Pressenævnets september-kendelser: Frisprog, tilhold og gruppers anseelse i strafferetligt perspektiv

Tre kendelser fra Pressenævnet afstikker grænsen mellem pressefrihed og hensynet til personers og gruppers anseelse: forelæggelse, tilholdsdækning og kritik for krænkende live-udtalelser.

Tre nye kendelser fra Pressenævnet afstikker det aktuelle snit mellem pressefrihed og hensynet til personers og gruppers anseelse – med direkte berøringsflader til strafferetten.

Overblik og metode

Denne analyse bygger på de fulde kendelsestekster og citerer centrale passager. De indlagte links fører til resuméer, så læseren kan få overblik, mens vurderingerne her er forankret i hele afgørelsesgrundlaget.

Kendelserne – citeret og sat i kontekst

"Broder Salsa": forelæggelse, titel og dækning i lyset af tilhold og byretsdom

Nævnet behandler en omfattende klage over en podcastserie, hvor den omtalte både havde personligt tilhold og et organisationstilhold – og var idømt 1 års ubetinget fængsel i byretten for gentagne tilholdsovertrædelser (samt et mindre voldsforhold). Nævnet lægger udtrykkeligt til grund: "[Klager] ved Retten i [Bynavn 4] den 11. oktober 2022 er blevet idømt et års ubetinget fængsel for at have overtrådt loven om tilhold i flere tilfælde samt et enkelt voldsforhold af mindre alvorlig karakter". På presseetikken fandt Nævnet, at kernen i kritikken var forelagt, og at opsummeringerne bragte den omtalte tilstrækkeligt til orde. Om de anmeldte udsagn hedder det bl.a., at "‘råber og skriger’ [...] fremstår som [kildens] vurdering [...] og [har] tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold", ikke mindst i lyset af de bestående tilhold. Samtidig præciserer Nævnet kompetencegrænsen: spørgsmål om ærekrænkelser henhører domstolene (medieansvarsloven § 43). Titlen "Broder Salsa" blev – trods mulig hentydning til en satirisk figur – ikke anset for presseetisk krænkende, bl.a. fordi den kun fungerede som benævnelse, og fordi der gælder vide rammer for frisprog, når omtalte selv deltager markant i debatten. Læs resumé af afgørelsen

Podimo: når live-frisprog rammer gruppers anseelse – kritik for krænkende udtalelser

En live-udsendelse med uformel tone gav Nævnet anledning til at afveje kildekritik over for gruppers anseelse. På kildekritikdelen blev der ikke udtalt kritik, fordi værten tog eksplicit forbehold for de usikre netkilder, og panelet problematiserede forudsætningerne for IQ-tests. Men Nævnet slog hårdt ned på substansen: "[Værtens] udtalelser om somalieres og orangutangers IQ [...] indebærer en krænkelse af somalieres personlige anseelse. Nævnet finder, at der ikke foreligger en klar almen interesse, der heroverfor kan gøre udtalelsen berettiget." Derfor kritik efter medieansvarsloven § 34 og pålæg om særskilt offentliggørelse af kendelsen i samme format og slot – med ordret tekst, der skulle oplæses. Sagen illustrerer, at i live-formater gælder § 20 om talerens ansvar, men redaktionen bevarer et selvstændigt ansvar for at bringe indhold i overensstemmelse med god presseskik, især når en gruppe som sådan rammes. Læs resumé af afgørelsen

Redox: anonyme kilder, optaget forelæggelse og billeder fra offentlige rum – ingen kritik

Klagen angik bl.a. brug af anonyme kilder, optagelse af et 35-minutters forelæggelsesinterview og offentliggørelse af fotos fra demonstrationer. Nævnet anfører, at anonyme kilder kræver "skærpet agtpågivenhed", men er ikke i sig selv i strid med god presseskik, og at den omtalte "har krav på at få forelagt kernen i kritikken" – et krav, der blev opfyldt gennem den længere samtale og gengivelse af svar. Principielt vigtigt udtaler Nævnet om optagelser: "en lydoptager [...] må anses for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages"; der var derfor ikke tale om en skjult optagelse. Billederne – taget i offentlige rum ved demonstrationer – blev heller ikke anset for en krænkelse af privatlivets fred. Omtalen af den portrætterede som "fra det højreradikale miljø" blev accepteret som mediets subjektive vurdering med dækning i de faktiske sammenhænge. Læs resumé af afgørelsen

Tendenser og praksis: snitfladen til strafferetten

• Tilhold og strafbare forhold som kontekst: Når en omtalts dokumenterede tilhold og dom indgår, accepterer Nævnet skarp kildevurdering og vurderingsprægede udsagn, hvis forelæggelsen er loyal og dækningen tilstrækkelig. Det skaber et vigtigt skæringspunkt til straffesager om tilhold, hvor medier risikerer at forvride forløb, hvis kernekritikken ikke forelægges præcist.
• Gruppekrænkelser uden “klar almen interesse”: Kendelsen om IQ-udtalelser viser, at selv tydeligt markeret frisprog i live-debat ikke fritager for ansvar, når hele grupper nedværdiges på et faktuelt usikkert grundlag. Her er pressetikken tæt på strafferettens værn om grupper (selv om domstolsprøvelsen af strafbare ytringer ligger uden for Nævnets kompetence).
• Forelæggelse over for stærkt medvirkende parter: Hvor den omtalte selv opsøger offentligheden og er en aktiv aktør i konflikten, udvider Nævnet spillerummet for titelvalg og skarpe karakteristikker – forudsat loyal forelæggelse og tydelig adskillelse mellem fakta og vurdering.

Praktiske konsekvenser for straffesagsnære historier

• Medier: Formalisér forelæggelsesspor (skrift + optaget samtale), referér genmælet loyalt i samme format og hold vurderinger tydeligt markeret. I live-formater, planlæg “bremseklodser” og efterkritik, når udsagn rammer grupper.
• Forsvarere og bistandsadvokater: Overvej pressestrategi tidligt i sager med tilhold, organisationstilhold og krænkelseskomplekser. Dokumentér, hvad der faktisk er forelagt, og hvornår. Det påvirker Nævnets bevisvurdering af pressens agtpågivenhed.
• Omtalte personer: Brug din taletid strategisk. Nævnet tillægger vægt, at du "kom tilstrækkeligt til orde" – men kun, hvis du faktisk svarer på kernen. Dokumentér uenigheder faktuelt frem for at true med injuriesager, som Nævnet ikke kan afgøre.

Redaktionelle værn i sager med høj konflikt

I komplekse konflikter (tilhold, demonstrationer, anonyme kilder) belønner Nævnet veldokumenteret forelæggelse, proportionalt frisprog og klar adskillelse af fakta og vurdering. Live-formater kræver særlig beredskab, når udsagn om grupper nærmer sig grænsen for krænkelse af anseelse; her er instruks til værter, on-air præciseringer og efterfølgende oplysning til brugerne effektive værn – men ikke altid tilstrækkelige, hvis kerneudtalelsen i sig selv er krænkende.