Nye Juridiske Opdateringer for Bolig og Byggeri Fra Energiparker til Brandsikkerhed

Nye regler ryster bolig- og byggebranchen: skærpede krav til asbest, arbejdsmiljø, badebroer, energirenovering. Desuden nye rammer for energiparker og byggetekniske standarder for træ.

Skærpede regler for energirenovering, arbejdsmiljø, badebroer, energiparker og brandsikring af trækonstruktioner er på vej til at ændre spillereglerne for både bygherrer, entreprenører, rådgivere og boligejere.

Nye Juridiske Opdateringer for Bolig og Byggeri Fra Energiparker til Brandsikkerhed

De seneste bekendtgørelser og høringer på bolig- og byggeriets område tegner et klart billede: Staten bruger både økonomiske incitamenter, skærpede arbejdsmiljøkrav og tekniske standarder til at styre, hvordan vi bygger, renoverer og udnytter kyst- og landområder. Samtidig skærpes fokus på social retfærdighed – særligt i energirenoveringer – og på at dokumentere brandsikkerhed i moderne trækonstruktioner.

Nedenfor gennemgås de væsentligste ændringer og deres praktiske konsekvenser.

Offentlig Støtte til Energirenoveringer skifter Kurs mod Energibyrdede Lavindkomsthusholdninger

Den nye bekendtgørelse om krav til offentlige finansielle aktiviteter målrettet energirenoveringer skærper kravene til, hvordan staten, regioner, kommuner og offentligt kontrollerede selskaber kan støtte energiforbedringer i bygninger.

Kernen er, at enhver offentlig finansiel aktivitet (tilskud, skattefordele, afgiftsfritagelser m.v.) til energirenoveringer skal kobles til dokumenterbare energibesparelser. Det kan ske via blandt andet:

• krav til den energimæssige ydeevne for udstyr og materialer, installeret af certificerede installatører
• brug af standardværdier for energibesparelser
• sammenligning af energimærker før og efter renovering
• resultater fra energisyn eller andre gennemsigtige beregningsmetoder

For bygherrer og rådgivere betyder det, at ”bløde” eller løst dokumenterede projekter i praksis bliver vanskeligere at få støtte til. Hvor man tidligere kunne nøjes med et groft estimat, vil der nu ofte skulle foreligge konkrete beregninger, energimærker eller standardiserede beregningsgrundlag, som kan tåle myndighedskontrol. Dette hænger tæt sammen med EU’s reviderede energieffektiviseringsregler, som pålægger medlemsstaterne at dokumentere energibesparelser og målrette indsatser mod de mindst energieffektive bygninger og energifattige husholdninger.(energy.ec.europa.eu)

Et centralt nyskabende element er den detaljerede definition af ”lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde”. Her kobles tre forhold:

1. vedvarende lav ækvivaleret disponibel indkomst (under halvdelen af medianindkomsten i tre år)
2. bolig i en bygning med lav energimæssig ydeevne (energimærke E eller lavere)
3. og eventuelt et meget højt energiforbrug målt i energienheder sammenlignet med det danske medianforbrug

Dermed forankres begrebet energifattigdom nationalt på linje med EU’s arbejde med energifattigdom og Social Climate Fund, hvor netop kombinationen af lav indkomst, høje energipriser og dårligt isolerede boliger er udgangspunktet.(energy.ec.europa.eu)

For kommuner, almene boligorganisationer og banker, der indgår i offentligt støttede renoveringsprogrammer, er konsekvensen, at projekter rettet mod denne målgruppe fremover vil blive prioriteret. Rent praktisk kan det få betydning for:

• udformningen af kommunale tilskuds- og lånepuljer
• prioritering af helhedsplaner i den almene sektor
• krav til dokumentation ved ansøgning om statslige eller kommunale midler
• fordeling af rådgivningsmidler og ”one-stop-shops” for energirenovering

Bekendtgørelsen åbner dog for undtagelser, når det vurderes uproportionelt at koble små støttebeløb til egentlige beregninger af energibesparelser, f.eks. ved meget begrænsede tilskud. Det giver en vis administrativ fleksibilitet, men udgangspunktet er klart: støtte skal følge målbare energiforbedringer.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om krav til offentlige finansielle aktiviteter, som målrettes energirenoveringer, samt om prioritering af lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde ved visse aktiviteter til fremme af energieffektivitet

Asbest og Arbejdsmiljø Skærpede Krav ved Bygge- og Renoveringsarbejde

Ny Asbestbekendtgørelse i Danmark

Den opdaterede bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet samler og skærper reglerne for alt arbejde, hvor der er risiko for udsættelse for asbeststøv – både ved nedrivning, renovering, boring i gamle plader og andre indgreb i potentielt asbestholdige materialer.

Bekendtgørelsen gælder nu eksplicit for:

• alt arbejde for en arbejdsgiver, også i sektorer der ellers er undtaget arbejdsmiljøloven
• visse typer arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver (fx frivilligt arbejde), i det omfang der kan være risiko for asbeststøv

Den lægger sig op ad EU’s kemikalielovgivning (REACH) og CLP-forordningen, hvor asbestfibre er klassificeret som kræftfremkaldende stofkategori 1A, og pointerer, at også genbrug og genanvendelse af asbestholdige materialer er omfattet af forbud og begrænsninger.(at.dk)

For byggebranchen er nogle nøglepunkter:

• Bygherrer skal i langt højere grad sikre systematisk kortlægning af asbest, inden arbejdet sættes i gang, og må forvente et tættere tilsyn med planlægning og udbudsmateriale.
• Entreprenører og håndværksvirksomheder skal sikre, at alle medarbejdere, der kan komme i kontakt med asbest, har den krævede arbejdsmiljøfaglige uddannelse og korrekt personlig beskyttelse.
• Rådgivere må indarbejde asbestafklaring og -håndtering tidligere i projekteringsforløbet, herunder vejlede om prøveudtagning og afgrænsning af asbestzoner.
• Boligejere vil i praksis opleve, at flere renoveringsarbejder skal udføres af specialiserede virksomheder med dokumenteret uddannelse og procedurer, hvilket både påvirker pris og tidsplan.

Reglerne spiller direkte sammen med EU’s skærpede krav om obligatorisk uddannelse og certifikater for personer, der arbejder med asbest, som Arbejdstilsynet allerede har meldt ud vil blive implementeret gennem danske bekendtgørelser.(at.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet

Obligatoriske Arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Den nye grønlandske bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser viderefører og præciserer kravene til arbejdsmiljøuddannelse for både arbejdsmiljørepræsentanter, arbejdsledere og koordinatorer på bygge- og anlægsområdet.

Strukturen bygger videre på den gældende ordning, hvor:(at.gl)

• Arbejdstilsynet i Grønland udbyder uddannelsen til arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen.
• Koordinatoruddannelsen på bygge- og anlægsområdet udbydes af private kursusudbydere, der skal godkendes af Arbejdstilsynet og leve op til detaljerede krav til indhold, pædagogik og lærerkompetencer.

Uddannelserne er omfattende (typisk mindst 37 timer fordelt på flere dage) og skal sikre, at deltagerne kan arbejde systematisk med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, herunder planlægning, sikkerhedsmøder, udarbejdelse af planer for sikkerhed og sundhed og håndtering af ulykker og nærved-ulykker. Undervisningen skal som udgangspunkt tilbydes på både grønlandsk og dansk, hvilket er vigtigt for de mange flersprogede byggepladser.(at.gl)

For virksomheder, der opererer i både Danmark og Grønland – eksempelvis større entreprenører og tekniske rådgivere – betyder det, at danske arbejdsmiljøcertifikater ikke automatisk er tilstrækkelige. Man skal sikre, at grønlandsk lovgivning overholdes, og at koordinatorer på projekter i Grønland har gennemført den grønlandske koordinatoruddannelse eller en uddannelse, som Arbejdstilsynet anerkender som ækvivalent.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bade- og Bådebroer Kommunale Tilladelser, Dimensionskrav og Tilgængelighed

Den nye bekendtgørelse om bade- og bådebroer harmoniserer og præciserer reglerne for småbroer på søterritoriet. Hidtil har mange tilladelser været håndteret direkte af Kystdirektoratet efter kystbeskyttelsesloven og miljøvurderingsloven, med individuelle afgørelser om, hvorvidt projekterne krævede konsekvensvurdering eller VVM.(kyst.dk)

Bekendtgørelsen fastlægger nu, at:

• Bade- og bådebroer ikke må anbringes på søterritoriet uden tilladelse.
• Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til broer med fri vandgennemstrømning inden for faste standardmål.
• Broer inden for lystbådehavnes søområder reguleres fortsat af andre regler.

De centrale standardmål for kommunal tilladelse er:

• maksimal længde fra kystlinjen: 100 meter
• maksimal bredde: 2,5 meter
• maksimal vanddybde ved broens yderste punkt: 1,5 meter ved middelvandstand

Samtidig åbnes der for, at kommunalbestyrelsen i tilladelsen kan omfatte en række mindre indretninger, typisk uden at overskride de miljømæssige rammer:

Et væsentligt nyt element er, at tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse tænkes ind direkte i regelgrundlaget: Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til ”mindre, nødvendige indretninger” til personer med funktionsnedsættelse selv om standardmålene overskrides. Det kan f.eks. være ramper, platforme eller særlige adgangsløsninger. Dermed integreres tilgængelighed som et selvstændigt hensyn i forvaltningen af kystzonen.

For kystnære boligejere, grundejerforeninger og små havne betyder det:

• ”Gør-det-selv-broer” uden tilladelse bliver mere risikable, da reglerne nu er tydeligt kodificeret.
• Dialogen flyttes i højere grad til kommunen, som kender de lokale forhold og strandprofiler.
• Projektering af større eller mere komplekse anlæg med belysning og installationer vil fortsat kræve særskilte tilladelser og eventuelt miljøvurdering via Kystdirektoratet.(kyst.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om bade- og bådebroer

Energiparken ved Torstedlund Statens Nye Værktøj i Planlægningen

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse i høring, der udpeger et ca. 155 hektar stort areal ved Torstedlund i Rebild Kommune som statsligt udpeget energipark til vindmøller og solcelleanlæg. Udpegningen sker i medfør af den nye lov om statsligt udpegede energiparker, som giver staten mulighed for at fastlægge særlige planlægningsvilkår for større VE-anlæg på land.(plst.dk)

”Energiparken er udpeget med henblik på at fremme opstilling af solcelleanlæg inden for de rammer, der følger af § 3, og vindmøller.”

Bekendtgørelsesudkastet fastlægger blandt andet:

• det præcise geografiske område for energiparken (jf. bilag)
• afstandskrav for solcelleanlæg til nabobeboelse, opdelt i tre trin:
  • 150 meter, når solceller kun ligger på én side af en bolig
  • 300 meter, når solceller ligger på to sider
  • 750 meter, når solceller omgiver boligen på tre eller flere sider
• mulighed for at fravige afstandskravene efter konkret vurdering, fx ved opkøb af ejendomme eller, hvor terræn eller skov udgør en væsentlig visuel barriere

Samtidig udmønter bekendtgørelsen energiparklovens mulighed for at fravige eller lempe visse plan- og naturbeskyttelsesregler – bl.a. skovbyggelinjer, åbeskyttelseslinjer, fredskovspligt og kommuneplanens retningslinjer for bevaringsværdige landskaber – når det er nødvendigt for at realisere parken.(plst.dk)

Miljørapporten peger på en række potentielle konflikter og afværgebehov:

• Landskab og kulturarv: Området rummer historiske herregårdslandskaber omkring Torstedlund og Nørlund, og 180 meter høje vindmøller vil være synlige over meget store afstande, herunder fra nærliggende kirker.
• Natur og bilag IV-arter: Der er overlap til beskyttede naturtyper, skovbyggelinjer og åbeskyttelseslinjer, samt potentielle levesteder for flagermus, odder og stor vandsalamander.
• Lavbundsjorder: En del af arealet udgøres af kulstofrige lavbundsjorder, som samtidig er i spil til klima-lavbundsprojekter, hvilket kræver sammentænkning mellem vådlægning og teknisk udformning af energianlæg.
• Naboer: Støj, skyggekast og betydelig visuel påvirkning vurderes som væsentlige, og der henvises til VE-lovens ordninger om værditab og salgsoption for berørte naboer.

For kommuner og opstillere er det afgørende, at udpegning som statslig energipark ikke i sig selv giver byggetilladelse, men fungerer som et slags overordnet ”kommuneplantillæg”, der efterfølgende skal følges op af lokalplanlægning og konkrete tilladelser efter planlov og miljølovgivning.(plst.dk)

For lokale naboer og lodsejere er den praktiske virkelighed, at statens prioritering af VE kan trumfe andre hensyn, men at de samtidig får adgang til særlige kompensations- og værditabsordninger, som ikke gælder ved mindre, lokalt planlagte projekter.

Læs mere her: Lovguiden – Høring af udkast til bekendtgørelse for en energipark ved Torstedlund i Rebild Kommune med tilhørende miljøvurdering

Eurocode 5 og Brandteknisk Dimensionering Nye Spilregler for CLT og Trækonstruktioner

Social- og Boligstyrelsen har sendt et nyt nationalt anneks til Eurocode 5, DS/EN 1995-1-2 DK NA:2026, i høring. Annekset vedrører brandteknisk dimensionering af trækonstruktioner og skal afløse den nuværende danske version, som Dansk Standard i dag stiller til rådighed for projekterende.(ds.dk)

Hovedformålet er at bringe reglerne ajour med udviklingen i krydslamineret træ (CLT), der i stigende grad anvendes i etagebyggeri og komplekse konstruktioner. Udkastet indeholder blandt andet:

• nye symboler og regningsmæssige værdier specifikt for CLT, herunder en særlig faktor k_fi = 1,15
• detaljerede regler for beregning af indbrændingsdybde, hvor indbrænding opgøres lag for lag i et CLT-element
• krav til limtyper med høj varmebestandighed for at modvirke afskalning under brand
• nye tabeller for beklædningers svigttid (Tabel 3.1C) og tidspunkt for indbrændingens begyndelse (Tabel 3.1B)
• mulighed for at anvende formlen for indbrændingshastighed også for fibergipsplader, hvilket udvider de dokumenterede kombinationsmuligheder

Udkastet fastholder samtidig de nationale sikkerhedsniveauer:

• partialkoefficienter for styrke/stivhed og bæreevne på γ_M = 1,00, hvilket afspejler, at sikkerhedsniveauet allerede er indregnet i eurocoden og de nationale valg
• maksimale temperaturstigninger i parametrisk brand på 140 °C i gennemsnit og 180 °C lokalt på den ueksponerede side, også under afkølingsfasen

Eksempler fra de nye tabeller for beklædningers svigttid ved brand (beskyttede CLT-elementer):

For rådgivende ingeniører, arkitekter og brandrådgivere har ændringerne tre oplagte praktiske konsekvenser:

1. CLT-projekter kan nu dokumenteres direkte efter eurocodesystemet, i stedet for at måtte baseres på særskilte forsøgsdata, udenlandske anvisninger eller projektgodkendelser.
2. Der bliver lettere at kombinere synligt træ med effektive brandbeskyttende beklædninger, fordi svigttider og indbrændingshastigheder kan hentes direkte fra anneksets tabeller.
3. Avancerede beregningsmetoder kan anvendes, men kun hvis de er veldokumenterede teoretisk og forsøgsvis, hvilket lægger op til tættere samspil mellem forskningsmiljøer, producenter og rådgivere.

For bygherrer med ambitioner om træbaseret etagebyggeri betyder det, at design- og dokumentationsrisikoen reduceres, når brandprojekteringen kan ske inden for et veldefineret normgrundlag, der matcher det generelle eurocodesystem.

Læs mere her: Lovguiden – Udkast til nationalt anneks til eurocode 5, DS/EN 1995-1-2 DK NA:2026 (første generation)

Praktiske Konsekvenser for Bygherrer, Entreprenører, Rådgivere og Boligejere

De nye regler og udkast rammer bredt – fra den private boligejer med sommerhus og badebro til den professionelle bygherre bag større energiparker eller træbyggerier.

For bygherrer og udviklere betyder energiparkloven og Torstedlund-udpegningen, at store VE-projekter i stigende grad vil blive styret gennem statslige bekendtgørelser med tilhørende miljøvurderinger. Det giver mere forudsigelige rammer, men også skærpede krav til dokumentation af landskabs-, natur- og nabopåvirkninger – og tæt dialog med både stat og kommune.

Entreprenører og håndværksvirksomheder må påregne øgede uddannelses- og dokumentationskrav – ikke mindst i relation til asbest og arbejdsmiljø, både i Danmark og Grønland. Der vil komme et tydeligere skel mellem virksomheder, der er i stand til at håndtere komplekse arbejdsmiljøopgaver, og dem der ikke kan dokumentere de nødvendige uddannelser og procedurer.

Rådgivere får mere komplekse opgaver: Energirenoveringsprojekter skal i langt højere grad målrettes lavindkomsthusholdninger med høj energibyrde og dokumentere konkrete energibesparelser; badebroprojekter skal optimeres inden for de nye standardmål og miljøhensyn; og træbyggerier skal branddimensioneres efter opdaterede CLT-regler med præcise krav til beklædning og resttværsnit.

Boligejere og mindre grundejerforeninger vil mærke ændringerne i form af flere krav til tilladelser (badebroer), potentielt bedre målrettede støtteordninger til energirenovering – særligt for lavindkomsthusholdninger med dårligt isolerede boliger – og skærpet fokus på sikkerhed ved renovering af ældre huse med mulig asbest. I praksis vil mange projekter kræve tidligere involvering af professionelle rådgivere for at navigere i kombinationen af energikrav, arbejdsmiljø, kystbeskyttelse og brandsikkerhed.

Samlet set peger ændringerne i retning af et byggeri, hvor energi, social retfærdighed, miljø og sikkerhed vægtes lige så højt som arkitektur og økonomi, og hvor succesfulde projekter i stigende grad vil være dem, der allerede i de tidligste skitser integrerer energidokumentation, arbejdsmiljø, kysthensyn og brandstrategi i et samlet juridisk og teknisk design.