Læs om de nyeste opdateringer i arbejdsretten, herunder nye krav til sikkerhedsarbejde til søs, opdaterede takster for tjenesterejser og nye satser for arbejdsskadeerstatning.
De seneste udmeldinger i arbejds- og ansættelsesretten lægger et nyt lag af krav og satser oven på hverdagen i både stat, sundhedsvæsen, søfart og kriminalforsorg. Særligt rejseafregning, arbejdsmiljø til søs og erstatningsberegninger rykker på de praktiske rutiner i 2026.
De “seneste” opdateringer i denne omgang er ikke én samlet reform, men en række målrettede justeringer og præciseringer, offentliggjort i slutningen af januar og begyndelsen af februar 2026. Fællesnævneren er, at reglerne i højere grad binder juraen tæt til drift: rejsepolitikker skal kunne tåle revision, arbejdsmiljøarbejdet om bord skal kunne dokumenteres, og erstatningssager skal kunne regnes ud på ensartede tabeller og kriterier.
Hurtigt overblik over, hvor ændringerne rammer
| Område | Hvem bliver ramt først | Hvad skal man især have styr på |
|---|---|---|
| Tjenesterejser | HR, løn, økonomi, ledere med rejsebudget | Satser, måltidsfradrag, dokumentation og lokale aftaler |
| Fiskeskibe | Reder, skipper, sikkerhedsorganisation, besætning | Organisering af arbejdsmiljøarbejde og rollefordeling |
| Fiskeskibe kurser | Sikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper | Plan for obligatorisk kursus og brug af godkendte udbydere |
| Arbejdsskader Grønland | Arbejdsgivere, forsikringsmiljø, sagsbehandlere, tilskadekomne | Kapitalisering af løbende ydelser efter faktortabeller |
| Kriminalforsorg | Institutioner, værter for samfundstjeneste, indsatte og dømte | Hvornår skaden er omfattet og hvordan sager behandles |
| Jordemødre | Regioner, fødesteder, ledelser, jordemødre | Grænser for selvstændigt virke, delegation, hjemmefødsler |
Satser for tjenesterejser i staten og det offentlige maskinrum
Cirkulæret om satsregulering for tjenesterejser i 2026 samler de centrale satser for transportgodtgørelse, time- og dagpenge, udokumenterede tillæg og fradrag og knytter reguleringen til ændringer i skattelovgivningen. For arbejdsgivere betyder det i praksis, at rejsepolitikker, workflows i rejseafregningssystemer og kontrolspor i bilagshåndtering bør gennemgås, så satser og fradrag anvendes ensartet – og så man undgår “lokale sandheder” på tværs af kontorer og styrelser. (Baggrund: Medarbejder- og Kompetencestyrelsens cirkulæreoversigt viser samtidig, at der i januar 2026 har været flere versioner/rettelser i omløb, hvilket gør versionsstyring i HR og økonomi ekstra vigtig.) (cirkulaere.medst.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2026 for tjenesterejser (Til samtlige ministerier mv.)
Nøgletal der typisk udløser spørgsmål i hverdagen
| Post | Satsniveau i cirkulæret |
|---|---|
| Almindelig godkendt kørsel bil og motorcykel | 2,28 kr. pr. km |
| Bemyndiget kørsel op til 20.000 km | 3,94 kr. pr. km |
| Knallert og cykel | 0,64 kr. pr. km |
| Ureducerede dagpenge Danmark | 538,00 kr. |
| Ureducerede timepenge Danmark | 22,42 kr. |
| Måltidsfradrag morgenmad | 15 pct. |
| Måltidsfradrag frokost og middag | 30 pct. |
| Måltidsfradrag fuld kost | 75 pct. |
Det er sjældent de store principper, der giver fejl i rejseafregningen – det er fradragene og håndteringen af “gratis” måltider, hotel og lokale aftaler, der skaber differencer.
Arbejdsmiljøarbejde i fiskeskibe
Bekendtgørelsen om sikkerhedsarbejde i fiskeskibe tydeliggør arbejdsmiljøarbejdet som en organiseret samarbejdsopgave mellem reder, skibsfører, skibsofficerer og de øvrige ombordværende, og den slår fast, at reder og skibsfører har det overordnede ansvar for, at arbejdet tilrettelægges sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Samtidig placeres et medansvar hos alle ombordværende, hvilket i praksis gør instruktion, rapportering af risici og løbende opfølgning til en del af “jobindholdet” – ikke blot et ledelseskrav.
Søfartsstyrelsen har i anden sammenhæng samlet overblik over regelændringer på søfartsområdet, hvilket understreger, at arbejdsmiljøkravene skal ses som en del af et bredere compliance-billede for rederier. (soefartsstyrelsen.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om sikkerhedsarbejde i fiskeskibe (Arbejdsmiljø i skibe)
Praktiske konsekvenser for reder og skipper
- Rolle- og ansvarsafklaring i sikkerhedsorganisationen bør fremgå skriftligt og være kendt af besætningen.
- Psykisk arbejdsmiljø nævnes eksplicit i formålsbestemmelsen, hvilket gør det vanskeligere at behandle trivsel som et “soft topic”.
- Driftsnære risici (f.eks. arbejdstilrettelæggelse under pres, hviletid, håndtering af ulykker og nærved-hændelser) bør indgå i faste rutiner.
Obligatoriske arbejdsmiljøkurser for sikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe
Den særskilte bekendtgørelse om § 8-arbejdsmiljøkursus for fiskeskibe retter fokus mod kompetencedelen af arbejdsmiljøarbejdet. Reglerne angiver, at uddannelsen skal kvalificere deltagerne til at varetage deres funktion i sikkerhedsudvalg eller sikkerhedsgruppe, og at kursusudbydere skal være godkendt efter reglerne om maritime kursusudbydere.
Søfartsstyrelsen beskriver generelt, at krav til maritime kurser fastsættes via uddannelsesplaner og bekendtgørelser, hvilket er relevant, når man skal vælge udbydere og kunne forklare “hvorfor netop dette kursus”. (soefartsstyrelsen.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om § 8-arbejdsmiljøkursus for sikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe
Konsekvenser for planlægningen
Konsekvensen for arbejdsgiver er helt konkret planlægnings- og dokumentationspligt: Hvem er medlem, hvornår skal de på kursus, hvem er godkendt udbyder, og hvordan sikres evaluering og løbende forbedring. Det kræver et systematisk overblik over besætningens kompetencer og uddannelsesbehov.
Kapitaliseringstabeller for arbejdsskadeerstatning i Grønland
Kapitaliseringsvejledningen for Grønland for 2026 leverer de faktorer, der anvendes, når løbende erstatning i arbejdsskadesager skal omsættes til et kapitalbeløb. I vejledningen skelnes der mellem forskellige skadeperioder, og der opereres med flere tabeller, herunder for tab af erhvervsevne og forsørgertab.
Den praktiske betydning er stor for både tilskadekomne og arbejdsgivere/forsikringsaktører: små ændringer i faktorvalg, alder og skadeperiode kan flytte kapitalbeløbet markant, og vejledningen lægger dermed en fast ramme for beregningsarbejdet i 2026.
Mini-eksempel på logikken i kapitalisering
Kapitalisering kan i sin enkleste form beskrives sådan:
- Fastlæg årlig løbende erstatning
- Find faktor i relevant tabel ud fra alder og skadeperiode
- Beregn kapitalbeløb = årlig erstatning × faktor
Et udsnit af faktorer for tab af erhvervsevne for skader i 2026-opsætningen illustrerer spændet:
| Fyldt alder | Faktor |
|---|---|
| 20 | 31,348 |
| 40 | 16,673 |
| 60 | 4,030 |
Erstatningsregler for indsatte og personer i samfundstjeneste
Bekendtgørelsen om erstatning og godtgørelse til indsatte og til dømte/prøveløsladte under samfundstjeneste knytter ordningen til arbejdsskadesikringslovens system, men med de særregler, der følger af bekendtgørelsen. Den centrale praktiske pointe er afgrænsningen af, hvornår skaden anses for sket “under” ophold, aktivitet eller beskæftigelse – og dermed hvornår staten yder erstatning og godtgørelse.
Håndtering af ulykker i praksis
For institutioner og værter for samfundstjeneste betyder det, at arbejdsgange ved ulykker bør ligne dem, man kender fra arbejdsskader: hurtig registrering, klar hændelsesbeskrivelse og sikker håndtering af dokumentation, fordi sagen behandles efter arbejdsskadesikringsreglerne med de angivne modifikationer.
Jordemødres forbeholdte virksomhedsområde og nye faglige rammer
Udkastet til vejledning om jordemødrenes forbeholdte virksomhedsområde lægger op til en mere præcis og moderne rammesætning af, hvad jordemødre kan udføre selvstændigt, og hvornår lægelig involvering, delegation eller overflytning er påkrævet. I praksis rammer vejledningen direkte ned i arbejdsdelingen på fødesteder og i hjemmefødselsordninger: Der skærpes skel mellem ukomplicerede og komplicerede forløb, der listes konkrete procedurer og lægemidler, og der lægges vægt på pligten til omhu og samvittighedsfuldhed samt journalføring og håndtering af situationer, hvor den fødende modsætter sig anbefalet overflytning.
Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere beskrevet, at området er udvidet og reguleret via bekendtgørelse, og at vejledning skulle tydeliggøre rammerne, hvilket giver kontekst til, hvorfor præciseringer nu fylder meget i driften. (stps.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om jordemødrenes forbeholdte virksomhedsområde
Hvad arbejdsgivere i fødeområdet bør forberede
- Gennemgang af instrukser, kompetenceprofiler og delegationsrammer, så de matcher den forventede præcisering.
- Opdatering af lokale retningslinjer for hjemmefødsler, herunder risikovurdering og eskalationsveje.
- Ledelsesmæssig stillingtagen til, hvordan man dokumenterer, at en jordemoder har de nødvendige kompetencer til de konkrete procedurer.
Praktisk tjekliste til HR, ledelse og compliance
For at sikre overholdelse af de nye regler og retningslinjer, bør relevante afdelinger gennemgå følgende tjekpunkter for at være på forkant med implementeringen:
-
Rejser
- Gennemgå rejsepolitik og afstem satser i systemer mod cirkulærets bilag
- Indfør et fast punkt i intern kontrol for måltidsfradrag og hotelhåndtering
-
Søfart og fiskeri
- Kortlæg sikkerhedsorganisationen om bord og dokumentér samarbejdsflader
- Lav en kursusplan for relevante medlemmer og verificér udbydergodkendelse
-
Erstatning og arbejdsskader
- Indarbejd kapitaliseringsvejledningens tabelvalg som standard i sagsnotater for grønlandske arbejdsskader
- Sørg for, at hændelsesrapportering i kriminalforsorg og samfundstjeneste kan “stå på egne ben” med klare fakta
Afsluttende bemærkninger
Det mest håndgribelige i 2026-opdateringerne er, at juraen i højere grad bliver til tjekpunkter i drift: den rigtige sats på den rigtige linje, det rigtige kursus til den rigtige funktion og den rigtige tabel til den rigtige sagstype – og at det hele kan dokumenteres, når der bliver spurgt ind til det.



