Menneskerettighedsdomstolen dømmer Danmark for 14 timers tvangsbæltning og annullerer statens gældsmodregning. Samtidig afviser Højesteret en udvisningsprøvelse.
14 timers uafbrudt tvangsbæltning udløser en dom mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der samtidig underkender statens praksis med at modregne tortgodtgørelser i gæld. Højesteret fastslår udgangspunktet for frister ved udvisningsprøvelser, og Sø- og Handelsretten trækker en hård grænse for fortolkning af patentkrav i en storstilet strid om højteknologiske rottefælder.
Menneskerettighedsdomstolen underkender 14 timers tvangsfiksering og statens modregning
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har afsagt dom i en opsigtsvækkende sag om anvendelsen af tvangsbælte i et dansk fængsel. Sagen omhandlede en kvindelig fange, der ved starten af sin afsoning nægtede at dele celle med en anden indsat. Det førte til en intern konflikt, hvor kvinden blev anbragt i en sikringscelle og fikseret i et tvangsbælte i over 14 timer fra den 31. august til den 1. september 2023.
Brud på menneskerettighederne
Mens de danske myndigheder anerkendte, at den indledende fiksering var berettiget ud fra en sikkerhedsvurdering, konkluderede Kriminalforsorgen senere selv, at den fortsatte fastspænding i mange timer udgjorde et brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3, som strengt forbyder umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Ulovlig modregning af tortgodtgørelse
Kvinden blev oprindeligt tilkendt en godtgørelse på cirka 20.000 kroner ved de danske myndigheder, men Gældsstyrelsen valgte at inddrage beløbet direkte for at modregne det i hendes offentlige gæld. Denne administrative praksis får nu usædvanligt hårde ord med på vejen af EMD, som fastslår, at en sådan beslaglæggelse af tortgodtgørelser reelt annullerer ofrets retsstilling som kompensationsmodtager. EMD udtaler i afgørelsen:
"Moreover, the Government used the compensation awarded to the applicant to offset public debt that she had accumulated, a practice which cannot be regarded compliant with the Court’s case-law."
EMD tilkendte herefter klageren 10.000 euro i tortgodtgørelse samt 10.000 euro til dækning af sagsomkostninger efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 41, hvormed Danmark led et markant juridisk nederlag. Sagen illustrerer en skærpet international kurs over for statslig modregning i erstatninger, som er relateret til fundamentale menneskerettighedskrænkelser.
Højesterets afvisning af udvisningsprøvelse for somalisk statsborger
Højesteret har sat et endeligt punktum i en principiel sag om de stramme frister for at få prøvet en udvisningsdom før hjemsendelse, hvor statens forhold til fremmede magter samtidig spillede en særlig processuel rolle.
En somalisk statsborger, idømt fem års fængsel for voldtægt efter Straffeloven § 216, stk. 1 og vold efter Straffeloven § 244 samt udvisning for bestandig, anmodede den 5. juni 2025 om at få prøvet og omstødt sin udvisning. Det skete præcis én dag efter den dato, hvor han stod til at have udstået sin straf fuldt ud og dermed skulle løslades. Spørgsmålet for domstolene var, om anmodningen var rettidig efter Udlændingeloven § 50, stk. 1, der kræver, at en sådan begæring indgives senest to måneder før, udvisningen "kan forventes iværksat".
Absolut udgangspunkt for tidsfristen
Højesteret slår i afgørelsen utvetydigt fast, at denne frist som det absolutte udgangspunkt skal regnes bagud fra dagen for den forventede løsladelse:
"Højesteret finder i overensstemmelse med det anførte i forarbejderne, at det tidspunkt 'hvor udvisning kan forventes iværksat' normalt vil være tidspunktet for løsladelsen, hvad enten det er prøveløsladelse eller løsladelse efter afsoning af den fulde straf."
Fordi udsendelsestidspunktet til Somalia var forudberegneligt, var udlændingens anmodning fremkommet mere end to måneder for sent, og Højesteret afviste derfor sagen fuldstændigt uden at vurdere materien.
Dobbeltlukkede døre under sagens behandling
Sagen er desuden processuelt interessant, fordi domstolene valgte at behandle afvisningsspørgsmålet bag såkaldt "dobbeltlukkede døre". Dette usædvanlige skridt indebærer efter Retsplejeloven § 29 c, stk. 1, at ikke alene det materielle retsmøde lukkes for offentligheden, men at også selve proceduren om, hvorvidt dørene overhovedet skal lukkes, mørklægges.
Årsagen knyttede sig til Retsplejeloven § 29, stk. 1, hvorefter døre kan lukkes af afgørende hensyn til "statens forhold til fremmede magter". Anklagemyndigheden skulle fremlægge særdeles følsomme detaljer om Danmarks fortrolige, bilaterale samarbejde med Somalia omkring tvangsmæssige udsendelser af udviste udlændinge.
Den udviste mand anførte under sagen, at den manglende indsigt i de hemmelige regeringsforhandlinger forhindrede ham i at regne fristen ud. Højesteret afviste dog dette argument med den begrundelse, at manden løbende var blevet orienteret mundtligt og skriftligt af Hjemrejsestyrelsen om udsigterne til udsendelse, hvorfor han burde have ageret tidligere.
Sø- og Handelsretten afviser forbud i strid om patenterede rottefælder
I et helt andet hjørne af civilprocessen har Sø- og Handelsretten truffet afgørelse i en større, bekostelig immaterialretlig tvist. Sagen var anlagt af virksomheden Anticimex Innovation Center A/S mod konkurrenten Tec-SolutionZ A/S med påstand om midlertidigt forbud mod salg af den udbredte kloakrottefælde "Trap-X".
Det juridiske og tekniske omdrejningspunkt var den sproglige fortolkning af et specifikt træk i Anticimex' udstedte patenter. Patentkravene foreskrev, at batterihuset i fælden skulle være "adskilt" fra fældehuset. Formålet var at sikre, at vitale printkort og elektronik blev holdt i sikker afstand fra kloakkens ætsende gasser og fugt. Tec-SolutionZ forsvarede sig indædt med, at deres Trap-X-fælde i sin driftsdygtige tilstand var solidt boltet sammen af ti skruer, hvorfor der ingen fysisk afstand eller adskillelse var mellem enhederne.
Restriktiv tolkning af patentkrav
Sø- og Handelsretten anlagde en strengt fagmandsorienteret og restriktiv tolkning af ordet "adskilt" til ugunst for Anticimex:
"Når dette ses i kontekst af patentbeskrivelsen og patentets tekniske baggrund, træder det navnlig [...] tydeligt frem, at ordet 'adskilt' indeholder et krav om en vis fysisk afstand mellem de to elementer."
Da konkurrentens Trap-X netop ikke havde en sådan påkrævet fysisk afstand mellem enhederne under aktiv brug i kloakken, var der efter rettens opfattelse hverken tale om direkte ordret krænkelse eller krænkelse ved ækvivalens.
Grundig teknisk forberedelse er ikke forbudsretlig passivitet
En interessant processuel krølle i dommen var dog diskussionen om rettidig handling. Tec-SolutionZ gjorde under sagen gældende, at Anticimex havde udvist direkte forbudsretlig passivitet i strid med betingelserne i Retsplejeloven § 413. Konkurrenten påpegede, at Anticimex allerede i maj 2024 sendte et varsel om krænkelse, men først i november 2025 indbragte begæringen om forbud for retten.
Dommerne afviste imidlertid fuldstændigt at der forelå passivitet. Retten lagde afgørende vægt på, at Anticimex aktivt havde forsøgt at skaffe et fysisk eksemplar af den påståede krænkende fælde på markedet, hvilket først lykkedes gennem et besværligt testkøb fra en tredje aktør i branchen i maj 2025. Herefter krævede tekniske adskillelser og indhentning af sagkyndige ekspertvurderinger adskillige måneder. Retten stadfæster dermed princippet om, at en grundig, teknisk undersøgelsesfase er direkte påkrævet forud for et indgribende forbudskrav i komplekse patentsager, og at tidsforbruget hertil ikke kommer sagsøgeren til skade.
Sagen endte dog overordnet med et afvist forbud, og Anticimex blev pålagt at betale 450.000 kroner i tunge sagsomkostninger til Tec-SolutionZ A/S.
Overblik over centrale nedslag
Overblik over centrale nedslag i sagerne:
| Sagstype | Retsinstans | Centralt retsgrundlag | Processuel og materiel konklusion |
|---|---|---|---|
| Tvangsfiksering | EMD | EMRK artikel 3 og 41 | Staten må under ingen omstændigheder modregne en tortgodtgørelse i offentlig gæld. |
| Udvisningsprøvelse | Højesteret | Udlændingeloven § 50 | 2-måneders fristen er en absolut skæringsdato og regnes baglæns fra forventet løsladelse. |
| Patentrettigheder | Sø- og Handelsretten | Retsplejeloven § 413 | Teknisk test og indhentning af eksemplarer forhindrer påstand om forbudsretlig passivitet. |
Institut for Menneskerettigheder
