EU-Domstolen underkender automatisk bankafslag baseret på OFAC-sanktionsliste

Mens Sø- og Handelsretten fastholder et benhårdt transportansvar for ødelagte æggeprodukter, fastslår EU-Domstolen i en principiel dom, at banker ikke blindt kan afvise kunder på OFAC-listen.

En lastbilchauffør parkerer 22 paller æggeprodukter i et åbent, defekt kølerum, mens EU-Domstolen i en principiel dom fastslår, at banker ikke blindt kan afvise kunder, der optræder på en amerikansk sanktionsliste.

Retspraksis inden for aftale- og formueretten spænder vidt og kræver en konstant afvejning af stringente lovkrav over for praktiske realiteter. En dybdegående analyse af tre aktuelle afgørelser fra Sø- og Handelsretten og EU-Domstolen illustrerer netop dette spændingsfelt. Sagerne berører alt fra det klassiske og benhårde transportansvar, over grænserne for ansattes loyalitetspligt og brug af forretningshemmeligheder, til komplekse overvejelser om hvidvask og basal adgang til det finansielle system.

For at skabe overblik over den nyeste praksis, kan sagerne opsummeres således:

Fragtførerens strenge ansvar ved brud på kølekæden

Sø- og Handelsretten har taget stilling til en klassisk, men dyr fejl under en transport af fødevarer. Sagen angik 22 paller æggeprodukter, der natten til den 11. august 2024 blev transporteret fra Danægs anlæg i Christiansfeld til Roskilde.

Få dage forinden havde Danægs anlæg i Roskilde været ramt af et alvorligt kemikalieuheld, hvor svovlsyre og salpetersyre var blandet sammen, hvilket havde nødvendiggjort et omfattende skadeservicearbejde og en nedlukning af flere kølerum. Danæg havde imidlertid undladt at advisere den kontraherende fragtfører, Ole Larsen Transport A/S, om de ændrede modtageforhold. Da underfragtføreren ankom til Roskilde midt om natten, valgte chaufføren at placere de 22 paller i det sædvanlige kølerum 3. Problemet var blot, at kølerummets fordør stod åben, køleanlægget var slukket, og temperaturdisplayet i ansigtshøjde viste over 16 grader.

Resultatet var en totalskade af æggeprodukterne, og If Skadeforsikring rejste efterfølgende et regreskrav. Fragtføreren påberåbte sig ansvarsfrihed med henvisning til Danægs manglende orientering om kemikalieuheldet.

Retten fastholdt dog det meget stringente ansvarsgrundlag, der følger af CMR-loven § 24, stk. 1. Det er fragtføreren, der skal bevise, at en skade skyldes forhold, som ikke kunne afværges. Sø- og Handelsretten understregede chaufførens manglende agtpågivenhed:

"Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at chaufføren lossede pallerne med æggeprodukter i kølerum 3, selvom han burde have indset, at kølerum 3 var ude af drift, idet kølerummets fordør stod åben, og kølerummets temperaturdisplay viste en temperatur langt over det tilladte..."

Dommen fastslår hermed, at selv når afsenderen (eller modtageren) begår en åbenlys fejl ved ikke at informere om ændrede modtageforhold, fritager det ikke chaufføren for at tænke sig om og foretage elementære observationer på leveringsstedet. I tvivlstilfælde bør chaufføren kontakte sin disponent. Den kontraherende fragtfører blev pålagt at erstatte tabet, mens underfragtføreren sideløbende blev dømt til at friholde hovedfragtføreren for beløbet.

Læs mere her: Lovguiden – Transportskade på æggeprodukter: CMR-ansvar ved losning i defekt kølerum efter kemikalieheld For yderligere retslig kontekst: Sø- og Handelsretten – Fragtfører ansvarlig for totalskadet kølelast

Manglende bevis for misbrug af downloadede forretningshemmeligheder

I en anden sag for Sø- og Handelsretten stod kampen om ansattes loyalitetspligt og grænserne for etablering af selvstændig virksomhed. Sagen var anlagt af dyrlægeklinikken My Peterinarian ApS mod en tidligere ansat dyrlæge, der under sin barsel havde etableret en personligt ejet freelance-dyrlægevirksomhed under navnet Vetica.

Sagen eskalerede, da arbejdsgiveren opdagede freelancevirksomheden, hvilket førte til et ultimatum og en efterfølgende bortvisning af dyrlægen. Ved en gennemgang af logfiler konstaterede arbejdsgiveren desuden, at dyrlægen umiddelbart inden sin barsel havde downloadet 982 filer, herunder 293 unikke filer, bestående af prislister, kundedata og veterinærcertifikater. My Peterinarian ApS begærede derfor et bredt midlertidigt forbud mod, at dyrlægen drev virksomhed i Storkøbenhavn, og at hun anvendte de downloadede filer.

For at få nedlagt et midlertidigt forbud efter retsplejelovens § 413 eller lov om forretningshemmeligheder § 8, stk. 1, skal sagsøgeren imidlertid sandsynliggøre, at forbuddet er nødvendigt for at afværge en aktuel krænkelse. Dette beviskrav formåede sagsøgeren ikke at løfte.

Dyrlægen forklarede i retten, at hun havde slettet alle filerne i forbindelse med sin bortvisning. Vigtigere var det, at sagsøgeren ikke kunne påvise nogen konkret brug af de downloadede materialer i Veticas drift, og kundesammenfaldet begrænsede sig til blot to russisktalende kunder ud af Veticas i alt ca. 300 kunder. Retten lagde vægt på, at dyrlægen ikke var underlagt en konkurrenceklausul, og konkluderede:

"Uanset om viderebehandlingen af disse to kunders kæledyr i regi af Anna Bolsakovas personlige virksomhed Vatica måtte være sket i strid med den ansættelsesretlige loyalitetsforpligtelse, har det i givet fald en sådan karakter og begrænset omfang, at det ikke i sig selv nødvendiggør nedlæggelse af forbud som påstået."

Afgørelsen er et vigtigt signal til arbejdsgivere om, at mistanke – selv en velbegrundet mistanke baseret på omfattende datadownloads – ikke i sig selv er nok til at lukke en tidligere ansats virksomhed ned via et midlertidigt forbud. Der kræves håndgribelige beviser for, at forretningshemmelighederne rent faktisk anvendes eller udgør en umiddelbar trussel.

Læs mere her: Lovguiden – My Peterinarian ApS mod Vetica v/Anna Bolsakova – Midlertidig forbudssag om ansættelsesretlig loyalitetspligt og forretningshemmeligheder (frifundet) For rettens egen opsummering af sagen: Sø- og Handelsretten – Afvisning af forbud mod tidligere dyrlæge

EU-Domstolens dom om amerikansk sanktionsliste og bankkonti

Mens de danske byretter håndterer tvister om fysisk gods og data, har EU-Domstolen truffet en principiel afgørelse om formuerettens helt basale forudsætning: adgangen til en bankkonto.

Sagen udspringer af en slovensk banks afvisning af at oprette en "betalingskonto med basale funktioner" til en forbruger. Banken begrundede sit afslag udelukkende med, at kunden fremgik af OFAC-listen (Office of Foreign Assets Control), som er den amerikanske regerings liste over sanktionerede personer. Forbrugeren var dog ikke sanktioneret af hverken FN, EU eller de nationale slovenske myndigheder og var aldrig blevet dømt for den påståede kriminalitet.

Dette rejste et fundamentalt juridisk dilemma mellem to modstridende EU-direktiver:

1. Betalingskontodirektivet (2014/92/EU), som sikrer alle lovligt bosiddende EU-borgere ret til en basal bankkonto for at forhindre finansiel eksklusion.
2. Hvidvaskdirektivet (2015/849), som forpligter bankerne til at overvåge og afvise kunder for at forhindre hvidvask og terrorfinansiering.

EU-Domstolen fastslog med stor tydelighed, at bankerne ikke bare blindt kan læne sig op ad et tredjelands (her USA's) sanktionslister og gøre dem til en absolut hindring for europæiske borgere. Retten kræver en individuel og helhedsorienteret vurdering af kunden.

Domstolen anerkender, at en OFAC-registrering bestemt er en relevant risikofaktor, som berettiger til "skærpede kundekendskabsprocedurer", men det er ikke et automatisk afslagskriterium:

"...denne bestemmelse ikke tillader medlemsstaterne at pålægge kreditinstitutter at nægte at åbne en betalingskonto med basale funktioner for en forbruger alene med den begrundelse, at denne forbruger er opført på en liste over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger indført af et tredjeland, uden at det pågældende kreditinstitut har foretaget en individuel vurdering af risikoen..."

Afgørelsen tvinger de europæiske banker til at gøre deres eget forarbejde. Hvis banken via skærpede procedurer vurderer, at de faktisk kan håndtere og overvåge de risici, der er forbundet med en basal betalingskonto (som har begrænsede funktioner), så skal kontoen oprettes. Praksis med "de-risking" – hvor banker skiller sig af med alle besværlige kunder blot for at være på den sikre side over for de amerikanske myndigheder – er hermed blevet væsentligt sværere at forsvare rent juridisk inden for EU's grænser.

Læs mere her: Lovguiden – C-81/24 (Jenec): OFAC-liste ikke tilstrækkeligt grundlag for at afvise basalkonto — individuel hvidvaskvurdering påkrævet For baggrund og yderligere information om afgørelsen: EU-Domstolen – Om opførelse på USA's OFAC-liste

Dommene tjener samlet set som en påmindelse om, at hverken strenge transportregler, truslen om industrispionage eller frygten for internationale sanktioner fritager virksomheder for at foretage konkrete, individuelle vurderinger i den daglige formue- og aftaleretlige praksis. Bevisbyrden forbliver tung, hvad enten man lukker et kølerum eller en bankkonto.