Nye regler for byggeri og ejendomme: Fra forsvarsanlæg til rockerborge og fjernkøling

Få overblik over nye love for bolig- og byggeretten. Læs om særregler for forsvarsbyggeri, kommunal planlægning af fjernvarme/køling og skærpet indsats mod rockerborge.

Nye regler for byggeri og ejendomme: Fra forsvarsanlæg til rockerborge og fjernkøling

Resumé: Få overblik over nye love for bolig- og byggeretten. Læs om særregler for forsvarsbyggeri, kommunal planlægning af fjernvarme/køling og skærpet indsats mod rockerborge.

Indledning: Ét spor – hurtigere, grønnere og tryggere

Ugens opdateringer i bolig- og byggeretten tegner en klar tendens: Staten og kommunerne får stærkere værktøjer til at styre kritisk byggeri, energiinfrastruktur og lokal tryghed. En ny særlov muliggør hurtigere gennemførelse af militære og civile beredskabsprojekter, nye regler flytter køle- og varmeplanlægningen tættere på kommunen, og en ny vejledning skærper kommunernes mulighed for at forbyde rockerborge.

1) Særlov for forsvar og beredskab: Hurtigere projekter – selv når andre love må vige

Den nye lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål introducerer en målrettet bemyndigelsesmodel i tre led, så et konkret projekt kan gennemføres uden de flaskehalse, som normalt følger af sektorlovgivning: For det første kan den ansvarlige minister overtage beføjelser fra andre myndigheder; for det andet kan konkrete regler i anden lovgivning fraviges, når det er nødvendigt; og for det tredje kan klageadgang afskæres i afgrænsede situationer. Tilsammen udgør det et ”værktøjskatalog”, som Forsvarsministeriet har beskrevet med netop disse tre greb (overtagelse, fravigelse, afskæring), udviklet for at undgå langvarige stop for kritiske projekter. (fmn.dk)

I praksis får staten, kommuner, offentlige selskaber og private også adgang til at få gennemført ekspropriation til fordel for projekterne, med henvisning til de generelle ekspropriationsregler og erstatningsprincipper – men med udtrykkelig regel om, at den part, til hvis fordel der eksproprieres, bærer alle omkostninger. Det samlede billede er en markant acceleration af kritiske anlæg, men inden for et kontrolleret lovgrundlag, der kræver, at enhver fravigelse er nødvendig og proportional med sikkerhedsformålet. Lov

Eksempel: Et skjermet beredskabsanlæg tæt på havn kan gennemføres, selv om kommunal planlægning og klagesager normalt ville forsinke projektet; der fastsættes i stedet særlige procesregler, og eventuel ekspropriation gennemføres efter de almindelige garantier om erstatning.

2) Fjernkøling og fjernvarme: Kommunal planlægning i front

Fjernkøling: Fra ad hoc-løsninger til strategisk køleplan

Kølebekendtgørelsen gør køleforsyningen til et kommunalt plananliggende i større kommuner og placerer godkendelseskompetencen hos både kommunalbestyrelsen (bl.a. for kommunale anlæg) og Energistyrelsen (projekter efter lovens hovedregel), så der skabes én indgang til byernes voksende behov for proces- og komfortkøling. Bekendtgørelsen definerer ”effektiv fjernkøling”, kræver koordinering med planlov, byggelov, VVM og miljøbeskyttelsesregler, og forankrer rammerne i de EU-retlige energieffektivitetskrav, som Danmark har forpligtet sig til at gennemføre. Den politiske forberedelse er beskrevet i orienteringen til Folketingets klimaudvalg om udstedelsen af fjernkølings- og fjernvarmebekendtgørelserne, og sammenhængen til EU’s reviderede energieffektivitetsdirektiv (EED) er samtidig tydeliggjort i EU-rådsdokumenter om 2030-målet for energibesparelser. (ft.dk) Bekendtgørelse

Fjernvarme: Projektbekendtgørelsen strammer op om styring og økonomi

Projektbekendtgørelsen opdaterer hele styringskæden for kollektive varmeforsyningsanlæg: Kommunalbestyrelsen skal planlægge varmeforsyningen, sikre udarbejdelse af projekter, godkende dem på et samfundsøkonomisk grundlag og føre tilsyn med gennemførelsen. Reglerne præciserer også samspil med kommune- og lokalplaner, VVM, byggelovgivning og miljøbeskyttelse samt krav til analyser efter Energistyrelsens metodegrundlag, der ligger til grund for projekternes samfundsøkonomiske vurdering. I særlige tilfælde kan Energistyrelsen – inden for varmeforsyningslovens formål – dispensere fra kraftvarmekravet, hvilket styrelsen har redegjort for i praksis. (ens.dk) Bekendtgørelse

Overblik: Hvem gør hvad i køle- og varmereglerne?

Praktisk betydning: Køling bliver en planopgave på linje med varme – med krav om analyser, koordinering og systemisk tænkning om elnet, overskudsvarme/-kulde og VE-integration.

3) Rockerborge: Ny vejledning skærper kommunernes forbudsværktøj

Justitsministeriets udkast til vejledning om samlingsstedsforbudsloven skal gøre kommunerne bedre i stand til at dokumentere og nedlægge forbud mod brug af ejendomme som samlingssted for grupper, der skaber væsentlig ulempe og utryghed for naboer. Vejledningen fremhæver en pligt for kommunalbestyrelsen til at overveje forbud eller advarsel, skærper kravene til samarbejdet med politiet om dokumentation (støj, trafikale gener, kriminalitet, vagter mv.), og præciserer, at et forbud som udgangspunkt er tidsbegrænset, men kan blive tidsubegrænset ved overtrædelse eller gentagelse. Tilgangen hviler politisk på Bandepakke IV, hvor regeringen har lagt vægt på ”trygge nabolag i hele Danmark”, og praktiske eksempler fra politiet viser, hvordan forbud håndhæves i samspil mellem kommune og kredspoliti. (regeringen.dk) Vejledning

“Et effektivt forbud begynder med god sagsoplysning.” Vejledningen lægger vægt på borgerhenvendelser, politirapporter, logning af gener og systematisk tilsyn – og på, at proportionalitet og forsamlingsfrihed respekteres.

Praktiske implikationer og råd

• Bygherrer og rådgivere på forsvars-/beredskabsprojekter: Indret udbuds- og projektstrategi til en bemyndigelsesmodel, hvor kompetencer kan flyttes, sektorregler kan fraviges, og klageadgang kan være afskåret. Etabler tidligt et spor for ekspropriationshåndtering (kontakt med lodsejere, værdiansættelse, omkostningsallokering), og indbyg dokumentationskrav for nødvendighed/proportionalitet i projektjournalen. Presse

• Kommuner og forsyningsselskaber: Forbered en integreret køle-/varmeplanlægning, der kobler køleplaner til varmeplaner, kommune-/lokalplan, elnetudvikling og VVM. Brug Energistyrelsens materiale til industri- og fjernkølingsprojekter som standard for datagrundlag, projektmodenhed og myndighedsbehandling. ENS-vejledning

• Strategisk energiplanlægning: Sæt threshold-styring og EU-forpligtelser i centrum. Kommuner over en vis størrelse skal planlægge køleforsyningen og anvende cost-benefit-rammer, der afspejler energieffektivitetsdirektivet; læs de politiske og lovtekniske forudsætninger i ministeriets høringsmateriale. (consilium.europa.eu) Bilag

• Varmeprojekter i praksis: Forvent skærpet efterspørgsel på samfundsøkonomiske analyser, herunder sammenligning med relevante alternativer, dokumentation for el- og brændselsforudsætninger og robusthedstests. Kendskab til dispensationspraksis (kraftvarmekrav m.v.) kan være afgørende for tidsplan og teknologi­valg. Dispensation

• Ejendomsejere og foreninger i nærheden af rockerborge: Etabler faste kontaktlinjer til kommunen og politiet, registrér gener systematisk, og vær opmærksom på, at forbud kan tinglyses og håndhæves med politibistand. Se, hvordan forbud konkret implementeres og kommunikeres i praksis. Politi

Konklusion: Strammere styring – på tværs af sikkerhed, energi og tryghed

Det overordnede billede er tydeligt: Staten centraliserer beslutningskraften dér, hvor samfundskritiske hensyn kræver tempo og koordination, mens kommunerne samtidig får et styrket plan- og tilsynsmandat i energi- og tryghedspolitikken. Særloven for forsvars- og beredskabsprojekter accelererer kritisk infrastruktur; bekendtgørelserne om fjernkøling og fjernvarme forankrer energiinfrastruktur i kommunal planlægning; og vejledningen om rockerborge giver kommunerne et skarpere, mere operativt forbudsværktøj. Tilsammen peger ændringerne mod en mere målstyret bolig- og byggeret, hvor tempo, dokumentation og tværfaglig planlægning er nøglerne.