Rådet vedtog den 3. september sin holdning til EU's nye toldkodeks, og Kommissionen har nu meddelt Europa-Parlamentet, at den kan tilslutte sig teksten. Resultatet: de 111 separate told-it-systemer i medlemsstaterne skal afløses af én fælles datahub, og et nyt EU-toldagentur får sæde i Lille. Samme uge strammede Skatterådet skruen for platformssalg under afgiftssuspension.
Toldagentur i Lille og én datahub i stedet for 111 it-systemer
Kommissionen fremlagde reformen af toldunionen i maj 2023 (COM(2023) 258 final). Efter den politiske aftale mellem Parlamentet og Rådet den 26. marts 2026 vedtog Rådet sin holdning den 3. september 2026, og Kommissionen tilslutter sig teksten i sin meddelelse til Parlamentet. Kernen er EU-toldagenturet (EUCA), der skal bygge og drive EU Customs Data Hub — den fælles digitale infrastruktur, som erstatter de i dag 111 nationale told-it-systemer. Ved det interinstitutionelle møde den 25. marts 2026 valgte lovgiverne Lille i Frankrig som agenturets sæde.
De tre institutioner er enige om betydningen af digital suverænitet: datahubben skal beskyttes mod uautoriseret adgang fra tredjelande, og infrastrukturen skal være underlagt betingelser, der forhindrer påvirkning udefra.
De overordnede rammer og milepæle er samlet på Kommissionens side om EU Customs Reform.
Tidsplanen er rykket frem
Datahubben rulles ud i etaper, og aftalen fremrykker to af de tunge milepæle i forhold til det oprindelige forslag:
| Milepæl | Oprindeligt forslag | Efter aftalen |
|---|---|---|
| Datahub åbner for e-handel | — | juli 2028 |
| Frivillig brug for øvrige erhvervsdrivende | 2032 | 2031 |
| Tvungen brug for alle | 2037 | 2034 |
Fremrykningen er koblet til det kommende flerårige finansielle rammeværk. For virksomheder med toldberøring betyder det, at datastrukturer og masterdata skal være på plads tidligere end hidtil forudsat.
Trust & Check ved siden af AEO
Kommissionen ville oprindeligt erstatte AEO-ordningen. Det bliver ikke resultatet: AEO bevares, og den nye kategori Trust & Check trader (T&C) med udvidede fordele lægges oveni. En virksomhed kan opnå begge statusser samtidigt.
EUCA får samtidig kompetence til at verificere, om T&C-operatører overholder betingelserne, og til at anbefale suspension eller inddragelse af statussen ved manglende overholdelse. Toldmyndighederne får desuden adgang til at anvende resultatet af én toldkontrol på varer med lignende risici.
Importør ved fjernsalg, ny unionsafgift og sanktioner
E-handelsdelen indeholder de mest mærkbare nyskabelser for platforme og importører:
- Der indføres et begreb om importør ved fjernsalg, hvor udbyderen eller platformen kan vælge, hvem der optræder som importør. Alle importører skal underrette toldmyndighederne om mistænkelige varebevægelser eller uretmæssig håndtering.
- Der indføres en unionsafgift (Union handling fee) ved frigivelse til fri omsætning af varer solgt ved fjernsalg. Satsen fastsættes af Kommissionen i en delegeret forordning, og afgiften betragtes som en traditionel egen indtægt.
- Der etableres en specifik toldlagerordning for fjernsalg, og tilladelser til særlige procedurer kan udvides efterfølgende.
- Toldværdien for eksportafgifter og fjernsalg får større fleksibilitet i valget af sekundære værdiansættelsesmetoder.
Sanktionsrammen erstattes af en fælles, udtømmende liste over administrative sanktioner, hvor minimums- og maksimumsbøder fjernes. Der indføres en ny overtrædelse for systematisk manglende overholdelse ved fjernsalg, og alle sanktionsafgørelser skal registreres i datahubben. Adgangen til data fordeles således:
| Institution | Adgang til datahubben |
|---|---|
| Kommissionen, EUCA, OLAF | Direkte adgang |
| Nationale toldmyndigheder | Reguleres i gennemførelsesakt |
| EPPO, Europol, Frontex | Efter anmodning til EUCA og på betingelser |
Afgiftssuspensionen brister når varerne ikke fysisk rammer oplagsstedet
Skatterådet har i et bindende svar af 4. september 2026 afvist, at varer kan forblive under afgiftssuspension, når salget sker som fjernsalg gennem en handelsplatform, uden at varerne fysisk leveres til platformens oplagssted.
Svaret er en påmindelse om, at afgiftssuspensionsordningen følger den fysiske varebevægelse og ikke aftalekonstruktionen. En platform kan altså ikke fungere som afgiftsoplag "på papiret", når varerne i praksis sendes direkte fra sælgerens lager til slutkunden.
Det er den dokumenterede fysiske levering til oplagsstedet — ikke fakturaflowet — der afgør, om afgiften fortsat er suspenderet.
For virksomheder med platformbaserede salgsmodeller betyder det, at flowbeskrivelser, oplagsregistreringer og transportdokumentation bør gennemgås, før modellen sættes i drift. Ellers risikerer sælgeren eller oplagshaveren, at afgiften anses for forfaldet på et tidligere tidspunkt end antaget.
Godkendelseskravet for direkte leveringssteder falder væk
Skatte- og Vækstministeriet har sendt et udkast til ændring af fire punktafgiftslove i høring med frist den 25. september 2026. Udkastet indeholder tre indholdsmæssigt uafhængige elementer plus en lovteknisk rettelse i elafgiftsloven — og et af dem retter op på en praksisskærpelse, der har generet olieleverandørerne siden 2023.
Fra godkendt og udpeget til blot udpeget
Efter mineralolieafgiftslovens § 2, stk. 3, nr. 3, og § 15, stk. 1, nr. 6, forlader varer afgiftssuspensionsordningen ved modtagelsen på et direkte leveringssted, som oplagshaveren har »godkendt og udpeget« over for Skatteforvaltningen. Ordene »godkendt og« foreslås nu slettet, så stedet blot skal udpeges — og udpegningen kan ske efterfølgende, fx når Skatteforvaltningen anmoder om det.
Baggrunden er Landsskatterettens afgørelse SKM2023.238.LSR, hvor det indgik i begrundelsen, at olie, der transporteres fra et raffinaderi, forlader afgiftsoplaget allerede ved udlevering til tankbilen, og at afgiftspligten derfor som udgangspunkt indtræder på dette tidspunkt. Ministeriet peger på tre praktiske problemer: afgiften kan afhænge af produktets anvendelse, som ikke altid kendes ved transportens start, en tankbil kan køre blandede leverancer af afgiftspligtige og afgiftsfritagne produkter, og der kan ske sammenblanding undervejs.
Ændringen foreslås tillagt virkning bagud, så selskaber, der er mødt med den skærpede praksis, kan udpege et direkte leveringssted med tilbagevirkende kraft tilbage til 2022. Ordlyden bringes dermed også på linje med artikel 16, stk. 4, i cirkulationsdirektivet (EU) 2020/262.
F-gasafgiften mere end tredobles for SF6
Alle 32 satser i cfc-afgiftslovens § 3 b, stk. 1, samt restsatsen i stk. 2 forhøjes, så de balanceres efter en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton CO2e (2022-priser). Satserne beregnes ved at gange stoffets GWP-værdi med CO2-afgiften pr. ton.
| Stof | Gældende sats | Foreslået sats (2015-niveau) | Målt i 2027-priser |
|---|---|---|---|
| Svovlhexafluorid (SF6) | 4.694 kr./kg | 16.723 kr./kg | 20.586 kr./kg |
| HFC-125 (R-125) | 721 kr./kg | 2.256 kr./kg | 2.777 kr./kg |
| HFC-134a (R-134a) | 295 kr./kg | 925 kr./kg | 1.139 kr./kg |
| Øvrige stoffer (restsats) | 824 kr./kg | 2.881 kr./kg | 3.547 kr./kg |
Cfc-afgiften har hidtil ikke været indekseret, så provenuet er blevet udhulet af pris- og lønudviklingen. Med et nyt § 3 b, stk. 4, reguleres satserne fremover årligt efter nettoprisindekset via mineralolieafgiftslovens § 32 a. Selve cfc-gasserne er ikke omfattet af forhøjelsen — kun F-gasserne. Provenuet skønnes til ca. 250 mio. kr. umiddelbart i 2027 faldende til 150 mio. kr. i 2030, og klimaeffekten til 0,1 mio. ton CO2e.
Statsstøtteindberetning udvides til færge- og indenrigsluftfart
CO2-afgiftslovens § 7, stk. 9 og 10, udvides med henvisninger til afgiftsfritagelserne og -godtgørelserne for kvoteomfattet indenrigsfærgefart og indenrigsluftfart. Konsekvensen er, at gruppefritagelsesforordningens krav om årlig indberetning af støttebeløb på 100.000 euro eller derover også kommer til at gælde disse ordninger.
Samtidig præciseres det, at kun elpatronordningen skal sammenlægges med tilbagebetalingsbeløb efter gas-, mineralolie-, kul- og elafgiftsloven. Ministeriet vurderer, at 13 virksomheder bliver omfattet af den nye indberetningspligt.
Jagttegnsundervisning falder uden for både undervisnings- og kulturfritagelsen
Skatterådet har den 4. september 2026 fastslået, at jagttegnsundervisning hverken kan anses for momsfritaget undervisning eller for en momsfritaget kulturel aktivitet. Aktiviteten er dermed momspligtig.
Afgørelsen lægger sig i forlængelse af den stribe bindende svar, der i 2026 har indsnævret rækkevidden af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, om undervisning og nr. 6 om kulturelle aktiviteter. Udbydere af kurser, hold og certificeringsforløb kan ikke længere læne sig på, at aktiviteten "ligner" undervisning eller foreningsliv.
For foreninger, kursusudbydere og kommunale aktører betyder det konkret:
- Aktivitetsporteføljen bør gennemgås aktivitet for aktivitet — ikke pr. afdeling eller pr. forening.
- Momsregistreringspligt og registreringsgrænse skal vurderes på ny, hvis en hidtil fritaget aktivitet bliver momspligtig.
- Overgangen til momspligt åbner samtidig for fradragsret, herunder opgørelse af delvis fradragsret ved blandede aktiviteter.
