Nye gebyrer, afgifter og bidrag former 2026 i Danmark

En bølge af nye og justerede gebyrer, afgifter og bidrag rammer danske virksomheder og borgere fra 2026. Se de væsentligste ændringer inden for transport, miljø, energi, arbejdsmarked og administration.

Gebyrer for køreprøver, miljøtilsyn, energi­tilsyn, landbrugsafgifter og arbejdsgiverbidrag bliver justeret på stribe op til 2026. Både virksomheder og borgere vil møde nye – og i nogle tilfælde lavere – opkrævninger på tværs af sektorer.

Nye Gebyrer og Bidrag Former 2026

2026 bliver et år, hvor princippet om omkostningsægte brugerbetaling for alvor slår igennem. Transportmyndigheder, miljø- og energitilsyn, arbejdsmarkedets fonde og digitale myndigheder finjusterer deres gebyrer, så tilsyn, kontrol og administration i højere grad finansieres direkte af dem, der bruger systemerne.

For virksomheder betyder det et mere komplekst billede: nogle afgifter stiger, andre sænkes, og nye støtteordninger skal neutralisere særlige meromkostninger – ikke mindst i landbruget og på Bornholm. For borgere mærkes ændringerne især på kørekortområdet, familieret, SU-gæld og et markant højere bidrag til Offerfonden for straffede.

Nedenfor gennemgås de væsentligste ændringer sektor for sektor.

Transport og Mobilitet

Vejtrafik og Kørekort

Færdselsstyrelsen lægger op til en bred omlægning af gebyrerne på kørekortområdet i en ny gebyrbekendtgørelse, der er sendt i høring. Målet er, at gebyrerne i højere grad afspejler de faktiske omkostninger ved prøver og administration.

De mest markante ændringer er:

Generelt stiger gebyrerne for almindelige køre- og teoriprøver, mens visse kontrolprøver og ordninger med stor social og trafiksikkerhedsmæssig betydning bliver billigere. Samtidig ændres strukturen for lille knallert, hvor der for unge under 18 år indføres en samlet pakke, der dækker undervisning og prøver.

Fra 2026 flyttes dele af gebyropkrævningen gradvist fra kommunerne til Færdselsstyrelsen, hvilket især får praktisk betydning for borgere, der ansøger digitalt og betaler direkte til staten.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område

Banedanmarks Beredskab, Kurser og Tredjepartsprojekter

Banedanmark indfører en ny, detaljeret gebyrstruktur, der rammer både togoperatører, entreprenører og virksomheder med projekter i eller omkring jernbanenettet.

Centrale punkter:

• Beredskabsydelser fra Beredskab Banedanmark afregnes efter medgået tid, med et loft på tre timers transport pr. vej, når der er pligt til at bruge beredskabet – eller ved frivillig brug.
• Tredjepartsprojekter (fx veje, ledningsarbejder eller byggerier, der påvirker banen) pålægges gebyr efter medgået tid eller kørte kilometer. Projekter om ledningsanlæg, der behandles via LedningsX, får et fast gebyr.
• Banedanmark viderefakturerer Trafikstyrelsens ibrugtagningstilladelser, så tredjepartsaktører også betaler for disse omkostninger.
• For sikkerheds- og banetekniske kurser opkræves deltagerbetaling efter faste satser, og supplerende kurser udløser et minimumsgebyr svarende til fem deltagere – et væsentligt forhold for mindre virksomheder med få kursister.

For entreprenører og rådgivere omkring banen bliver det afgørende at kalkulere tidsforbrug og potentielle myndighedsgebyrer ind i tilbud og projektbudgetter.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om gebyrer for Banedanmarks beredskabsydelser, kurser og uddannelser samt tredjepartsprojekter

Gebyrer og Afgifter på Luftfartsområdet

Trafikstyrelsens nye gebyrbekendtgørelse på luftfartsområdet justerer både de klassiske udstedelsesgebyrer og den løbende safetyafgift:

• Udstedelsesgebyrer dækker bl.a. certificering af luftfartsselskaber, godkendelse af vedligeholdelsesorganisationer, prøver og kurser mv. Gebyrerne kan enten være faste eller afregnes efter timeforbrug efter en offentliggjort timesats.
• Safetyafgiften opkræves fortsat pr. passager hos luftfartsselskaberne og finansierer Trafikstyrelsens løbende tilsyn med luftfarten. Afgiften rammer flyvninger med fly godkendt til mere end 10 passagersæder eller med visse vægtgrænser og gælder afgange fra kommercielle danske, færøske og grønlandske lufthavne.

Afgifterne vil typisk blive indregnet i billetprisen, men for små og mellemstore luftfartsaktører har især timebaserede gebyrer betydning for planlægning af certifikatfornyelser og godkendelser.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om Trafikstyrelsens gebyrer og afgifter på luftfartsområdet m.v.

Skrotningsgodtgørelse for Biler

Skrotningsgodtgørelsen i bilskrotordningen justeres, så godtgørelsen pr. personbil fremover udgør 2.770 kr. Godtgørelsen udbetales til den ejer, der indleverer køretøjet til en registreret autoophugger efter reglerne i bilskrotbekendtgørelsen.

Ordningen er finansieret via et miljøbidrag, som i praksis betales af bilejere gennem registreringsafgiftssystemet. For private bilister betyder justeringen, at der fortsat er et økonomisk incitament til at aflevere bilen korrekt til miljømæssigt forsvarlig skrotning i stedet for fx videresalg udenfor den formelle ordning.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bilskrotbekendtgørelsen

Energi, Klima og Forsyning

CO2-Kvoter til Varmeproduktion og Fjernvarmepriser

En ny bekendtgørelse om CO2-kvoter til varmeproduktion ændrer den måde, gratis tildelte CO2-kvoter håndteres mellem varmeproduktionsenheder (typisk kraftvarmeværker) og fjernvarmeselskaber:

• Varmeproduktionsenheder skal opgøre deres CO2-udledning til varmeproduktion efter faste principper – enten via måling i røggassen eller som brændselsforbrug gange en udledningsfaktor.
• Hvis en enhed har overskydende gratis kvoter, som ikke skal bruges til at opfylde dens returneringspligt, skal disse kvoter som udgangspunkt overføres vederlagsfrit til varmeaftagerne (fjernvarmeselskaberne).
• Omvendt skal varmeaftageren tilbageføre kvoter til producenten, hvis producenten mangler kvoter for at opfylde sin returneringspligt – eller skal overføre kvoter til en CO2-fangstvirksomhed.
• Parterne kan aftale, at værdien af kvoterne i stedet modregnes i varmeprisen, eller at der i visse tilfælde ikke skal ske tilbageførsel ved CO2-fangst uden statsstøtte.

For fjernvarmeforbrugere betyder det, at værdien af gratis kvoter i højere grad kan ende som lavere varmepriser, mens værker med CO2-fangst kan få mere fleksible aftaler om, hvordan kvoteværdier håndteres.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om CO2-kvoter til varmeproduktion

Årlige Gebyrer for Metanaktører i Energisektoren

Metanbekendtgørelsen indfører et årligt gebyr til Energistyrelsen for de såkaldte metanaktører – dvs. operatører, mineselskaber, importører m.fl., der er omfattet af EU’s metanforordning. Gebyret skal dække styrelsens administrative omkostninger til:

• modtagelse og kontrol af omfattende måle- og rapporteringsdata om metanemissioner
• tilsyn med krav til lækagesøgning, reparationer og afbrænding
• håndtering af importerede energiprodukter med metanindhold. (ens.dk)

Gebyret fastsættes som et fast beløb pr. metanaktør i en særskilt betalingsbekendtgørelse. Virksomheder i olie- og gassektoren og visse dele af gasinfrastrukturen skal derfor forvente nye faste årlige betalinger, der er uafhængige af produktionens størrelse, men knyttet til deres regulatoriske status.

Læs mere her: Lovguiden – Metanbekendtgørelsen

CBAM-Gebyrer for CO2-Tunge Importer

EU’s CO2-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) betyder, at import af udvalgte CO2-intensive varer (jern og stål, aluminium, cement, gødning, brint og elektricitet) til EU gradvist underlægges en CO2-pris svarende til EU’s kvotehandelssystem. (ens.dk)

En ny dansk bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til CBAM fastsætter, at:

• Energistyrelsen opkræver et årligt gebyr hos hver CBAM-klarer (autoriseret importør), der er registreret til at importere CBAM-varer.
• Gebyret skal dække de løbende omkostninger ved autorisation, tilsyn med de årlige CBAM-deklarationer og administration af CBAM-registeret.
• Gebyret opkræves som et fast beløb pr. CBAM-klarer og er momsfrit.

For danske importører betyder det et nyt, fast administrativt gebyr oven i de fremtidige udgifter til CBAM-certifikater. Store industrikoncerner vil skulle indarbejde denne faste omkostning i deres compliance- og prissætningsstrategi.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til CBAM

Betaling til Forsyningstilsynet på Elområdet

Energinet og de kollektive elforsyningsvirksomheder finansierer i stigende grad Forsyningstilsynets tilsyn og regulering via gebyrer:

• Energinet og dets helejede datterselskaber betaler både timebaserede gebyrer for konkrete reguleringsopgaver og et volumebaseret gebyr på 394,16 kr. pr. GWh, der transporteres gennem transmissionsnettet til forbrug i Danmark.
• Netvirksomheder betaler tilsvarende timebaserede gebyrer for bl.a. beregning af indtægtsrammer og godkendelse af tariffer.

Disse gebyrer indregnes i sidste ende i nettarifferne og dermed i elprisen til slutforbrugerne, men er samtidig en forudsætning for det uafhængige tilsyn med Energinet og netvirksomhederne.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om elforsyning

Gebyrer på Gas-, Brint- og CO2-Fangstområdet

På gasområdet og det nye brintmarked justeres finansieringen af Forsyningstilsynet via en kombination af timegebyrer og volumebaserede takster:

• Transmissionsselskaber, systemoperatører og transmissionssystemejere betaler en takst på 2.501,37 kr. pr. million Nm³ gas (ved standard brændværdi) til dækning af bl.a. metodegodkendelser, prisovervågning og indtægtsrammer.
• Lagerselskaber har i øjeblikket en takst på 0 kr. pr. million Nm³, men er fortsat omfattet af tilsynet.
• På CO2-fangstområdet betaler virksomheder, der deltager i fangstaktiviteter knyttet til et el- eller varmeproduktionsanlæg med en vis varmelevering, 16,75 kr. pr. TJ varme leveret ab værk. Gebyret skal dække Forsyningstilsynets opgaver med at overvåge, at omkostninger og støtteordninger håndteres korrekt.

Disse gebyrer betyder, at energisektoren i stigende grad finansierer sin egen regulering via målrettede betalinger, som på sigt vil indgå i tariffer for gas, brint, el eller varme.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om gasforsyning

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren

Forsyningstilsynet og Miljøbeskyttelse samt Eget Tilsyn

To yderligere bekendtgørelser regulerer finansieringen af Forsyningstilsynet:

• Efter miljøbeskyttelsesloven betaler kommuner, der tilbyder kommunal indsamling/behandling af visse erhvervsaffaldstyper, en takst på 0,39 kr. pr. ton primært produceret husholdningsaffald og visse erhvervsaffaldstyper. Gebyret dækker tilsynet med, at de kommunale priser svarer til markedsprisen.
• Efter loven om Forsyningstilsynet betaler Energinet, netvirksomheder og elhandelsvirksomheder hver en takst på 33,80 kr. pr. GWh leveret eller transporteret i deres led, til dækning af Forsyningstilsynets tværgående analyse- og overvågningsopgaver.

For kommuner skærpes dermed kravet om at kunne dokumentere markedsmæssige priser på affaldsområdet, mens elbranchen generelt betaler for det overordnede tilsyn med elmarkedernes funktion.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om miljøbeskyttelse

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om Forsyningstilsynet

Brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland

Et stort projekt om etablering af brintinfrastruktur fra Danmark til Tyskland med Energinet som bygherre får sin egen gebyrbekendtgørelse:

• Energinet og dets helejede datterselskaber skal betale et aktivitetsbaseret gebyr til Energistyrelsen for sagsbehandling efter miljøvurderingsloven.
• Gebyret omfatter både direkte sagsbehandlingstid, en andel af fællesomkostninger, udgifter til ekstern konsulentbistand og andre dokumenterbare udgifter.
• Energistyrelsen opkræver gebyr halvårligt, og beløbet tilbagebetales ikke, selv om ansøgningen trækkes tilbage, eller projektet ikke realiseres.

Gebyret sikrer, at det meget omfattende myndighedsarbejde med grænseoverskridende brintinfrastruktur ikke finansieres af andre borgere eller virksomheder end projektets egne aktører.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om gebyr for myndighedsbehandling i Energistyrelsen vedrørende brintinfrastruktur til Tyskland

Miljø, Natur og Ressourcer

Brugerbetaling for Miljøgodkendelser og Miljøtilsyn

Den nye brugerbetalingsbekendtgørelse samler reglerne om betaling for miljøgodkendelser og tilsyn efter både miljøbeskyttelsesloven og husdyrbrugsloven:

• Virksomheder og husdyrbrug skal betale for myndighedernes arbejde med:
  • behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser og tilladelser
  • behandling af visse anmeldelser (fx metalforarbejdende virksomheder, visse fyringsanlæg)
  • løbende miljøtilsyn efter de relevante kapitler i lovgivningen.
• Opgaverne, der udløser betaling, er detaljeret opregnet i bilag, og brugerbetalingen beregnes på grundlag af en årlig fastsat timetakst og det registrerede tidsforbrug.
• Visse fritidsprægede anlæg – fx skydebaner til jagtprøver, motorsportsbaner og visse dambrug – er undtaget, hvis de overvejende anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål.

For industrivirksomheder og store husdyrbrug betyder det, at myndighedskontakten bliver direkte faktureret, hvilket skærper incitamentet til at komme med komplette ansøgninger og undgå gentagne tilsynsbesøg.

Læs mere her: Lovguiden – Brugerbetalingsbekendtgørelsen

Betaling ved Miljøskader

En særskilt bekendtgørelse præciserer, at den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade skal betale Miljøstyrelsens omkostninger til administration og tilsyn efter miljøskadeloven:

• Miljøstyrelsen opkræver betaling en gang årligt, typisk i november, for perioden det foregående år.
• Taksten offentliggøres og reguleres årligt.
• Hvis en sag afsluttes tidligere, kan styrelsen opkræve betaling allerede ved afslutningen.
• Afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, men ikke til ministeren.

Reglerne betyder, at en virksomhed, der fx forårsager en større kemikalieforurening, ikke alene bærer omkostningerne ved oprensningen, men også administrationsudgifterne ved myndighedsopfølgning og tilsyn.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om dækning af omkostninger i forbindelse med administration og tilsyn efter miljøskadeloven

Skovrydningsforordningen og EUDR-Tilsyn

Med EUs skovrydningsforordning (EUDR) får virksomheder, der handler med bl.a. træ, kaffe, kakao, soja, palmeolie, kvæg, gummi og visse træbaserede produkter, nye forpligtelser til at dokumentere, at varerne ikke stammer fra skovrydning efter 31. december 2020, og at produktionen er i overensstemmelse med lokal lovgivning. (mst.dk)

En ny dansk EUDR-bekendtgørelse:

• udpeger Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø som kompetent myndighed til at føre tilsyn med EUDR,
• giver styrelsen hjemmel til at pålægge forbud og påbud, beslaglægge produkter og kræve bistand og betaling for prøvetagning, analyser og andre kontrolaktiviteter,
• regulerer fremtidige gebyrer for kontrollen.

For importører, grossister og større detailkæder betyder det, at manglende eller utilstrækkelig due diligence ikke kun kan udløse bøder og beslaglæggelse, men også direkte økonomiske krav i form af gebyrer for kontrol og prøver.

Læs mere her: Lovguiden – EUDR-bekendtgørelsen

Landbrug og Fødevarer

Produktionsafgift på Frugt og Gartneriprodukter

For gartnerier og frugtavlere fastholdes og justeres en detaljeret produktionsafgift, der finansierer Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter:

• Alle omfattede produkter produceret i Danmark betaler en grundafgift på 1.000 kr. pr. virksomhed samt en omsætningsafgift, der varierer efter produktgruppe:

Afgiftsgrundlaget er virksomhedens omsætning ekskl. moms i det foregående år, med mulighed for visse fradrag, bl.a. for indkøbte planter og emballage. Afgiftspligtige virksomheder skal årligt indsende en opgørelse til fonden senest 30. april.

For producenter med stor eksport eller høj værditilvækst vil selv små promillesatser kunne løbe op i betydelige beløb, som bør indregnes i kalkulationen af produktions- og salgspriser.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om produktionsafgift på frugt og gartneriprodukter

Produktionsafgift på Arealer med Planter

Planteafgiftsfonden finansieres via en arealbaseret produktionsafgift:

• Planteproducenter betaler 15 kr. pr. ha om året for arealer med planteproduktion, hvor der dyrkes afgrøder omfattet af bekendtgørelsens bilag.
• Afgiften beregnes automatisk på baggrund af de tilskudsberettigede arealer under grundbetalingsordningen.
• Bedrifter med under 10 ha af de omfattede afgrøder, bedrifter uden udbetalt grundbetaling og bedrifter, der er overgået til dødsbo eller konkursbehandling, er undtaget.
• Ubetalte beløb forrentes efter renteloven og kan inddrives med udpantningsret efter reglerne om offentlig gæld.

For de fleste planteavlere er beløbet beskedent pr. ha, men samlet set udgør afgiften en fast omkostning bundet til støttearealet, som det er vanskeligt at komme uden om, hvis man vil modtage direkte EU-støtte.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om produktionsafgift på arealer med planter

Brugerbetaling i Landbrugets Miljøregulering

Landbrugets miljøregulering påvirkes også af den førnævnte brugerbetalingsbekendtgørelse:

• Godkendelser og tilsyn for husdyrbrug efter husdyrbrugsloven og visse ældre regler er brugerfinansierede.
• Miljøtilsyn med husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold er eksplicit omfattet.
• Kommunerne og Miljøstyrelsen fastsætter timetakster og fakturerer det tidsforbrug, der er defineret som “fakturerbare opgaver”.

For store husdyrbrug og landbrugsindustri betyder det, at regulatoriske ændringer og revurderinger fremover har en direkte pris, som kan gøre det økonomisk attraktivt at investere i bedre egenkontrol og rådgivning for at begrænse antallet af myndighedsinterventioner.

Læs mere her: Lovguiden – Brugerbetalingsbekendtgørelsen

Støtte til Gebyrer for Dyresundhedscertifikater Bornholm–Danmark

Transport af levende dyr mellem Bornholm og det øvrige Danmark via Sverige kræver dyresundhedscertifikater og kontrol efter EU-regler, hvilket udløser gebyrer til Fødevarestyrelsen. (foedevarestyrelsen.dk)

En ny støttebekendtgørelse – sendt i høring – skal sikre, at disse ekstraomkostninger kompenseres:

• Støtten dækker gebyrer for kontrol og udstedelse af dyresundhedscertifikater i forbindelse med sådanne transporter.
• Støtten ydes som de minimis-støtte efter EU’s statsstøtteregler med loft på enten 50.000 EUR eller 300.000 EUR over tre år afhængig af sektor.
• Der ydes ikke støtte til gebyrer, der skyldes aflysning eller omlægning af rekvireret kontrol.
• Ansøgning skal indsendes til Fødevarestyrelsen senest 60 dage efter orienteringsbrev om gebyret.

Ordningen betyder i praksis, at bornholmske dyreholdere og operatører ikke stilles ringere end kolleger på fastlandet, når de skal flytte dyr lovligt inden for landets grænser.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om støtte til gebyrer for kontrol og udstedelse af dyresundhedscertifikat ved flytning af landdyr mellem Bornholm og det øvrige Danmark via Sverige

Støtte til Gebyrer for AM-Kontrol af Slagtedyr

Virksomheder, der selv får udført levende syn af slagtedyr (AM-kontrol) i besætningen, har de senere år oplevet betydelige gebyrstigninger. En ny støttebekendtgørelse for 2025 viderefører en ordning, hvor:

• Støtten beregnes som 49,1 procent af det indbetalte gebyr for AM-kontrol udført i 2025.
• Støtten ydes som de minimis-støtte med maks. 50.000 EUR over tre år for den enkelte virksomhed (inkl. forbundne virksomheder).
• Ansøgning skal ske digitalt via Virk senest 1. april 2026.
• Ordningen er betinget af, at finansloven for 2026 vedtages med en særlig tekstanmærkning.

Dermed afbøder staten en del af meromkostningen ved at få embedsdyrlæger ud på bedriften, mens selve kontrolniveauet og gebyrstrukturen fastholdes. (foedevarestyrelsen.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om støtte til virksomheder, der har fået udført levende syn af slagtedyr (AM-kontrol) i en besætning i 2025

Arbejdsmarked, Bidrag og Velfærdsordninger

Bidrag til ATP for Modtagere af Arbejdsmarkedsydelser

Private arbejdsgivere pålægges i 2026 et særligt bidrag til finansiering af ATP-bidraget for modtagere af forskellige arbejdsmarkedsydelser og deltagerne i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse:

• Bidraget fastsættes til 53 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
• Bidraget opkræves via Arbejdsmarkedets Tillægspension på baggrund af de indberettede ATP-bidrag.

Bidraget betyder, at finansieringen af ATP for personer på ydelser i højere grad flyttes over på de private arbejdsgivere samlet set – om end beløbet pr. ansat er relativt beskedent.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om fastsættelse af bidrag for 2026 fra private arbejdsgivere til finansiering af ATP-bidraget

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) er etableret for at sikre lønmodtagere, der udstationeres til Danmark, dækkes ved manglende løn mv. For 2026 fastsættes det ordinære arbejdsgiverbidrag til 0 kr. både:

• for danske arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, og
• for udenlandske arbejdsgivere, der er anmeldelsespligtige til Registret for Udenlandske Tjenesteydere.

I praksis betyder det, at arbejdsgivere ikke får en særskilt AFU-regning i 2026, men fonden består og kan fortsat finansieres via andre bidragstyper eller senere årgange.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om størrelsen af det ordinære bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede i 2026

Lønmodtagernes Garantifond

Bidraget til Lønmodtagernes Garantifond (LG), der sikrer lønmodtagere ved arbejdsgivers konkurs, ophør eller rekonstruktion, fastsættes fra 2026 til:

• 220 kr. hver gang arbejdsgiveren indberetter et beløb svarende til et fuldt års ATP-bidrag for en lønmodtager.

Bidraget opkræves via Samlet Betaling, og LG oplyser i dag vejledende, at arbejdsgivere betaler et finansieringsbidrag pr. fuldtidsansat pr. kvartal. (virk.dk)

For arbejdsgivere er LG-bidraget en af flere faste omkostninger knyttet til ansættelse, på linje med barselsudligningsordninger og ATP, men til gengæld reducerer ordningen risikoen for lange løntvister ved virksomhedens sammenbrud.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om størrelsen pr. 1. januar 2026 af bidrag til Lønmodtagernes Garantifond

Arbejdsgiverbetaling til FerieKonto

En særskilt bekendtgørelse fastsætter arbejdsgivernes betaling for administrationen af FerieKonto:

• Fra 2026 betaler arbejdsgivere 4 kr. pr. måned pr. CPR-nummer, der er indberettet feriegodtgørelse for – uanset antallet af indberetninger for den pågældende lønmodtager den måned.
• Betalingen opgøres og opkræves kvartalsvist, og der foretages som udgangspunkt ikke efterregulering.

For virksomheder med mange timelønnede og sæsonarbejdere bliver denne betaling en fast, skalerbar administrationsomkostning pr. medarbejder, der bør indgå i de samlede lønomkostninger.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om arbejdsgiveres betaling for administrationen af FerieKonto

Byggeri, Familieret og Offentlig Administration

Gebyrer på Byggeområdet

Social- og Boligstyrelsens nye gebyrbekendtgørelse på byggeområdet fastlægger:

• Et gebyr på 380 kr. pr. byggeskadeforsikring til Social- og Boligstyrelsen, betalt af forsikringsselskaberne til dækning af bearbejdning af eftersyns- og kontroloplysninger.
• Et loft for kommunale, faste byggesagsgebyrer på 1.230 kr. for behandlingen af ansøgninger efter byggeloven. Beløbet reguleres årligt med pris- og lønindeks.
• En timesats på 910 kr. for Social- og Boligstyrelsens sagsbehandling ved godkendelse, opretholdelse og fornyelse af godkendelser af byggevarer i kontakt med drikkevand – med mulighed for acontoopkrævning og viderefakturering af særlige omkostninger.

For boligejere betyder loftet på byggesagsgebyrer en vis forudsigelighed, mens producenter og importører af byggematerialer til drikkevandsinstallationer må forvente signifikante, timebaserede gebyrer ved godkendelsesprocesser.

Læs mere her: Lovguiden – Gebyrbekendtgørelsen på byggeområdet

Familieretlige Gebyrer i 2026

På det familieretlige område fastsættes en række gebyrer for 2026:

• Prøvelse af ægteskabsbetingelser: 2.100 kr.
• Anmodning om separation eller skilsmisse: 875 kr.
• Vilkårsforhandling i forbindelse med separation/skilsmisse: 2.150 kr.
• Ansøgning om ændring af børnebidrag: 3.100 kr.
• Ansøgning om navneændring: 646,37 kr.

Gebyrelserne kan søges nedsat eller bortfaldet i særlige tilfælde, men udgør for de fleste borgere en kontant udgift ved større livsbegivenheder som ægteskab, skilsmisse eller navneændringer.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2026

SU-Gebyrer for Restancer og Rykkerbreve

For studerende og tidligere studerende med gæld til staten fastsætter SU-gebyrbekendtgørelsen følgende beløb for Udbetaling Danmarks opgaver:

• 15 kr. pr. ordinær ydelse ved opkrævning af stats- og studielån og tilbagebetalingskrav ved for meget SU eller befordringsgodtgørelse.
• 145 kr. pr. rykkerbrev ved for sen betaling.
• 389 kr. ved opsigelse af lån og fremsættelse af krav om fuld tilbagebetaling.

Gebyrene skal få flere låntagere og modtagere af uddannelsesstøtte til at overholde betalingsfristerne, da sene betalinger relativt hurtigt gør gælden dyrere.

Læs mere her: Lovguiden – SU-gebyrbekendtgørelsen

Gebyrer i Den Digitale og Luftfartsrelaterede Radiokommunikation

Digitaliseringsministeriets nye gebyrbekendtgørelse for radiofrekvenser fastlægger:

• 623 kr. pr. amatørradioprøve, 256 kr. for genpart af certifikat og 440 kr. for udstedelse af kaldesignal i amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten.
• 850 kr. for udstedelse eller genudstedelse af kaldesignal eller identifikationsnummer til brugere af luftfartsradiotjenester i danskregistrerede luftfartøjer og jordstationer.
• 336 kr. for identifikationsnumre i ultralette fly, dragefly og glideskærme.
• Et ekspeditionsgebyr på 100 kr. pr. rykker ved udebleven betaling.

For hobby-radioamatører, flyveklubber og mindre luftfartsoperatører er der dermed klare og relativt overskuelige satser, mens en manglende betaling hurtigt kan udløse ekstra omkostninger i form af rykkergebyrer.

Læs mere her: Lovguiden – Gebyrbekendtgørelsen om prøver, certifikater, kaldesignaler og identifikationsnumre

Varighed af Tilladelser til Radiofrekvenser

En ny tilladelsesbekendtgørelse regulerer, hvor længe tilladelser til radiofrekvenser gælder, hvilket har direkte betydning for, hvor længe der skal betales frekvensafgifter:

• Hovedreglen er, at tilladelser udstedes for resten af kalenderåret plus 15 år.
• Tilladelser til harmoniserede frekvensbånd for trådløse bredbåndstjenester har som udgangspunkt en varighed på 20 år, men kan i særlige tilfælde være kortere eller længere – fx ved meget store infrastrukturinvesteringer eller teknologisk usikkerhed.
• Der er regler for automatisk fornyelse, når frekvensafgiften betales rettidigt, og for situationer, hvor Digitaliseringsstyrelsen kan nægte fornyelse eller kun forlænge midlertidigt, når der er frekvensknaphed.

Teleoperatører og andre spektrumanvendere får derved mere forudsigelige og gennemsigtige rammer, men samtidig en klar forventning om aktiv dialog med myndighederne ved teknologi- eller markedsændringer.

Læs mere her: Lovguiden – Tilladelsesbekendtgørelsen

Strafreform, Naturkriminalitet og Offerbidrag

Et omfattende lovforslag om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026–2030 ændrer ikke blot strafniveauet for en række kriminalitetsformer, men har også direkte økonomiske konsekvenser i form af forhøjede bøder, nye krav om reetablering og et markant løft i bidraget til Offerfonden.

Blandt de økonomisk mest markante elementer er:

• Bødestraffen for naturkriminalitet (overtrædelser af naturbeskyttelsesloven og jagt- og vildtforvaltningsloven) fordobles som udgangspunkt, og de groveste sager kan fremover medføre fængsel. Der lægges større vægt på frakendelse af jagttegn, og tilsynsmyndigheder får styrket mulighed for at påbyde reetablering af ulovligt ødelagt natur.
• Bidraget til Offerfonden – det såkaldte offerbidrag, som pålægges ved bøder, domme og visse kørselsforbud – fordobles fra 500 kr. til 1.000 kr.. Merprovenuet på ca. 185 mio. kr. i perioden 2026–2030 øremærkes bl.a. til:
  • udvidet brug af GPS-fodlænker i sager om stalking og partnervold,
  • styrket støtte til ofre for vold i nære relationer,
  • nye familiecentre og indsatser mod digital kriminalitet. (justitsministeriet.dk)

For borgere betyder det, at hver bøde fremover bliver dyrere, fordi offerbidraget oven i selve bøden fordobles, mens natur- og jagtrelaterede overtrædelser i højere grad kan få alvorlige økonomiske og retlige følger.

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love

Hvad Virksomheder og Borgere Bør Gøre Nu

De mange nye gebyrer, afgifter og bidrag betyder, at både virksomheder og borgere bør gennemgå deres budgetter for 2026 med lup:

• Transportvirksomheder og køreskoler må indregne højere køreprøvegebyrer og ændret gebyrstruktur for tilladelser, mens luftfarts- og jernbaneaktører skal sikre kontrakter, der tager højde for nye tilsyns- og beredskabsgebyrer.
• Energi- og forsyningsselskaber bør opdatere deres tarifkalkulationer for el, gas, varme og CO2-fangst med de nye gebyrtakster til Forsyningstilsynet og Energistyrelsen.
• Landbrugsvirksomheder skal indarbejde produktionsafgifter og miljøbrugerbetaling i deres økonomistyring – og undersøge, om de kan opnå støtte til dyresundhedscertifikater eller AM-kontrol for at reducere nettoomkostningen.
• Arbejdsgivere bør sammenholde de nye satser for ATP-bidrag, LG, FerieKonto og andre arbejdsmarkedsordninger med de allerede annoncerede stigninger i fx Barsel.dk-bidraget, så samlede lønomkostninger estimeres realistisk.

Dermed bliver 2026 et år, hvor bevidst styring af gebyrer, afgifter og bidrag i stigende grad kan være forskellen mellem en stram, men håndterbar økonomi – og ubehagelige overraskelser på bundlinjen.