Skærpede krav til teleselskaber og nye retningslinjer for international retshjælp

Nye bekendtgørelser pålægger udbydere af elektroniske kommunikationstjenester skærpede pligter, mens Rigsadvokaten opdaterer praksis for internationalt retssamarbejde.

Skærpede krav til teleselskaber og nye retningslinjer for international retshjælp

Danmarks retshåndhævelse strammes op to steder på én gang: Udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester får skærpede drifts- og sikkerhedskrav omkring politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden, og Rigsadvokaten opdaterer praksis for international retshjælp – inklusive en ny indberetningsordning til Eurojust. Fokus er praktisk: Hvem er omfattet, hvad skal gøres i driften, og hvordan skal anklagemyndigheden håndtere grænseoverskridende sager mere ensartet og effektivt.

1) Udbydere af elektroniske kommunikationsnet: nye bekendtgørelser, skærpede pligter

Overblik i én tabel

Sikkerhedsgodkendelse af personale

Udbydere skal sikre, at de medarbejdere eller repræsentanter, der forestår kontakten til politiet ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, er sikkerhedsgodkendt af Rigspolitiet til at håndtere klassificerede oplysninger; disse skal overholde Rigspolitiets forskrifter for behandling, opbevaring og destruktion. Overtrædelse kan medføre bøde, og der kan pålægges selskabsstraf. Bekendtgørelsen undtager bl.a. andels-, ejer- og antenneforeninger m.v., der udbyder net/tjenester til færre end 100 enheder, samt caféer, hoteller, kommuner, regioner og persontransportselskaber, som stiller lokal internetadgang til rådighed via RLAN/LAN. Bekendtgørelse

Døgnbetjent kontaktpunkt til politiet

Udbydere skal etablere et døgnbetjent kontaktpunkt, der til enhver tid kan bistå politiet med at iværksætte indgreb i meddelelseshemmeligheden, og oplyse kontaktpunktet til politiets centrale datasektion; mindre udbydere kan – efter ansøgning – få tilladelse til en vagtordning, og opgaven kan efter aftale løses af en anden udbyder eller en tredjemand. De samme undtagelser gælder som ovenfor; overtrædelse kan sanktioneres med bøde og selskabsansvar. Bekendtgørelse

Undtagelse fra registreringspligt hos politiets centrale datasektion

For at målrette byrderne fritages udtrykkeligt to grupper fra pligten i telelovens § 12 til at registrere virksomheden hos politiets centrale datasektion: 1) boligforeningstyper m.v., der udbyder til færre end 100 enheder, og 2) caféer, hoteller, kommuner, regioner samt persontransportselskaber m.fl., der udbyder lokal internetadgang via RLAN/LAN til besøgende eller midlertidige brugere. Fritagelsen vedrører registreringen – ikke den grundlæggende pligt efter retsplejeloven til at bistå ved indgreb. Bekendtgørelse

Pointen er skarp: Små, lokale udbydere skånes for tunge proceskrav, mens de store – der de facto kontrollerer de afgørende netlag og data – skal kunne reagere sikkert og øjeblikkeligt på politiets anmodninger.

Praktiske implikationer for udbydere

• Kortlæg jeres “law enforcement response”-proces: Hvem tager imod retskendelser, hvordan valideres de, og hvordan logges efterlevelse?
• Identificér og sikkerhedsgodkend de medarbejdere, som håndterer politianmodninger; opdater interne politikker for klassificerede oplysninger.
• Etablér 24/7-setup: enten egen vagtcentral, vagtordning (for mindre udbydere efter tilladelse) eller outsourcing med klare SLA’er og sporbarhed.
• Opdater kontrakter og databehandleraftaler, så outsourcingpartnere kan agere på jeres vegne ved indgreb.
• Afklar, om I er omfattet af undtagelserne (boligforeninger <100 enheder; hotspot-udbydere m.v.); ellers skal kontaktpunkt og sikkerhedsgodkendelse på plads. Udvalgsbilag (ft.dk)

Baggrund og kontekst

Rigspolitiet har tidligere indskærpet behovet for sikkerhedsgodkendelse efter sager om adgang for ikke-godkendt personale – en påmindelse om, at kontaktpunkt- og clearance-krav beskytter igangværende efterforskninger og klassificerede oplysninger. Baggrund (politi.dk)

2) International retshjælp: opdaterede Rigsadvokatmeddelelser

Generelle procedurer for ind- og udgående anmodninger

Rigsadvokaten præciserer, at indgående retshjælpsanmodninger behandles med samme prioritet som tilsvarende nationale sager, og at politiet foretager det arbejde, der normalt ville blive udført i en dansk sag. Efter en analog anvendelse af retsplejeloven kan der ydes det efterforskningsskridt, der ville være muligt i en dansk sag; er kravet i strid med retsplejelovens betingelser, afslås anmodningen. Ønsker fra det anmodende land (fx indenretlig afhøring eller tilstedeværelse af udenlandske myndigheder som observatører) bør efterkommes, hvis de ikke strider mod grundlæggende danske retsprincipper. Sprogreglerne skærpes i praksis: Fra Norden accepteres dansk, svensk eller norsk; fra EU-lande og lande omfattet af Europarådets retshjælpskonvention accepteres dansk eller engelsk. Meddelelse

Ny indberetningsordning til Eurojust: hurtigere videndeling i komplekse sager

De lokale anklagemyndigheder, NSK og statsadvokaterne skal orientere Rigsadvokaten om 1) alle retshjælpsanmodninger (ind/udgående) med mindst tre involverede stater, 2) alle afslag på retshjælp, samt 3) gentagne samarbejdsudfordringer med andre EU-lande; orienteringen sendes pr. e-mail (emne: “Indberetning til Eurojust”) efter en fast skabelon for at muliggøre hurtig koordinering og støtte. Ordningen bygger på Eurojust-rammen, der – uanset Danmarks særlige stilling i relation til Eurojust-forordningen – tilsigter styrket informationsudveksling og koordination. Meddelelse

Hvorfor Eurojust stadig er central for Danmark

Danmark viderefører sit strafferetlige samarbejde med Eurojust gennem en særskilt samarbejdsaftale fra 2019, der sikrer fortsat adgang til Eurojusts systemer, koordineringsmøder og fælles efterforskningsteam (JIT). Det forklarer, hvorfor en national indberetningsordning giver mening: Hurtigere information ind i Eurojust betyder hurtigere koordinering ud til de øvrige lande i samme sag. Aftale (eurojust.europa.eu)

EU-rammen bag indberetningslogikken

Eurojusts oprindelige retsgrundlag blev styrket med Rådets afgørelse 2009/426/RIA – bl.a. med henblik på bedre informationsudveksling mellem medlemsstaterne og Eurojust. Selvom forordning (EU) 2018/1727 senere reformerede Eurojust, bærer de operative principper om tidlig og systematisk informationsdeling igennem og forklarer Rigsadvokatens fokus på indberetning i flerstatssager. Afgørelse (eur-lex.europa.eu)

Praktisk tjekliste for anklagemyndigheden og politiet

• Bekræft retsgrundlag: nordisk retshjælp, EU-konventionen 2000 eller Europarådets 1959-konvention – og vælg korrekt kanal (direkte til myndighed, via EJN/Eurojust eller via Rigsadvokaten).
• Sprog og form: Brug dansk/engelsk efter modtagerlandets regime; brug høfligt, let oversætteligt sprog; vedlæg præcise beskrivelser (fx ransagningsobjekter, afhøringstema).
• Tænk “observatører”: Tillad udenlandske myndighedspersoner som observatører, hvor det styrker kvaliteten – men uden myndighedsudøvelse i Danmark.
• Indberet: Er der tre eller flere lande i spil – eller et afslag – så orientér Rigsadvokaten efter skabelonen; tvivlsspørgsmål afklares med den internationale enhed. EU-ramme (e-justice.europa.eu)

Råd til forskellige målgrupper

For udbydere og større netoperatører

• Etabler governance omkring kontaktpunktet (24/7), inkl. eskalationsvej og testøvelser.
• Sørg for dokumenteret “need-to-know”-adgang og “clean desk/clean screen” ved behandling af klassificerede oplysninger.
• Indgå driftsaftaler, hvis opgaven outsources, med klare SLA’er, tilsynsret og auditspor, der kan udleveres til politiet.
• Træn personale årligt i håndtering af politiets anmodninger, herunder kontrol af retskendelser og logning af udleveringer.

For mindre udbydere og hotspot-udbydere (café, hotel, transport m.v.)

• Afklar undtagelsesstatus, men husk: Pligten til at bistå ved lovlige indgreb i meddelelseshemmeligheden består; etabler en simpel kontaktprocedure med jeres grossist/hostede udbyder.
• Sørg for sporbarhed (fx log over interne kontaktpunkter), selv om I ikke skal registreres eller have døgnvagt.

For anklagemyndighed og efterforskere

• Brug standardiserede skabeloner og indberetningsflowet til Rigsadvokaten; dokumentér afslag sobert og juridisk forankret.
• Overvej tidligt Eurojust- eller EJN-støtte i flerstatssager, så informationskanalerne er åbne, før bevisskridt skal iværksættes.

Konklusion

Lovgiver og forvaltning sigter mod to mål: at sikre, at politiet kan få hurtig, sikker og lovlig bistand fra de rigtige tekniske knudepunkter – og at professionalisere den internationale sagsbehandling med klare sprogregler, ensartet prioritering og systematisk indberetning i komplekse, flerstatlige sager. For udbydere betyder det skærpet organisatorisk modenhed – især omkring sikkerhedsgodkendelse og 24/7-beredskab. For anklagemyndigheden betyder det mere forudsigelige processer, tydeligere afslagshåndtering og bedre europæisk koordinering. Det samlede resultat er færre flaskehalse og stærkere retssikkerhed – i Danmark og på tværs af grænser.