Skatterådets Nye Linje: Aktionærlån, Generationsskifte og Faldgruber for Udedanskere

Analyse af nye afgørelser: Sælgerfinansiering ved generationsskifte og lån mellem ægtefællers selskaber undgår udbytteskat, mens bestyrelsesarbejde kan udløse fuld skattepligt.

Indledning: Skatterådets afgørelser skaber klarhed og nye opmærksomhedspunkter

Skatterådet har i en række nylige afgørelser taget stilling til centrale spørgsmål inden for person-, familie- og arveretten, der har betydelige praktiske konsekvenser for virksomhedsejere, familier og udedanskere. En dybdegående analyse af tre principielle afgørelser afslører en pragmatisk tilgang til reglerne om aktionærlån i familiesfæren, men samtidig en skarp fortolkning af reglerne for indtræden af fuld skattepligt til Danmark. Afgørelserne belyser, hvordan forretningsmæssig begrundelse og den reelle pengestrøm er afgørende i sager om lån mellem selskaber, mens selv begrænset, honoreret bestyrelsesarbejde kan udløse fuld skattepligt for personer bosat i udlandet med bolig i Danmark.

Denne artikel analyserer de fulde afgørelsestekster og afdækker de juridiske nuancer, de praktiske implikationer og de tendenser, som afgørelserne tegner for fremtidig praksis.

Aktionærlån i Familiesfæren: Fokus på Realitet og Forretningsmæssig Begrundelse

To afgørelser fra Skatterådet viser en klar tendens til at vurdere lån mellem nærtståendes selskaber ud fra en realitetsbetragtning. Hvorvidt et lån udløser beskatning som maskeret udbytte eller aktionærlån efter ligningslovens § 16 A og § 16 E, afhænger ikke alene af den formelle struktur, men i høj grad af lånets formål og pengenes endelige destination.

Sælgerfinansiering ved Generationsskifte Godkendt

I en sag af stor betydning for familieejede virksomheder bekræftede Skatterådet, at en model for generationsskifte baseret på sælgerfinansiering ikke udløser udbyttebeskatning for seniorgenerationen. Sagen omhandlede tre brødre, der via deres respektive holdingselskaber ejede et driftsselskab. De ønskede at overdrage driften til deres børn, som skulle stifte nye familieholdingselskaber. Disse skulle i fællesskab købe driftsselskabet af fædrenes holdingselskaber. En del af købesummen skulle berigtiges ved et gældsbrev fra børnenes selskab til fædrenes selskaber.

Spørgsmålet var, om denne sælgerfinansiering skulle anses for et indirekte lån til brødrene personligt og dermed beskattes som udbytte. Skatterådet afviste dette med en klar begrundelse, der fokuserede på transaktionens kommercielle realitet. Rådet lagde vægt på, at lånet var et led i et reelt generationsskifte, og at midlerne blev anvendt til en forretningsmæssig investering, nemlig købet af driftsselskabet. Skattestyrelsen udtalte i sin indstilling, som Skatterådet tiltrådte: "Låneprovenuet skal således tilgå Mellemholdingselskabet og anvendes af dette selskab til en forretningsmæssig investering i Driftsselskabet og låneprovenuet tilgår hverken direkte aktionærerne i Holdingselskaberne eller aktionærernes nærtstående."

Afgørelsen er en vigtig blåstempling af en udbredt model for generationsskifte. Den skaber tryghed for, at seniorgenerationen kan finansiere overdragelsen til næste generation, så længe lånet ydes mellem selskaberne på markedsvilkår og ikke fungerer som en kanal for at føre midler ud til privat forbrug. Det er dog en afgørende forudsætning, at det købende selskab har en reel udsigt til at kunne tilbagebetale lånet, så der ikke reelt er tale om en gave. Læs resumé af afgørelsen om sælgerfinansiering

Lån til Ægtefælles Selskab Ikke Omfattet af Aktionærlånsregler

I en anden principiel sag fastslog Skatterådet, at et lån fra en mands selskab til hans hustrus selskab ikke skulle beskattes som et aktionærlån hos manden. Lånet blev ydet for at finansiere driften i hustruens selskab, herunder til udbetaling af løn til hende selv. Denne løn blev beskattet som almindelig personlig indkomst.

Skatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling, som understregede formålet med ligningslovens § 16 E. Bestemmelsen skal forhindre, at aktionærer trækker midler ud af deres selskaber som et skattefrit alternativ til løn eller udbytte. I den konkrete sag blev dette formål ikke omgået. Tværtimod blev låneprovenuet anvendt til at udbetale en skattepligtig løn. Skattestyrelsen konkluderede præcist: "Låneprovenuet beskattes således i nærværende sag netop som følge af lønudbetalingen til Spørgers kone og låneprovenuet overføres derfor ikke som skattefrit alternativ til løn eller udbytte."

Afgørelsen illustrerer, at selvom et lån ydes mellem nærtståendes selskaber, er det ikke automatisk et skattepligtigt indirekte lån til aktionæren. Når midlerne anvendes til et anerkendelsesværdigt forretningsmæssigt formål i det modtagende selskab – og i særdeleshed når de efterfølgende beskattes som personindkomst – falder transaktionen uden for formålet med de stramme aktionærlånsregler. Dette giver en vigtig fleksibilitet for ægtefæller, der driver hver deres virksomhed. Se resumé af afgørelsen om lån mellem ægtefællers selskaber

Fuld Skattepligt: Når Bestyrelsesarbejde i Danmark Tæller som "Ophold"

En tredje afgørelse kaster lys over de ofte komplekse regler for, hvornår en person bosat i udlandet bliver fuldt skattepligtig til Danmark. Sagen viser, at selv et begrænset antal honorerede bestyrelsesmøder kan være nok til at udløse skattepligten, hvis man samtidig råder over en helårsbolig i landet.

Bopæl, Ophold og Grænsen for "Ferie eller Lignende"

Sagen omhandlede en person, der havde boet i Storbritannien siden 2004, men som i 2011 erhvervede en lejlighed uden bopælspligt i Danmark. Dette etablerede "bopæl" i kildeskattelovens forstand. Fuld skattepligt indtræder dog først, når man også tager "ophold", der ikke er "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Fra 2018 deltog personen i et stigende antal fysiske bestyrelsesmøder i Danmark, hvoraf flere var honorerede. Skatterådet fandt, at dette ændrede karakteren af hans ophold. Deltagelsen i møderne blev anset for "personlig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv og som en del af et fast mønster". Dermed var der ikke længere tale om ophold af ren feriekarakter, og den fulde skattepligt indtrådte derfor allerede i 2018, og ikke først i 2024, hvor han flyttede permanent til Danmark.

Den Vigtige Forskel på Skattepligt og Skattemæssigt Hjemsted

Afgørelsen understreger en afgørende juridisk distinktion: at blive fuldt skattepligtig til Danmark er ikke det samme som at have skattemæssigt hjemsted her. Da personen også var fuldt skattepligtig i Storbritannien, skulle hans skattemæssige hjemsted afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Her anvendes "midtpunkt for livsinteresser"-kriteriet.

Skatterådet konkluderede, at hans livsinteresser i perioden 2018 til april 2024 fortsat var stærkest knyttet til Storbritannien, hvor han havde sin faste bolig, sit fuldtidsarbejde og i størstedelen af perioden sin familie. Derfor forblev hans skattemæssige hjemsted i Storbritannien. Konsekvensen er, at Danmark i denne periode kun kunne beskatte indkomster med kilde i Danmark (som f.eks. bestyrelseshonorarer), mens Storbritannien havde retten til at beskatte hans globalindkomst.

For udedanskere med bolig i Danmark er afgørelsen en vigtig påmindelse. Regelmæssig, lønnet erhvervsaktivitet – selv af begrænset omfang som bestyrelsesarbejde – kan medføre fuld dansk skattepligt. Selvom dobbeltbeskatningsoverenskomsten ofte vil forhindre dobbeltbeskatning af globalindkomsten, skaber det en kompleks situation med pligt til at indsende selvangivelse i Danmark. Læs resumé af afgørelsen om skattepligt ved bestyrelsesarbejde

Konklusion og Praktiske Konsekvenser

De analyserede afgørelser fra Skatterådet tegner et billede af en myndighed, der i sager om aktionærlån lægger vægt på substans over form. Er der en reel forretningsmæssig begrundelse for en transaktion, og undgås der ikke beskatning af midler, der reelt tilgår aktionæren, er der en tendens til at godkende strukturen. Dette giver en kærkommen forudsigelighed for familier og virksomhedsejere, der planlægger generationsskifter eller har behov for at flytte midler mellem ægtefællers selskaber.

Samtidig viser afgørelsen om fuld skattepligt, at grænsen for, hvad der betragtes som "ophold" i Danmark, er skarp. Udedanskere med helårsbolig i Danmark skal udvise stor påpasselighed med enhver form for erhvervsmæssig aktivitet under deres besøg, da det hurtigt kan ændre opholdets karakter fra ferie til skattepligtsudløsende aktivitet. Den efterfølgende afklaring via dobbeltbeskatningsoverenskomsten er en afbødende, men administrativt tung, proces. Rådgivere bør derfor være særligt opmærksomme på at vejlede klienter om disse faldgruber.