En række nye lovforslag og regler ændrer vilkårene for ekspropriation, gældseftergivelse og rykkergebyrer. Læs om de vigtigste opdateringer inden for aftale- og formueret her.
Nye lovforslag om ekspropriation og nye regler om gældseftergivelse flytter markant på balancen mellem borgernes retssikkerhed og statens behov for effektiv sagsbehandling. Samtidig strammes opkrævningen, mens grøn infrastruktur på havet får et nyt juridisk “genbrugsgear”.
De seneste fremsættelser og regelændringer i begyndelsen af februar 2026 rammer direkte ind i klassiske aftale- og formueretlige kerner som ejendomsrettens beskyttelse, hæftelse, misligholdelsesfølger og forvaltningsretlig klageadgang. På den ene side står en omfattende modernisering af ekspropriationsprocessen og borgernes muligheder for at kræve tidlig overtagelse. På den anden side står en ny, betinget model for eftergivelse af offentlig gæld, hvor eftergivelsen i visse tilfælde kan “rulles tilbage” ved ny kriminalitet.
Det fælles tema er tydeligt: Retssikkerhed og forudsigelighed skal styrkes, men med skarpere betingelser og mere central styring, når staten samtidig vil undgå langstrakte konflikter og uens praksis.
Overblik over ugens centrale ændringer
| Område | Dokument | Hovedgreb | Hvem mærker det først |
|---|---|---|---|
| Ekspropriation | L 104 | Ny samlet proceslov og ny klagestruktur | Grundejere, kommuner, anlægsmyndigheder |
| Ekspropriation | L 105 | Lempeligere adgang til fremrykket overtagelse | Boligejere tæt på statslige projekter |
| Gæld til det offentlige | LOV nr. 238 | Eftergivelse kan tilbagekaldes ved ny kriminalitet | Skyldnere med eftergivelsessager |
| Gæld til det offentlige | BEK nr. 240 | Særspor for særligt socialt udsatte | Socialt udsatte skyldnere |
| Offentlig opkrævning | L 102 | Forhøjelse af rykkergebyrer og ny bagatelgrænse | Virksomheder og borgere med restance |
| Offshore og energi | L 108 | Genanvendelse af offshoreanlæg og nye rørledningsrammer | CCS- og brintaktører, operatører |
| Offentlige samarbejdsaftaler | VEJ 9192 | Kontraktrammer for horisontalt samarbejde | Regioner og kommuner |
Ekspropriation hvor processen bliver lige så vigtig som erstatningen
Transportministeriet fremsætter nye forslag, der skal modernisere ekspropriationsprocessen og sikre borgerne bedre vilkår ved store anlægsprojekter. Fokus er på en forenklet klagestruktur og lempeligere adgang til fremrykket overtagelse for berørte boligejere.
Ekspropriationsprocesloven L 104
Med forslaget til ekspropriationsprocesloven lægger Transportministeriet op til en gennemgribende oprydning i et regelsæt, der i dag er spredt på tværs af flere love, og hvor klage- og taksationsstrukturer kan opleves som både tunge og uensartede; kernen i forslaget er især en ny klagestruktur med to centrale taksationsklagenævn, der skal erstatte en række eksisterende instanser, samt procesgreb der skal gøre sagsbehandlingen mere smidig, bl.a. ved at give formænd større mulighed for at afgøre visse sager på et mere skriftligt og afgrænset grundlag, hvilket Folketingets materiale om ekspropriationsproceslovpakken også afspejler. Folketinget
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Ekspropriationsprocesloven
Lempeligere kriterier for fremrykket overtagelse L 105
Lovforslag L 105 går mere direkte på den “menneskelige” ekspropriationsvirkelighed ved store statslige vej- og jernbaneprojekter, hvor usikkerheden kan binde boligejere i årevis; forslaget lægger op til, at kravet om særlige personlige omstændigheder og kravet om at dokumentere, at boligen ikke kan sælges på normale vilkår, fjernes, så vurderingen i højere grad samles om, hvorvidt ejendommen bliver særligt indgribende berørt, og samtidig skærmes borgeren ved at begrænse anlægsmyndigheders muligheder for at eskalere en afgørelse om overtagelse, hvilket i praksis kan mindske risikoen for langvarige efterspil, hvis en kommission giver borgeren medhold. Folketinget
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige veje m.v. (L 105)
Gældseftergivelse som betinget retsposition
Reglerne for eftergivelse af gæld til det offentlige ændres, så eftergivelsen kan tilbagekaldes ved ny kriminalitet, dog med hensyn til socialt udsatte. Eftergivelse bliver dermed i højere grad en betinget rettighed frem for en endelig afgørelse.
Betinget eftergivelse og risikoen for tilbagekaldelse LOV nr. 238
Med LOV nr. 238 ændres logikken i eftergivelse af gæld til det offentlige fra at være en endelig “ny start” til i højere grad at være en betinget retsposition, idet eftergivelsen i bestemte situationer kan tilbagekaldes, herunder hvis skyldneren inden for en nærmere afgrænset periode sigtes og senere dømmes for kriminalitet af en vis alvor, og loven udbygger samtidig det tekniske setup omkring overdragelse af den eftergivne del som en betinget fordring, ligesom adgangen til at indhente oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister udtrykkeligt kobles til vurderingen af tilbagekaldelse; ændringen ligger i forlængelse af den politiske linje, Skatteministeriet tidligere har beskrevet som en model, hvor eftergivelse ikke må kunne “misbruges”, og hvor nye skatte- og afgiftsrelaterede bøder af en vis størrelse kan få tung vægt. Skatteministeriet
Læs mere her: Lovguiden – Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Betinget eftergivelse)
Særligt socialt udsatte og et snævert sikkerhedsnet BEK nr. 240
Bekendtgørelse nr. 240 etablerer et mere konkret og praktisk anvendeligt “sikkerhedsnet” i systemet ved at definere, hvornår en skyldner kan anses for særligt socialt udsat – fx ved mangeårigt misbrug, svær psykisk lidelse eller hjemløshed – og dermed kan få ophævet en tilbagekaldelse af eftergivelse med tilbagevirkende kraft, samtidig med at bekendtgørelsen også opstiller klare afskæringer, hvor alvorligere kriminalitet (bl.a. meget lange ubetingede fængselsstraffe) kan lukke døren; politisk er hensynet til undtagelser for socialt udsatte tidligere fremhævet som en nødvendig ventil, så ordningen ikke modarbejder resocialisering for de mest sårbare. Skatteministeriet
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige (BEK 240)
Rykkergebyrer og den nye pris på betalingsmisligholdelse over for Skatteforvaltningen
Justeringer i opkrævningsloven medfører højere rykkergebyrer og en ny bagatelgrænse for virksomheder med gæld. Formålet er at skabe et mere tidssvarende incitament til rettidig betaling.
Forhøjelse af rykkergebyrer L 102
Lovforslag L 102 er en klassisk, men mærkbar formueretlig justering af misligholdelsesomkostningerne i offentlige krav ved at lægge op til en markant forhøjelse af rykkergebyret og samtidig lovfæste en bagatelgrænse for virksomheder, der i forvejen har gæld under inddrivelse, så nye, små beløb i praksis i mindre grad udløser rykkerflow; Skatteministeriets materiale om lovforslaget fremhæver, at gebyret ikke har været reguleret siden begyndelsen af 1990’erne, og at formålet bl.a. er at sikre et mere tidssvarende incitament til rettidig betaling. Skatteministeriet
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af opkrævningsloven m.v. (L 102)
Offshoreaktiver som genbrugskapital hvor hæftelse og risiko følger med
Nye regler baner vejen for genanvendelse af offshoreanlæg til grønne formål og opdaterer rammerne for rørledninger. Samtidig skærpes fokus på hæftelse og ansvar ved overdragelse af anlæg.
Genanvendelse af offshoreanlæg og nye rørledningsrammer L 108
Lovforslag L 108 rammer et felt, hvor formueretten ofte viser sig i kontraktens maskinrum – nemlig i fordelingen af ansvar, hæftelse og “end of life”-forpligtelser – ved at åbne for en mere formaliseret genanvendelse af udtjente olie- og gasanlæg til nye formål som CCS og samtidig udvide rammerne for rørledninger, så de ikke kun er tænkt til kulbrinter, men også kan understøtte fremtidig transport af fx CO2 og brint; centralt bliver, at ansvar kan overdrages, men at der kan etableres en form for “bagstopper” via subsidiær hæftelse, og dermed bliver due diligence, sikkerhedsstillelse og garantikæder i aftaler mellem overdrager og ny rettighedshaver mere end bare markedsstandarder – de bliver et politisk risikoværn, som også er genkendeligt fra Folketingets tidligere materiale om lovudkastet. Folketinget
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af undergrundsloven m.v. (L 108)
Horisontalt samarbejde i sundhedsvæsenet når kontrakten skal kunne bære udbud, drift og ansvar
En ny vejledning klarlægger rammerne for horisontale samarbejdsaftaler mellem regioner og kommuner på sundhedsområdet, med fokus på udbudsretlige undtagelser og driftsansvar.
Vejledning om horisontale samarbejdsaftaler VEJ 9192
Vejledning nr. 9192 leverer et praktisk orienteret regelsæt for, hvordan regioner og kommuner kan indgå horisontale samarbejdsaftaler om opgaver i det nære sundhedsvæsen, og den bliver i realiteten en kontraktmanual med klare forventninger til indhold, herunder opgavefordeling, varighed, opsigelse, betalingsmekanik uden profitelement, håndtering af aktiver og personale samt grænserne for overdragelse af myndighedsansvar; samtidig er vejledningen tæt koblet til udbudsrettens undtagelse for horisontalt samarbejde, hvor tre betingelser (fælles målsætninger, almen interesse, under 20 pct. aktivitet på det åbne marked) skal være opfyldt – et overblik som Indenrigs- og Sundhedsministeriet også fremhæver i sit tema om horisontale samarbejdsaftaler. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om indgåelse af horisontale samarbejdsaftaler (VEJ 9192)
Praktiske nedslag hvor ændringerne typisk vil give friktion først
Nogle af de største praktiske konflikter vil formentlig opstå i overgangsfelter, hvor borgerens eller virksomhedens forventning kolliderer med en ny proces eller ny betingelse. Her er et par steder, hvor det er oplagt at være på forkant:
Centrale opmærksomhedspunkter
-
Boligejere tæt på statslige projekter
- Indsaml tidligt dokumentation for gener og indgrebets karakter (støj, vibrationer, dominans og brugstab), fordi “særligt indgribende” bliver det centrale omdrejningspunkt.
- Overvej sagkyndig bistand i et format, der kan bruges både i forhandling og i en eventuel taksationsproces.
-
Skyldnere med udsigt til eftergivelse
- Vær opmærksom på, at eftergivelse i højere grad får karakter af et vilkårsbåret forløb og ikke kun en afgørelse.
- Hvis sociale forhold er tunge og veldokumenterbare, bør man tænke dokumentation som en del af sagsstrategien fra dag ét, ikke som “noget der kan findes senere”.
-
Virksomheder med skatte- og afgiftsbetalinger
- For rykkergebyrer handler compliance ikke kun om at undgå rentetillæg, men også om at undgå en dyrere rykkerproces, der hurtigt kan gentage sig i perioder med likviditetspres.
-
Offshoreaktører i CCS og brint
- Kontrakter om overdragelse og genanvendelse bør behandles som risikokontrakter, hvor insolvensscenarier, regress, sikkerheder og afviklingsplaner er centrale, ikke bilag.
En kort tjekliste til kontrakten når offentlige parter samarbejder horisontalt
- Beskriv fælles målsætninger og hvilke konkrete ydelser der leveres af hvem, så samarbejdet kan stå på egne ben udbudsretligt.
- Fastlæg en betalingsmodel, der kan dokumenteres som omkostningsdækning uden fortjeneste, og aftal hvilke indirekte omkostninger der kan medregnes.
- Indsæt drifts- og ansvarsbestemmelser, der skelner skarpt mellem driftsansvar, tilsyn og håndtering af klager og erstatningskrav, herunder et praktisk spor for regress mellem parterne, hvis borgeren retter kravet “det forkerte sted” først.
