Nævn tillader kæmpekoncerter trods flagermus og afviser landmands markvanding

Planklagenævnets vurdering af lokalplanen

Ifølge Planloven § 15, stk. 2 kan en lokalplan indeholde meget detaljerede bestemmelser om områdets anvendelse. Planklagenævnet fastslog imidlertid, at der også er plads til stor fleksibilitet i lokalplanlægningen, når der planlægges for events. Nævnet fandt, at miljøvurderingerne fra Odense Kommune var tilstrækkelige, selvom de ikke indeholdt en specifik teoretisk kortlægning af et "worst-case" scenarie med 70.000 personer. I stedet havde kommunen taget afsæt i faktiske og målbare erfaringer fra to Rammstein-koncerter og Tinderbox-festivalen, hvilket ifølge nævnet var nok til at vurdere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet.

Beskyttelse af flagermus og bilag IV-arter

Særligt interessant for natur- og miljøretten er vurderingen af bilag IV-arterne. Klagerne anførte, at ekstreme lyd- og lysniveauer ville ødelægge flagermusenes yngle- og rasteområder. Men Planklagenævnet godtog kommunens forsigtighedsvurdering, der blandt andet baserede sig på støjerfaringer fra Forsvarets øvelsesterræner:

"Det er i miljørapporten vurderet, at alle flagermusarter primært er nataktive, og at langt de fleste koncertarrangementer bliver gennemført i dagslys eller i skumringen. Dyrene skal således ikke bruge energi på at gemme sig, da de allerede opholder sig i skjul, når de lejlighedsvise arrangementer gennemføres."

Nævnet opretholdt dermed lokalplanerne fuldt ud og lagde vægt på, at detaljerede afværgeforanstaltninger i stedet kan indarbejdes i kommunens konkrete tilladelser til hvert enkelt arrangement.

Læs mere her: Lovguiden – Planklagenævnet stadfæster lokalplan for Dyrskuepladsen i Odense – koncerter med op til 70.000 gæster

Afslag på fornyelse af tilladelse

Da tilladelsen skulle fornyes efter Vandforsyningsloven § 22, stk. 2, meddelte kommunen imidlertid et fuldstændigt afslag. Årsagen var, at vandløbet Rødå – som ligger i indvindingsoplandet – jævnligt udtørrede i nedbørsfattige somre. Dette har presset den lokale ørredbestand i knæ, og vandløbets økologiske tilstand var for parameteret 'fisk' dokumenteret som værende "dårlig".

Weser-dommen og forringelse af økologisk tilstand

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede afslaget og anvendte en meget skarp fortolkning baseret på EU-Domstolens berømte Weser-dom. Nævnet slog ubønhørligt fast, at når den økologiske tilstand allerede befinder sig i den ringeste klasse, udgør selv den mindste yderligere påvirkning en ulovlig forringelse:

"Nævnet bemærker herved, at eftersom tilstanden for kvalitetselementet for fisk er dårlig, hvilket er den lavest mulige tilstandsklasse, vil enhver negativ påvirkning af kvalitetselementet være en forringelse af tilstanden for Rødå i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis."

Selvom landmanden påpegede store privatøkonomiske konsekvenser og faldende udbytte som følge af det manglende vand, understregede nævnet, at økonomi ikke kan indgå i vurderingen af, om der foreligger en forringelse efter vandrammedirektivet.

Sommerhus inden for skovbyggelinjen

I den første sag havde Odsherred Kommune givet dispensation til at bygge et 110 kvadratmeter stort sommerhus inden for skovbyggelinjen ved Jyderup Skov, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1. Kommunen forsvarede beslutningen med, at byggeriet var holdt i skånsomme, grå og neutrale farver og ville indgå diskret i et eksisterende sommerhusområde. Nævnet omgjorde dog kommunens afgørelse til et afslag og påpegede, at åbne, ubebyggede arealer tæt ved skoven skal holdes fri for at undgå negativ præcedensvirkning og "knopskydning".

Afslag på miljøfremmende minivådområde i fredskov

I en helt anden sag fra Stevns Kommune var det ikke en privat feriebolig, men et landbrugsmæssigt miljøtiltag, der blev bremset af juraen. En lodsejer havde søgt om at omdanne et areal til et stort minivådområde for at forbedre vandmiljøet og fjerne 2,5 tons kvælstof årligt fra Køge Bugt. Problemet var imidlertid, at arealet administrativt var underlagt fredskovspligt.

Selvom formålet var åbenlyst gavnligt for miljøet, fastholdt nævnet et afslag, fordi minivådområdet udgjorde et for stort indgreb i strid med Skovloven § 11, stk. 1:

"Miljø- og Fødevareklagenævnets flertal har ved vurderingen lagt vægt på, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at der ikke findes alternative placeringsmuligheder [...] at det ansøgte har karakter af et teknisk anlæg, som ikke er foreneligt med de flersidige forhold, som skovloven varetager."

Læs mere her: Lovguiden – Afslag på dispensation til minivådområde i fredskov stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet

Naboklager og beregning af lugtgener

De omkringboende naboer klagede højlydt over massive problemer med fæl stank og sværme af fluer, men kommunens brug af de officielle og standardiserede beregningsmodeller ("husdyrgodkendelse.dk") viste sort på hvidt, at lovens formelle krav til lugtgeneafstande var overholdt.

Da sagen landede på Miljø- og Fødevareklagenævnets bord, gav nævnet kommunen medhold i beregningerne, men greb alligevel ind med en vigtig præcisering over for kvægbruget. Nævnet understregede, at de teoretiske lugtmodeller kun holder stik i virkeligheden, hvis staldens drift lever op til visse kvalitetskrav:

"Nævnet bemærker desuden, at de vejledende geneafstande bygger på en forudsætning om 'god staldhygiejne'. Minimering af lugtgener fra stalde er således erfaringsmæssigt meget afhængig af god staldhygiejne."

Driftsvilkår for staldhygiejne

For at sikre, at praksis følger teorien, valgte klagenævnet som en ekstra sikkerhedsmekanisme for naboerne at indskrive et helt specifikt driftsvilkår i miljøtilladelsen efter Husdyrbrugloven § 16b, stk. 1. Vilkåret tvinger nu landmanden til systematisk at holde både sengebåse, fodringssystemer og dyrene selv rene og fri for smuds.

Overblik over ny miljøpraksis

Nævnenes dugfriske praksis tegner et billede af en restriktiv administration, hvor internationale naturbeskyttelsesdirektiver og strenge danske love i stigende grad danner en absolut bundlinje. Hverken halvtreds års erhvervshistorik, massive landbrugsøkonomiske interesser eller velmente klimaprojekter får lov at underløbe det juridiske naturbeskyttelsesniveau.