Nye bekendtgørelser skærper kravene til drikkevandskvalitet, risikovurdering af vandforsyninger og tilstrømningsområder. Rammer for teknisk vand, afsaltning af havvand og miljømålinger opdateres.
Rent drikkevand er en dansk kerneværdi, men pres fra forurening, klima og stigende vandforbrug kræver skarpere regler. En pakke af nye bekendtgørelser og vejledninger strammer grebet om vandkvalitet, risikostyring og markedet for teknisk vand.
Vandkvalitet som samfundskontrakt
Drikkevand er en tillidssag: forbrugeren skal kunne åbne hanen uden at tvivle på indholdet, mens myndigheder og forsyninger dokumenterer, at kvaliteten er bedst mulig. Den seneste reguleringsbølge bygger videre på EU’s risikobaserede tilgang og dansk praksis for åbenhed, data og kontrol – herunder skærpede krav til styring, prøvetagning og information til borgerne. (mst.dk)
Forsyningssikkerhed handler ikke kun om mængder – men om systematisk styring af risici hele vejen fra kilde til taphane.
Kvalitetssikring i vandforsyninger løftes
Kvalitetssikringsbekendtgørelsen udvider kravene til, hvordan vandforsyninger styrer risici. Den gælder for alle almene samt større ikke‑almene anlæg og definerer centrale begreber som fare, farlig hændelse og risiko. Driftsansvarlige skal hurtigt have dokumenteret kompetence i vandværksdrift og hygiejne, og større forsyninger skal gennemføre en risikovurdering, der: beskriver systemet fra indvinding til distribution; kortlægger driftsrutiner for drift, rengøring, prøvetagning, reparation og nyanlæg; identificerer farer herunder klima‑ og lækagerisici; samt indarbejder resultater fra myndighedernes risikovurdering af tilstrømningsområder. Mindre forsyninger henvises til regelmæssig kontrol efter drikkevandsreglerne. Bekendtgørelse
Drikkevandsbekendtgørelsen skærper kvalitet, kontrol og forbrugerinformation
Drikkevandsbekendtgørelsen fastlægger kravene til vandkvalitet, kontrolmålinger og tilsyn – hele vejen gennem vandforsyningssystemet frem til forbrugerens taphane. Forsigtighedsprincippet løftes eksplicit frem: foranstaltninger må hverken forringe den aktuelle kvalitet eller øge forureningen af vand til drikkevandsproduktion. Bekendtgørelsen præciserer også anvendelsesområde og definitioner (bl.a. for behandlingskemikalier, filtermedier, Jupiter‑databasen og fødevarevirksomheder) samt den generelle målsætning om “bedst mulig” vandkvalitet uanset minimumskrav. Bekendtgørelse
Hvad betyder det i praksis
- Kommuner og vandværker skal håndtere både kvalitetsparametre og indikatorparametre i deres kontrol- og opfølgningsprogrammer, og have styr på sagsgangen ved overskridelser. (mst.dk)
- Regler om behandlingskemikalier og filtermedier forudsætter dokumenteret afprøvning, så sundhed, smag og lugt ikke kompromitteres. (mst.dk)
Risikovurdering af tilstrømningsområder samles hos Miljøstyrelsen
Den nye bekendtgørelse om risikovurdering og risikostyring af tilstrømningsområder for indvindingssteder placerer ansvaret hos Miljøstyrelsen. Vurderingen omfatter bl.a. data fra kommunale indsatsplaner og sendes i offentlig høring, og resultaterne skal være tilgængelige for kommuner, regioner og vandforsyninger. Bekendtgørelsen beskriver også struktur og begreber for både grundvands- og overfladevandsindtag, så lokale risici kan prioriteres og håndteres systematisk. Bekendtgørelse
Myndighedssamspil og data
Risikovurderingerne bygger videre på statens kortlægning, kommunale indsatsplaner og fællesoffentlige data. Kommunale indsatsplaner er et nøgleværktøj i den målrettede beskyttelse og skal løbende indberettes til statslige datasæt. (mst.dk)
Afsaltning kun ved særlige behov og med skrap projektkontrol
Havvandsbekendtgørelsen åbner for, at afsaltning undtagelsesvist kan bruges som drikkevandskilde, hvor forsyningsmæssige problemer eller særlige geografiske forhold gør sig gældende. Ansøgninger sendes til Miljøstyrelsen og skal dokumentere behov, vandmængde, indvindings- og anlægsplacering, råvandskvalitet, behandlingsdesign samt håndtering af koncentrat, skyllevand og slam. Bekendtgørelsen indskriver forsigtighedsprincippet i afgørelsesgrundlaget. Bekendtgørelse
Markedsrammer for teknisk vand skal aflaste drikkevandsressourcer
Energistyrelsen har sendt vejledning i høring, der udfolder reglerne for forsyning med teknisk vand. Formålet er at skabe et velfungerende marked for ikke‑drikkebart vand til industrielle formål – ikke mindst i vandintensive sektorer som PtX og life science – og dermed aflaste grundvandsressourcen til drikkevand. Loven adskiller teknisk vand fra den monopollignende drikkevandsforsyning: der er ingen forsyningspligt eller prisregulering, og store vandselskaber kan kun levere teknisk vand som tilknyttet virksomhed, mens mindre selskaber har friere rammer. Kommuner kan deltage via selvstændige kapitalselskaber på kommercielle vilkår, og eventuelle udlodninger modregnes i bloktilskud. Høringen løber til 5. december 2025. Høring
Økonomi og sektorregulering
Teknisk vand placeres uden for vandforsyningens hvile‑i‑sig‑selv‑ramme; takst- og regulativreglerne gælder fortsat for drikkevand, men ikke for det nye marked. (ens.dk)
Kvalitet i målinger stilles på spidsen
Analysekvalitetsbekendtgørelsen samler og skærper kravene til miljørigtige målinger. Den omfatter kemiske, mikrobiologiske og radioaktivitetsmålinger i drikkevand samt prøvetagning, støjmålinger og overvågningsdata til myndighedsafgørelser. Nøglen er akkreditering: målinger skal udføres af laboratorier akkrediteret af DANAK eller et tilsvarende akkrediteringsorgan under EA’s multilaterale aftale, med krav til metodekompetence, sporbarhed og dokumentation. Målinger under akutte hændelser kan undtagelsesvis fravige kravene, når det ikke er praktisk muligt at leve op til dem. Bekendtgørelse
Hvorfor akkreditering betyder noget
Akkreditering sikrer, at måleresultater er teknisk pålidelige og sporbare – fra kalibreret udstyr til korrekt registrering og rapportering – og at akkrediterede ydelser er offentligt dokumenterede. (danak.dk)
Data og dokumentation binder systemet sammen
- Jupiter‑databasen er den fællesoffentlige database for boringer, indvinding og analyser og udgør rygraden i dokumentationen af grund- og drikkevand. Den styrkes løbende og anvendes i kortlægning, kontrol og risikostyring. (geus.dk)
- Miljøstyrelsens drikkevandsvejledning klargør operationelle kontrolprogrammer, indikatorparametre og håndtering af overskridelser – værktøjer, der nu spejles i kvalitets- og risikoreglerne. (mst.dk)
Tjekliste til efterlevelse
- Etabler formelt kvalitetsstyringssystem med risikovurdering, der integrerer myndighedens tilstrømningsområdevurdering. 2) Opdater kontrolprogrammer og forbrugerinformation efter drikkevandsvejledningen. 3) Indgå aftaler med akkrediterede laboratorier og sikr sporbarhed i hele målekæden. 4) Brug Jupiter‑databasen aktivt til status og indberetning. 5) Overvej teknisk vand til industrielle processer med dokumenteret adskillelse fra drikkevand. (geus.dk)
Samlet effekt på vandforvaltning og miljøbeskyttelse
| Lovområde | Nye krav | Praktisk betydning |
|---|---|---|
| Kvalitetssikring af vandforsyninger | Obligatorisk risikovurdering, dokumenterede driftsrutiner, kompetencekrav til driftsansvarlige | Ensartet, dokumenteret drift og bedre forebyggelse af hændelser |
| Drikkevand | Forsigtighedsprincip, “bedst mulig” kvalitet, skærpet kontrol og forbrugerinfo | Hurtigere reaktion på afvigelser og bedre transparens |
| Tilstrømningsområder | National risikovurdering hos Miljøstyrelsen med høring og datadeling | Fælles prioritering af indsatser på tværs af myndigheder |
| Afsaltning | Undtagelsesvis adgang ved forsyningsbehov og omfattende ansøgningskrav | Mulig ekstra kapacitet uden at gå på kompromis med miljø og sundhed |
| Teknisk vand | Markedsrammer adskilt fra drikkevand og klare spilleregler for aktører | Aflastning af drikkevandsressourcer og bedre match til industriens behov |
| Miljømålinger | Akkrediteringskrav og bredt anvendelsesområde | Højere datakvalitet i kontrol, tilsyn og planlægning |
Sådan griber aktørerne opgaven an nu
- Kommuner: Indarbejd nye risikovurderinger i indsatsplaner og myndighedssagsbehandling, og brug Miljøstyrelsens indberetningsløsninger og vejledninger konsekvent. (mst.dk)
- Vandforsyninger: Gennemfør risikovurderinger, opdater driftshygiejne og beredskab, og styrk dataflow til Jupiter og tilsynsmyndigheder. (geus.dk)
- Industrivirksomheder og kommunale selskaber: Afklar potentialet for teknisk vand på markedsvilkår med tydelig adskillelse fra drikkevand og kontraktuel forbrugerinformation. (ens.dk)
Kvalitetssikringsbekendtgørelsen
Kernen i kvalitetssikringen er en dokumenteret, risikobaseret styring af hele vandforsyningssystemet – fra indvinding og behandling til distribution – med eksplicit adressering af klima‑ og distributionsrisici, kompetencekrav til driftsansvarlige og krav om at indarbejde statens risikovurdering af tilstrømningsområder. Bekendtgørelse
Drikkevandsbekendtgørelsen
Reglerne fastholder, at vandkvaliteten skal være bedst mulig og at foranstaltninger bygger på forsigtighedsprincippet; de fastlægger kontrolmålinger, tilsyn og forbrugerinformation, præciserer definitioner – herunder Jupiter‑databasens rolle – og omfatter også vand til fødevare- og lægemiddelproduktion. Bekendtgørelse
Tilstrømningsområder for indvindingssteder
Miljøstyrelsen gennemfører risikovurderinger med høring og datadeling på tværs af myndigheder; vurderingerne omfatter elementer i bilag 1 og bygger på indberetninger fra indsatsplanlægningen, så beskyttelsen kan målrettes dér, hvor risikoen er størst. Bekendtgørelse
Afsaltning af havvand til drikkevand
Afgørelser træffes ud fra forsigtighedsprincippet og en stram projektvurdering: ansøgningen skal begrunde behovet, redegøre for indtag, behandling, distributionsanlæg, råvandskvalitet og håndtering af koncentrat, skyllevand og slam – samt eventuelle blandinger med grund- eller overfladevand. Bekendtgørelse
Teknisk vand adskilt fra drikkevand
Vejledningsudkastet lægger rammer for produktion og handel med teknisk vand på markedsvilkår: store vandselskaber kan kun deltage som tilknyttet virksomhed; mindre selskaber har bredere mulighed; kommuner kan deltage via kapitalselskaber; og kommunale udlodninger modregnes i bloktilskud. Målet er at aflaste drikkevandsressourcerne – især hvor industrien har højt procesvandbehov. Høring
Kvalitetskrav til miljømålinger
Bekendtgørelsen kræver, at miljømålinger – herunder prøvetagning og analyser for drikkevand – udføres af akkrediterede laboratorier under DANAK eller tilsvarende EA‑organer. Kravene spænder fra metodekompetence og sporbarhed til korrekt registrering, og sikrer, at afgørelser hviler på robuste data. Bekendtgørelse
