Nye juridiske opdateringer for regnskab, skat og finansiel regulering i 2026

En række væsentlige juridiske opdateringer inden for regnskab træder i kraft i 2026. Det omfatter nye regler for forbrugerkredit, skærpet finansiel rapportering med fokus på bæredygtighed, en ny tilsynsordning for leasingvirksomheder, samt justeringer af skattesatser og fradrag.

Strammere regler for kredit, bæredygtighedsrapportering, leasing og skatter satser omformer i disse år den økonomiske infrastruktur for både finanssektor, revisorer, sundhedsaktører og erhvervsliv.

Nye rammer for kredit, rådgivning og forbrugerlån

Det reviderede forbrugerkreditdirektiv får gennemslag i dansk ret

Med den nye ændringslov til kreditaftaleloven, markedsføringsloven og lov om forbrugslånsvirksomheder gennemføres EU’s reviderede forbrugerkreditdirektiv (EU 2023/2225) i dansk ret.(folketingstidende.dk) Reglerne ændrer hele forløbet fra markedsføring og rådgivning til indgåelse og senere håndtering af forbrugerkreditter:

• God forretningsskik og forbud mod aggressivt salg skærpes, bl.a. gennem en generel pligt til at handle ”redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og professionelt” samt nye bestemmelser om kombinationssalg og pakkesalg.
• Kreditgivere skal tydeligere forklare produkter og risici og må ikke længere aflede samtykke via forhåndsafkrydsede felter.
• Der indføres detaljerede krav til oplysninger før aftaleindgåelse – i standardiserede formularer – med fokus på ÅOP, gebyrer, misligholdelsesomkostninger, fortrydelsesret og førtidig indfrielse.
• Kreditværdighedsvurdering i § 7 c omformuleres med vægt på forbrugerens evne til at betale, proportionalitet i datakrav, forbud mod brug af følsomme personoplysninger og ret til menneskelig vurdering, hvor afgørelsen er automatisk.
• Reglerne kobles tæt til markedsføringsloven, bl.a. via krav om advarslen »Advarsel! Det koster penge at låne penge« i kreditreklamer, og skærpede forbud mod reklamer, der fremstiller kredit som løsning på økonomiske problemer.

For kreditgivere og regnskabsfunktioner betyder ændringerne bl.a. behov for nye procedurer for dokumentation, kundeoplysning, it-understøttelse af formularer og mere finmasket governance omkring produktdesign og incitamentsstrukturer.

Læs mere her: Lovguiden – Lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love

Ny vejledning om kreditværdighedsvurdering ændrer praksis

Sideløbende har Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden offentliggjort en ny fælles vejledning om kreditværdighedsvurdering, som erstatter vejledningen fra 2021. Vejledningen tager udgangspunkt i de nye EU-regler, kreditaftalelovens § 7 c og ikke mindst Østre Landsrets dom i Resurs Bank-sagen, hvor Finanstilsynet overvejende fik medhold i sine krav til bankens proces.(finanstilsynet.dk)

Kernepunkterne er:

• Kravet om en konkret og individuel vurdering fastholdes, men kreditgiver får et klart skøn til at tilpasse omfanget af oplysninger og dokumentation til lånetype, beløb og kundens profil.
• Estimater og branchedata kan anvendes, så længe de giver et fyldestgørende billede af økonomien – fx til at validere kundens oplysninger.
• Fremtidig indtjening og lokalkendskab kan inddrages, når grundlaget er tilstrækkeligt sikkert.
• Vejledningen lægger sig tæt op ad den metode, mange institutter allerede anvendte efter 2021-vejledningen, men tydeliggør proportionalitet og forventet tilsynspraksis.(finansdanmark.dk)

For compliance og kreditafdelinger bliver opgaven nu at dokumentere, hvornår man vælger ”lette” og ”tunge” processer – og hvorfor det fortsat er forsvarligt.

Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om kreditværdighedsvurdering

Målrettede kompetencekrav til forbrugslånsvirksomheder og kreditformidlere

De generelle kompetencekrav på forbrugerområdet flyttes nu fra den brede kategori ”finansielle rådgivere” til de aktører, der faktisk udbyder eller formidler forbrugslån:

• Den nye bekendtgørelse om kompetencekrav til forbrugslånsvirksomheder og kreditformidlere forpligter virksomhederne til at sikre, at ansatte har tilstrækkelig viden om produkter, forbrugerbeskyttelse, gælds- og skatteregler.
• Medarbejdere skal kunne analysere kundens behov, forklare forskellige kreditaftalers virkemåde og beregne de økonomiske konsekvenser for forbrugeren.
• Kravene kobles direkte til den nye løn- og incitamentsregulering i lov om forbrugslånsvirksomheder, der skal forhindre bonusmodeller, som belønner uansvarlig kreditgivning.

I praksis skal virksomhederne etablere dokumenterede uddannelsesplaner, løbende opdatering og interne kontroller, der kan efterprøves af Finanstilsynet eller Forbrugerombudsmanden.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om kompetencekrav til forbrugslånsvirksomheder og kreditformidlere

Ophævelse af de gamle kompetencekrav til finansielle rådgivere

Samtidig ophæves den tidligere bekendtgørelse om kompetencekrav til finansielle rådgivere fra 2013. Dermed fjernes et generelt regelsæt, som i praksis var vanskeligt at afgrænse, og som ofte overlappede med sektorspecifik regulering.

Ophævelsen skal ses i lyset af, at de nye EU-baserede regler nu adresserer kompetence og god skik mere direkte dér, hvor kreditten ydes eller formidles – forbrugslånsvirksomheder, kreditformidlere og andre licenspligtige aktører – mens ”uafhængig rådgivning” primært reguleres gennem markedsførings- og forbrugerbeskyttelsesregler.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om kompetencekrav til finansielle rådgivere

Finansiel rapportering, ESG-risikostyring og digital infrastruktur

CSRD-tidsplanen for kreditinstitutter finjusteres

CSRD-kravene om bæredygtighedsrapportering er gradvist på vej ind i finanssektorens årsrapporter. Den nye ændringsbekendtgørelse for finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. justerer nu, hvornår forskellige institutter skal rapportere efter de nye bæredygtighedsstandarder. Bekendtgørelsen gennemfører bl.a. ændringsdirektiv (EU) 2025/794 og tilpasser danske regler til den opdaterede EU-tidsplan.(virk.dk)

For store institutter og børsnoterede små og mellemstore institutter betyder det:

• En klarere opdeling af, hvornår kravene i §§ 159‑161 om bæredygtighedsrapportering finder anvendelse for store, ikke allerede omfattede virksomheder og for børsnoterede SMV’er og små, ikkekomplekse institutter.
• Tæt kobling til de standarder, der løbende vedtages på EU-niveau (ESRS), og til kravene om offentliggørelse af land-for-land skatteoplysninger og kønsbalance i ledelsen.

Regnskabsafdelinger i banker og fondsmæglerselskaber skal derfor justere deres CSRD-roadmaps, så de matcher de nu finjusterede regnskabsår, og sikre, at governance, datainfrastruktur og interne kontroller er på plads i god tid.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Justering af rapporteringsreglerne for UCITS

Også investeringsforeninger bliver berørt. En kort, men teknisk vigtig ændringsbekendtgørelse til reglerne om finansielle rapporter for danske UCITS ophæver § 66 og tilpasser henvisningerne i § 76.

Dermed ryddes op i en overgangsbestemmelse, så UCITS-fonde fremover skal følge hovedreglerne i bekendtgørelsen uden særskilte rapporteringsregler i den tidligere § 66. Forvaltere bør sikre, at deres skabeloner til års- og halvårsrapporter opdateres, så de henviser korrekt til de gældende bestemmelser.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for danske UCITS

ESG-risici, koncentrationsrisici og kryptoaktiver i ledelsesbekendtgørelsen

Ledelsesbekendtgørelsen for pengeinstitutter får en markant opdatering med nye krav til, hvordan ESG-risici, koncentrationsrisici og modelrisiko skal håndteres:

• Bestyrelsen skal mindst hvert andet år, ikke blot årligt, tage stilling til centrale governance-områder – men til gengæld udvides kravene til, hvad de underliggende politikker skal indeholde om ESG-risici.
• Institutterne skal have robuste strategier, politikker og systemer til at identificere, måle, styre og overvåge ESG-risici på kort, mellem og langt sigt – med en horisont på mindst ti år.
• Bilagene udbygges med detaljerede krav til styring af koncentrationsrisici mod centrale modparter (CCP’er) og med definition og håndtering af modelrisiko efter CRR samt risici ved eksponeringer mod kryptoaktiver.(finanstilsynet.dk)

Ændringerne afspejler den europæiske udvikling, hvor klimarisici, socialt ansvar og governance ikke længere er ”bløde” temaer, men integrerede søjler i den samlede risiko- og kapitalstyring.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Ny systemrevisionsbekendtgørelse for operatører af finansiel digital infrastruktur

En ny bekendtgørelse om systemrevision hos operatører af finansiel digital infrastruktur erstatter og moderniserer de tidligere regler om fælles datacentraler. Operatører som Bankdata, BEC, SDC og JN Data er allerede udpeget som kritisk finansiel infrastruktur, og Finanstilsynet har de seneste år gennemført flere IT-inspektioner uden tilsynsreaktioner – men på et skærpet forventningsniveau.(finanstilsynet.dk)

Bekendtgørelsen:

• Definerer systemrevision som revision af både generelle it-kontroller, brugersystemer og de systemer, der anvendes til dataudveksling med tilsluttede finansielle virksomheder.
• Stiller eksplicitte krav til system-, data- og driftssikkerhed samt til samarbejdet mellem operatørernes systemrevision, de tilsluttede virksomheders revisorer og andre operatører.
• Formaliserer krav til ekstern systemrevisor, herunder valg, uafhængighed, rapportering og adgangsrettigheder på linje med almindelig revisorlovgivning.

For banker og realkreditinstitutter betyder det, at deres egen årsregnskabsrevision og it-revision endnu tydeligere skal bygge på de erklæringer, som operatørernes systemrevision afgiver – og at eventuelle svagheder her hurtigt kan få tilsynsmæssige konsekvenser.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i operatører af finansiel digital infrastruktur m.fl.

Afgifter, satser og værdiansættelse i 2026

Elbiler, persontransport og CO2-fangst i skatte- og afgiftsretten

Et centralt lovforslag på afgiftsområdet udmønter finanslovsaftalen for 2026 og har tre hovedelementer:

1. Udskudt indfasning af højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer
   Den effektive registreringsafgift for el- og brændselscellekøretøjer holdes i ro i 2026, og perioden, hvor elbiler gradvist fases ind på fuld afgift, forlænges. Bundfradragene i registreringsafgiften for nulemissionspersonbiler, varebiler og motorcykler justeres samtidig, så den afgiftsfri grænse i praksis fastholdes omkring godt 419.000 kr. for personbiler.(redmark.dk)

2. Fritagelse for periodiske afgifter for nulemissionspersonbiler til erhvervsmæssig persontransport
   Nulemissionspersonbiler, der anvendes til fx taxikørsel, foreslås fritaget for CO2‑ejerafgift og grøn ejerafgift – med virkning tilbage fra 2016. Forslaget retter op på en manglende konsekvensændring og bringer praksis (hvor Skatteforvaltningen reelt ikke har opkrævet afgiften) i overensstemmelse med lovgivningen.

3. CO2‑fangst som procesformål i energiafgiftslovene
   Energi, der bruges til fangst af CO2 med efterfølgende geologisk lagring, anerkendes som procesformål. Dermed bliver energiforbruget til fangstprocessen omfattet af de gunstige processatser eller fuld godtgørelse for ikke‑kvoteomfattede virksomheder, parallelt med den nye ensartede CO2-afgift.(pwc.dk)

For virksomheder, der arbejder med CCS‑projekter, bliver det afgørende at kunne dokumentere, hvilke energi-input der er knyttet til selve fangstprocessen, og hvilke der vedrører rumvarme mv., hvor der fortsat ikke gives refusion.

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og forskellige andre love

Nye satser for befordringsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse

Skatterådet har fastsat satserne for befordringsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse i 2026, hvilket påvirker både lønmodtageres selvangivelser og arbejdsgiveres rejse- og udlægspolitikker.(opkurser.dk)

Lønsystemer, rejseafregningsskemaer og personalehåndbøger skal opdateres, hvis arbejdsgiveren fortsat vil kunne udbetale godtgørelse skattefrit.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om Skatterådets satser for 2026 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring

Værdiansættelse af fri kost og logi i 2026

En særskilt bekendtgørelse fastsætter standardværdier for fri kost og logi i 2026, som især rammer landbrug, husholdningsmedhjælp og sundhedspersonale med naturalieydelser:

• Fuldt fri kost og logi for medhjælpere ved landbrug mv., hushjælp og sygehuspersonale med bolig og kost på arbejdsstedet fastsættes til godt 50.000 kr. årligt.
• For fri kost alene differentieres værdien efter antal daglige måltider (fuld, delvis eller ét måltid).
• For militært personel med frit kvarter fastsættes en særskilt månedlig værdi.

Regnskabs- og lønfunktioner skal sikre, at værdien af naturalieydelser beskattes korrekt – og at eventuelle kontante ydelser i stedet behandles som almindelig løn.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2026

Normalhandelsværdier for husdyrbesætninger

På landbrugsområdet fastsætter en ny bekendtgørelse normalhandelsværdier pr. 31. december 2025 for heste, kreaturer mv. efter husdyrbeskatningsloven. Satserne anvendes ved:

• Årsregnskaber for landbrug med kalenderårsregnskab, hvor værdien ved årets udgang skal lægges til grund.
• Regnskaber med forskudt indkomstår, hvor de senest offentliggjorte værdier før regnskabsafslutningen anvendes.(skm.dk)

Værdierne har direkte betydning for både skattepligtig indkomst og regnskabsposten ”besætningsdyr”, og skal derfor indarbejdes i revisionsprogrammer og landbrugets regnskabssystemer.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om normalhandelsværdier for heste og kreaturer mv.

Ny regulering af leasing på forholdsmæssig registreringsafgift

En ny, selvstændig lov om visse udbydere af leasing af motorkøretøjer skal regulere virksomheder, der udbyder leasing på forholdsmæssig registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 3 b. Baggrunden er mangeårige problemer med svig, hvidvask og misbrug af ordningen – bl.a. i rocker- og bandemiljøet – samt komplekse sager om efteropkrævning fra Motorstyrelsen.(ft.dk)

De væsentligste elementer er:

• Leasingvirksomheder skal have tilladelse fra Finanstilsynet, som får rollen som tilsynsmyndighed.
• Bestyrelse, direktion og ejere af kvalificerede kapitalandele skal opfylde skærpede krav til egnethed og hæderlighed, herunder ren straffeattest på relevante områder og ingen alvorlige afgifts- eller hvidvaskovertrædelser.
• Virksomhederne skal have dokumenterede forretningsgange for betalingsevnevurdering, der lever op til kreditaftalelovens regler – parallelt med de nye krav til forbrugskredit.
• Leasingvirksomheder omfattes af hvidvaskloven og får pligt til risikovurdering, KYC-procedurer og indberetning af mistænkelige transaktioner.
• Finanstilsynet får vidtgående beføjelser til at udstede påbud, kræve afsættelse af ledelsesmedlemmer og inddrage tilladelsen ved grove eller gentagne overtrædelser.

For leasingbranchen betyder loven et markant skifte fra forholdsvis løs registrering til egentlig finansiel regulering på linje med andre licenspligtige virksomheder, med deraf følgende krav til governance, compliance, it‑understøttelse og rapportering.

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om visse udbydere af leasing af motorkøretøjer

Revisorer, kvalitetskontrol og sektorvise regnskabskrav

Ny gebyrstruktur til finansiering af revisor- og hvidvasktilsyn

En ny bekendtgørelse om finansiering af kvalitetskontrol, undersøgelser, Revisornævnet og hvidvasktilsynet fastlægger faste årlige gebyrer for alle godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.(elov.dk)

Hovedpunkter:

• Alle godkendte revisorer tilknyttet en revisionsvirksomhed betaler et årligt gebyr til kvalitetskontrol, undersøgelser og Revisornævnet, med særskilt sats for virksomheder, der reviderer virksomheder af interesse for offentligheden (PIE).
• Derudover opkræves et særskilt gebyr til hvidvasktilsynet for hver revisor, med undtagelse af rene holdingselskabs‑revisionsvirksomheder.
• Udenlandske revisorer med konkret tilladelse samt revisionsvirksomheder registreret efter særlige bestemmelser omfattes også.
• Alle satser angives i 2025‑niveau og kan pris- og lønreguleres årligt fra 2026.

For revisionsbranchen betyder det mere forudsigelige, men også højere og bredere fordelte tilsynsomkostninger. I praksis vil flere revisionsvirksomheder skulle indarbejde gebyrerne i deres honorarstrukturer, særligt i lavmarginssegmenter.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om finansiering af driften af kvalitetskontrol, undersøgelser, Revisornævnet samt hvidvasktilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder

Strammere regnskabs- og revisionskrav på apoteksområdet

På apoteksområdet har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendt seks bekendtgørelser i høring med betydelige økonomiske og regnskabsmæssige konsekvenser. Udover pris‑ og lønregulering af gebyrer, justerede honorarer og en ny forsøgsordning med medicingennemgang i lægedækningstruede områder, indeholder udkastene også væsentlige krav til regnskabsaflæggelse og revisorerklæringer.

Blandt hovedpunkterne:

• Indførelse af hjemmel til godtgørelse for Apotekets Hotline og Medicingennemgang – ydelser, der skal bogføres og dokumenteres særskilt.
• Justering af reglerne for budgetoverskridelser, så Lægemiddelstyrelsen fremover kan – og ikke nødvendigvis skal – reducere honorarer ved overskridelser, hvilket giver større styringsfleksibilitet.
• Krav om, at revisorer fremover skal anvende Lægemiddelstyrelsens standardformat for revisorerklæringer vedrørende omkostningsbegrundede rabatter og markedsføringsaktiviteter.
• Præcisering af værdiansættelse og erstatningsopgørelser ved midlertidig drift og nedlæggelse af apoteker.(apotekerforeningen.dk)

For apotekere og deres revisorer betyder det standardiserede regnskabs- og revisionsprocesser og skærpet fokus på dokumentation af rabatter, markedsføring og særlige ydelser.

Læs mere her: Lovguiden – Høring over udkast til bekendtgørelser på apotekerområdet

Sektorvise ændringer i social- og sundhedsøkonomien

Sygedagpengeforsikring for arbejdsgivere og selvstændige

En ny bekendtgørelse regulerer grænser og præmier i sygedagpengeforsikringen for både private arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende. Som tidligere justeres satserne årligt på baggrund af de faktiske udgifter i ordningerne.(ft.dk)

Bekendtgørelsen fastsætter bl.a.:

• Grænsen for lønudgift for optagelse i ordningen for private arbejdsgivere lige under 8,9 mio. kr. og udelukkelsesgrænsen lige under 11 mio. kr.
• En præmiesats for ordningen for mindre private arbejdsgivere på 0,86 pct. af lønsummen.
• Helårlige præmier for selvstændige ved sygedagpenge fra hhv. første og tredje fraværsdag, differentieret efter fuld eller 2/3 sats.

For løn- og økonomifunktioner betyder det, at man skal opdatere beregningsmodeller og budgetter for 2026, herunder vurdere, om forsikringsordninger fortsat er økonomisk attraktive i lyset af virksomhedens faktiske sygefravær.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om regulering af grænser og præmier i forsikringsordningerne for private arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende

Ny national opgavebeskrivelse og honorarstruktur for alment praktiserende læger

På sundhedsområdet lægger et omfattende lovforslag op til at ændre sundhedsloven med henblik på at styrke det almenmedicinske tilbud som led i Sundhedsreformen 2024.(folketingstidende.dk)

De økonomisk mest markante elementer er:

• Sundhedsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte en national opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud. Basisfunktionen definerer bl.a. krav til tilgængelighed, opgaveportefølje, kontinuitet og samarbejde, som alle klinikker forventes at opfylde.
• Aftalegrundlaget for alment praktiserende læger omdannes til en smallere, central aftale, hvor honorarer skal som minimum honorere opfyldelsen af basisfunktionen.
• Honorarstrukturen skal differentieres efter patienternes behandlingsbehov på klinikniveau, baseret på en national model for fordeling og styring af lægekapaciteter. Klinikker med tungere patientgrundlag vil kunne få højere grundbetaling.
• Regionsrådene får nye beføjelser til forhåndsgodkendelse af erhververe af ydernumre, hjemtagelse af ledige kapaciteter og sanktioner ved misligholdelse, herunder påbud, tilbagebetaling, krav om afhændelse af ydernummer og midlertidig indstilling af virke.
• Et uafhængigt Praksisklagenævn etableres som administrativ klageinstans for afgørelser om bl.a. sanktioner og godkendelse af ydernumre.

Økonomi- og regnskabsfunktioner i almen praksis, regioner og PLO‑klinikker skal forberede sig på en helt ny logik i indtægtsdannelsen, hvor aktivitet og honorering i højere grad kobles til dokumenterede behandlingsbehov og efterlevelse af nationale krav.

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven

Hvad betyder ændringerne for regnskab og governance i praksis

De nye regler på tværs af kredit, rapportering, afgifter, leasing, revision og sundhedsøkonomi har ét fælles træk: økonomiske strømme og risici bliver tættere reguleret og mere gennemsigtige, mens myndighedernes krav til datakvalitet, dokumentation og styringsmodeller skærpes.

For banker, leasing- og forbrugslånsvirksomheder betyder det, at kreditpolitik, produktudvikling, lønpolitik, it‑systemer og ESG‑risikostyring skal tænkes samlet – fra første kundehenvendelse til misligholdelse og eventual tvangsfuldbyrdelse. For revisorer og regnskabsafdelinger kræver det opdaterede værdiansættelsesmodeller, nye standarder for revisorerklæringer, stærkere hvidvask‑ og kvalitetskontrol og en mere detaljeret dialog med klienterne om konsekvenserne af nye satser, fradrag og procesformål.

Samtidig vil sektoraktører som apoteker, almene lægeklinikker og arbejdsgivere med sygedagpengeforsikring opleve, at deres økonomiske rammer og incitamenter i stigende grad fastlægges nationalt efter modeller, der kobler honorering og bidrag direkte til dokumenterede behov, aktivitet og risikoprofil. For de regnskabs- og complianceansvarlige bliver opgaven derfor ikke kun at implementere enkeltregler, men at sikre, at virksomhedens samlede styringsmodel kan bære den mere fintmaskede – og langt mere datadrevne – regulering, der nu er på vej.