Store ændringer for familieret, arv og børns trivsel i 2026

Nye satser for familieretlige gebyrer og arvebeløb træder i kraft. Regler for sociale ydelser under udlandsophold, assisteret reproduktion og mindreåriges bankkonti opdateres, hvilket påvirker børns trivsel og økonomiske selvstændighed.

Nye gebyrer for ægteskab, skilsmisse og børnebidrag, højere arve- og boudlægsbeløb, nye rammer for fertilitetsbehandling og skærpede krav til data om børn i psykisk mistrivsel sætter kursen for person-, familie- og arveretten i 2026.

Familier, advokater, kommuner og banker får alle mærkbare nye spilleregler at navigere efter.

Justering af økonomien i familielivet

De familieretlige regelsæt er i stigende grad sat op omkring faste takster og gebyrer. Det gælder både i Familieretshuset, hvor der i flere år har været gebyr for separation, skilsmisse og ændring af børnebidrag, og i domstolssystemet, hvor beskikkede advokater honoreres efter standardiserede timepriser. Det overordnede billede i 2026 er, at satserne justeres moderat opad, samtidig med at det offentlige i højere grad standardiserer, hvad der kan forventes af betaling for juridisk bistand. (familieadvokaten.dk)

Nye familieretlige gebyrer i 2026

Med bekendtgørelsen om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2026 fastsættes en række centrale takster, som direkte påvirker borgernes adgang til myndighedsbehandling:

• Prøvelse af ægteskabsbetingelser: Gebyret for at få prøvet, om ægteskabsbetingelserne er opfyldt, fastsættes til 2.100 kr.
• Separation og skilsmisse:
  • Anmodning om separation eller skilsmisse koster 875 kr.
  • Hvis der skal gennemføres en vilkårsforhandling i Familieretshuset, er gebyret 2.150 kr. – et beløb der ligger på linje med de satser, som allerede er kendt fra de senere år. (familieadvokaten.dk)
• Ændring af børnebidrag: Ansøgning om ændring af et eksisterende børnebidrag koster 3.100 kr. – en relativt høj takst, som i praksis kan afholde nogle forældre fra at søge mindre justeringer og derfor skærper behovet for at få bidraget fastsat korrekt første gang. (borger.dk)
• Navneændring: Gebyret for ansøgning om ændring af navn fastsættes til 646,37 kr., hvilket fortsat gør navneskifte til en udgift, familier typisk skal budgettere med på linje med andre civile handlinger.

For familier betyder taksterne, at enhver større statusændring – indgåelse eller opløsning af ægteskab, justering af børnebidrag eller navneændring – fortsat er forbundet med konkrete og relativt standardiserede gebyrer. For advokater og rådgivere bliver det lettere at give præcise økonomiske overslag i starten af et forløb.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2026

Højere takster til beskikkede advokater i familieretlige sager

Justitsministeriet hæver grundtaksten, der anvendes ved fastsættelse af vederlag til offentlige forsvarere og beskikkede advokater, herunder i ægteskabs-, forældreansvars- og børnefjernelsessager. Den nye bekendtgørelse fastlægger, at salær i disse sager skal beregnes ud fra en grundtakst på 2.055 kr. pr. time.

I 2025 var grundtaksten 2.020 kr. pr. time, så der er tale om en moderat forhøjelse, der dels afspejler generelle pris- og lønstigninger, dels en politisk vilje til at sikre, at beskikkede advokater honoreres på et niveau, der gør det realistisk at påtage sig komplekse sager om fx forældremyndighed og anbringelse. (domstol.dk)

For borgerne betyder det ikke direkte højere regninger i sager med fri proces eller beskikkelse – udgiften bæres som udgangspunkt af statskassen – men på systemniveau øger det de offentlige udgifter til retshjælp på familieområdet og kan dermed få betydning for prioriteringerne i retshjælpssystemet.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om takster for vederlag til offentlige forsvarere, visse beskikkede advokater m.v.

Arv, dødsboer og gæld i 2026

På arve- og skifteområdet er 2026 kendetegnet ved en samlet opjustering af centrale beløbsgrænser. Det handler dels om, hvor meget en ægtefælle og livsarvinger som minimum er sikret, dels om, hvor små boer kan behandles som boudlæg uden egentlig skifte, og dels om hvor meget økonomisk råderum skyldnere og personer under skifteværgemål får.

Overblik over centrale beløbsgrænser i 2026

Højere beløbsgrænser for tvangsarv og ægtefællens suppleringsarv

Bekendtgørelsen om regulering af beløb i henhold til arveloven justerer de beløb, der knytter sig til to helt centrale beskyttelsesmekanismer:

• Arvelovens § 5, stk. 2 giver arvelader mulighed for at begrænse hvert barns tvangsarv til et fast maksimumsbeløb. For 2026 fastsættes dette beløb til 1.580.000 kr. Beløbet reguleres årligt efter satsreguleringsprocenten og giver navnlig velhavende arveladere mulighed for at sprede store formuer mere fleksibelt – fx til velgørenhed, bonusbørn eller andre slægtninge – uden at bryde tvangsarvsreglerne. (jura360.dk)
• Arvelovens § 11, stk. 2 fastlægger beløbet for den såkaldte suppleringsarv til længstlevende ægtefælle. I 2026 udgør dette beløb 950.000 kr.. Mekanismen betyder, at længstlevende i små og mellemstore boer kan supplere sin arv, boslod, eget særeje samt visse forsikrings- og pensionsudbetalinger op til dette niveau – også selv om det helt eller delvist sker på bekostning af børn og andre arvinger. (elov.dk)

I praksis styrker reguleringen ægtefællens økonomiske sikkerhed, mens børn i små boer må acceptere, at der kan være lidt mindre tilbage til dem, især hvor førstafdøde havde beskedne aktiver, men omfattende pensions- eller forsikringsdækning.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til arveloven

Små dødsboer og boudlæg

På dødsbosiden ændrer Justitsministeriet det beløb, der afgør, om et dødsbo kan behandles som boudlæg efter dødsboskiftelovens § 18. I 2026 udgør beløbsgrænsen 55.000 kr.

Boer, hvor værdien af aktiverne – efter fradrag af rimelige begravelsesudgifter, sikring af boets aktiver, visse midlertidige omkostninger samt pantesikret gæld – ikke overstiger grænsen, kan udlægges direkte til en nær pårørende eller anden berettiget uden ordinær skiftebehandling. (tax.dk)

For efterladte betyder det, at meget små boer fortsat kan afsluttes relativt hurtigt og med begrænsede omkostninger. Det er særligt relevant for fx enker/enkemænd eller voksne børn efter ældre personer med beskedne midler.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til dødsboskifteloven

Gældssanering med justeret råderum

Bekendtgørelsen om ændring af bekendtgørelsen om gældssanering justerer en række satser, som anvendes, når skifteretten skal beregne skyldnerens nettoindkomst og råderum. Blandt andet forhøjes:

• Den standardiserede grænse for ekstra fradrag til offentlig transport fra 920 kr. til 970 kr. pr. måned.
• Flere satser i § 6, stk. 3, nr. 4 (typisk standardbeløb i visse beregningsmodeller) reguleres op – fx fra 2.060 kr. til 2.160 kr., fra 2.640 kr. til 2.770 kr. og fra 3.790 kr. til 3.970 kr.
• De grundlæggende råderumsbeløb i § 11 forhøjes ligeledes (bl.a. fra 7.530 kr. til 7.900 kr. og fra 5.250 kr. til 5.500 kr.), så skyldneren får lidt mere til faste leveomkostninger, før der afsættes midler til kreditorerne.

Reguleringerne følger samme logik som på mange sociale ydelser: De skal sikre, at gældssanerede ikke presses ned under et minimumsniveau for rimelige leveomkostninger, samtidig med at ordningen fortsat er økonomisk ansvarlig set fra kreditorernes side. (elov.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om gældssanering

Vederlag til skifteværger og svage arvingers økonomi

Skifteværger beskytter arvinger, der ikke selv kan varetage deres interesser ved skifte af dødsbo – typisk på grund af umyndighed, værgemål eller lignende. Med ændringen af bekendtgørelsen om vederlag og udlæg til skifteværger hæves en central grænse i § 5, stk. 1:

• Det indkomstniveau, der udløser egenbetaling for den, der er under skifteværgemål, forhøjes fra 160.300 kr. til 223.800 kr.

I praksis betyder det, at flere personer med begrænset indkomst får skifteværgens arbejde finansieret af statskassen, og at egenbetalingen typisk først slår igennem i sager, hvor arvingen har en mere robust økonomi. Det mindsker risikoen for, at svage arvinger fravælger at få deres interesser varetaget fuldt ud af økonomiske årsager. (elov.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vederlag og udlæg til skifteværger

Børns og unges trivsel, familiedannelse og økonomiske selvstændighed

2026 byder også på markante ændringer på områder, der direkte påvirker børns og unges hverdag: fertilitetsbehandling og assisteret reproduktion, unges adgang til bankkonti og systematisk registrering af behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.

Assisteret reproduktion og opbevaring af æg

Den nye bekendtgørelse om assisteret reproduktion opdaterer og samler reglerne om donation, opbevaring og anvendelse af kønsceller og menneskelige æg. Nogle af de mest praktiske ændringer og præciseringer er:

• Definitioner:
  • Karantæne af kønsceller beskrives som en status, hvor donerede kønsceller opbevares isoleret, indtil de kan frigives eller kasseres.
  • Permanent anvendelsesforbud dækker situationer, hvor donors kønsceller ikke længere må benyttes pga. væsentligt øget risiko for arvelig sygdom.
  • Der indføres en klar definition af anvendelse af kønsceller fra søskendedepot, hvor kønsceller, der ellers er ramt af anvendelsesforbud, kan bruges, hvis modtageren allerede har et barn med samme donor. (admin.elov.dk)
• Kønsbegreber: I bekendtgørelsen defineres kvinde og mand funktionelt ud fra reproduktive organer (livmoder/æggestoksvæv og testikler), hvilket skal sikre, at reglerne kan anvendes i praksis også i mødet med trans- og interkønnede patienter.
• Opbevaring af æg: Befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg kan opbevares, indtil den kvinde, der skal føde barnet, fylder 46 år, hvorefter æggene skal destrueres. Det harmonerer med den politiske linje om at udvide, men også aldersafgrænse, retten til fertilitetsbehandling. (ism.dk)
• Samtykke og informationskrav:
  • Kvinder, der får udtaget ubefrugtede æg til senere brug for dem selv, skal give skriftligt samtykke og informeres både mundtligt og skriftligt om konsekvenserne.
  • Ved donation til forskning eller til graviditet hos en anden kvinde skal der ligeledes foreligge skriftligt samtykke, og kvinden skal bekræfte, at hun kender vilkår og betingelser.

For klinikker og patienter betyder reglerne en mere detaljeret regulering af samtykke, opbevaring og brug af æg, mens de samtidig understøtter den politiske ambition om bl.a. at styrke mulighederne for ægdonation til andre end en på forhånd identificeret modtager.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om assisteret reproduktion

Mindreåriges adgang til basal bankkonto

Udkastet til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.v. (høringsdokument 70813) indfører en vigtig nyskabelse for unges økonomiske selvstændighed:

• Unge fra 15 år skal have ret til at oprette en basal indlånskonto uden forældres eller værges samtykke.
• Kontoen må ikke kunne overtrækkes, og der kan ikke stiftes gæld via kontoen. Den er tænkt som en enkel konto til løn, offentlige ydelser og børne- eller uddannelsesydelser – typisk også som NemKonto. (danskebank.dk)
• Målgruppen er især unge, der har vanskeligt ved at få værgens underskrift – fx unge under kommunal forsorg, hjemløse eller unge i konfliktfyldte familieforhold.

Forslaget adresserer en praktisk barriere: uden bankkonto er det svært at få løn, modtage ydelser eller deltage i almindelige betalingsløsninger. Lovændringen placeret i den finansielle regulering får derfor meget konkrete konsekvenser for børns og unges mulighed for at stå økonomisk på egne ben og kan spille sammen med kommunale indsatser, hvor unge fx får støtte til at komme i job eller uddannelse.

Læs mere her: Lovguiden – Høring over lovforslag om unges ret til bankkonto, statslig finansiering af KommuneKredit og justerede tilsynsregler

Data om kommunale behandlingstilbud til børn i psykisk mistrivsel

Det lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel er under udrulning i alle kommuner som led i 10-årsplanen for psykiatrien. Fra 2026 skærpes dataforpligtelserne med bekendtgørelsen om dataindberetning i lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse:

• Kommunerne skal indberette individbaserede oplysninger om de børn og unge, der modtager behandling i det kommunale tilbud, til Sundhedsdatastyrelsen.
• Indberetningen skal ske elektronisk og følge en fælles datastandard og vejledning, som løbende opdateres på Sundhedsdatastyrelsens og KL’s hjemmesider. (sundhedsdatastyrelsen.dk)
• Kommunalbestyrelsen pålægges et klart ansvar for, at indberetning sker korrekt og rettidigt.

For familier betyder dette, at barnets behandlingsforløb indgår i et nationalt register. Formålet er at skabe viden om, hvad der virker, og sikre ensartet kvalitet på tværs af kommuner – men det rejser også databeskyttelsesmæssige spørgsmål, som kommunerne og tilbuddene skal håndtere gennem tydelig information og samtykkeprocedurer.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om dataindberetning i lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse

Sociale ydelser og støtte på tværs af landegrænser

En række af de nye regler retter sig mod borgere, der midlertidigt opholder sig i udlandet, eller som er omfattet af udlændingeretten. Det handler både om fastholdelse af ydelser efter sociallovgivningen og om finansieringen af støtte efter barnets lov.

Ret til sociale ydelser under midlertidige ophold i udlandet

Bekendtgørelsen om ydelser efter lov om social service og barnets lov under midlertidige ophold i udlandet tydeliggør, hvornår borgere kan tage hjælp og støtte med sig ud af landet:

• Under et midlertidigt ophold i udlandet bevares retten til en række kompensations- og støtteordninger efter serviceloven – herunder ordninger som borgerstyret personlig assistance (BPA, § 96), ledsagerordning (§§ 97-98), merudgiftsydelse (§ 100), hjælpemidler og boligindretning (§§ 112-114) samt ansættelse til pasning af nærtstående (§ 118).
• Tilsvarende kan der bevares støtte efter barnets lov, fx visse foranstaltninger til børn og unge, aflastning og særlige støtteordninger i § 90. (elov.dk)
• Ved ophold op til en måned kan hjælpen bevares uden særskilt ansøgning, hvis modtageren fortsat opfylder betingelserne, og kommunen kan holdes løbende orienteret.
• Ved ophold over en måned skal der ansøges på forhånd om at bevare hjælpen; kommunalbestyrelsen træffer afgørelse ud fra formålet med hjælpen og de konkrete omstændigheder.
• Der gives særlige muligheder for at fastholde hjælpen ved fx uddannelse i udlandet med SU, aktiverings- eller revalideringsforløb, eller når borgeren modtager nødvendig behandling eller kurophold betalt af det offentlige.

For familier med børn med handicap eller alvorlig sygdom, og for unge i støtteforløb, er det afgørende, at et kortere ophold i udlandet – ferie, uddannelse eller behandling – ikke automatisk koster dem den støtte, de er afhængige af. Reglerne stiller dog krav om tidlig dialog med kommunen og dokumentation for, at betingelserne fortsat er opfyldt.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service og barnets lov under midlertidige ophold i udlandet

Finansiering af sociale ydelser til visse udlændinge

Bekendtgørelsen om ændring af bekendtgørelsen om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service og barnets lov samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner ændrer finansieringsfordelingen mellem kommunerne og staten:

• Der indsættes en bestemmelse om, at Udlændingestyrelsen skal afholde kommunens udgifter til tilbud og ydelser efter social service og barnets lov for personer omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 – dvs. typisk asylansøgere og visse andre udlændinge, der er indkvarteret i asylsystemet. (lovguiden.dk)

I praksis betyder det, at når kommuner involveres i at levere støtte – fx særlige sociale tilbud eller foranstaltninger til børn og unge på indkvarteringssteder – vil udgiften blive refunderet af Udlændingestyrelsen. Det er en teknisk ændring, men med stor økonomisk betydning for kommuner med mange indkvarterede udlændinge, hvor det hidtil har været et diskussionspunkt, hvordan udgifterne fordeles mellem stat og kommune.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service og barnets lov samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner

Strategiske greb for familier, rådgivere og myndigheder

De samlede ændringer for 2026 gør det nødvendigt for både borgere og professionelle at justere praksis:

• Familier med formue bør sammen med deres advokat gennemgå testamenter og ægtepagter i lyset af de nye beløbsgrænser for tvangsarv og suppleringsarv – ikke mindst hvor der er særbørn, større pensionsformuer eller komplekse familieforhold.
• Forældre til børn i psykisk mistrivsel skal være opmærksomme på, at kommunale behandlingstilbud nu i endnu højere grad indgår i nationale registre, og at det kan give både bedre dokumentation af forløb og nye muligheder for at sammenligne kvaliteten på tværs af landet.
• Unge over 15 år, særligt udsatte unge uden stabil forældrekontakt, får med adgangen til en basal indlånskonto uden værgens samtykke et konkret redskab til at modtage løn og ydelser – og kommuner og socialrådgivere får et nyt værktøj til at understøtte økonomisk selvstændighed.
• Familier med børn eller voksne med handicap og langvarig støtte efter servi­celoven eller barnets lov bør planlægge udlandsophold i tæt dialog med kommunen i god tid og sikre, at betingelserne for at bevare hjælpen er dokumenteret, inden rejsen bestilles.
• Endelig bør både advokater og skifteretter indarbejde de nye satser for gældssanering og skifteværgevederlag i deres standardberegninger, så skyldnere og svage arvinger får det råderum og den beskyttelse, lovgiver har lagt ind i de tekniske tal.

Dermed tegner 2026 sig som et år, hvor økonomi, data og grænseoverskridende livsforløb i endnu højere grad væves tæt sammen med person-, familie- og arveretten – og hvor både borgerne og de professionelle omkring dem må holde et skarpt øje med tallene i bunden af de nye regler.