Læs om de nyeste juridiske opdateringer inden for person- og familieret, herunder ændringer i Familieretshuset, skærpet tilsyn med anbringelser og nye regler for kremering.
Nye høringer fra 19.-20. februar 2026 tegner et tydeligt spor i person-, familie- og arveretten: mere specialiseret rådgivning i Familieretshuset, hårdere greb om anbringelser og skarpere etik omkring håndtering af aske efter kremering.
Nye regler for Familieretshuset og skærpet kontrol med sociale tilbud til børn
De seneste høringsinitiativer fra Social- og Boligministeriet og By-, Land- og Kirkeministeriet viser en bevægelse mod mere formaliseret kvalitetssikring og større gennemsigtighed i sager, hvor borgernes privatliv, børn og pårørendes rettigheder er i centrum. Det sker samtidig med, at myndighederne i stigende grad forsøger at lukke kendte “smuthuller” i systemer, der ellers er skabt til at hjælpe.
| Fokusområde | Nyhedens kerne | Hvem mærker det først |
|---|---|---|
| Familieretshuset | Rådgivende udvalg får ny forretningsorden og tydeligere kompetencekrav | Organisationer, advokater, fagpersoner og borgere i kontakt med Familieretshuset |
| Sociale tilbud og anbringelser | Skærpet godkendelses- og vandelskontrol, strammere rammer for akutte anbringelser og konsekvensrettelser om børnebortførelse | Kommuner, tilbud, bestyrelser, leverandører og familier |
| Kremering og metalrester | Nye etiske rammer for frasortering og genanvendelse af metalrester samt tydeligere information til pårørende | Krematorier, bedemænd og pårørende |
Rådgivende udvalg i Familieretshuset får nye kompetencekrav
Høringen over en ny bekendtgørelse om forretningsordenen for Familieretshusets rådgivende udvalg lægger op til en mere fast og “institutionsnær” model for udvalgets arbejde, hvor direktøren for Familieretshuset er fast formand, og hvor social- og boligministeren udpeger medlemmer for en længere periode på baggrund af indstillinger fra en afgrænset kreds af organisationer og myndigheder. Det mest markante i udkastet er, at der stilles udtrykkelige krav til udvalgets samlede kompetenceprofil – herunder viden om LGBT+-problematikker og integrationsproblematikker i familieretlig sammenhæng – og at udvalgets sammensætning i praksis bliver et styringsværktøj for, hvilke perspektiver der systematisk bringes ind i kvalitetsarbejdet omkring sagsbehandling, konflikthåndtering og indsatser for børn og familier; samtidig peger materialet på en praktisk uklarhed om, præcis hvilken tidligere bekendtgørelse der formelt ophæves, hvilket er et klassisk, men ikke uvæsentligt, retsteknisk punkt i overgangen til nye regelsæt.
Opgør med ikke godkendte tilbud og strammere kontrol med aktører omkring anbringelser
Lovudkastet om ændring af lov om socialtilsyn og flere andre love samler en række greb, der tilsammen har ét gennemgående formål: Udsatte børn og voksne skal ikke kunne placeres i miljøer, hvor tilsynet reelt starter for sent, eller hvor ejerkredse og nøglepersoner kan skifte “rolle” og fortsætte driften uden konsekvens.
Afskaffelse af ikke-godkendte tilbud og strammere karantæneregler
Det kommer bl.a. til udtryk ved afskaffelse af kommuners adgang til at bruge ikke-godkendte tilbud i akutte situationer, en model for forhåndsgodkendelse af tilbud til akutte anbringelser i længerevarende forløb, udvidede regler om karantæne til også at omfatte ejere og bestyrelsesmedlemmer, udvidede krav om straffeattester (også ift. bestyrelser og eksterne leverandører af enkeltydelser) samt hjemmel til rettighedsfrakendelse ved dom i udvalgte situationer.
Centralisering af myndighedsopgaver
Dertil kommer tiltag, der skal lukke mulige omveje via friplejeboliger og præciseringer på strafferetlige områder, og – ikke mindst i et familieretligt perspektiv – konsekvensrettelser knyttet til, at børnebortførelsessager samles hos Ankestyrelsen som centralmyndighed, hvilket er et signal om en mere samlet myndighedsforankring af sager, hvor private konflikter hurtigt får international rækkevidde.
Politisk baggrund for skærpelsen
Som bagtæppe ligger den politiske aftale fra 9. januar 2026 om et opgør med snyd og svigt på sociale tilbud, som ministeriet selv fremhæver som begrundelse for at lukke “akut-smuthullet” og skærpe personkontrollen. (Social- og Boligministeriet)
Nye etiske retningslinjer for metalrester efter kremering
Høringen over udkast til ny cirkulæreskrivelse om frasortering, afhentning og omsmeltning af metalrester i aske efter kremering flytter reguleringen fra en snæver, praktisk håndtering af større implantater til en bredere ramme, hvor alle metalrester – uanset størrelse – kan frasorteres og genanvendes, forudsat at det sker respektfuldt og med stærke værn mod økonomiske interesser.
Krav om gennemsigtighed og non-profit
Centralt er kravet om tydelig information til pårørende, herunder en reel mulighed for at fravælge ordningen ved at sikre, at personlige genstande ikke indgår, og princippet om, at der ikke må være profitmotiv – et eventuelt overskud skal anvendes til generel nedsættelse af udgifter til begravelseshandlinger.
Organisering og høringsfrist
Udkastet beskriver desuden en organisatorisk model, hvor krematorier kan tilslutte sig en fælles aftale via Danske Krematoriers Landsforening eller indgå egne aftaler efter godkendelse, og det lægger samtidig op til at ophæve den tidligere cirkulæreskrivelse fra 2001, så der bliver ét samlet og opdateret regelsæt; høringsfristen er sat til 20. marts 2026 kl. 12.00, hvilket i praksis giver branchen og relevante interesseorganisationer en kort, men konkret mulighed for at påvirke formuleringer om information, fravalg og den økonomiske “non-profit”-afgrænsning.
Det praktiske nedslag i sagerne
Det er fristende at læse opdateringerne som tre isolerede spor, men de har en fællesnævner: Myndighederne forsøger at gøre det lettere at forklare og forsvare afgørelser – både over for borgerne og i en efterfølgende kontrol- eller klagesituation.
For borgere og familier
Der er især tre konkrete “huskepunkter”, som går igen på tværs:
-
Kvalitet i førstelinjen bliver et tema Når rådgivende organer formaliseres, bliver det også lettere at pege på, hvorfor bestemte hensyn vægter tungt i udvikling af praksis – fx viden om vold i nære relationer, konflikthåndtering, LGBT+ og integration. Det spiller ind i en hverdag, hvor Familieretshuset i forvejen er under pres på sagsmængder og forventninger; Ombudsmandens undersøgelse af sagsbehandlingstider på værgemålsområdet (offentliggjort 7. februar 2025) viser, hvordan lange forløb kan få helt konkrete konsekvenser for de berørte. (Folketingets Ombudsmand)
-
Anbringelser og ophold bliver sværere at “hasteløse” uden godkendelse Hvis ikke-godkendte tilbud udfases, bliver det i praksis kommunens ansvar at sikre, at akutte løsninger på forhånd kan rummes i et godkendt spor – og for forældre og børn betyder det, at selve anbringelsesstedets rammer oftere vil være omfattet af kendte tilsynsmekanismer fra start.
-
Pårørendes rolle ved kremering bliver mere eksplicit Den nye cirkulæretilgang lægger op til, at information ikke blot er “nice to have”, men en forudsætning for, at ordningen opleves etisk legitim.
Den røde tråd i høringerne er, at beslutninger, der træffes hurtigt, skal kunne forklares grundigt bagefter – og helst være bygget på systemer, der tåler offentlighedens lys.
For kommuner, sociale tilbud og professionelle aktører
Kommuner og socialtilsyn kan allerede nu forberede sig på et regime, hvor dokumentation om ejerforhold, bestyrelsessammensætning og eksterne leverandører får større betydning i godkendelses- og tilsynsdialogen. For private og selvejende tilbud betyder det, at governance ikke kun er en “driftsdisciplin”, men et retligt risikoområde.
En praktisk tjekliste for tilbuddenes ledelse og bestyrelser kan se sådan ud:
- Kortlæg alle nøglepersoner og deres roller (ledelse, ejer, bestyrelse, centrale leverandører)
- Gennemgå aftaler om vikarydelser og enkeltydelser, så adgang til børn og unge matcher de forventede kontrolkrav
- Overvej “compliance-spor” for håndtering af eventuel karantæneproblematik og udskiftning af nøglepersoner
- Forbered standardpakker til kommuner om godkendelsesstatus, tilsyn og akutkapacitet
Børnebortførelse og myndighedskontakt i en overgangsvirkelighed
Lovudkastets centraliseringstanke står i kontrast til, at borgerrettet information flere steder fortsat beskriver den tidligere organisering, hvor en koordinationsenhed i Social- og Boligministeriet fremstår som central kontaktpunkt. Det gælder fx på borgerrettede sider om børnebortførelse. (boernebortfoerelse.dk) Også Familieretshusets egen side om børnebortførelse henviser fortsat til ministeriets enhed. (Familieretshuset) Samtidig henviser Udenrigsministeriet i sin rejsevejledning til samme telefoniske indgang. (Udenrigsministeriet) For familier og rådgivere betyder det, at man i praksis bør dobbelttjekke, hvilken myndighed der faktisk håndterer sagen, og sikre dokumentation for, hvor og hvornår man har rettet henvendelse.
Sådan giver du høringssvar uden at drukne i jura
Høringerne er tekniske, men der er en metode, som typisk virker – også for organisationer og praktikere, der ikke skriver høringssvar til daglig:
Den praktiske skabelon til høringssvar
- Beskriv konsekvensen i praksis med et konkret eksempel
- Peg på den præcise bestemmelse eller mekanisme der udløser konsekvensen
- Foreslå en afgrænset ændring i formulering eller proces
- Angiv om forslaget handler om retssikkerhed, implementerbarhed, etik eller økonomi
Konkrete råd til kremationssager
For pårørende og bedemænd, der særligt følger kremationssporet, er det oplagt at stille helt konkrete spørgsmål til den fremtidige information, fx hvordan fravalg skal dokumenteres, og hvordan man håndterer situationer, hvor smykker eller metaldele først opdages efter kremeringen: Bed om at få oplyst hvilken information der gives, hvornår den gives, og hvordan et fravalg registreres, før der træffes valg om kremering og håndtering af asken.
