Skatterådet underkender skattefri arv fra udenlandske trusts og kræver fuld personbeskatning. Samtidig trækkes der nye grænser for ejendomsavance og moms på opladning.
En datter arver 1.500 dollars om måneden fra en australsk trust, men Skatterådet slår fast, at udbetalingerne fuldt ud udløser dansk indkomstskat. Samtidig trækkes der nye hårde grænser for virksomheders genanbringelse af ejendomsavance, mens momsreglerne kaster skygger over sundhedsydelser og elbil-opladning.
Gennemgangen af Skatterådets seneste afgørelser viser, at udenlandske trusts og fonde fortsat udgør et lovgivningsmæssigt minefelt for danskere. I en ny og opsigtsvækkende sag modtager en datter 1.500 australske dollars månedligt fra sin afdøde mors australske "Testamentary Trust". Selvom datteren anså udbetalingerne for at være skattefri arv, der lå under den gældende arveskattegrænse, var vurderingen fra skattemyndighederne en ganske anden.
Da det ifølge de australske trust-dokumenter var usikkert, hvem der til sin tid skulle arve restkapitalen efter datterens død, vurderede Skatterådet, at den båndlagte kapital ingen "aktuel kapitalejer" havde i dansk skatteretlig forstand. Datteren blev i stedet anset for at være rentenyder.
Skatterådet fastslog, at "alle de beløb, som Spørger modtager, skal beskattes som personlig indkomst, da der udover afkast fra trustens aktiver også er tale om udbetaling af trustens kapitalgrundlag."
Forskellig behandling af to amerikanske trusts
Hvor stor betydning stifterens løbende indflydelse har for den skattemæssige gennemsigtighed, illustreres i en anden afgørelse om en dansk tilflytter. Vedkommende var begunstiget i to separate amerikanske trusts, som fik to vidt forskellige udfald.
I den såkaldte "2021 trust" levede stifteren (tilflytterens far) fortsat og bevarede retten til at udskifte den administrerende trustee. Den afgørende indflydelse medførte, at trusten blev anset for at være skattemæssigt transparent i forhold til faderen. Tilflytteren var dermed ikke ejer af midlerne, på trods af en begrænset testationsret, og kunne undgå løbende beskatning.
I den ældre "94 trust", stiftet af en afdød farmor, forholdt det sig anderledes. Tilflytteren havde her den fulde ret til at testere over formuen.
"I nærværende sag er der tale om, at Spørger allerede fra det tidspunkt, hvor trusten blev stiftet, var den eneste begunstigede, og at Spørger kan testere over midlerne i trusten," bemærkede rådet i sin afgørelse.
Trusten blev derfor sidestillet med en dansk båndlagt kapital, hvor tilflytteren blev udpeget som den reelle kapitalejer, der er fuldt skattepligtig af afkastet.
Schweizisk stipendium reddes af dobbeltbeskatningsoverenskomst
Reglerne for udenlandsk indkomst blev ligeledes sat på spidsen, da en forsker midlertidigt flyttede til Aarhus som postdoc med et medbragt stipendium fra en schweizisk fond.
Betingelser for skattefrie legater i Danmark
I Danmark er forskningslegater normalt skattefrie efter Ligningsloven, forudsat at de dækker "omkostninger ved videnskabelige arbejder". Den del af stipendiet, som skulle gå til forskerens daglige leveomkostninger under opholdet i Danmark, opfyldte imidlertid ikke dette krav og stod til at blive beskattet som personlig indkomst.
Forskeren blev dog reddet af det internationale aftalekompleks. Skatterådet vurderede, at forskeren trods sit ophold i Danmark bevarede sit skattemæssige hjemsted (centrum for livsinteresser) i Schweiz. Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz tilfalder den eksklusive beskatningsret af en sådan uklassificeret indkomst fuldt ud bopælslandet.
Selskaber afskæres fra at genanbringe ejendomsavance
En yderst principiel afgørelse frakender nu selskaber retten til at genanbringe avancer ved salg af udlejningsejendomme. Sagen omhandlede et kommanditselskab ejet af et aktieselskab, der havde solgt en ejendom, hvoraf 93 procent var udlejet til et søsterselskab i samme koncern.
Fortolkning af ejendomsavancebeskatningslovens regler
Som hovedregel betragtes udlejning af fast ejendom ikke som en erhvervsvirksomhed i relation til reglerne om udskydelse af ejendomsavance. Undtagelsen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 6a, stk. 5 tillader dog genanbringelse, hvis ejendommen udlejes til et selskab, hvor "ejeren" har bestemmende indflydelse. Selskabet procederede hårdt på, at begrebet "ejer" i denne kontekst omfattede både fysiske og juridiske personer, og at udlejning i et koncernsetup derfor var omfattet.
Skatterådet afviste imidlertid tolkningen og slog fast, at lovgivers oprindelige hensigt alene var at sikre, at en fysisk hovedaktionær kunne sidestilles med en personlig erhvervsdrivende.
"Bestemmelsen omfatter 'ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle', og det fremgår af forarbejderne, at dette alene omfatter fysiske personer og ikke koncernforbundne selskaber."
Afgørelsen cementerer, at de skattemæssige fordele ved genanbringelse inden for koncerner er særdeles begrænsede, hvis ejerskabet udelukkende er forankret i selskabsform.
Vicevært-far sikrer succession til næste generation
Anderledes positivt var udfaldet for en far, der som privatperson ønskede at overdrage en udlejningsejendom med 13 lejemål til sine to børn. Her var spørgsmålet, om faderen havde drevet "aktiv udlejningsvirksomhed" i medfør af Aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 7, hvilket er en absolut betingelse for at kunne lade avancerne succedere skattefrit til næste generation.
Problematikken opstår ofte, når ejere hyrer en ekstern administrator til at håndtere driften. I dette tilfælde tog faderen sig dog af det almindelige tilsyn og håndværkerkontakt flere gange ugentligt, mens han samtidig bevarede den endelige beslutningskompetence over lejekontrakter og fastsættelse af husleje. Den eksterne administrator fungerede dermed reelt kun rådgivende.
På den baggrund anerkendte Skatterådet driften som en aktiv erhvervsvirksomhed. Ejendommen kunne endvidere overdrages efter 15 %-reglen (til 21.250.000 kr. ved en offentlig vurdering på 25 mio. kr.), da en mindre regulering af den regnskabsmæssige dagsværdi ikke udgjorde en særlig omstændighed.
Momsfælder på tværs af brancher
Skatterådet har afsagt tre separate afgørelser, der trækker nye momsretlige grænser inden for sundhed, grøn omstilling og den finansielle sektor.
| Branche | Ydelse | Momsmæssig status | Årsag til afgørelse |
|---|---|---|---|
| Sundhed | Bevægeapparatanalyse | Momspligtig | Manglende terapeutisk behandlingsformål på trods af supervision fra autoriseret personale. |
| Energi | Strømsalg via bimåler | Omvendt betalingspligt | En bimåler er ifølge loven ikke et gyldigt "hovedaftagenummer" til slutforbrug. |
| Finans | Teknisk due diligence | Momsfritaget | Ydelsen var specialdesignet til "forvaltning af investeringsforeninger". |
Bevægeapparatanalyser er ikke momsfri sundhedsbehandling
I en sag om sundhedsydelser afviste Skatterådet momsfritagelse for en række krops- og bevægeapparatanalyser. Analyserne blev udført af uautoriserede "rådgivere", men blev løbende superviseret og godkendt af autoriserede fysioterapeuter i et professionelt setup.
Ifølge Momsloven § 13, stk. 1 fritages sundhedsydelser dog kun for moms, hvis deres primære formål er at diagnosticere og behandle en anomali eller sygdom. Skatterådet vurderede, at det reelle formål med ydelserne blot bestod i at yde generel rådgivning om at optimere et normalt bevægemønster – ikke en egentlig terapeutisk behandling.
Ladestandere fanges i reglen om omvendt betalingspligt
Virksomheder, der lever af at opstille og drifte ladestandere til elbiler på erhvervskunders adresser, skal navigere varsomt i momsreglerne. Et selskab købte strøm af erhvervskunden via en bimåler i ladestanderen, og solgte herefter opladningen til slutbrugeren.
Selskabet påstod, at handlen var undtaget den tunge ordning om omvendt betalingspligt i Momsloven § 46, stk. 1, fordi strømmen i praksis blev leveret direkte til et fysisk målersted hos en slutforbruger. Men den juridiske definition fældede ordningen.
"En bimåler i en ladestander kan som følge heraf ikke opfylde betingelsen [...] Levering af elektricitet til Spørgers ladestander, hvori der er en bimåler, er således ikke omfattet af undtagelsen til reglen om omvendt betalingspligt."
Fritagelse for fondes tekniske due diligence
Det modsatte var tilfældet for en ingeniørvirksomhed, der leverede tekniske due diligence-rapporter om vindmøller og solcelleparker til en Alternativ Investeringsfond (AIF). Due diligence er som udgangspunkt en fuldt ud momspligtig rådgivningsydelse.
Men fordi de leverede rapporter var ekstremt specialiserede og eksklusivt tilpasset investeringsfondens unikke beslutningsprocesser for køb af energianlæg, accepterede myndighederne dem som en form for fondsforvaltning. Ydelserne blev dermed fritaget for moms.
EU-Domstolen underkender national kulstofafgift
Sideløbende med de danske afgørelser har EU-Domstolen grebet markant ind i beskatningen af den grønne omstilling. I en principiel sag havde Ungarn indført en national kulstofafgift, der indirekte inddrog den økonomiske værdi af virksomhedernes gratis EU-kvoter for drivhusgasser.
Beskyttelse mod kulstoflækage i Europa
Formålet med gratiskvoterne er i hele Europa at beskytte energiintensiv industri mod kulstoflækage – altså at virksomheder flytter produktionen uden for EU på grund af miljøkrav. EU-Domstolen fastslog, at medlemslande ikke via nationale skattegreb må udhule den beskyttende og kompensatoriske effekt af kvotehandelsdirektivet.
