Skatterådet godkender succession trods ekstern ejendomsadministration

Skatterådet fastslår, at udlicitering af administration ikke afskærer skattemæssig succession ved overdragelse af udlejningsejendomme. Samtidig trækkes en skarp skattegrænse for udenlandske trusts.

En ejendomsejer kan trygt overlade huslejeopkrævning og rykkerprocedurer til en ekstern administrator og stadig overdrage udlejningsejendommen til børnene med skattemæssig succession. Samtidig tegner Skatterådet en knivskarp grænse op for udenlandske trusts, hvor et manglende testamente kan udløse hårde danske indkomstskatter af månedlige udbetalinger.

Aktiv drift og succession ved ejendomsoverdragelse

Et klassisk tvivlsspørgsmål ved generationsskifte af fast ejendom er grænsen for, hvornår en ejendom overgår fra at være "aktiv erhvervsvirksomhed" til blot at være "passiv kapitalanbringelse". I en afgørelse tager Skatterådet stilling til en faders planlagte overdragelse af en udlejningsejendom med 11 beboelseslejemål og to erhvervslejemål til sine to børn.

Faderen har ejet ejendommen i over 40 år. Selve den praktiske og daglige administration – herunder opkrævning af leje, rykkerprocedurer og varmeregnskaber – er udliciteret til et eksternt advokatfirma. Spørgsmålet var derfor, om faderen i tilstrækkelig grad deltog aktivt i driften, hvilket er en forudsætning for at kunne anvende reglerne for succession efter Kildeskatteloven § 33 C, stk. 1.

Skatterådet fastslår, at ejendommen kvalificerer som aktiv erhvervsvirksomhed. Afgørelsen falder tilbage på ordlyden i Aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 7, der kræver, at opgaven med at indgå aftaler af "væsentlig økonomisk betydning" ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig part.

I den konkrete sag lagde rådet stor vægt på den reelle fordeling af beslutningskompetencen:

"Det er oplyst, at Spørger 1 beslutter hvem, der skal lejes ud til, og at det er Spørger 1, der i sidste ende beslutter lejefastsættelse, forbedringer m.v., og at administrator alene har en rådgivende funktion. Administrator har ifølge det oplyste ingen beslutningskompetence."

Da faderen samtidig deltog aktivt med hyppigt tilsyn på ejendommen, var betingelserne for skattemæssig succession opfyldt.

Ejendommen kunne desuden overdrages til børnene efter 15-procentsreglen til 21.250.000 kr. (svarende til den seneste offentlige ejendomsvurdering på 25 mio. kr. minus 15 pct.). Det faktum, at ejendommen i årsregnskabet var optaget til en dagsværdi på 24.600.000 kr., var ikke en "særlig omstændighed", der kunne blokere for reglen i Boafgiftsloven § 27, stk. 1. Forskellen mellem vurderingen og regnskabsværdien var simpelthen ikke væsentlig nok til at fravige udgangspunktet.

Læs mere her: Lovguiden – Succession i ejendomsavance og 15%-regel ved familieoverdragelse af udlejningsejendom med aktiv drift

Testationsretten afgør skatten for udenlandske trusts

To andre afgørelser fra Skatterådet dykker ned i den komplekse juridiske gråzone, der opstår, når anglosaksiske trusts rammer dansk skatteret. Da trust-instituttet ikke anerkendes i dansk ret, skal udenlandske trusts "oversættes" til danske koncepter. Vurderingen falder typisk ud i tre kategorier: transparent (beskattes hos stifteren), fondslignende, eller som en båndlagt kapital.

Afgørelserne illustrerer tydeligt, hvordan konstruktionen i oprindelseslandet afgør det danske skattesmæk for begunstigede arvinger.

Den australske trust medfører fuld indkomstskat

En person fuldt skattepligtig til Danmark modtog 1.500 dollars om måneden fra en australsk "testamentary trust" oprettet af den afdøde mor. I trustens vedtægter var det bestemt, at den begunstigede skulle modtage udbetalingerne for livstid, hvorefter kapitalen ville overgå til den begunstigedes egne børn.

Netop fordi den begunstigede ikke havde ret til ved testamente at bestemme, hvem der i sidste ende skulle arve trustens kapital, blev trusten i dansk forstand betragtet som en "båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer". Dette placerer den begunstigede i en sårbar skatteposition som ren "rentenyder".

"Da Spørger efter trustvedtægten skal have udbetalt indkomsten fra trustens kapital, skal Spørger beskattes af denne indkomst. Såfremt de penge Spørger får udbetalt p.t. hver måned ikke svarer til afkastet i trusten (...) men også kommer fra fx trustens formue, så er det Skattestyrelsens opfattelse, at alle de beløb, som Spørger modtager, skal beskattes som personlig indkomst."

Resultatet er, at modtageren fuldt ud skal betale personlig indkomstskat efter Statsskatteloven § 4 af samtlige udbetalinger – uanset om udbetalingerne udgør afkast eller egentlig tæring på den indskudte formue.

Læs mere her: Lovguiden – Dansk indkomstskat af månedlige udbetalinger fra australsk testamentarisk trust (båndlagt kapital med rentenydelsesret)

Fars beføjelser blokerer for amerikansk trust

I en anden sag var en person tilflyttet Danmark fra USA i 2023 og stod som begunstiget i to separate amerikanske trusts – én stiftet af bedstemoderen i 1994 og én stiftet af faderen i 2021. Afgørelsen fra Skatterådet understreger vigtigheden af, om stifteren reelt har sluppet kontrollen med midlerne.

For 1994-trusten var stifteren (bedstemoderen) afgået ved døden. Den begunstigede i Danmark havde ret til at diktere i sit eget testamente, hvem midlerne skulle tilfalde ved død. Denne testamentariske beføjelse er afgørende i dansk skatteret. Den betyder, at midlerne anses for at være den begunstigedes egen personlige formue ("båndlagt kapital med kapitalejer"). Da personen samtidig kun var midlertidigt i Danmark, fritages aktierne i denne trust fra fraflytterskat, hvis personen forlader landet inden august 2030, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 38, stk. 3.

Situationen var diametralt modsat for 2021-trusten. Her var faderen, som havde stiftet trusten, stadig i live. I trustaftalen havde faderen forbeholdt sig retten til at udskifte den administrerende trustee, hvilket gav ham indirekte magt over udbetalingerne.

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at på grund af Spørgers fars mulighed for, så længe han lever, fx at udskifte trustee, så må trusten anses for transparent i forhold til ham. (...) Spørgers fars rådighed er efter Skattestyrelsens opfattelse stærkere på nuværende tidspunkt, end Spørgers, der er bundet op på en testationsret."

Derfor ansås kapitalen skatteretligt fortsat at tilhøre faderen, og den begunstigede i Danmark var dermed ikke skattepligtig af trustens midler, så længe faderen er i live.

Læs mere her: Lovguiden – Skattemæssig behandling af to amerikanske trusts for person tilflyttet Danmark – transparens og fraflytterskat på aktier

Sammenligning af trust-kvalifikationer

For at tydeliggøre Skatterådets nuancerede linje over for de tre meget forskellige udenlandske trusts, kan resultaterne overskueliggøres således:

Afgørelserne fra Skatterådet cementerer den pragmatiske danske tilgang til formueforvaltning på tværs af landegrænser og generationer. Hvad enten der er tale om udlejningsejendomme på dansk jord eller tunge millionbeløb bundet i udenlandske trusts, er substansen altid vigtigere end formen. Det er i sidste ende den reelle råderet, beslutningskompetencen og testationsretten, der fælder dommen over skattebilletten for de arvinger, der står til at overtage værdierne.