Tre kendelser fra oktober 2025 skærper linjen for klagebarhed af procesledende skridt, bekræfter ordregivers vide evalueringsskøn ved miniudbud og godkender pris-modeller baseret på tilbudsgivers allokering.
Tre nye kendelser sætter skarpt fokus på grænserne for, hvad der er en afgørelse, samt hvor langt ordregivere kan gå i deres evalueringsskøn og pris-modeller.
Overblik
Disse kendelser – én fra Energiklagenævnet og to fra Klagenævnet for Udbud – styrker retlige holdepunkter for procesledende skridt, evalueringsskøn samt udformning af evalueringsmodeller ved miniudbud. Analysen bygger på de fulde afgørelsestekster; de medfølgende links henviser til korte resuméer på Lovguiden.
Procesledende skridt er ikke en afgørelse
Energiklagenævnet afviser en klage over Energistyrelsens agterskrivelse om niveauinddeling i energisektorens beredskabsregime, fordi agterskrivelsen er et procesledende skridt og ikke ”en afgørelse i forvaltningsretlig forstand”. Nævnet forankrer vurderingen i det almindelige afgørelsesbegreb: en afgørelse ”går ud på at fastslå, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde” og må ”afslutte sagen”. Agterskrivelsen var derimod partshøring og datakontrol forud for endelig indplacering. Nævnet citerer lærebogslæren: ”beslutninger om, at der skal foretages bestemte oplysningsskridt, herunder at en sag sendes i høring, ikke udgør afgørelser i lovens forstand”, og præciserer, at myndigheden efter høringsfristens udløb er forpligtet til at træffe en afgørelse, som da kan påklages retligt. Citatmæssigt er linjen klar: ”Energistyrelsens skrivelse af 7. marts 2025 [er] alene … en procesledende beslutning”, og derfor afvises klagen. Se afgørelsesresumé
Ordregivers evalueringsskøn: tidsplanens realisme i miniudbud
I en nedrivningssag under en rammeaftale tabte den billigste tilbudsgiver (P. Olesen & Sønner) på delkriteriet Tid, hvor Bygningsstyrelsen vægtede tidsplanens realisme højere for konkurrenten. Flertallet i Klagenævnet for Udbud lagde vægt på, at ordregiver kun kan tilsidesættes, hvis evalueringsskønnet er åbenbart forkert eller usagligt: ”jeg finder … ikke grundlag for at antage, at Bygningsstyrelsens evaluering … åbenbart har overskredet grænsen for sit evalueringsskøn eller har handlet usagligt”, herunder at realisme var tydeligt annonceret og konkret begrundet (to adresser og KS-dokumentation). Mindretallet (Kurt Helles Bardeleben) pegede derimod på, at ”uden nærmere vejledning om, hvad der lægges i vurderingen af, om en tidsplan er mere eller mindre ‘realistisk’ … [var] det ikke gennemskueligt … hvad der vil adskille det gode fra det mindre gode tilbud” – og efterlyste en mere fyldig, konkret begrundelse, når den billigste tilbyder forbigås. Flertallets linje bekræfter et vidt evalueringsskøn, hvis kriteriet er klart angivet og begrundet i de væsentlige forhold i tilbuddene; mindretallet advarer om, at ”realisme” uden kalibrering kan blive for vagt i marginale tildelinger. Læs resumé af klagenævnets kendelse
Evalueringsmodeller og ressourceallokering i it-rammeaftaler
I en it-leverance under en rammeaftale anfægtede CGI, at ordregivers pris-evaluering baseret på tilbudsgivers egen fordeling af centrale/decentrale ressourcer var uegnet, fordi fordelingen kunne ændre sig i kontraktperioden. Klagenævnet for Udbud fastholder ordregivers vide råderum, når modellen er transparent og knyttet til udbudstidspunktets opgave og budgetramme, og når den afspejler forventede omkostninger. Det afgørende citat: ”den omstændighed, at der i kontraktperioden kunne opstå behov for ændringer … i forhold til den allokering, der fremgik af tilbuddene, ikke i sig selv medførte, at evalueringsmodellen var uegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud”. Nævnet understreger samtidig § 160, stk. 2-maksimen: klart beskrevne modeller, der respekterer gennemsigtighed og ligebehandling, tilsidesættes som udgangspunkt ikke, selv om fremtidens realiserede allokering kan afvige. Læs resumé af kendelsen
Principielle linjer og tendenser
- Procesledende handlinger: Nævns- og domstolskontrol forudsætter en afsluttende retlig beslutning; hørings- og oplysningsskridt er ikke klagebare. Det skærper behovet for at reagere rettidigt i høringsfasen og afvente den egentlige afgørelse til klage.
- Evalueringsskønnet: Flertallet i nedrivningssagen cementerer, at ”realisme” kan bruges som kvalitativelement, hvis det er forankret i materialet og konkret begrundes i tilbuddenes forhold. Mindretallets kritik viser dog et pres for mere metriske forklaringer i marginale pointforskelle.
- Evalueringsmodeller: It-sagen viser en høj tolerance for modeller, der afspejler udbudstidspunktets forudsætninger, selv ved kendt variabilitet i leverancen. Kravet er klarhed, ikke perfektion i at forudsige fremtidig allokering.
Hurtig sammenligning
| Sag | Ret | Resultat | Principiel betydning |
|---|---|---|---|
| Afvisning af klage over agterskrivelse (energi) | Energiklagenævnet | Afvisning | Skærper sondringen mellem procesledende skridt og afgørelser; klageadgang først ved endelig afgørelse |
| Miniudbud – nedrivning (tid/realisme) | Klagenævnet for Udbud | Klage ikke taget til følge (flertal) | Bekræfter vidt evalueringsskøn; ”realisme” kan vægtes, når beskrevet og konkret begrundet |
| Miniudbud – it (pris/allokering) | Klagenævnet for Udbud | Klage ikke taget til følge | Evalueringsmodeller må bygge på udbudstidspunktets forudsætninger; variabilitet under drift gør ikke modellen ulovlig |
Praktiske konsekvenser og anbefalinger
- Myndigheder/ordregivere
- Skeln tydeligt mellem procesledende skridt og afgørelser; skriv i agterskrivelser, hvad der blot er høring, og hvornår afgørelsen træffes.
- Når ”realisme” indgår, angiv hvad der typisk taler for/imod realisme (fx spænd for varighed, afhængigheder, dokumentationsfrister) og bind evalueringen op på konkrete forhold i tilbuddene.
- Gør pris-modeller eksplicitte: vis vægte, beregningsformler og forudsætninger (fx allokering), og bind dem til udbudstidspunktets kendte budget/omfang.
- Tilbudsgivere
- Dokumentér kapacitet og metode bag hurtige tidsplaner (ressourcer, sekvensering, buffer til KS-dokumentation). Det styrker ”realisme”-point.
- Optimer mod ordregivers model, ikke mod en tænkt driftssituation; hvis modellen måler gennemsnitlig timepris via egen allokering, så bygn en allokering, der også er kontraktuelt bæredygtig.
- Efterspørg afklaring under udbuddet, hvis ”realisme” eller beregningstrin fremstår åbne – det kan præge begrundelsesniveauet efter tildeling.
- Klageparter/advokater
- Test klagebarhed før indgivelse: procesledende skridt afvises; afvent endelig afgørelse eller angrib sagsbehandlingsfejl i det efterfølgende klagegrundlag.
- Ved angreb på evalueringsskøn: peg på konkret usaglighed eller internt modstridende begrundelser; blot uenighed i fagligt skøn er ikke nok.
- Ved angreb på pris-modeller: dokumentér, at modellen ikke afspejler forventede omkostninger på udbudstidspunktet eller skaber faktisk ulighed/gennemsigtighedsbrist.
Fremadrettede procesgreb
Hvis ”realisme” er udslagsgivende, bør ordregivere indbygge kalibrerende indikatorer (eksempler på passende varigheder for typologier, forslag til minimumsperiode for KS-dokumentation) og samtidig fastholde et skønsmargin – dermed øges forudsigeligheden uden at undergrave den faglige vurdering, som klagenævnene i praksis værner om.
