Folketinget har behandlet et lovforslag om at udvide Institut for Menneskerettigheders mandat, som nu er bortfaldet. Samtidig er et nyt beslutningsforslag om at genindføre store bededag fremsat.
Folketingsvalget i marts har sat en stopper for udvidelsen af Institut for Menneskerettigheders mandat, da lovforslaget bortfaldt kort før sin endelige vedtagelse. Samtidig åbner Dansk Folkeparti den nye folketingssamling med et kontant krav om at genindføre store bededag.
Udvidelse af Institut for Menneskerettigheders mandat faldt for valget
Et højtprofileret lovforslag (L 97) fra Beskæftigelsesministeriet, der skulle give Institut for Menneskerettigheder (IMR) væsentligt bredere beføjelser, nåede ikke i mål inden folketingsvalget den 24. marts 2026. Lovforslaget, der officielt skulle implementere to nye EU-ligebehandlingsdirektiver, var nået til 3. behandling, men er nu formelt bortfaldet som følge af valget og folketingsårets afslutning.
Direktiverne (2024/1499 og 2024/1500) stiller bindende krav til nationale ligebehandlingsorganers uafhængighed, ressourcer og mandat. For IMR betød det et markant udvidet ansvarsområde.
Nye mandatområder og udvidede beføjelser
Af lovforslagets resumé fremgår det:
"Den primære ændring, som lovforslaget medfører, er, at Institut for Menneskerettigheder tilføres nye mandatområder, hvilket betyder, at Instituttet fremover skal varetage områderne for religion eller tro, alder og handicap på samme måde, som Instituttet i dag varetager bl.a. mandatområderne køn, seksuel orientering, race og etnisk oprindelse."
I praksis ville ændringen give instituttet formel kompetence til at bistå ofre for diskrimination på baggrund af alder, handicap og religion, ligesom de ville få udvidede beføjelser til at foretage uafhængige undersøgelser. Lovforslaget lagde desuden op til, at IMR fremover skulle kunne fremsætte officielle henstillinger til både offentlige myndigheder og private virksomheder om indsamling af data vedrørende forskelsbehandling.
Krav om fremsættelse af nyt lovforslag
Da lovforslaget nu er bortfaldet ved 3. behandling, vil det kræve, at der fremsættes et tilsvarende lovforslag i den nye folketingssamling, hvis Danmark skal nå at leve op til EU-direktivernes implementeringskrav.
Nyt fremstød for at genindføre store bededag
Afskaffelsen af store bededag fortsætter med at spøge i dansk politik. I den nye folketingssamling har Dansk Folkeparti, anført af formand Morten Messerschmidt, valgt at gøre helligdagen til et af deres første parlamentariske træk.
Den 14. april 2026 fremsatte hele partiets folketingsgruppe et nyt beslutningsforslag (B 3), der pålægger regeringen at genindføre store bededag som officiel helligdag.
Et varmt politisk emne blandt flere partier
Forslaget rammer direkte ned i et af politikkens varme emner, hvor afskaffelsen i 2023 under SVM-regeringen var genstand for heftig debat. Både fagbevægelsen og flere politiske partier har længe ytret ønske om at rulle beslutningen tilbage. Senest har SF's formand, Pia Olsen Dyhr, gjort genindførelsen til en decideret topprioritet for rød blok.
Tvinger partierne til at bekende kulør
Ved at fremsætte et formelt beslutningsforslag tvinger Dansk Folkeparti nu de øvrige partier i det nyvalgte Folketing til at bekende kulør i Folketingssalen. Beslutningsforslaget afventer nu sin 1. behandling, hvor det vil vise sig, om der kan samles et politisk flertal for at omgøre en af de seneste års mest omdiskuterede lovændringer inden for dansk arbejdsret.
