Nye Afgørelser: Grænsedragning i Bodeling, Samlivsophør og Beskyttelse af Afdødes Minde
Analyse af nye afgørelser om skattefri bodeling via selskaber, udlejers pligter ved samlivsophør, og grænserne for at omtale afdøde i medierne.
Indledning: Familierettens Berøringsflader med Skat, Leje og Medier
De seneste retsafgørelser inden for person-, familie- og arveret demonstrerer feltets vidtrækkende implikationer og dets komplekse samspil med andre juridiske discipliner. En analyse af tre principielle afgørelser fra henholdsvis Skatterådet, et huslejenævn og Pressenævnet afdækker, hvordan domstole og nævn navigerer i de følsomme og ofte økonomisk tunge konsekvenser af skilsmisse, samlivsophør og dødsfald. Fra avanceret selskabsretlig omstrukturering som led i en bodeling til en udlejers forpligtelser over for fraseparerede lejere og mediernes etiske grænser for omtale af afdøde, tegner der sig et billede af en retsudvikling, der balancerer teknisk jura med de menneskelige realiteter, der ligger til grund for sagerne.
Den Kreative Bodeling: Skatterådet Godkender Kompleks Selskabsstruktur ved Skilsmisse
En afgørelse fra Skatterådet har skabt betydelig klarhed for formuende ægtefæller og virksomhedsejere, der står over for en skilsmisse. Sagen (skm2025.529.sr) omhandlede, hvorvidt en omfattende selskabsretlig manøvre kunne anvendes til at opfylde et boslodskrav uden at udløse umiddelbar beskatning. Kernen i sagen var et ægtepar, hvor den ene ægtefælle (A) ejede anparter i et holdingselskab, og den anden ægtefælle (B) havde et krav på halvdelen af værdien som led i bodelingen.
For at undgå en situation, hvor A skulle udlodde et stort kontantbeløb fra selskabet – og dermed blive udbyttebeskattet – planlagde parterne en fem-trins raket af selskabsretlige dispositioner. Dette inkluderede en skattefri anpartsombytning, to efterfølgende skattefri ophørsspaltninger og en udbytteudlodning. Resultatet var etableringen af et helt nyt selskab, "B Holding ApS", som indeholdt de aktiver (anparter i et datterselskab, mellemregninger og likvider), der præcist svarede til B's boslodskrav. Dette selskab blev herefter overdraget til B.
Skattestyrelsen indstillede til et afslag og anførte, at arrangementet var et misbrug af reglerne. Styrelsen mente, at transaktionsrækken var designet til at omgå værnsreglen om balancetilpasning i Fusionsskattelovens § 15a, som skal forhindre, at et selskab "tømmes for værdier". Ifølge Skattestyrelsen var formålet reelt at undgå A's udbyttebeskatning. Styrelsen henviste til en ulovreguleret omgåelseslære og princippet om "substance over form".
Skatterådet var imidlertid lodret uenig og underkendte Skattestyrelsens indstilling. Rådets begrundelse er principiel og afgørende: "Rådet lagde afgørende vægt på, at transaktionsrækken var begrundet i en reel bodeling som følge af en skilsmisse. Da formålet var at opfylde et legitimt boslodskrav, kunne arrangementet ikke anses for en omgåelse af værnsreglerne."
Afgørelsen er en markant blåstempling af, at en legitim familieretlig begrundelse – en bodeling – kan retfærdiggøre komplekse selskabsretlige dispositioner, som ellers kunne blive anset for skatteomgåelse. For praktikere betyder det, at der nu findes en anerkendt model for at udlodde specifikke aktiver i selskabsform til en ægtefælle som led i en bodeling, hvilket giver en langt større fleksibilitet end et simpelt kontantkrav. Præcedensvirkningen er betydelig for skilsmisserådgivning, hvor selskabsformuer indgår. Læs resumé af Skatterådets afgørelse.
Samlivsophør i Lejemål: Udlejers Ansvar over for Hver Enkelt Lejer
En sag fra et huslejenævn (400-123183) belyser de lejeretlige konsekvenser, når et par, der står sammen på en lejekontrakt, går fra hinanden. Tvisten opstod efter fraflytning, hvor den ene lejer (Lejer 1) klagede over ikke at have modtaget sin andel af et for meget indbetalt a conto-beløb for vand. Udlejer havde afregnet det fulde tilgodehavende med den anden lejer (Lejer 2), som Lejer 1 ikke længere havde kontakt med.
Udlejer argumenterede for, at det var aftalt, at al afregning skulle ske med Lejer 2, og at den interne fordeling mellem lejerne var udlejer uvedkommende. Huslejenævnet gav imidlertid Lejer 1 fuldt medhold. Nævnets afgørelse hviler på et centralt princip i lejeforhold med flere lejere: Forpligtelsen og rettighederne er som udgangspunkt individuelle i relationen til udlejer, medmindre andet er udtrykkeligt og beviseligt aftalt.
Nævnet fastslog: "Nævnet finder ikke, at det er aftalt mellem parterne, at der kan ske tilbagebetaling af tilgodehavende i henhold til vandregnskab med frigørende virkning til Lejer 2 alene." Konsekvensen for udlejer var, at selvom det fulde beløb (og mere til) allerede var overført til Lejer 2, blev udlejer pålagt at betale Lejer 1's andel én gang til. Udlejers betaling til Lejer 2 havde altså ikke "frigørende virkning" i forhold til kravet fra Lejer 1.
Afgørelsen understreger en vigtig lektie for udlejere: Ved samlivsophør blandt lejere kan man ikke vælge én part at kommunikere og afregne med. Hver lejer på kontrakten har et selvstændigt retskrav, og udlejer bærer risikoen for at udbetale til den forkerte, hvis der ikke foreligger en klar, skriftlig aftale underskrevet af alle parter. For lejere, der gennemgår et brud, bekræfter afgørelsen, at de kan rette deres krav direkte mod udlejer, uafhængigt af den tidligere partners handlinger. Se resumé af Huslejenævnets afgørelse.
Beskyttelse af Afdødes Minde: Pressenævnet Afvejer Hensyn til Pårørende mod Offentlig Interesse
Den sidste afgørelse, en kendelse fra Pressenævnet (W20250990425), berører det følsomme område for en afdød persons eftermæle og de pårørendes ret til at beskytte dette. Sagen blev rejst af en søn til en kendt, afdød fynsk slagter, som var blevet landskendt gennem et viralt TV-klip fra 2011. To spiludviklere havde skabt et computerspil som en hyldest til slagteren, og TV 2 Fyn bragte en artikel om spillet.
Sønnen klagede over, at omtalen var en krænkende udnyttelse af hans fars minde, som blev reduceret til en "karikatur". Han mente, det var usmageligt at bruge en afdød person som "clickbait" og at mediet var medansvarligt ved at promovere spillet.
Pressenævnet frifandt TV 2 Fyn og fandt ikke, at god presseskik var tilsidesat. Nævnet anerkendte sønnens klageret på vegne af sin afdøde far, men afviste, at der var sket en krænkelse af privatlivets fred. Begrundelsen var treleddet og illustrerer de juridiske grænser for beskyttelse af eftermælet:
- Frivillig medvirken: Faren havde selv medvirket frivilligt i det oprindelige interview, der gjorde ham kendt.
- Professionel sfære: Omtalen vedrørte hans offentlige virke som slagter, ikke private forhold.
- Allerede offentliggjort: Klippet var i forvejen offentligt tilgængeligt og særdeles udbredt.
Pressenævnet konkluderede, at der ikke var tale om en offentliggørelse af private eller følsomme oplysninger, der var særligt belastende. Derfor var der hverken grundlag for kritik eller for at pålægge mediet at slette artiklen. Kendelsen viser, at når en person gennem egne handlinger opnår en status som offentlig figur, indsnævres de pårørendes mulighed for efterfølgende at kontrollere omtalen, især når den knytter an til netop det, der skabte offentlighedens interesse. Afgørelsen er en vigtig rettesnor for balancen mellem mediernes redaktionelle frihed og hensynet til de efterladte. Læs Pressenævnets kendelse.
Konklusion og Fremadrettede Perspektiver
Samlet set viser de tre afgørelser, hvordan familieretlige problemstillinger kræver nuancerede løsninger, der ofte findes i skæringspunktet med andre retsområder. Skatterådets afgørelse åbner for mere sofistikerede og skatteeffektive bodelinger, huslejenævnets afgørelse cementerer udlejeres ansvar i sager om samlivsophør, og Pressenævnets kendelse afstikker grænserne for beskyttelsen af en offentlig persons eftermæle. Fælles for dem er en pragmatisk tilgang, hvor den faktiske, underliggende situation – en reel bodeling, et solidarisk lejeforhold, en selvskabt offentlig persona – vejer tungere end formelle eller rent tekniske indvendinger. For juridiske rådgivere understreger sagerne behovet for en tværfaglig tilgang, der kan favne de komplekse juridiske og personlige realiteter, som familieretten omhandler.
