Nyt lovforslag flytter beslutningskraft fra politiet til vejmyndigheder, mens massive investeringer i jernbaner og droner skal fremtidssikre den danske infrastruktur.
Kommunerne står til at få markant mere råderum over lokale hastighedsgrænser og færdselsindskrænkninger, mens Transportministeriet samtidig ruller nye digitale greb ud for droner og investerer tungt i jernbanens kapacitet.
Ugen har budt på et tydeligt spor i transportretten, hvor kompetence flyttes tættere på drift og infrastruktur: fra politiet til vejmyndighederne i byernes trafikregulering, fra papir og ad hoc-telefonkæder til digital registrering af droneflyvninger, og fra flaskehalse til kapacitetsløft på en af landets mest følsomme jernbaneknudepunkter.
Overblik over nye tiltag
Samtidig strammes EU’s typegodkendelsesrammer for tunge køretøjer med nye krav til brændstof- og energiovervågning.
| Område | Nyhed | Hvem rammes mest direkte | Dato |
|---|---|---|---|
| Vejret | Flytning af kompetence i sager om færdselsindskrænkninger og lokale hastigheder | Kommuner, Vejdirektoratet, politi, borgere og erhvervsliv i byer | 19. februar 2026 |
| Luftret | Digital anmeldelse af droneflyvninger | Droneoperatører, arrangører, beredskab og myndigheder | 20. februar 2026 |
| Jernbane | Kapacitetsudvidelse ved Ringsted | Passagerer, operatører, Banedanmark, pendlere på tværs af landsdele | 20. februar 2026 |
| EU-transport | Brændstof- og energiovervågning ved typegodkendelse | Producenter, typegodkendelsesmyndigheder, flåder | 19. februar 2026 |
| Aktiv mobilitet | Støtte til beslutningsgrundlag til cykelprojekter | Små kommuner med begrænset projektkapacitet | 20. februar 2026 |
Kommunerne får mere styring over færdslen
Lovforslag L 110 (fremsat 18. februar 2026) lægger op til et omfattende opgavebortfald for politiet på vejområdet ved at flytte en stor del af beslutningskompetencen til vejmyndighederne, især i sager om færdselsindskrænkninger og lavere lokale hastighedsgrænser, hvor der indføres objektive tærskler baseret på årsdøgnstrafik. Samtidig harmoniseres tilgangen på private fællesveje, så kommunalbestyrelsen i flere tilfælde kan godkende færdselsregulerende indretning uden politiets samtykke, og der ryddes op i bestemmelser, som foreslås ophævet som overflødige i praksis.
Krav til forvaltningsretlig dokumentation
Set fra et forvaltningsretligt perspektiv bliver nøglen i hverdagen ikke kun “hvem træffer afgørelsen”, men også hvordan ÅDT fastlægges og dokumenteres, og hvordan kommuner sikrer ensartethed, proportionalitet og begrundelse i afgørelser, der kan have stor lokal betydning for både fremkommelighed, trafiksikkerhed og nærmiljø.
Nye tærskler for trafikal regulering
| Tiltag | Trafikmængde som pejlemærke | Politiets rolle efter L 110 |
|---|---|---|
| Færdselsindskrænkning som fx ensretning, gågade, indkørselsforbud og afspærring | Under 1.000 i årsdøgnstrafik | Samtykke bortfalder |
| Færdselsindskrænkning | Over 1.000 i årsdøgnstrafik | Samtykke fastholdes |
| Færdselsindskrænkning | Mere end fire sammenhængende vejstrækninger, også hvis hver er under 1.000 | Samtykke fastholdes |
| Lavere lokale hastigheder i tættere bebygget område | Under 6.000 i årsdøgnstrafik | Samtykke bortfalder |
| Lavere lokale hastigheder i tættere bebygget område | Over 6.000 i årsdøgnstrafik | Samtykke fastholdes |
| Vejstrækning på nummereret rutenet | Uanset trafikmængde | Samtykke fastholdes |
Droner får et nyt digitalt kontrolspor
Transportministeriet har annonceret et nyt digitalt anmeldelsessystem for droneflyvninger, som skal give myndighederne et realtidsoverblik over droneaktivitet og gøre det lettere at skelne mellem lovlige operationer og potentielt farlige eller ulovlige flyvninger. I praksis er signalet til markedet, at droneoperatører må forvente mere standardiserede krav til indsendelse af flyveplaner og kontaktoplysninger.
Betydning for professionelle aktører
De nye krav vil påvirke både professionelle operatører inden for inspektion, foto, bygge- og forsyningsopgaver, samt arrangører og aktører med tidskritiske opgaver, hvor koordinering med beredskab og andre brugere af luftrummet er afgørende.
Juridisk tyngde i systemdesign
Initiativet indgår i en bredere beredskabspakke, og det er værd at bemærke, at den juridiske tyngde her ofte ligger i det efterfølgende regel- og systemdesign: adgangsrettigheder, sporbarhed, kontrolmuligheder og operatørernes compliance-flow bliver i praksis lige så vigtigt som selve bekendtgørelsesniveauet. For baggrund kan man sammenholde udmeldingen med Transportministeriets omtale på trm.dk.
Ringsted får en dyr, men afgørende opgradering
Den politiske beslutning om fremtidssikring af jernbanen ved Ringsted sætter et markant infrastrukturelt aftryk med en samlet ramme på 2,7 mia. kr. til både kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering, herunder en løsning med udfletning øst for Ringsted, der skal reducere ventetider og “kaskadeforsinkelser” i resten af landet.
Fra problem til gennemførelse
For transportretten og den praktiske reguleringsvirkelighed betyder det, at fokus flytter sig fra om flaskehalsen er et problem til hvordan projektet gennemføres: detailprojektering, miljøkonsekvensvurdering og den efterfølgende anlægslovgivning bliver de juridiske milepæle, der typisk bestemmer tempo, vilkår og klagehåndtering.
Driftsmæssige perspektiver og teknik
I et bredere driftsmæssigt perspektiv spiller hastighedsopgraderinger også sammen med de tekniske krav til spor, strøm og signal, som Banedanmark tidligere har beskrevet i relation til 200 km/t på udvalgte strækninger, jf. Banedanmarks omtale.
EU kræver mere overvågning af brændstofforbrug i tunge køretøjer
EU-reglerne strammes med nye krav til overvågning af brændstof- og energiforbrug i forbindelse med typegodkendelse af tunge køretøjer, hvor tekniske specifikationer og kontrolprocedurer knyttes tættere til brugen af on-board overvågningsløsninger.
Betydning for producenter og transportvirksomheder
For producenter og typegodkendelsesmiljøet peger ændringen mod mere standardiserede datastrømme og større fokus på, at overvågningsudstyr og datakvalitet matcher de regulatoriske forventninger, mens transportvirksomheder og flådeejere indirekte kan få et stærkere grundlag for at sammenligne faktisk forbrug, driftsmønstre og grønne tiltag.
Klimapolitiske mål og realitet
I EU’s klimapolitiske spor handler det samtidig om at øge pålideligheden mellem laboratorieværdier og virkelighed, hvilket også ses i Kommissionens arbejde med kontrol af tunge køretøjers præstationer i drift, jf. Europa-Kommissionens omtale af “in-service verification” på climate.ec.europa.eu.
De mindste kommuner får hjælp til cykelprojekter
Med en ny bekendtgørelse om støtte i 2026 til beslutningsgrundlag oprettes en målrettet ordning på 2 mio. kr., der skal hjælpe kommuner med under 25.000 indbyggere med at komme kvalificeret ind i ansøgningsprocessen til cykelpuljen under infrastrukturplanen, blandt andet ved at give adgang til rådgivning udpeget af Vejdirektoratet og med et loft pr. kommune.
Udligning af kommunale ressourcer
Den praktiske pointe er, at staten her forsøger at afhjælpe en klassisk skævhed i tilskuds- og puljeøkonomier: små kommuner har ofte færre ressourcer til forprojektering og dokumentation, og dermed sværere ved at konkurrere på kvaliteten af beslutningsgrundlaget.
Historisk udmøntning fra cykelpuljen
Ordningen bør ses i forlængelse af, at cykelpuljen tidligere har udmøntet betydelige beløb til kommunale cykelstiprojekter, som Transportministeriet eksempelvis har omtalt i forbindelse med støtte til cykelstier i 2024 på trm.dk.
Hvad betyder det i praksis for aktørerne
Kommuner og vejmyndigheder får med L 110 et incitament til at opbygge en mere “intern” beslutningskapacitet, hvor især to forhold kan blive afgørende i sagsbehandlingen:
- Datagrundlaget
- Faste metoder for måling eller opgørelse af årsdøgnstrafik
- Sporbar dokumentation i afgørelsessager, så beslutninger kan forklares og forsvares administrativt
- Sagsdesign og nabohensyn
- Standardiserede høringsgreb lokalt, også når politiets samtykke ikke er en formel forudsætning
- Klar grænsedragning ved sammenhængende vejstrækninger, hvor indgreb kan “flytte” trafik til naboveje
Krav til droneoperatører
Droneoperatører og virksomheder bør allerede nu planlægge for en hverdag, hvor anmeldelse og identifikation bliver en fast del af operationen, og hvor compliance ikke kun handler om flyvningen, men om forberedelse og sporbarhed:
- interne procedurer for flyveplaner, kontaktoplysninger og ansvarskæde
- beredskab for kontrolhenvendelser og hurtig afklaring ved hændelser nær kritisk infrastruktur
Konsekvenser for transportvirksomheder
Transportvirksomheder med tunge køretøjer møder EU-kravene mest indirekte, men i praksis vil det ofte være i kontrakterne med leverandører og i dialogen med fabrikanter, at effekten mærkes først: hvad skal et nyt køretøj kunne registrere, hvordan udlæses data, og hvilke driftsdata bliver relevante i grøn omstilling og omkostningsstyring.
De næste skridt i organisationen
Næste konkrete skridt for mange aktører bliver derfor ikke en stor strategiproces, men en række håndgribelige “mandagsopgaver” i organisationen: kommuner kan begynde at kortlægge de vejstrækninger, hvor ÅDT-tærsklerne forventes at få betydning for lokale hastighedsprojekter, droneoperatører kan forberede standardflyveplan-skabeloner og kontaktflows, og flådeansvarlige kan stille kravspørgsmål til producenter om data- og overvågningsfunktioner, før næste indkøbsrunde låses.
