Finansministeriet skærper kravene til statslig budgettering, herunder brug af negativ budgetkorrektion og prognoser. Samtidig introduceres detaljerede regnskabskrav for apoteker og en ny model for totaløkonomisk vurdering af Offentligt-Privat Partnerskab (OPP) i offentlige byggeprojekter.
Den seneste bølge af regnskabs- og økonomistyringsopdateringer peger i én samlet retning: mere dokumentation, tydeligere adskillelse og et mere robust beslutningsgrundlag. I staten sker det gennem skærpede krav til grundbudgetter, periodisering, prognoser og brugen af negativ budgetkorrektion, der skal understøtte overholdelsen af det statslige delloft for driftsudgifter og den løbende udgiftskontrol efter budgetloven. Finansministeriets egen beskrivelse af loftafgrænsningen tydeliggør, at netop driftsdelloftet fungerer som en hård ramme for nettodriftsudgifter mv., hvilket gør kvaliteten af budgettering og opfølgning til et styringskritisk punkt i praksis (Finansministeriet – Loftafgrænsning).
På sundhedsområdet får apoteker og apotekerkæder tilsvarende et mere detaljeret regnskabsregime, hvor bestemte aktiviteter i højere grad skal kunne identificeres, isoleres og kontrolleres. Og på byggeområdet lægger en revideret vejledning op til en mere integreret OPP-egnethedsvurdering med klare parametre og en fortsat stærk forankring i totaløkonomiske beregninger baseret på nutidsværdi, som i praksis ofte operationaliseres via værktøjer som LCCbyg (LCCbyg – Antagelser og beregningsforudsætninger).
Statens budgettering får mindre råderum og mere sporbarhed
Cirkulæret lægger op til, at grundbudgettet i højere grad bliver den interne “styringskontrakt” mellem departement og styrelser. Økonomistyrelsen beskriver i sin ØAV, at der forud for finansåret skal udarbejdes periodiserede grundbudgetter, og at både grundbudgetter og prognoser revideres ved kvartalsvise koncernopfølgninger, samtidig med at der skal foretages månedlig og kvartalsvis budget- og regnskabsopfølgning (koncernopfølgning på ministerområdet) (Økonomistyrelsen – ØAV 1.4 Økonomistyring).
Krav til udformning af grundbudgetter
I cirkulæret konkretiseres det samtidig, hvordan grundbudgetter skal udformes pr. hovedkonto og efter bevillingstype, herunder at driftsbevillinger og statsvirksomheder som udgangspunkt opdeles på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens fx anlægs- og reservationsbevillinger budgetteres på udgifter og indtægter. Det er ikke blot en formaliaøvelse: jo mere standardiseret opdelingen er, desto lettere bliver det at sammenholde afvigelser og forklare, hvad der driver et mer- eller mindreforbrug.
Negativ budgetkorrektion som kontrolleret ventil
Et centralt greb er muligheden for negativ budgetkorrektion. Den skal – efter cirkulærets model – spejle situationer, hvor et ministerområde forventer at bruge opsparing, uden at det på budgettidspunktet er fuldt ud “modsvaret” af et budgetteret mindreforbrug på andre konkrete hovedkonti. Økonomistyrelsen har i sin vejledning om grundbudget og udgiftsopfølgning suppleret med, at departementet af hensyn til fleksibilitet kan opdele den negative budgetkorrektion på driftsrammer, herunder ved at indlæse en andel på driftsramme 0 som et teknisk mindreforbrug, der først senere specificeres på hovedkonti (Økonomistyrelsen – Supplerende krav vedrørende bevillinger under driftsramme 0).
Cirkulæret sætter samtidig klare hegnspæle:
- korrektionen gælder alene for hovedkonti under det statslige delloft for driftsudgifter
- den kan ikke øges, når den først er fastlagt i forbindelse med grundbudgettet
- den er loftet til maksimalt 1% (driftsbevillinger og statsvirksomhed) og 5% (reservationsbevillinger og visse anlægsbevillinger under delloftet)
- den skal være fuldt udmøntet ved fremsendelse af udgiftsopfølgning efter 2. kvartal
Pointen er ikke at “skjule” udgifter, men at tvinge en tidlig og kontrolleret prioritering frem, så usikkerhed ikke ender som sen budgetpanik.
Prognoser bliver pligtstof og skal kunne forklares
Virksomhederne skal udarbejde opdaterede prognoser i forbindelse med koncernopfølgning for 1., 2. og 3. kvartal for de relevante hovedkonti, og prognoserne skal følge samme poster som grundbudgettet. I praksis skærper det kravet til, at økonomifunktioner kan forklare afvigelser tidligt og med en sammenhæng mellem forbrug, periodisering og forventet restårsforbrug.
Det tekniske spor bliver også tydeligere: Økonomistyrelsen beskriver, at budget, prognoser og afvigelsesforklaringer udarbejdes i Statens Budgetsystem, og at ledelsesberetningen udgør den samlede forklaring til ledelse og Finansministeriet i udgiftsopfølgningskonceptet (Økonomistyrelsen – Koncept for udgiftsopfølgning).
Kort overblik over før og nu i praksis
| Tema | Skærpet krav | Praktisk effekt i økonomifunktionen |
|---|---|---|
| Grundbudget | Mere struktureret opdeling pr. bevillingstype | Flere interne budgetmapping-regler og mere ensartede afvigelsesforklaringer |
| Negativ budgetkorrektion | Fast maksimum og krav om fuld udmøntning efter 2. kvartal | Mindre “luft” i porteføljen og tidligere prioriteringsbeslutninger |
| Prognoser | Opdateres ved koncernopfølgning 1-3 og følger grundbudgetposterne | Mere løbende forecast-disciplin og tidligere ledelsesdialog om risici |
Cirkulæret tydeliggør samlet set, at økonomistyring i staten skal være periodiseret, dokumentérbar og koncernkoordineret – og at negative korrektioner kun er acceptable, når de er begrænsede, begrundede og hurtigt omsat til konkrete dispositioner.
Apotekernes regnskaber skal skille flere aktiviteter ad
Bekendtgørelsen skærper fokus på, at apotekernes regnskab ikke kun skal være “retvisende”, men også analytisk adskilt på aktiviteter, der har regulatorisk og markedsmæssig betydning.
To adskillelser bliver særligt vigtige
De to mest markante krav er:
-
Særligt regnskab for dosispakkefunktionen Apoteksregnskabet skal omfatte virksomheden ved drift af dosispakkefunktion, og apotekeren skal udarbejde et særligt regnskab for denne funktion. Det matcher også den administrative virkelighed: Lægemiddelstyrelsen stiller i sin indberetningspakke særskilte skabeloner til rådighed, herunder et særligt regnskab for apoteker med dosispakkefunktion (i praksis et særskilt dataspor) (Lægemiddelstyrelsen – Indberetning af årlig apoteksregnskab).
-
Opsplitning ved salg af lægemidler til produktionsdyr For apoteker, der har meddelt, at de vil forhandle lægemidler til produktionsdyr, skal apoteksregnskabet ikke indeholde indtægter/udgifter eller aktiver/passiver relateret til dette salg. I stedet skal regnskabet indeholde oplysninger om, hvordan indtægter og udgifter mv. fordeles mellem produktionsdyr-salget og øvrig apoteksvirksomhed – og fordelingsnøglen skal afspejle de faktiske forhold. Lægemiddelstyrelsens praksis på området viser samtidig, at der føres lister over apoteker/forhandlere knyttet til produktionsdyr-markedet, hvilket øger behovet for sporbarhed og ensartet rapportering (Lægemiddelstyrelsen – Forhandlere af lægemidler til produktionsdyr).
Revisorerklæring ved anden virksomhed bliver et compliance-knudepunkt
Bekendtgørelsen kræver, at apotekeren oplyser, om der drives anden virksomhed under samme CVR-nummer end apoteksdrift. Hvis ja, skal apoteksregnskabet behandles af en godkendt revisor, som skal afgive erklæring om, at revisor har iagttaget adskillelse af apoteksregnskab fra anden virksomhed.
Det er her, mange apoteker i praksis kan få et nyt “kritisk punkt” i årshjulet: adskillelse skal ikke blot være rigtig, den skal kunne erklæres og dokumenteres. Lægemiddelstyrelsen understøtter netop dette ved at udstille en særskilt skabelon til revisorerklæring ved drift af anden virksomhed, hvilket signalerer, at myndigheden forventer standardiseret og kontrollerbar dokumentation (Lægemiddelstyrelsen – Indberetning af årlig apoteksregnskab).
Praktisk tjekliste til apotekets økonomiansvarlige
- Afklar tidligt, om apoteket har aktiviteter, der falder uden for klassisk apoteksdrift under samme CVR.
- Etabler interne kontoplaner, der kan bære separate spor for dosispak og for produktionsdyr-relaterede forhold.
- Dokumentér fordelingsnøgler skriftligt, og knyt dem til data, der kan revideres (timer, m², transaktioner, volumen, eller anden relevant driver).
- Planlæg revisorens arbejde som en integreret del af regnskabsafslutningen, hvis der er anden virksomhed.
Bekendtgørelsen flytter dermed apoteksregnskabet fra at være en samlet opgørelse til at være et mere detaljeret styrings- og tilsynsdokument, hvor adskillelse og transparens er selve pointen – især for dosispak og for aktiviteter relateret til produktionsdyr.
Totaløkonomi og OPP i offentligt byggeri bliver mere metodefast
Den reviderede vejledning fastholder, at totaløkonomiske beregninger skal baseres på nutidsværdimetoden. I praksis betyder det, at fremtidige drifts-, vedligeholds- og forsyningsudgifter tilbagediskonteres, så de kan sammenlignes med anlægsudgiften i “samme krone”. Det er netop rationalet bag totaløkonomikravet, som Bygningsstyrelsen beskriver: afledte udgifter i drift mv. er ofte større end selve anlægsudgiften, og kravet skal modvirke, at man minimerer anlægsudgifter på bekostning af senere driftsudgifter (Bygningsstyrelsen – Totaløkonomi i offentligt byggeri).
Nutidsværdiens operative virkelighed
I den operative virkelighed bliver nutidsværdi hurtigt et spørgsmål om forudsætninger: beregningsperiode, prisudvikling og kalkulationsrente. LCCbyg-dokumentationen illustrerer fx, at det netop er på “antagelserne”, at man sætter de parametre, som får stor betydning for resultatet (og dermed for hvilken løsning, der fremstår “billigst” over levetiden) (LCCbyg – Antagelser og beregningsforudsætninger).
OPP-egnethedsvurdering bliver mere integreret
Vejledningsudkastet lægger op til, at en tidligere afgrænset OPP-forundersøgelse udgår og erstattes af en mere integreret egnethedsvurdering, hvor både markeds- og finansielle forhold tænkes ind som en del af den samlede faglige stillingtagen.
Det hænger sammen med OPP’ens karakter: OPP binder etablering, finansiering og drift sammen i én organisationsform, hvor funktionskrav typisk fylder mere end udførelseskrav, og hvor incitamentet i højere grad bliver at bygge langtidsholdbart, fordi drift og vedligehold “hænger med” kontraktuelt. Bygningsstyrelsens generelle OPP-beskrivelse peger netop på dette incitament og på den længerevarende kontraktlogik (typisk flerårige perioder) (Bygningsstyrelsen – Offentligt-Privat Partnerskab).
De otte parametre som ny rygrad i beslutningsgrundlaget
Udkastet opstiller otte parametre, som ordregiver skal forholde sig til i OPP-egnethedsvurderingen. De fungerer i praksis som en “checkliste med bid”, fordi man ikke længere kan nøjes med generelle formuleringer om, at OPP “kan overvejes” – man skal dokumentere den konkrete faglige stillingtagen:
| Nr. | Parameter | Hvad du reelt skal kunne vise |
|---|---|---|
| 1 | Drift | Om sammenhængen mellem anlæg og drift giver værdi ved at placere risiko/ansvar anderledes |
| 2 | Finansiering | Om privat finansiering samlet set er dyrere/billigere og hvorfor |
| 3 | Marked | Om der er et reelt leverandørfelt, som kan og vil bære opgaven |
| 4 | Tidsperspektiv | Om OPP ændrer tempo, sequencing eller realiserbarhed |
| 5 | Erfaring som bygherre | Om ordregiver har kapacitet/erfaring eller reelt “køber” sig til risikoreduktion |
| 6 | Ressourcer i årsværk | Om OPP kan aflaste en presset bygherreorganisation |
| 7 | Fleksibilitet | Hvad lang kontraktbinding betyder for ændringer i behov, teknologi og drift |
| 8 | Sikkerhedshensyn | Om hensyn kan udelukke privat involvering eller kræve særlige rammer |
En praktisk konsekvens er, at egnethedsvurderingen i højere grad bliver et revisionsbart dokument i projektmappen: Hvis valget falder på OPP eller fravalg af OPP, skal det kunne genfindes og forklares på tværs af de samme parametre.
Da der er tale om et udkast i høring, er tidslinjen også en del af det juridiske “nu”: høringsfristen er angivet til 19. januar 2026, og der forventes udgivelse 23. februar 2026, hvilket i praksis betyder, at ordregivere allerede nu kan begynde at tilpasse interne skabeloner og governance til den nye parameterstruktur.
