Store ændringer på vej i strafferetten, herunder markante stramninger i markedsføringsregler for spil, skærpede sanktioner mod online pirateri, udvidet brug af kropsscannere i psykiatrien og nye procedurer for Efterretningstjenestens bulkindhentning.
Nye regler om spilreklamer, efterretningstjenester, psykiatrisk tvang, online pirateri, Grønlands retspleje og klimabøder er på vej til at ændre balancen mellem sikkerhed, kommercielle interesser og borgernes rettigheder.
Nye sanktioner og udvidet tvang i strafferetten – stramninger fra spilreklamer til psykiatrien
Strafferetten og den strafprocessuelle regulering er i disse måneder under markant ombygning. En bred vifte af lovforslag – fra den såkaldte Spilpakke 1 over reformen af Forsvarets Efterretningstjeneste til nye regler om tvang i psykiatrien, online pirateri og Grønlandske straffesager – peger i samme retning: mere intensiv kontrol, mere differentierede sanktioner og en tydelig forskydning fra domstole mod administrative afgørelser og specialiserede nævn.
Hvor strafferetten tidligere i høj grad var centreret om domstolsafgørelser og klassiske fængselsstraffe, tegner der sig nu et billede af et system, hvor bøder, tvangsmidler, teknologiske kontrolredskaber og uafhængige tilsynsorganer spiller en stadig større rolle – både i forebyggelsen og i håndhævelsen.
Spilpakke 1 Strammere reklameforbud og omsætningsbaserede bøder
Med Skatteministeriets lovudkast til gennemførelse af Spilpakke 1 – Et mere ansvarligt spilmarked bliver reguleringen af pengespil i høj grad et spørgsmål om strafferet og sanktionsdesign. Lovforslaget skærper markedsføringsreglerne markant: reklamer for spil forbydes i forbindelse med live-sport (fra kort før til kort efter kampen), i og på offentlig transport samt i zoner omkring skoler, ungdomsuddannelser og fritidstilbud, ligesom brug af kendte autoriteter, influencere og personer under 25 år i spilreklamer ikke længere skal være tilladt.(skm.dk)
Samtidig indføres et nyt kapitel om ansvarligt spil med en eksplicit opmærksomheds- og handlepligt for spiludbyderne: de skal systematisk overvåge spillernes adfærd og gribe ind, hvis der ses tegn på problematisk spil eller afhængighed – eksempelvis via midlertidig spærring, kontakt til spilleren eller henvisning til behandling. Forbud mod køb af direkte bonusspil, krav om automatisk log ‑out og stop for omsætningsbaserede affiliate ‑aftaler understreger, at lovgiver målretter sig de incitamenter, der driver intensivt forbrug.
På sanktionssiden foreslås en ny bødeberegningsmodel, hvor bøder for overtrædelse af markedsføringsregler og andre centrale krav fastsættes med udgangspunkt i spiludbyderens omsætning (bruttospilleindtægt). Modellen skal sikre, at bøderne har reel præventiv virkning – også over for store internationale aktører – og bringer dermed spillovgivningen tættere på konkurrencerettens og databeskyttelsesrettens omsætningsbaserede sanktionslogik. Samtidig får Spillemyndigheden styrket værktøjskassen over for det uregulerede marked, herunder mulighed for at blokere ulovlige formidlingssider og andre affiliate ‑tjenester, der målretter sig danske spillere.
For spiludbydere betyder lovforslaget, at brud på markedsføringsreglerne ikke længere blot er en kalkuleret driftsomkostning, men kan udløse meget betydelige bøder. Samtidig styrkes muligheden for at tage strafferetligt og tilsynsmæssigt fat dér, hvor aggressive reklamer og bonuses rammer de mest sårbare spillere.
FE Reformen Nyt Efterretningsnævn og bøder til teleudbydere
Lovforslaget om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (L 87) markerer et fundamentalt skifte i den retlige ramme for masseindhentning af kommunikationsdata. Med oprettelsen af det nye Efterretningsnævn indføres en model, hvor FE’s bulkindhentning – og i visse tilfælde søgninger rettet mod journalister – som udgangspunkt kræver forudgående tilladelse fra et uafhængigt organ med dommerlignende sammensætning. Det er en direkte reaktion på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i sagerne Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien og Centrum för rättvisa mod Sverige, hvor Domstolen understregede kravet om uafhængig og effektiv kontrol i alle faser af masseinterception.(hrlc.squarespace.com)
Samtidig etableres et Nævn for Indsigtsrettigheder, som skal behandle borgeres (og i et vist omfang udlændinges) anmodninger om at få kontrolleret, om FE uberettiget behandler oplysninger om dem, og om nødvendigt pålægge FE at slette data. Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) får udvidet mandat og kan fremover ikke kun føre databeskyttelsestilsyn, men også egentlig operativ legalitetskontrol med FE’s efterretningsaktiviteter – inklusive adgang til mundtlige redegørelser fra ledende medarbejdere.(justitsministeriet.dk)
En anden central nyskabelse er et nyt regelsæt om bistand fra teleudbydere. FE skal kunne påbyde erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet og ‑tjenester at bistå med forberedelse og gennemførelse af bulkindhentning, tåle installation af teknisk udstyr og levere nødvendige tekniske oplysninger. Udbyderne får ret til refusion af deres nødvendige omkostninger, men manglende efterlevelse af påbud kan straffes med bøde, hvilket pålægger teleselskaberne et klart retligt ansvar i krydsfeltet mellem national sikkerhed og kundernes fortrolighed.(danskeadvokater.dk)
For efterretningsområdet betyder reformen både øget hjemmel og skærpet tilsyn. For borgerne – og i stigende grad også for virksomheder og journalister – bliver spørgsmålet, om de nye nævn og tilsyn organisk kan modvægt balancen til fordel for privatliv og ytringsfrihed i en virkelighed, hvor bulkindhentning nu forankres på et tydeligt lovgrundlag.
Tvang i psykiatrien Kamerakig, kropsscannere og vagter
Indenrigs- og Sundhedsministeriets lovforslag om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien skærper tvangsregimet på en række punkter – særligt i den retspsykiatriske del af systemet. Mest vidtgående er indførelsen af en specifik hjemmel til kamerakig på patientstuer på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland. Overvågningen skal alene kunne anvendes tidsbegrænset, når det er nødvendigt for at afværge meget alvorlig eller livstruende selvskade, og kræver forudgående tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter indstilling fra et sagkyndigt råd. Billederne må ikke optages eller lagres, men alene ses live, hvilket skal begrænse indgrebets intensitet.
Lovforslaget lægger desuden op til en markant udvidelse af kontrol med våben og rusmidler gennem brug af karmscannere (metaldetektorbuer) og kropsscannere på psykiatriske afdelinger, ambulatorier og akutmodtagelser. Hvis en scanner giver udslag, kan overlægen beslutte, at der skal gennemføres kropsvisitation af patienter eller personer, der søger adgang. For retspsykiatriske patienter åbnes der for, at scanning og visitation kan gøres til vilkår ved tilbagekomst fra udgang – også uden konkret mistanke – for at hindre indsmugling af farlige genstande og stoffer.(advokatsamfundet.dk)
Et tredje spor er hjemmel til at anvende private vagter til at bistå ved fysisk magtanvendelse og tvangsfiksering under sundhedspersonalets instruktion. Dermed kodificeres en praksis, som bl.a. Folketingets Ombudsmand tidligere har efterlyst klar hjemmel til. Endelig indføres egentlige klagefrister til Det Psykiatriske Patientklagenævn (relativ og absolut forældelse), dog med mulighed for dispensation i særlige tilfælde og med forbedret mulighed for, at patienter og patientrådgivere kan gå direkte til nævnet.
For retspsykiatriske patienter – der ofte i forvejen er underlagt både straf- og behandlingsretlige indgreb – betyder pakken en tydelig styrkelse af sikkerhed og kontrol, men også et pres på klassiske frihedsrettigheder som privatliv, kropslig integritet og retten til effektiv prøvelse af tvangsindgreb.
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
Retsplejelov for Grønland Hurtigere bødesager og personbaseret aflytning
Justitsministeriets forslag til ændring af retsplejeloven for Grønland ajourfører i vidt omfang de grønlandske straffeprocessuelle regler, så de spejler centrale udviklinger i Danmark – dog tilpasset grønlandske forhold.
På efterforskningssiden foreslås det bl.a., at retten kan tillade personbaseret telefonaflytning og teleoplysninger, dvs. at indgreb ikke kun knyttes til bestemte numre, men til en mistænkt person, der ofte skifter telefon eller SIM ‑kort. Samtidig skabes der klar hjemmel til hemmelig beslaglæggelse i forbindelse med hemmelig ransagning, så politiet kan fjerne eller kopiere bevismateriale uden at afsløre efterforskningen. Retten skal desuden kunne gennemføre retsmøder om tvangsindgreb via fjernkommunikation (videolink), hvilket er praktisk i et retskredsende, hvor afstande og vejrlig ofte gør fysiske møder ressourcekrævende.(ft.dk)
For mindre alvorlige sager åbnes der for en forenklet bødeproces, hvor retten kan afsige dom i bødesager uden retsmøde, hvis tiltalte er korrekt vejledt og forholder sig passiv. Ordningen svarer i vidt omfang til danske regler om udeblivelsesdomme i bødesager og skal lette presset på domstolene, samtidig med at tiltalte fortsat kan kræve sagen for retten ved aktiv indsigelse. Lovforslaget indeholder også regler om forhåndsberammelse af hovedforhandlinger, begrænsning af kære ‑adgang for mindre salærer til beskikkede advokater samt en særlig mulighed for genoptagelse af straffesager for at efterkomme endelige domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Samlet betyder ændringerne, at grønlandske straffesager i højere grad kan håndteres hurtigt og effektivt – men også, at politiet får stærkere indgrebsmuligheder, som kræver skarpe proportionalitetsvurderinger i praksis.
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland vedrørende digitalisering, tvangsindgreb og sagsbehandling
Pirateri på nettet Skærpet straf og bredt teknologiforbud
På immaterialretsområdet foreslår Kulturministeriet en modernisering af både ophavsretsloven og lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Et hovedspor er at gøre Ophavsretslicensnævnet til primært tvistløsningsorgan i licens- og vederlagssager, så disse i højere grad afgøres administrativt før en eventuel domstolsprøvelse. For strafferetten er det imidlertid det andet hovedspor, der er mest markant: et teknologineutralt forbud mod online pirateri.(hoeringsportalen.dk)
Hvor gældende regler primært er formuleret omkring fysiske dekodere, udvides forbuddet til at omfatte udstyr, software og andre tekniske løsninger, der muliggør ulovlig adgang til beskyttet indhold – typisk:
- IPTV ‑bokse og –apps med ulovlige tv ‑ og sportspakker
- specialkonfigurerede streaming ‑apps og add ‑ons
- VPN ‑løsninger, der specifikt markedsføres til omgåelse af geoblokering eller blokering af ulovlige hjemmesider
Det præciseres eksplicit, at forbuddet mod besiddelse og brug også omfatter privatpersoner, og der indføres forbud mod annoncering og reklame for ulovligt udstyr og pirattjenester. Strafferammen differentieres, så almindelige overtrædelser som udgangspunkt straffes med bøde, mens grove, organiserede og erhvervsmæssige tilfælde kan straffes med op til 1 år og 6 måneders fængsel. Det bringer pirateriområdet på linje med andre økonomisk motiverede, systematiske krænkelser, hvor fængselsstraf er nødvendig for at ramme bagmænd snarere end slutbrugere.
For rettighedshavere, broadcastere og streamingtjenester er håbet, at en mere klar og teknologineutral regulering – kombineret med en skærpet strafferamme – vil gøre det lettere at lukke for ulovlige tjenester og retsforfølge de mest professionelle piratnetværk, mens almindelige brugere forhåbentlig i højere grad ledes mod lovlige alternativer.
Administrative bødeforlæg FuelEU Maritime driver udviklingen
Inden for klima- og transportretten lægger Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med et nyt lovudkast op til en principielt vigtig ændring af sanktionssystemet: administrative bødeforlæg for overtrædelser af EU’s FuelEU Maritime ‑forordning om reduktion af drivhusgasser fra skibsfarten. EU ‑reglerne indebærer detaljerede formler for beregning af såkaldte FuelEU ‑sanktioner og knytter udstedelsen af et overensstemmelsesdokument til, at sanktionerne er betalt inden for en relativt kort frist.(eur-lex.europa.eu)
I dag behandles tilsvarende forseelser som egentlige straffesager ved domstolene, hvilket typisk tager 18–36 måneder – uforeneligt med kravet om hurtig afregning. Lovforslaget indsætter derfor en ny § 8 a i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren, der giver ministeren (og i praksis Energistyrelsen) hjemmel til at afgøre ukomplicerede, klart dokumenterede sager ved administrative bøder. Rederiet får tilbud om at afslutte sagen ved at vedtage bødeforlægget; hvis det nægtes, overgår sagen til politiet og domstolene efter de almindelige straffeprocessuelle regler.
Administrative bøder får samme retsvirkning som en dom, herunder gentagelsesvirkning, men kan udstedes langt hurtigere og uden hovedforhandling.
Retssikkerhedsgarantier fra retsplejeloven – herunder, at sigtede ikke har pligt til at udtale sig, og at bødeforlægget skal opfylde kravene til et anklageskrift – indarbejdes eksplicit. Samtidig åbnes mulighed for at kræve sikkerhedsstillelse svarende til bødens beløb, så et skib kan sejle videre, mens en eventuel retssag pågår, uden at myndighederne mister håndhævelsesmuligheden.
FuelEU Maritime ‑området bliver dermed et tydeligt eksempel på, hvordan sanktionssystemet bevæger sig fra klassiske straffesager mod hurtige, administrative løsninger, når overtrædelsen er teknisk klar, og bødens størrelse følger en objektiv formel.
Fælles linjer Mere kontrol, flere nævn og forskydning fra domstole
På tværs af de nye lovforslag tegner der sig tydelige fælles linjer i strafferetten og den tilknyttede procesret:
| Område | Nyt organ / ny procedure | Centrale indgreb | Typiske sanktioner |
|---|---|---|---|
| Spil | Ingen nyt nævn, men ny omsætningsbaseret bødemodel | Strammet reklameforbud, opmærksomhedspligt | Høje bøder efter omsætning |
| FE | Efterretningsnævn og Nævn for Indsigtsrettigheder, styrket TET | Bulkindhentning med forudgående kontrol, krav til teleudbydere | Bøder til udbydere ved manglende bistand |
| Psykiatri | Styrket patientklagenævn med frister | Kamerakig, kropsscannere, visitation, private vagter | Ingen klassiske straffe, men udvidet tvang og klagebegrænsning |
| Grønland | Forenklet bødeproces, videoretsmøder | Personbaseret aflytning, hemmelig beslaglæggelse | Bøder og almindelige straffe, hurtigere afgørelser |
| Pirateri | Ophavsretslicensnævnet som primær instans | Teknologineutralt forbud mod udstyr/software | Bøder og fængsel op til 1 år og 6 måneder |
| FuelEU | Administrative bødeforlæg hos myndighed | Hurtig økonomisk sanktion for klimabrud | Administrative bøder med domsvirkning |
På den ene side styrkes effektiviteten: hurtigere bøder, bedre tekniske værktøjer og mulighed for at ramme både organiseret kriminalitet, kommercielle overtrædelser og sikkerhedstrusler mere præcist. På den anden side spredes den strafferetlige regulering ud i et landskab af nævn, tilsyn og administrative myndigheder, hvor klassisk domstolskontrol ofte først kommer i anden omgang – hvis de berørte parter aktivt insisterer på det.
Perspektiver for praktikere og myndigheder
For praktikere i strafferetten – advokater, anklagere, dommere og compliance ‑ansvarlige – betyder udviklingen, at risikobilledet ændrer sig:
- Spiludbydere må indrette sig på proaktiv overvågning af spillere og betydeligt forhøjede bøder ved regelbrud.
- Teleselskaber og andre udbydere af elektronisk kommunikation må forholde sig til nye pligter over for FE og potentielle bøder ved manglende teknisk bistand.
- Regioner og psykiatriske afdelinger skal definere lokale retningslinjer for, hvornår kamerakig, kropsscannere og private vagter er nødvendige og proportionale – velvidende at tvang i psykiatrien befinder sig i et menneskeretligt højrisikoområde.
- Grønlands politi og domstole får nye værktøjer, men også et ansvar for at sikre, at fjernkommunikation, personbaseret aflytning og forenklede bødesager ikke går på kompromis med retssikkerheden.
- Rettighedshavere og tech ‑branchen må navigere i et pirateriregime, hvor både slutbrugere og bagmænd er tydeligt omfattet, og hvor softwareløsninger, der tidligere befandt sig i en gråzone, nu rammes direkte.
- Rederier skal indarbejde FuelEU Maritime ‑sanktionerne som en løbende driftsrisiko og opbygge interne systemer til dokumentation, rapportering og – i sidste ende – håndtering af administrative bøder.
Fælles for pakkerne er, at de flytter tyngdepunktet i strafferetten mod mere teknisk, datadreven og administrativt forankret håndhævelse, hvor tempo og specialisering prioriteres højt. For aktørerne i systemet bliver udfordringen ikke alene at kende de nye regler, men at udvikle procedurer, dokumentation og etisk praksis, der kan bære de vidtgående indgreb, som lovgiver nu lægger rammerne for.
