Nye regler for overførsel af straffesager i Norden, skærpede krav til kuratorer og revisorer, samt etablering af nye klagenævn og digitale kontaktpunkter præger de seneste opdateringer inden for retspleje og proces. Fokus er på effektivitet, retssikkerhed og internationalt samarbejde.
Nye regler for straffesager, klagenævn og digital adgang til data er på vej. Fokus er på smidigere samarbejde, kortere sagsforløb og stærkere retssikkerhed – fra anklagemyndighedens nordiske værktøjer til nye processer for revisorer, kuratorer og udbud.
Retsplejens Nye Værktøjer
Den seneste runde af opdateringer i retspleje og proces samler trådene mellem effektivitet, retssikkerhed og gennemsigtighed. På tværs af strafferetten, tilsyns- og klagestrukturer, insolvensbehandling og dataadgang ses et klart mønster: mere standardisering, tydeligere kompetencefordeling og digital understøttelse af sagsforløb.
Overførsel af Straffesager i Norden
En revideret rigsadvokatmeddelelse beskriver, hvordan den lokale anklagemyndighed nu er den kompetente myndighed til at sende og modtage anmodninger om overførsel af retsforfølgning mellem de nordiske lande. Den nye nordiske aftale fra 9. juni 2025 afløser den gamle ordning fra 1970, indfører en fælles attest og åbner for uformelle forhåndsdrøftelser, før en formel anmodning sendes. Det skaber et praktisk alternativ til udlevering i sager, hvor beviserne og hovedpersoner befinder sig i et andet nordisk land, og bevisførelsen ikke kræver, at sagen føres i Danmark. Meddelelse
Den nordiske ordning supplerer Europarådets konvention fra 1972 om overførsel af retsforfølgning. I praksis kan overførsel sikre, at sager behandles dér, hvor det samlet set er mest hensigtsmæssigt, og hvor beviserne er tættest på – uden at gå på kompromis med dobbelt strafbarhed og øvrige retsgarantier. Notat
Eksempel: I en tilståelsessag, hvor sigtede bor i Sverige og vidnerne er svenske, kan dansk påtale overdrages til svensk anklagemyndighed for at undgå unødigt ressourceforbrug og rejseaktivitet.
Retlige Repræsentanter for E‑beviser
Et fremsat lovforslag gennemfører EU’s regler om udpegning af retlige repræsentanter for tjenesteudbydere, så politiet og domstole i EU lettere kan indhente elektronisk bevismateriale på tværs af grænser. Tjenesteudbydere, der udbyder tjenester i EU, skal udpege en retlig repræsentant med mandat og ressourcer til at modtage og efterleve afgørelser om dataudlevering. Forslaget opretter en central dansk myndighed med kompetence til påbud og tvangsbøder ved manglende efterlevelse. Lovforslag
Reglerne bygger på EU-direktiv 2023/1544 og hænger sammen med e-bevis-forordningen, så domstolsafgørelser kan gennemføres hurtigt og forudsigeligt – også når udbyderen er etableret i et andet EU-land end den efterforskende myndighed. Direktiv
Hvem bliver berørt
- Udbydere af elektroniske kommunikationstjenester
- Domæne- og IP‑tjenester
- Digitale platforme og hostingtjenester, hvor datalagring er et centralt element
Revisornævnets Skærpede Proces
Erhvervsministeriet har udstedt en bekendtgørelse, som præciserer Revisornævnets behandling af sager om midlertidig frakendelse. Nævnet kan – i verserende frakendelsessager – træffe afgørelse om midlertidig frakendelse, og der indføres korte frister for partsrepræsentation og bemærkninger. Hvis fristerne overskrides, kan nævnet afgøre spørgsmålet på det foreliggende grundlag, dog med mulighed for yderligere høring, hvis sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. Bekendtgørelse
En ny bekendtgørelse om Revisornævnet opdaterer samtidig nævnets organisation og sagsbehandling: balanceret sammensætning mellem revisorer og regnskabsbrugere, klare habilitetskrav og faste krav til paneldeltagelse i sager om forbud eller frakendelse. Sekretariatsbetjeningen forankres i Nævnenes Hus med et udtrykkeligt ansvar for at fremme sagerne. Bekendtgørelse
Som pejlemærke for effektiviteten viser Nævnenes Hus’ aktuelle nøgletal hurtige forløb for flere nævn – herunder for Revisornævnet – der i de seneste måneder har ligget omkring få måneders gennemsnitlig sagsbehandlingstid. Statistik
Offentlige Indkøb i Ny Ramme
Et omfattende høringsudkast forenkler udbudsreglerne: Tilbudsloven foreslås ophævet, og bygge- og anlægskontrakter under EU-tærsklerne løftes ind i udbudsloven. Ordregivere skal – for kontrakter uden klar grænseoverskridende interesse – følge enklere nationale regler, herunder et nyt krav om at indhente mindst tre tilbud eller annoncere over en bestemt beløbsgrænse. Samtidig justeres klagereglerne, og ordregivere skal på anmodning oplyse tilbudsgiveres rangering baseret på budsummer kort efter tilbudsfristen. Høring
Et centralt element er ophævelsen af udbudslovens § 134 a om automatisk udelukkelse af virksomheder fra skattelylande, som ikke kan opretholdes i lyset af EU-Domstolens praksis. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har allerede varslet ændringen og vejleder om konsekvenserne for ordregiveres skøn inden for de almindelige forvaltningsretlige rammer. Nyhed
National Beløbsgrænse i Udbudsloven
| Bygge- og anlæg uden klar grænseoverskridende interesse | Foreslået regulering |
|---|---|
| Under 5 mio. kr. ekskl. moms | Markedsmæssighed efter udbudslovens § 193 |
| Mindst 5 mio. kr. ekskl. moms | Minimum tre tilbud eller annoncering i ny § 193 a |
Nyt Klagenævn for Tilstandsrapporter
På huseftersynsområdet foreslås et skifte fra personlig beskikkelse af bygningssagkyndige til autorisation af virksomheder. Ansvar og sanktioner placeres hos den autoriserede virksomhed, som skal have et godkendt kvalitetsledelsessystem og kan mødes med påtale, advarsel, bøde eller tilbagekaldelse. Der oprettes et nyt Klagenævn for tilstandsrapporter i Nævnenes Hus, der afløser det nuværende disciplinærnævn. Forslag
Sikkerhedsstyrelsen orienterer allerede branchen om kommende ændringer, herunder overgang til virksomhedsautorisation og relationen til Husweb og kvalitetskontrol. Sikkerhed
Overblik over Modellen
| Område | Nuværende | Foreslået |
|---|---|---|
| Ansvar | Bygningssagkyndig | Autoriseret virksomhed |
| Kvalitet | Personlig praksis og kontrol | Virksomhedens kvalitetsledelsessystem |
| Klagevej | Disciplinærnævnet | Klagenævn for tilstandsrapporter |
| Administration | Sikkerhedsstyrelsen m.fl. | Erhvervsstyrelsen og Nævnenes Hus |
Ét Kontaktpunkt for Sundhedsdata
Et høringsudkast etablerer Ét Kontaktpunkt som fælles national indgang for ansøgninger om adgang til sundhedsdata til sekundære formål. Modellen standardiserer indholdskrav, tidsfrister og gebyrer, og knytter dataudlevering til sikre behandlingsmiljøer under tilsyn. Retlige forhold i afgørelser kan påklages til ministeriet. Høring
Kontaktpunktet er første trin i realiseringen af den fælles vision for bedre brug af sundhedsdata, hvor en national analyseplatform og fælles værktøjer skal lette lovlig, sikker og effektiv dataanvendelse for forskning og innovation. Vision
Et samlet kontaktpunkt mindsker “institutionel friktion”: ansøgere afleverer ét sæt dokumenter, modtager ensartet sagsbehandling og arbejder i godkendte, sikre miljøer.
Ensartede Rammer for Faste Kuratorer
Justitsministeriet sender en bekendtgørelse i høring om faste kuratorer ved skifteretterne: udnævnelser gøres personlige og tidsbegrænsede, kravene til kvalifikationer og anseelse skærpes, og skifteretterne kan – med samtykke – indhente supplerende oplysninger fra andre myndigheder. Der indføres klare procedurer for offentlig annoncering, suspension og ophævelse af hverv. Høring
Digitaliseringen på skifteområdet fortsætter samtidig, så centrale insolvensprocesser samles i Skifteportalen, hvilket understøtter sporbarhed og forudsigelige arbejdsgange mellem skifteretter, kuratorer og kreditorer. Domstolene
Finansielt Tilsyn og Procesafgørelser
Finanstilsynet har sendt en samlelov i høring, der skærper kravene mod hvidvask og finansiering af spredning af masseødelæggelsesvåben, styrker sanktionsoverholdelse og indfører uafhængig test af politikker og kontroller hos virksomheder uden intern revision. Forslaget præciserer også, at tilsynsreaktioner som udgangspunkt træffes på baggrund af materialet ved inspektions afslutning, og justerer afgifter og beføjelser på tværs af den finansielle regulering. Lovpakke
Tilsynslinjen afspejles i den daglige praksis, hvor vejledninger og inspektioner løbende opdaterer krav til risikovurdering, kundekendskab og sanktionsscreening – med fokus på proportionalitet og dokumentation. Vejledning
Praktiske Implikationer og Råd
- Anklagemyndigheden bør systematisk bruge forhåndsdrøftelser i nordiske overførsler for at undgå dobbeltarbejde og sikre hurtig afklaring af strafbarhed og forumvalg.
- Tjenesteudbydere bør tidligt kortlægge, hvilken juridisk enhed der udpeges som retlig repræsentant, sikre sprogkapacitet, 24/7‑beredskab og interne processer til hurtig efterlevelse.
- Revisionsbranchen bør opdatere sagsstyring og procesbeskrivelser, så fristerne i sager om midlertidig frakendelse kan overholdes uden kvalitetstab.
- Ordregivere bør tilpasse udbudsstrategier for bygge- og anlæg under tærsklerne og indarbejde den nye rangoplysningspligt i tidsplaner og kommunikationsskabeloner.
- Huseftersynsvirksomheder bør etablere eller opgradere kvalitetsledelsessystemer, forberede sig på autorisationskrav og sikre procedurer for håndtering af klager til det nye klagenævn.
- Forskningsmiljøer bør planlægge dataspor og analysemiljøer efter Ét Kontaktpunkts standarder, så ansøgninger er fuldt oplyste ved indsendelse.
- Insolvenspraktikere bør forberede dokumentation for kvalifikationer og compliance med de nye kuratorrammer og sikre digital tilgængelighed i Skifteportalen.
- Finansielle virksomheder bør styrke sanktions- og proliferationskontroller og etablere uafhængig test af AML‑kontrolmiljøet, også hvor der ikke er intern revision.
Perspektiver og Næste Skridt
De nye rammer flytter arbejde derhen, hvor beviserne, data og kompetencer er – fra nordisk straffesagskoordinering og e‑beviser, over revisionstilsyn og udbud, til skifteprocesser og sundhedsdata. Effekten måles i praksis på gennemløbstider, antallet af unødige procestrin og kvaliteten i afgørelserne: eksempelvis når ordregivere skal kunne oplyse rangering få dage efter tilbudsfristen, når Ét Kontaktpunkt håndterer standardiserede ansøgninger med dokumenterede sikkerhedsmiljøer, eller når kuratorudpegninger sker efter gennemsigtige, tidsbegrænsede hverv og offentlig annoncering. Her vil den løbende driftsstatistik fra Nævnenes Hus, Domstolene og tilsynsmyndighederne være den konkrete indikator for, om ambitionen om mere effektiv og retssikker proces indfries.
