Store ændringer på vej i byggeriet: Byggeloven strammes med krav om solenergi, ladestandere og cykelparkering som følge af EU-direktiv. Fokus er også på bygherrens pligter samt nye regler for OPP og gravearbejder.
Byggeretten blev i december 2025 trukket i en grønnere og mere pligtstyret retning, hvor energiinfrastruktur, arbejdsmiljøkoordinering og graveadgang rykker helt ind i kernen af projekteringen. For bygherrer og ejere betyder det flere “skal”-spørgsmål tidligere i processen – og dyrere fejl, hvis de kommer for sent.
Ugens overblik
Med fire centrale opdateringer dateret 10.–15. december 2025 skærpes rammerne for både det private og det offentlige byggeri:
- EU’s reviderede bygningsdirektiv driver en ny bølge af krav til energiydelse og infrastruktur i og ved bygninger, herunder solenergi, ladepunkter og cykelparkering. (eur-lex.europa.eu)
- Arbejdstilsynet præciserer bygherrens pligter, så især afgrænsningen af byggepladsstørrelser, bygherrebegrebet og PSS-arbejdet bliver mere “tjekliste-egnet” – men også lettere at føre tilsyn med. (at.dk)
- Offentlige bygherrer får et mere struktureret beslutningsgrundlag for OPP, hvor egnethedsvurdering og totaløkonomi bindes tættere sammen i praksis. (bygst.dk)
- Teleinfrastrukturen flytter længere ind i ejendomsretten og byggefeltet via nye rammer for adgang til fysisk infrastruktur, koordinering af gravearbejder og tvistløsning. (digst.dk)
Byggeloven og EU-kravene om solenergi ladestandere og cykler
Høringsudkastet til lovændring, der gennemfører dele af direktiv (EU) 2024/1275 om bygningers energimæssige ydeevne, lægger op til markant udvidede hjemler i byggeloven, så krav om ladeinfrastruktur kan gælde bredere på tværs af nybyggeri og eksisterende bygninger, og så der kan indføres nye nationale krav om solenergianlæg, cykelparkering samt udvidelser i krav til bygningsautomatik og kontrolsystemer.
I praksis betyder det, at “energi og mobilitet” ikke længere kun er et installations- og driftsanliggende, men et planlægnings- og projekteringsvilkår, der skal håndteres tidligt i dispositionsforslag og myndighedsprojekt – især hvor der er parkeringsarealer, tagflader og fællesarealer med potentiale for vedvarende energi og cykelparkering. Samtidig peger EU-sporet mod nulemissionsbyggeri som slutmål, hvilket øger presset for at undgå fossile løsninger “på stedet” i nye projekter. (eur-lex.europa.eu)
Praktiske konsekvenser
| Tema | Hvad bevæger sig i reglerne | Typisk praktisk konsekvens i projektet |
|---|---|---|
| Solenergi | Mulighed for krav om solenergianlæg hvor det er rentabelt | Tag- og facadegreb, last- og brandforhold, grænseflader til drift |
| Ladeinfrastruktur | Udvidet hjemmel til krav om ladepunkter og forberedelse | El-kapacitet, føringsveje, parkeringsdisponering, ejer- og betalingsmodeller |
| Cykelparkering | Ny hjemmel til cykelparkeringskrav | Arealdisponering, tilgængelighed, tyverisikring, brand og flugtveje |
| Automatik | Udvidede krav til automatik og kontrol | Systemintegration, commissioning, driftsdata og dokumentation |
AT-vejledning der skærper bygherrens praktiske pligter
Den nye AT-vejledning samler og præciserer Arbejdstilsynets fortolkning af udvalgte arbejdsmiljøregler om bygherrens pligter – især omkring koordinering for sikkerhed og sundhed i både projektering og udførelse. To områder er særligt operationelle i praksis: For det første gøres byggepladsens størrelse til et helt centralt styringspunkt (færre end 5 personer samtidig, 5–10 personer, eller flere end 10 personer), fordi det påvirker forventninger til koordinering, mødestruktur og PSS-arbejde. (at.dk)
Læs mere her: Lovguiden – AT-vejledning om bygherrens pligter
Bygherrebegreb og styring
For det andet tydeliggøres bygherrebegrebet som den fysiske eller juridiske person “for hvis regning” arbejdet udføres – hvilket i konkrete konflikter (fx lejerstyret byggeri, projektudvikling for salg, eller parallelle delprojekter) kan blive helt afgørende for, hvem Arbejdstilsynet retter påbud mod. (at.dk)
I praksis er vejledningen en invitation til at dokumentere bygherrens koordinering bedre – og et signal om, at “vi havde en koordinator” ikke i sig selv fritager bygherren for ansvar.
| Afgrænsning | Tommelfingerregel | Hvor det typisk går galt |
|---|---|---|
| Byggepladsstørrelse | Vurder antal samtidige på pladsen – ikke samlet bemanding over tid | Underestimering i tidsplanen ved overlappende fag |
| PSS | Bliver et aktivt styringsværktøj, ikke en mappe til skurvognen | PSS opdateres ikke efter ændringer og nye risici |
| Bygherre | Den der betaler, hænger på pligterne | Uklarhed ved udviklingsprojekter og lejerkrav |
OPP-egnethedsvurdering og totaløkonomi bliver mere integreret
Udkastet til revideret vejledning om kvalitet, OPP og totaløkonomi lægger op til at skrotte den tidligere, mere afgrænsede OPP-forundersøgelse og i stedet kræve en dybere egnethedsvurdering, hvor markeds- og finansielle forhold tænkes ind som en del af den faglige stillingtagen. For ordregivere betyder det, at OPP-spørgsmålet i højere grad bliver en systematisk “go or no-go”-vurdering baseret på faste parametre – og at totaløkonomi fastholdes som et styrende krav med nutidsværditænkning på både anlæg og drift.
I praksis vil det presse beslutningsgrundlaget tidligere frem (allerede fra behovsbeskrivelse/programfasen) og øge forventningen om, at der kan redegøres for både ressourcetræk i bygherreorganisationen, markedets modenhed og risikoallokering, før man vælger udbuds- og entrepriseform. (bygst.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Høring om udkast til vejledning til bekendtgørelse om kvalitet OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri
Parametre i egnethedsvurdering
| Parameter i egnethedsvurdering | Hvad den reelt tester | Typisk dokumentation |
|---|---|---|
| Drift | Om privat part kan skabe bedre sammenhæng mellem anlæg og drift | Driftsstrategi, servicekoncepter, funktionskrav |
| Finansiering | Om finansieringsformen flytter omkostning og risiko hensigtsmæssigt | Følsomhedsberegninger, rente- og risikoscenarier |
| Marked | Om der findes reelle tilbudsgivere | Markedsdialog, kapacitetsafdækning |
| Ressourcer | Om OPP aflaster bygherre | Organigram, kompetencegap, governance-plan |
Teleinfrastrukturloven flytter gravearbejder og adgang til bygninger tættere på byggeretten
Lovforslaget til teleinfrastrukturloven samler og moderniserer reglerne om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet ved at erstatte den hidtidige opdeling i mast- og graveregler og samtidig supplere EU’s gigabitregulering. For bygge- og ejendomsområdet er tre effekter centrale: (1) adgangsrettigheder til master og høje konstruktioner samt adgang til infrastruktur får større praktisk betydning i ejendomsdrift og projektudvikling, (2) koordineringskrav ved gravearbejder bliver skærpet og mere standardiserede, og (3) tvistløsning centraliseres, hvilket ændrer “hvem man slås med” og hvor hurtigt konflikter om adgang, pris og vilkår kan eskalere.
Samtidig bliver samspillet med LER og graveannoncering en mere fast del af compliance, fordi aktører i praksis må forholde sig til både informationspligt, koordinering og ledningsoplysninger som et samlet forløb. (digst.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet teleinfrastrukturloven
Praksisændringer
| Situation | Før i praksis | Efter i praksis |
|---|---|---|
| Gravearbejde ved tilslutning | Ofte ad hoc-koordinering og kommunale procedurer | Mere formaliseret koordinering og tydeligere informationsspor |
| Adgang til infrastruktur | Forhandling fra sag til sag | Stærkere rammer for adgang og tvistløsning |
| Ledningsoplysninger | LER som driftstrin | LER som både driftstrin og dokumentationsnøgle i koordinering |
Praktiske greb der minimerer risiko allerede nu
For bygherrer og developere
- Lås energiinfrastruktur tidligt Afsæt projekteringstid til el-kapacitet, føringsveje, arealkonsekvenser og ejer-/betalingsmodeller for ladning, så krav ikke ender som dyre “tilvalg” i udførelsen.
- Gør PSS til et styringsdokument PSS bør kobles til tidsplanens logik og de reelle grænseflader mellem fag – ellers bliver den svær at vedligeholde, og tilsynsrisikoen stiger. (at.dk)
- Afgør bygherreansvar i kontraktpakken Sørg for, at roller, beføjelser og snitflader (inkl. delprojekter) er skrevet, så ansvar ikke “falder mellem stole”, når udbuddene opdeles.
For offentlige ordregivere
- Etabler en fast intern skabelon til egnethedsvurdering, så marked, risici, ressourcer og totaløkonomi belyses ens på tværs af projekter. Det reducerer risikoen for, at OPP-valget bliver politisk (eller tilfældigt) i stedet for dokumenterbart. (bygst.dk)
- Brug eksisterende totaløkonomi-praksis og værktøjer som referencepunkt, så LCC og nutidsværdi ikke ender som “en beregning til sidst”, men et reelt valggrundlag mellem alternativer. (bygst.dk)
For ejere og driftsorganisationer
- Kortlæg bygningens tag- og teknikpotentiale og parkeringsarealer, så du kan reagere hurtigt, hvis krav om solenergi og ladning materialiserer sig i national regulering. (eur-lex.europa.eu)
- Gennemgå standardvilkår for adgang til bygninger og konstruktioner til teleformål, fordi “anmodninger om adgang” typisk rammer drift og lejekontrakter, før de rammer byggeprojektet. (digst.dk)
Perspektiv for bolig og byggeri
Det næste halve år bliver i høj grad et spørgsmål om, hvem der får omsat de nye rammer til robuste processer først: den bygherre, der kan dokumentere koordinationen (PSS, grænseflader og kompetencer), og den ejendomsaktør, der har styr på energiinfrastruktur og adgangsforhold, står mærkbart stærkere, når projekter skal myndighedsbehandles, udbudsmateriale skal færdiggøres, og gravearbejder skal koordineres i tætte byrum med ledninger, ladepunkter og telekabler i samme jordprofil. (ler.dk)
