Få overblik over nye regler for regnskabsafslutning i kirken, skærpet kontrol med landbrugsbedrifter og revisors rolle ved afskærmning af sanktionerede ejere.
Tre parallelle spor rammer lige nu revisorer og regnskabsansvarlige: Folkekirkens strukturændringer kræver skarp regnskabsmæssig opdeling, landbrugsstøtten strammer grebet om koncernrelationer, og sanktionsreglerne bevæger sig ind i governance med krav om dokumenterede “firewalls”.
Regnskabsaflæggelse ved strukturændringer i menighedsråd og sogne
Når menighedsråd samler sig i et fælles menighedsråd midt i en funktionsperiode, bliver regnskab ikke bare et årshjul, men et skæringspunkt mellem beslutninger, valg og systemtilpasninger.
Konsekvenser for valg og biskoppens rolle
Der kan udløses nyvalg, medmindre det fælles menighedsråd alene består af de ordinært valgte medlemmer i de enkelte sogne, og i visse situationer kan biskoppens dispensation om færre medlemmer være afgørende.
Regnskabsmæssig opdeling og periodisering
Regnskabsmæssigt bliver opdelingen særlig praktisk vigtig, hvis strukturændringen får virkning på et andet tidspunkt end 1. januar, fordi de hidtidige kirkekasser da skal aflægge regnskab fra 1. januar til oprettelsestidspunktet, mens den nye kirkekasse aflægger regnskab fra oprettelsen til 31. december.
Dokumentation, varsling og overgangsstyring
Det skærper kravene til dokumentation af periodisering, afstemninger, bilagsflow og interne kontroller omkring overdragelse af forpligtelser og aktiver, og det gør grænsefladen til stift, provsti og de centrale systemaktører mere end administrativ, fordi biskoppen skal orienteres, og der arbejdes med faste varslings- og fristlogikker, herunder at oprettelsen tidligst kan få virkning tre måneder efter biskoppens orientering, og at der ved oprettelse af nye sogne i praksis knytter sig konkrete datoer til anmodning og systemklargøring. Set i lyset af den brede reformbølge om menighedsrådsarbejdet vedtaget i december 2025, bliver regnskabsafslutning og revisionsplanlægning et af de steder, hvor “forenkling” i praksis kræver mere styring i overgangsfasen, ikke mindre. (blkm.dk)
Skærpet kontrol med tilknyttede virksomheder i landbruget
I landbrugsstøttesystemet skubbes der nu målrettet på for at forhindre omgåelse gennem opsplitning af aktiviteter, og konsekvensen er en mere revisionslignende disciplin omkring koncernforhold, “bestemmende indflydelse” og vurderingen af, om flere juridiske enheder i realiteten udgør én samlet bedrift.
Nye krav i Fællesskemaet 2026
I Fællesskemaet 2026 lægges der op til en obligatorisk erklæring, hvor ansøgere skal tage stilling til koncernforhold og kontrolrelationer og – ved “ja” – oplyse identifikatorer på de tilknyttede enheder.
Revisors rolle og kontrolindikatorer
Definitionen af bestemmende indflydelse tager afsæt i klassiske selskabsretlige kontrolindikatorer, først og fremmest råderet over mere end 50 pct. af stemmerettighederne, men også aftalebaseret styring og udpegningsmagt, og netop her bliver revisors rolle praktisk: at sikre at ejer- og kontrolkortlægningen er konsistent på tværs af CVR-strukturer, eventuelle holdings, interessentskaber, personligt ejede virksomheder og aftaler om drift, maskinfællesskaber eller management.
Sanktionsrisiko og stramme tidsfrister
Det nye kontrolspor er ikke kun en formaliaøvelse, fordi styrelsen lægger op til en konkret autonomivurdering af produktionsenheder, og fordi fejl og manglende oplysninger eksplicit kobles til risiko for sanktioner og i yderste fald politianmeldelse; samtidig ligger der et tidspres i 2026-sæsonen, hvor ansøgningsrunden efter styrelsens egne udmeldinger åbner mandag den 2. februar 2026, og hvor centrale frister falder i april og maj 2026, hvilket i praksis betyder, at koncern- og kontrolafklaringer bør være på plads før indsendelse, ikke som efterrationalisering. (lbst.dk)
Revisorerklæringer og firewalls ved sanktionerede ejere
Eksportkontrolloven er på vej ind i et nyt spændingsfelt mellem sanktionscompliance og selskabsretlig styring, hvor revisor kan blive trukket ind som erklæringsgiver på, om en virksomheds afskærmning af sanktionerede ejere er reel og effektiv.
Krav om afskærmning og suspension af rettigheder
Et udkast til lovændring lægger op til, at virksomheder med direkte eller indirekte sanktioneret ejerskab kan pålægges at etablere afskærmende foranstaltninger, så den sanktionerede ikke kan udøve kontrol, samtidig med at visse forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder suspenderes, og at der kan ske midlertidige forskydninger i stemmevægte hos de ikke-sanktionerede ejere.
Ny rolle for revisor: Erklæringer og kontrol
Det væsentlige revisionsmæssige nybrud ligger i, at myndigheden kan kræve erklæringer fra revisor eller advokat om oplysningernes rigtighed og om de etablerede tiltag, og at håndhævelsesværktøjskassen skitseres med påbud, tilsyn og i yderste konsekvens tvangsopløsning, mens klage ikke nødvendigvis stopper et påbud i mellemtiden.
Praktisk implementering af firewalls
I praksis kommer “firewall”-begrebet til at handle om meget konkrete kontrolpunkter, der minder om it-revision og compliance-audit: adskilte adgangsrettigheder, dokumenterede instruktionsveje, fravær af beslutningsindflydelse gennem fuldmagter og uformelle kanaler samt governance-beslutninger, der kan tåle efterprøvelse. Baggrunden er en sanktionsvirkelighed, der allerede er tungt reguleret, hvor Erhvervsstyrelsen løbende opdaterer vejledning om indefrysning og definitioner af ejerskab og kontrol, og hvor EU’s Rusland-sanktioner bl.a. har været forlænget ind i 2026, hvilket samlet set øger sandsynligheden for, at danske virksomheder og deres revisorer får behov for mere systematisk dokumentation af ejer- og kontrolforhold. (eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk)
Revisors værktøjskasse på tværs af områderne
For at håndtere de nye krav på tværs af sektorerne, kræves et systematisk overblik over arbejdssporene og dokumentationskravene.
Overblik over de nye arbejdsspor
| Område | Hvad udløser ekstra revisionsarbejde | Typisk “bevis” der efterspørges | Hvor fejlen gør mest skade |
|---|---|---|---|
| Folkekirken | Strukturændring uden for kalenderårsskifte, nyvalg og overdragelser | Afstemninger pr. skæringsdato, overdragelsesnotat, periodeopdelte regnskaber | Periodisering, forpligtelser “mellem kasser”, manglende sporbarhed |
| Landbrugsstøtte | Erklæring om koncernforhold og kontrol samt vurdering af samlet bedrift | Ejer- og kontrolkort, CVR/CPR-dokumentation, aftalegrundlag, driftsautonomi | Støtterisiko, sanktion som “samlet bedrift”, strafretlig risiko ved urigtige oplysninger |
| Sanktioner og eksportkontrol | Afskærmning af sanktionerede ejere og mulige erklæringer | Governance-beslutninger, it-adgangslog, fuldmagtsgennemgang, kontrolmiljø | Driftstop, påbud, omdømme, ansvar for ledelse og rådgivere |
Tre dokumentationspakker der går igen
- Kontrolkortet
Kortlæg hvem der kan beslutte hvad og hvordan beslutninger kan gennemtvinges, herunder via stemmer, aftaler, udpegning og fuldmagter. - Skæringsdato-mappen
Saml alt materiale, der “låser” en overgang på en bestemt dato, fx afstemninger, kontoudtog, saldoer, igangværende arbejder og forpligtelseslister. - Sporbarhed i systemerne
Uanset om det er kirkekasse, støtteansøgning eller sanktionscompliance, er den praktiske kamp ofte den samme: Kan man efterprøve hvem der gjorde hvad og hvornår.
Skiftet i revisorrollen
I alle tre spor flytter revisorrollen sig et skridt væk fra ren efterkontrol og et skridt tættere på at teste, om organisationen faktisk kan dokumentere sine beslutningsveje.
De næste skridt i praksis
For menighedsråd og sogneændringer er det afgørende at planlægge regnskabsskæringen, før beslutningen effektueres, så der er en fælles forståelse af, hvilke konti, forpligtelser, anlægsaktiver og igangværende dispositioner der “tilhører” hvilken periode, og hvem der godkender hvad på hver side af skæringen.
Handling i landbrugssektoren
I landbruget bør revisorer allerede i januar 2026 identificere klienter med komplekse ejerkæder, driftsfællesskaber eller flere CVR-numre, fordi Fællesskemaet 2026 efter styrelsens udmelding åbner den 2. februar 2026, og fordi det i praksis er kortlægningen af koncern og kontrol, der tager tid, ikke selve indtastningen. (sgav.dk)
