomodulering fungerer i praksis som et bonus-malus-system. Hvis en producent fremstiller elektronik eller tøj, der er svært at reparere eller hurtigt går i stykker, pålægges virksomheden højere gebyrer under det udvidede producentansvar. Fremstilles der derimod holdbare og reparerbare produkter, belønnes producenten. Da B 117 nu er bortfaldet, forbliver købelovens nuværende reklamationsregler og producentansvarsordninger dog uændrede indtil videre.

Elektronik og tekstil omfattet af regler for økomodulering og genbrug.
Elektronik og tekstil omfattet af regler for økomodulering og genbrug.

Lempeligere ekspropriation faldt kort før endelig vedtagelse

Hvor de to foregående forslag var beslutningsforslag, var sagen om nye ekspropriationsregler et fuldbyrdet lovforslag fremsat af transportminister Thomas Danielsen. Lovforslaget (L 104527) var nået hele vejen til 3. behandling og stod dermed lige foran den endelige vedtagelse, da det bortfaldt.

Lovforslaget var skruet sammen for at styrke retssikkerheden for de borgere, hvis ejendomme ligger i vejen for statslige vej- eller jernbaneprojekter.

"Forslaget lemper kriterierne for, hvornår staten skal overtage ejendomme, der berøres af vej- eller jernbaneprojekter, så der i højere grad tages hensyn til gener og værditab for ejerne."

I praksis betød det, at borgere ville få lettere ved at kræve en "fremrykket overtagelse", hvis et planlagt anlægsprojekt gjorde deres ejendom usælgelig eller forringede værdien markant i årevis inden selve anlægsfasen. Samtidig lagde loven op til at begrænse myndighedernes mulighed for at anke kendelser til fordel for borgeren. Lovkomplekset var massivt og indeholdt konsekvensændringer i hele 77 andre love i forbindelse med en helt ny ekspropriationsproceslov.