En række nye bekendtgørelser og lovforslag præger miljøretten i Danmark. Artiklen dækker opdateringer inden for fiskerikvoter, CO2-fangst og -lagring, elnetudbygning, miljøafgifter og regulering af drivhusgasser.
Flere markante greb i dansk miljøret spænder fra forhøjede rationer i fiskeriet og midlertidige lukninger i Skagerrak til lovpakker om CCS, elnet og energilagring, skærpede sanktionsregler for F‑gasser og ozonstoffer samt nye betalingsregler og høringer på affalds- og miljøskadeområdet.
Ugens Miljøretlige Overblik
Danmarks miljøretlige ramme bevæger sig i højt tempo. En række straksreguleringer justerer fiskeriet time‑to‑time, mens store lovforslag om CO2‑fangst og -infrastruktur, elnetudbygning og energilagring skal fjerne flaskehalse i den grønne omstilling. Samtidig strammes kursen over for ozonlagsnedbrydende stoffer og industrielle drivhusgasser, og omkostningsreglerne for myndigheders sagsbehandling præciseres.
Fiskeriregulering i Bevægelse
Torsk i Nordsøen og Skagerrak
MAF‑rationerne for torsk løftes markant med faste kvartalsniveauer differentieret efter fartøjslængde. For Nordsøen fastsættes 5.000 kg, 10.000 kg og 15.000 kg pr. kvartal, mens Skagerrak fastsættes til 2.100 kg, 4.200 kg og 6.200 kg pr. kvartal. Tiltaget sigter mod at udnytte restkvoter effektivt og give kapacitetsstærke fartøjer mere forudsigelighed i efterårs- og vintersæsonen. Bekendtgørelse
Kuller i Skagerrak og Kattegat
MAF‑rationerne for kuller justeres op for alle længdekategorier. Nye kvartalsrammer er 400 kg, 800 kg og 1.200 kg. Ændringen balancerer hensynet til udnyttelse af kvoter med behovet for at skåne yngel og bifangster i blandede fiskerier. Bekendtgørelse
Rokke i Nordsøen
Fangstrejserationen for rokke fordobles i forhold til tidligere administrationsniveauer og fastsættes til 500 kg pr. rejse i både UK‑ og EU‑zonen af Nordsøen. Justeringen understøtter et økonomisk bæredygtigt udkomme på rejsebasis og reducerer administrationsbyrde for mindre fartøjer. Bekendtgørelse
Rødtunge i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
Rødtunge reguleres nu med en fangstrejseration på 700 kg pr. rejse både i Nordsøens UK‑ og EU‑zone samt i Skagerrak og Kattegat. Den nuværende ramme afløser sommerens 350‑kg‑loft, som blev indført som første trin i en gradvis styring af fiskeriet. (lfst.dk) Bekendtgørelse
Rødspætte på MAF‑vilkår
Kvartalsrationerne for rødspætte ophæves i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen for fartøjer på MAF‑vilkår. Ophævelsen giver mulighed for mere fleksibel planlægning og minimerer spild ved uforudsete vejr‑ og markedsforhold. (lfst.dk) Bekendtgørelse
Kuller på FKA‑rationsvilkår
For fartøjer, der fisker kuller på FKA‑rationsvilkår, sættes en fælles månedsramme på 750 kg. Grebet skal dæmpe fangsttryk sent på året og sikre, at årets kvote fordeles stabilt mellem flådens aktører. (lfst.dk) Bekendtgørelse
Realtidslukning i Skagerrak
Et defineret område i den danske del af Skagerrak er midlertidigt lukket efter søkontrolprøve, der viste overskud af ungfisk (torsk, kuller, hvilling, sej) over EU‑tærskler for realtidslukninger. Modellen for realtidslukninger følger EU‑regler og bruges løbende til at beskytte rekrutteringen. (lfst.dk) Bekendtgørelse
Fangst- og Rationsniveauer nu
- Torsk Nordsøen: 5.000/10.000/15.000 kg pr. kvartal
- Torsk Skagerrak: 2.100/4.200/6.200 kg pr. kvartal
- Kuller Skagerrak/Kattegat: 400/800/1.200 kg pr. kvartal
- Rokke Nordsøen: 500 kg pr. rejse
- Rødtunge Nordsøen og Skagerrak/Kattegat: 700 kg pr. rejse
Straksreguleringerne viser en fortsat skiftende styring af kvoter og områder, der tilpasses bestande, markedsforhold og EU‑rammer i realtid. (lfst.dk)
Klima og Grøn Omstilling
CCS Projekter på Land
Et omfattende lovudkast skal accelerere CO2‑fangst, -rørtransport og -lagring ved at indsnævre klagekredsen, begrænse prøvelsen til retlige spørgsmål og fjerne udgangspunktet om opsættende virkning. Desuden indføres midlertidig myndighedsadgang til ejendom for forundersøgelser, klarere ekspropriationshjemmel samt mulighed for byggelinjer, så arealer kan reserveres til kommende CO2‑rørledninger. Tiltagene er i tråd med myndighedsforløb under NEKST, som sigter mod mere smidige godkendelser. (kefm.dk) Lovforslag
Genanvendelse af Offshore Anlæg og Udvidet Rørledningsadgang
Et særskilt lovudkast opstiller klare rammer for afvikling og grøn genanvendelse af Nordsø‑anlæg (fx til CO2‑lagring), udvider subsidiær hæftelse ved ejerskifte og åbner for transit af alle gasser og væsker – ikke kun kulbrinter – på dansk sokkel, herunder CO2 og brint. Ændringerne støtter regeringens prioritering af havvind og et brinttransmissionssystem og erstatter national flaring‑regulering, der nu er dækket på EU‑niveau. (kefm.dk) Lovforslag
Elnetudbygning og Styrkede Borgerrettigheder
Lovudkastet om arealerhvervelse til elnet flytter ekspropriationshjemmel til elforsyningsloven, præciserer formålet med ekspropriation (inkl. nødvendige følgeforanstaltninger) og giver mulighed for erstatningsnatur ved transmissionsprojekter. Borgerrettigheder styrkes med adgang til fremrykket overtagelse i særlige tilfælde og med, at uenigheder om erstatning kan prøves ved ekspropriations- og taksationsmyndighederne; naboer til stærkstrømsanlæg får ensartet adgang til prøvelse af naboretlige krav. Forslaget finansieres via gebyrer fra Energinet og netvirksomheder. Lovforslag
Kapacitetsmekanismer og Trykluftslagring
Et andet el‑lovudkast opdaterer rammerne for kapacitetsmekanismer og bemyndiger ministeren til at fastsætte krav i overensstemmelse med EU’s elmarkedsforordning. Samtidig kan Energinet varetage opgaver vedrørende trykluftslagringslokaliteter (fx kaverner) på markedsvilkår for kommercielle aktører – uden selv at drive energilagring – som led i at fastholde høj elforsyningssikkerhed. (kefm.dk) Lovforslag
Data for Alternative Drivmidler
Færdselsstyrelsen sender nye datakrav for offentligt tilgængelig lade‑ og tankinfrastruktur i høring. Udkastet indfører pligt til unik identifikationskode før opstart, fuld digital selvbetjening og løbende ajourføring samt pligt til at stille API‑oplysninger til rådighed; håndhævelsen understøttes af påbud og bøder. Klimadatastyrelsen skal distribuere data via et centralt API. (fstyr.dk) Høring
Ozonlagsnedbrydende Stoffer og Industrielle Drivhusgasser
To udkast opdaterer de danske straffebestemmelser efter de nye EU‑forordninger (ozon 2024/590 og F‑gas 2024/573) med mere detaljerede og skærpede sanktioner (bøder, fængsel, konfiskation, midlertidige forbud). Initiativet føjer sig til den nationale gennemførelse, hvor Miljøstyrelsen bl.a. etablerer et autorisationsorgan for F‑gasser. (mst.dk) Høring
Miljøafgifter og Omkostninger
Betaling for Myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet reducerer en række tonbaserede satser i bekendtgørelsen om betaling for myndighedsbehandling efter miljøbeskyttelsesloven (affaldsområdet). Nedsættelserne sigter mod at bringe opkrævningen i bedre overensstemmelse med de faktiske omkostninger, som Forsyningstilsynet løfter. (forsyningstilsynet.dk) Bekendtgørelse
Dækning af Omkostninger i Miljøskadesager
Miljø‑ og Ligestillingsministeriet hører et udkast, der moderniserer omkostningsdækningen efter miljøskadeloven. Miljøstyrelsen kan medregne faglig bistand fra den nye Styrelse for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø; timetaksten præciseres, og der listes udtrykkeligt, hvilke tilsyns‑ og sagsaktiviteter der er opkrævningsberettigede, mens generel vidensopbygning og vejledning holdes udenfor. Udkastet matcher igangværende opgaver på fjord‑ og vandmiljøområdet. (mst.dk) Høring
Landbrug og Biocider
Sædekorn Regler og Registrering
Ny sædekornsbekendtgørelse konsoliderer handels‑ og registreringskrav, skærper bogføringspligten for virksomheder og fastlægger rollerne for TystofteFonden i godkendelse, kontrol og certificering. Reglerne fokuserer på sporbarhed og kvalitet i hele kæden fra avl til handel. (tystofte.dk) Bekendtgørelse
EU‑godkendelse af Aqua‑Clean
EU meddeler unionsgodkendelse til biocidproduktet Aqua‑Clean (PT 2/3/4) med aktivstoffet hydrogenperoxid, efter positiv vurdering i ECHA og Kommissionens gennemførelsesforordning. Godkendelsen harmoniserer vilkår for markedsføring og brug i hele EU. (eur-lex.europa.eu) EU‑forordning
Hvad Det Betyder i Praksis
- Fiskere bør løbende opdatere planlægning, da rationsniveauer og realtidslukninger justeres dynamisk og interagerer med EU‑krav til ungfisk og bifangster. (lfst.dk)
- CCS‑aktører kan forberede projekter med kortere og klarere myndighedsforløb, men skal samtidig håndtere snævrere klagekredse og retslige prøvelsesrammer. (kefm.dk)
- Netvirksomheder og kommuner kan indrette processer efter nye ekspropriations‑ og erstatningsværn og vurdere behov for erstatningsnatur ved transmissionsprojekter.
- Operatører af lade‑ og tankinfrastruktur skal sikre teknisk API‑parathed, registrering hos Færdselsstyrelsen og dataleverance til Klimadatastyrelsens platforme. (fstyr.dk)
- Virksomheder med F‑gasser og ozonstoffer bør gennemgå compliance‑programmer, autorisationer og sanktionsrisici i lyset af de kommende nationale straffebestemmelser. (mst.dk)
Den samlede pakke af initiativer peger mod hurtigere udbygning af energi‑ og klimasystemer, skærpet håndhævelse i kemikalie‑ og drivhusgasreguleringen og en mere realtidsstyret forvaltning af havets ressourcer – med håndfaste, operationelle konsekvenser for flåder, infrastrukturforvaltere og virksomheder i hele miljøsektoren.
