Vigtige Ændringer i Transportret Nye Regler for Vej Luft og Søfart

Transportretten ser nye regler for alkolåse, køretøjsdimensioner, og afmærkning af luftfartshindringer. Artiklen dækker desuden grøn omstilling og krav til psykisk arbejdsmiljø til søs.

Grønnere brændstoffer, længere lastbiler og mørkere nætter omkring vindmølleparker – men også skærpede krav til sikkerhed og arbejdsmiljø. Transportretten er midt i en større omstilling på vej, i luften og til søs.

Vigtige Ændringer i Transportret Nye Regler for Vej Luft og Søfart

De seneste måneder har bragt en tæt række af nye bekendtgørelser og udkast, som tilsammen tegner tre tydelige spor: mere trafiksikkerhed, mere effektiv og klimavenlig transport og bedre beskyttelse af mennesker i og omkring transportsektoren.

Nedenfor samles hovedlinjerne på tværs af vej-, luft- og søtransport – med fokus på, hvad reglerne faktisk betyder i praksis.

Vejtransporten Sikkerhed, Større Vogntog og Grønnere Infrastruktur

Skærpede alkolåsregler målrettet nye bilister

Et nyt udkast til alkolåsbekendtgørelse finjusterer de tekniske krav til alkolåse, så de afspejler den politisk vedtagne 0,2-promillegrænse for førstegangserhververe af kørekort kategori B i de første tre år.(sikkertrafik.dk)

Kernen i udkastet er:

• To grænseværdier i alkolåsen:
  • 0,10 mg/l i udåndingsluft (svarende til ca. 0,2 promille) for førstegangserhververe.
  • 0,25 mg/l (ca. 0,5 promille) for øvrige bilister i alkolåsordningen.
• Teknisk standard: Alkolåse skal opfylde DS/EN 50436-1 og have logfunktion, hændelsesregistrering og indbygget kontrol imod manipulation.
• Drift og service:
  • Obligatorisk service mindst hver 6. måned med kalibrering og dataudlæsning.
  • Krav om tilfældige “rullende” udåndingsprøver under kørsel.
• Leverandørkrav:
  • Godkendelse hos Færdselsstyrelsen, dokumenteret kvalitetssystem og landsdækkende servicenet.
  • Leverandøren skal kunne konfigurere udstyret korrekt til førerens kategori (ny/ikke-ny bilist).

I praksis betyder det, at unge og andre nye bilister, der deltager i alkolåsordningen, vil møde et teknisk system indstillet til den skærpede 0,2‑grænse, mens erfarne bilister fortsat er underlagt 0,5‑grænsen i ordningen. Ordningen kan både være et alternativ til frakendelse efter spritkørsel og et frivilligt sikkerhedsværktøj for fx vognmænd.

For køreskoler og alkolåsleverandører er det helt afgørende at være opmærksomme på, at den samme hardware fremover skal kunne håndtere to forskellige juridiske promillegrænser alt efter førerens historik.

Læs mere her: Færdselsstyrelsen – Bekendtgørelse om alkolåse, der anvendes i forbindelse med kørekort med vilkår om alkolås

Justerede gebyrer på Færdselsstyrelsens område

Et udkast til ny gebyrbekendtgørelse justerer gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område for at sikre, at de afspejler styrelsens faktiske omkostninger.(fstyr.dk)

Udvalgte ændringer:

• Kørekort og prøver
  • Almindelig køreprøve stiger til 1.400 kr.
  • Teoriprøve og visse knallertgebyrer justeres moderat op.
  • Kontrollerende køreprøve bliver markant billigere, så det bedre afspejler tidsforbruget.
• Erhvervstransport
  • Gebyr for vognmandstilladelse til godskørsel i varebiler sænkes.
  • Gebyr for chaufføruddannelsesbeviser reduceres.
  • Gebyr for deltagelse i alkolåsordningen sættes markant ned for at gøre ordningen mere anvendelig.
• Strukturelle ændringer
  • Visse gebyrer på kørekortområdet flyttes fra kommunerne til Færdselsstyrelsen i forbindelse med den fortsatte digitalisering af ansøgningsprocesser.

For borgere vil de mest mærkbare konsekvenser være dyrere køreprøver, mens transportvirksomheder kan se frem til lavere gebyrer på flere erhvervsrettede tilladelser.

Læs mere her: Færdselsstyrelsen – Bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område

Nye detailkrav til køretøjers indretning, udstyr og anvendelse

Den nye bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse samler en række tekniske krav i én hovedbekendtgørelse.

Bekendtgørelsen:

• Gælder både for:
  • nationalt godkendte køretøjer og udstyr,
  • EU-/EF-typegodkendte køretøjer og komponenter.
• Binder danske krav tæt op på EU’s rammeforordninger om typegodkendelse (2018/858, 167/2013, 168/2013 m.fl.) ved at definere “e‑godkendelse” (EU/EF) og “E‑godkendelse” (FN-regulativer).
• Slår fast, at ændrede køretøjer (fx tunede eller ombyggede biler) – også selv om de er EU-typegodkendte – skal opfylde kravene i bilag 1, når der foretages visse ændringer.

For værksteder og ombyggere betyder det, at dokumentation og sporbarhed bliver endnu vigtigere: ændrer man fx undervogn, lys, anhængertræk eller andre sikkerhedsrelaterede systemer, skal man kunne dokumentere, at ændringen holder sig inden for de tekniske rammer i bilagene.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse

Længere og tungere køretøjer Dimensionsbekendtgørelsen

Dimensionsbekendtgørelsen er opdateret og får stor praktisk betydning for alt fra landbrugsmaskiner til modulvogntog.

Bekendtgørelsen fastsætter fortsat de grundlæggende rammer:

• Standardbredde: 2,55 m for de fleste køretøjer (med særregler for bl.a. temperaturkontrollerede opbygninger og sneplove).
• Særlige bredder:
  • Landbrugs- og entreprenørmaskiner kan i konkrete situationer være op til 3,30 m brede.
  • Sneplove kan nu være op til 4,90 m brede på motorveje.
  • Politi, redningsberedskab og forsvar får mulighed for at transportere bredere redningsbåde (op til 3,30 m).
• Højde og vægt:
  • Den maksimalt tilladte højde for busser, lastbiler, traktorer og tilkoblede påhængskøretøjer hæves til 4,20 m.
  • For visse vogntog med syv eller flere aksler hæves den maksimale totalvægt til 58 tons.(fstyr.dk)

Samtidig indarbejdes centrale begreber i den grønne omstilling:

• “Køretøj, der bruger alternative brændstoffer” og
• “nulemissionskøretøj”

defineres direkte med henvisning til EU’s CO₂-standarder for tunge køretøjer. Dermed bliver det tydeligere, hvordan fx batteri- og brintlastbiler kan udnytte visse vægtfordele uden at afvige fra fælles EU-regler.

Samlet set giver ændringerne vognmænd mulighed for at optimere last og reducere turantal, men skærper samtidig kravene til planlægning, rutevalg og dialog med vejmyndighederne.

Læs mere her: Lovguiden – Dimensionsbekendtgørelsen

Modulvogntog og dobbelttrailere mere gods på færre lastbiler

To nye bekendtgørelser regulerer køretøjerne i forsøg med modulvogntog og dobbelttrailer-vogntog (EMS2 A‑Double).

Modulvogntog som effektiviseringsredskab

Bekendtgørelsen om køretøjer i forsøg med modulvogntog (MVT) gælder for vogntog, hvor den samlede længde overstiger 18,75 m, men hvor de enkelte enheder stadig holder sig inden for de almindelige længdekrav.

Den:

• Udvider forsøgsordningen til også at omfatte udenlandske køretøjer på lige fod med danske.
• Forudsætter, at vejnettet, hvor modulvogntog må køre, fastlægges særskilt af Vejdirektoratet.
• Bygger på, at sammenkoblingerne følger detaljerede tekniske regler; ved danske trækkende køretøjer skal køretøjer i vogntoget være registreret til synsfri sammenkobling, og vægt-/trækværdier skal matche registreringsattesterne.(hoeringsportalen.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog

Dobbelttrailere A-Double på dansk vejnet

Den nye bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med dobbelttrailer‑vogntog introducerer EMS2‑vogntogstypen A‑Double i dansk ret. Vogntoget består af:

• Lastbil
• Første sættevogn
• Dolly (påhængsvogn med stiv trækstang)
• Anden sættevogn

Bekendtgørelsen:

• Afgrænser forsøget til A‑Double‑konfigurationer, hvor hvert enkelt køretøjsoverholder gældende længdekrav.
• Kræver, at alle køretøjer i vogntoget som udgangspunkt er registreret til synsfri sammenkobling.
• Lægger op til, at Vejdirektoratet udsteder særskilt bekendtgørelse om det vejnet, hvor dobbelttrailere må køre.

Branchen har længe presset på for at få svenske EMS2‑standarder ind i Danmark, blandt andet for at kunne køre længere, klimavenlige vogntog på tværs af grænsen.(itd.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med dobbelttrailer-vogntog

Data om infrastruktur for alternative drivmidler

Den nye databekendtgørelse om offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler er det digitale bindeled mellem ladestandere/tankningsanlæg og brugernes apps, navigationssystemer og flådestyringsløsninger.

Bekendtgørelsen:

• Omfatter:
  • Operatører og ejere af offentligt tilgængelige ladepunkter og tankstandere til alternative drivmidler.
  • Udbydere af mobilitetstjenester (fx roamingplatforme og ladeapps).
• Kræver, at operatører og mobilitetstjenesteudbydere:
  • Ansøger Færdselsstyrelsen om en unik identifikationskode via digital selvbetjening.
  • Løbende ajourfører deres stamdata senest én hverdag efter ændringer (fx åbne-/lukketider, prismodel, tilgængelighed).
• Supplerer direkte AFI-forordningen (EU) 2023/1804 og Kommissionens gennemførelsesforordning 2025/655 om dataspecifikationer.(fstyr.dk)

For brugerne – fra elbilister til operatører af brint- eller e‑fuel-tankning – betyder det, at data om lokation, standarder, kapacitet og priser i stigende grad bliver ensartede og maskinlæsbare på tværs af EU.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om databestemmelser om offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler

Luftfart Obstacle Marking, Energiparker og Flyvepladssikkerhed

Nye regler for afmærkning af luftfartshindringer og vindmøller

BL 3‑10, 3. udgave omskriver og udvider de danske regler for afmærkning af luftfartshindringer – fra vindmøller og energiparker til luftledninger, master, drager, balloner og høje bygninger.

De centrale elementer:

• Anvendelsesområde:
  • Gælder alle luftfartshindringer i hele Kongeriget (Danmark, Færøerne og Grønland) – inkl. kunstige øer og anlæg i de eksklusive økonomiske zoner.
• Godkendelse og ansvar:
  • Hindringsejeren skal søge Trafikstyrelsen om godkendelse, når hindringen:
    • placeres inden for en hindringsplan og er 25 m+,
    • gennembryder en hindringsbegrænsende flade,
    • er 100 m+ over terræn eller
    • vurderes at udgøre en fare for luftfartssikkerheden.
  • Ejeren har ansvaret for korrekt afmærkning, vedligehold og korrekte koordinater (BL 3‑38).(trafikstyrelsen.dk)
• Generelle krav til lysafmærkning:
  • Hindringer ≥100 m skal som udgangspunkt lysafmærkes.
  • Hindringer, der gennembryder en hindringsbegrænsende flade, skal lysafmærkes med middel- eller højintensivt lys om natten.
  • Lysene skal være synlige 360° og kan – ved brug af sigtbarhedsmålere – dæmpes om natten, når sigtbarheden er god, for at mindske lysgener.
• Vindmøller:
  • Detaljerede regler opdelt i tre højdekategorier (100–150 m, 150–315 m og 315 m+).
  • Krav til antal, type og placering af lys på nacelle og mølletårn – og til, at vinger over 315 m højde forsynes med røde/hvide farvebånd.
  • Særlige regler for vindmølleparker, herunder maksimal afstand (typisk 900 m) mellem møller, der bærer middelintensivt lys i parkens perimeter.

Trafikstyrelsen lægger vægt på, at reglerne både følger ICAO Annex 14 og tager højde for de meget høje vindmøller og energiparker, som nu planlægges på land og i havet. En vigtig nyskabelse er muligheden for radarstyret behovsstyring, hvor blinkende hindringslys kan slukkes om natten og kun tændes, når fly nærmer sig – dog under strenge sikkerhedskrav.(trafikstyrelsen.dk)

Læs mere her: Lovguiden – BL 3-10, 3. udgave

Flyvepladser Hindringer tæt på bane og rulleveje

Med BL 3‑1 A, 1. udgave ændres de grundlæggende bestemmelser om offentlige VMC‑flyvepladser. Udover opdatering af lovhenvisninger får koncessionshaveren (lufthavnsoperatøren) et skærpet, udtrykkeligt ansvar for:

• At overvåge luftfartshindringer inden for hindringsplanens område.
• At indrapportere farlige hindringer til Trafikstyrelsen, hvis dialog med hindringsejer ikke løser problemet.
• Om nødvendigt at sætte dele af flyvepladsen ud af drift, hvis hindringen udgør en konkret fare.

Samtidig indføres et nyt, omfattende afsnit 15.5 om “Afmærkning af hindringer på flyvepladsens område”, der:

• Kræver afmærkning (farve og/eller lys) af:
  • faste hindringer på baner, rulleveje og baneskuldre,
  • hindringer i sikkerhedszoner og RESA,
  • faste og mobile hindringer tæt på rullevejs- og standpladsrullevejscenterlinjer.
• Fastlægger afstande i Tabel 15‑3, som viser, hvor tæt på centerlinien hindringer må stå afhængig af lufthavnens kodebogstav (A‑F).
• Indfører præcise krav til:
  • farvebånd og rudemønstre (rød/hvid eller orange/hvid) med båndbredder efter Tabel 15‑4,
  • brug af markører og flag,
  • placering og antal hindringslys, herunder mellemlys ved høje objekter.

For køretøjer og andet mobilt materiel på manøvreområdet betyder reglerne bl.a.:

• Gul farve til bevægelige hindringer.
• Krav om lavintensive, gule blinkende hindringslys på follow‑me‑køretøjer og øvrige servicekøretøjer (typer C og D).
• Henvisning til BL 3‑9 for brand- og redningskøretøjer.

For flyvepladserne er konsekvensen, at både faste installationer og dagligt materielflow skal kortlægges og indrettes efter nye, detaljerede afstands- og afmærkningskrav, hvis ICAO‑standarderne skal efterleves fuldt ud.(trafikstyrelsen.dk)

Læs mere her: Lovguiden – BL 3-1 A, 1. udgave

Grøn Omstilling Energiparker, PtX og CO₂-kvoter

Energipark ved Holsted Samspil mellem vind, sol, PtX og luftfart

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om en statligt udpeget energipark ved Holsted (ca. 779 ha) i høring. Energiparken opdeles i tre delområder med:

• Solcelleanlæg,
• kombinerede solceller og vindmøller,
• samt et særligt delområde til PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse.

Bekendtgørelsen og miljørapporten indeholder bl.a.:

• Differentierede afstandskrav fra solcellefelter til nabobeboelser (150–750 m) afhængig af, om beboelsen omkranses på én, to eller tre+ sider.
• Mulighed for kortere afstande efter konkret vurdering og samtykke fra ejer/lejer.
• Vurdering af væsentlige landskabs- og visuelle påvirkninger fra høje vindmøller og PtX‑skorstene.
• Særlig beskyttelse af Sekær Kildefelt som drikkevandsområde, bl.a. ved at udelukke bebyggelse i BNBO-zoner.(plst.dk)

Transportretligt vil høje vindmøller og PtX‑anlæg i praksis skulle koordineres tæt med BL 3‑10, både mht. højder, hindringsflader og lysafmærkning, ligesom potentielle helikopteroperationer (fx redningsberedskab) skal indgå i risikovurderingen.

Læs mere her: Plan- og Landdistriktsstyrelsen – Høring om energipark ved Holsted

Energipark ved Revsing Stor skala og stærke landskabspåvirkninger

Et parallelt udkast vedrører en energipark ved Revsing (ca. 958 ha), ligeledes i Vejen Kommune. Her opdeles parken i fire delområder:

• Delområde 1: solceller,
• Delområde 2: solceller og vindmøller,
• Delområde 3: vindmøller,
• Delområde 4: PtX og erhvervsmæssig bebyggelse, der undtages fra planlovens krav om byzonetilknytning.

Miljørapporten peger på:

• Markant ændring af landskabskarakteren og potentielt væsentlig påvirkning af kirkernes rolle i landskabet (bl.a. Gesten Kirke).
• Konflikter med beskyttede diger, skovbyggelinjer og § 3‑natur, som kræver efterfølgende dispensationer.
• Støj- og trafikpåvirkninger fra vindmøller og PtX‑anlæg, som skal håndteres gennem VVM‑processer og lokalplanlægning.(plst.dk)

Revsing-projektet illustrerer, hvordan vindmølleparker og PtX‑industri nu tænkes samlet i store energiparker, hvilket skærper behovet for tidlig indarbejdelse af luftfarts- og navigationshensyn (BL 3‑10, radiogrænseflader, redningsberedskab m.v.) i planlægningen.

Læs mere her: Plan- og Landdistriktsstyrelsen – Høring om energipark ved Revsing

CO₂-kvoter for luftfart, søfart og brændstoffer

Den nye kvotebekendtgørelse gennemfører og konsoliderer EU’s kvotedirektiv (2003/87/EF) i dansk ret, med fokus på den udvidede ordning:

• Omfang:
  • Luftfart og søtransport (EU ETS),
  • stationære anlæg,
  • bygnings- og vejtransportsektoren via EU ETS2 for brændstofoperatører.(ens.dk)
• Introduktion af centrale aktørbegreber:
  • Driftsleder for stationære anlæg,
  • luftfartsoperatør, søfartsoperatør,
  • brændstofoperatør for fossile brændstoffer til vejtransport og bygninger.
• Krav om udledningstilladelse til driftsledere og brændstofoperatører, med detaljerede frister for ansøgning.
• Henvisning til EU‑forordninger om:
  • overvågning og rapportering (MR-forordningen),
  • verifikation (AV-forordningen),
  • gratistildeling og aktivitetsjusteringer (FAR- og ALC‑forordninger),
  • samt MRV‑reglerne for søfart.

For transportsektoren betyder det bl.a., at:

• Kommercielle luftfartsoperatører fortsat skal overvåge, rapportere og returnere kvoter for deres CO₂‑udledning.
• Rederier og andre søfartsoperatører gradvist indfases fuldt i kvoteordningen.
• Brændstofoperatører i vejtransporten (fx olieselskaber) pålægges nye overvågnings- og rapporteringskrav, som på sigt kan påvirke prissætning og incitamenter til lavemissionsbrændstoffer.

Læs mere her: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet – Kvotebekendtgørelsen

Søfart Psykisk Arbejdsmiljø og Skærpede Krav til Fritidssejlere

Psykisk arbejdsmiljø til søs nyt bindende regelsæt

En ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø til søs i handelsskibe udfylder et hul i søsikkerhedsreguleringen ved eksplicit at regulere de psykiske arbejdsmiljøforhold om bord (med undtagelse af fiskeskibe og fritidsfartøjer).

Nogle hovedpunkter:

• Definition af psykisk arbejdsmiljø:
  • Forhold i arbejdet og dets organisering, herunder samspillet mellem arbejdstagerne, som påvirker de søfarendes psykiske helbred, trivsel og tryghed.
  • Omfatter også forebyggelse og håndtering af vold og chikane, herunder kønsbaseret vold, i tråd med ILO‑konvention nr. 190.(soefartsstyrelsen.dk)
• Rederiets forpligtelser:
  • Rederen har ansvaret, uanset hvem der formelt har ansættelsesforholdet.
  • Skal udarbejde og implementere skriftlige retningslinjer, der dækker hele ansættelsesforholdet – også transport og ophold i forbindelse med af- og påmønstring.
  • Retningslinjerne skal som minimum dække fem tematiske områder:
    1. Tryghed og sikkerhed i arbejdsmiljøet, inkl. forebyggelse af vold, seksuel chikane og mobning.
    2. Arbejdsbelastning og opgaveklarhed.
    3. Følelsesmæssige og sociale krav, herunder kulturelle forskelle og kontakt med passagerer, lodser mv.
    4. Kultur og adfærd om bord.
    5. Organisatoriske forhold, bl.a. besætningsskifte og adgang til whistleblowerordning.
• Rederi og skibsfører skal sikre, at alle ansatte informeres om retningslinjerne ved ansættelse og løbende, og at der er adgang til støtte og ressourcer.

Med bekendtgørelsen løftes psykisk arbejdsmiljø til søs op på samme reguleringsniveau som det fysiske arbejdsmiljø – med klare, håndhævelige krav til rederierne.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø til søs i handelsskibe

Skærpede krav til prøver og beviser for fritidssejlere

Bekendtgørelsen om krav til prøver og erhvervelse af beviser for fritidssejlere moderniserer og præciserer kravene til en lang række fritidssejlerbeviser – fra duelighedsbevis til yachtskipper og radiocertifikater.(soefartsstyrelsen.dk)

For duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere kræves bl.a.:

• Bestået teoretisk og praktisk duelighedsprøve.
• Myndighedsalder og ingen værgemål efter værgemålsloven.
• Bestået syns- og høreprøve fastsat af Søfartsstyrelsen inden for de seneste tre år.

Prøven skal dokumentere, at prøveaflæggeren kan fungere sikkerhedsmæssigt forsvarligt som styrmand på større fritidsfartøjer, og dækker:

• Søvejsregler, terrestrisk navigation og positionsbestemmelse.
• Sikkerhed til søs, brandbekæmpelse i mindre fartøjer og miljøbeskyttelse.
• Praktiske færdigheder i manøvrering, sejladsplanlægning og håndtering af nødsituationer.

For yachtskipper af 3. og 1. grad skærpes kravene yderligere:

• For 3. grad: fokus på sejlads i nordeuropæiske farvande, vagthold, avanceret navigation, meteorologi og søret.
• For 1. grad: krav om længere fartstid som styrmand eller skipper, samt prøver i oceansejlads, international kommunikation, sundhedslære og brug af nautisk og elektronisk udstyr.

Bekendtgørelsen er også koblet til radiofrekvensloven, idet visse fritidssejlerbeviser forudsætter gyldige radiocertifikater (fx SRC/LRC) for betjening af maritime VHF-/GMDSS‑anlæg.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om krav til prøver og erhvervelse af beviser for fritidssejlere samt til udbydere af prøver m.v.

Radiogrænseflader Fælles Spilleregler for Radio i Transportsektoren

Den nye radiogrænsefladebekendtgørelse fra Digitaliseringsministeriet fastlægger i 42 bilag de tekniske rammer for en lang række radioanvendelser, som direkte berører transportsektoren.

Bekendtgørelsen omfatter bl.a. radiogrænseflader for:(ft.dk)

• Vejtransport og køretøjer
  • Kortdistance-radar (SRR) i 77–81 GHz og 21–26 GHz til bl.a. adaptiv fartpilot, nødbremse og blindvinkelassistance.
  • Intelligente transportsystemer (ITS) i 5,9 GHz- og 63–66 GHz-båndene til køretøjs-til-køretøjs- og køretøjs-til-infrastruktur-kommunikation (V2X).
• Søfart
  • Maritime MF/HF- og VHF‑radioanlæg, inkl. DSC.
  • EPIRB‑nødradiofyr til lokalisering af skibe i havsnød.
  • Autonomt maritimt radioudstyr (AMRD) til fx digitale navigationshjælpemidler.
• Luftfart
  • Aeronautiske COSPAS‑SARSAT ELT‑nødsendere.
  • Jordstationer ombord på luftfartøjer (AES) til bredbåndskommunikation.

Bekendtgørelsen:

• Angiver for hver radiogrænseflade bl.a. frekvensbånd, maksimal sendeeffekt, kanalplan og eventuelle brugsbegrænsninger.
• Introducerer en ensartet definition af “arbejdscyklus” (duty cycle) for udstyr, der kun sender periodisk, hvilket især er relevant for IoT- og ITS‑løsninger.

Konsekvensen er, at producenter og operatører af transportudstyr får et klart teknisk grundlag for at designe og anvende radio-baserede systemer uden ulovlig interferens – fra bilers parkeringsradar til autonome maritime enheder.

Læs mere her: Digitaliseringsministeriet – Radiogrænsefladebekendtgørelsen

Strategiske Skridt for Transportaktører

De nye regler peger i samme retning: mere data, mere ansvar og mere integration på tværs af transportformer. For transportvirksomheder, havne, lufthavne, kommuner og infrastrukturudviklere er næste skridt at omsætte lovstoffet til konkrete tiltag:

• Kortlæg flåden og infrastrukturen op mod de nye højde-, vægt- og længdegrænser, så modulvogntog, nulemissionskøretøjer og dobbelttrailere kan udnyttes lovligt og effektivt.
• Indbyg datakravene fra AFI‑reglerne og radiogrænsefladerne tidligt i udvikling af ladeinfrastruktur, ITS‑løsninger og køretøjsteknologi.
• Integrer luftfarts- og søfartshensyn i energipark- og PtX‑projekter fra første skitse, så BL 3‑10, radioregler og kvotebekendtgørelsen tænkes sammen med planlov, naturbeskyttelse og arbejdsmiljø.
• Opdater interne politikker og uddannelse, så både chauffører, søfarende og piloter kender de nye regler om alkolåse, promillegrænser, psykisk arbejdsmiljø og tekniske certifikater.

Det er netop i disse praktiske tilpasninger – i manualer, uddannelsesprogrammer, kontrakter og tekniske specifikationer – at transportrettens nye regler får deres reelle betydning for sikkerhed, klima og arbejdsliv.