Få overblik over nye love for bolig- og byggeretten. Læs om særregler for forsvarsbyggeri, kommunal planlægning af fjernvarme/køling og skærpet indsats mod rockerborge.
Ugens opdateringer i bolig- og byggeretten tegner en klar tendens: Staten og kommunerne får stærkere værktøjer til at styre kritisk byggeri, energiinfrastruktur og lokal tryghed. En ny særlov muliggør hurtigere gennemførelse af militære og civile beredskabsprojekter, nye regler flytter køle- og varmeplanlægningen tættere på kommunen, og en ny vejledning skærper kommunernes mulighed for at forbyde rockerborge.
Tendensen kort fortalt
Det overordnede billede viser en centralisering af beslutningskraft på kritiske områder kombineret med et styrket kommunalt mandat inden for energi og tryghed. Ændringerne omfatter både ny lovgivning, opdaterede bekendtgørelser og vejledende materiale, der tilsammen skaber nye rammer for bygherrer, kommuner og forsyningsselskaber.
Særlov for forsvar og beredskab: Hurtigere projekter – selv når andre love må vige
Den nye lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål introducerer en målrettet bemyndigelsesmodel. Denne model er designet til at sikre, at konkrete projekter kan gennemføres uden de flaskehalse, som normalt følger af sektorlovgivning.
Værktøjskataloget: Tre centrale greb
Loven opererer med en model i tre led: For det første kan den ansvarlige minister overtage beføjelser fra andre myndigheder; for det andet kan konkrete regler i anden lovgivning fraviges, når det er nødvendigt; og for det tredje kan klageadgang afskæres i afgrænsede situationer. Tilsammen udgør det et ”værktøjskatalog”, som Forsvarsministeriet har beskrevet med netop disse tre greb (overtagelse, fravigelse, afskæring), udviklet for at undgå langvarige stop for kritiske projekter. (fmn.dk)
Ekspropriation og praktisk anvendelse
I praksis får staten, kommuner, offentlige selskaber og private også adgang til at få gennemført ekspropriation til fordel for projekterne, med henvisning til de generelle ekspropriationsregler og erstatningsprincipper – men med udtrykkelig regel om, at den part, til hvis fordel der eksproprieres, bærer alle omkostninger. Det samlede billede er en markant acceleration af kritiske anlæg, men inden for et kontrolleret lovgrundlag, der kræver, at enhver fravigelse er nødvendig og proportional med sikkerhedsformålet.
Eksempel: Et skjermet beredskabsanlæg tæt på havn kan gennemføres, selv om kommunal planlægning og klagesager normalt ville forsinke projektet; der fastsættes i stedet særlige procesregler, og eventuel ekspropriation gennemføres efter de almindelige garantier om erstatning.
Fjernkøling og fjernvarme: Kommunal planlægning i front
Nye regler flytter køle- og varmeplanlægningen tættere på kommunen og stiller krav om strategisk koordinering. Herunder gennemgås de væsentligste ændringer for henholdsvis fjernkøling og fjernvarme, samt hvordan ansvaret fordeles.
Fjernkøling: Fra ad hoc-løsninger til strategisk køleplan
Kølebekendtgørelsen gør køleforsyningen til et kommunalt plananliggende i større kommuner og placerer godkendelseskompetencen hos både kommunalbestyrelsen (bl.a. for kommunale anlæg) og Energistyrelsen (projekter efter lovens hovedregel), så der skabes én indgang til byernes voksende behov for proces- og komfortkøling. Bekendtgørelsen definerer ”effektiv fjernkøling”, kræver koordinering med planlov, byggelov, VVM og miljøbeskyttelsesregler, og forankrer rammerne i de EU-retlige energieffektivitetskrav, som Danmark har forpligtet sig til at gennemføre. Den politiske forberedelse er beskrevet i orienteringen til Folketingets klimaudvalg om udstedelsen af fjernkølings- og fjernvarmebekendtgørelserne, og sammenhængen til EU’s reviderede energieffektivitetsdirektiv (EED) er samtidig tydeliggjort i EU-rådsdokumenter om 2030-målet for energibesparelser. (ft.dk)
Læs mere her: Bekendtgørelse
Fjernvarme: Projektbekendtgørelsen strammer op om styring og økonomi
Projektbekendtgørelsen opdaterer hele styringskæden for kollektive varmeforsyningsanlæg: Kommunalbestyrelsen skal planlægge varmeforsyningen, sikre udarbejdelse af projekter, godkende dem på et samfundsøkonomisk grundlag og føre tilsyn med gennemførelsen. Reglerne præciserer også samspil med kommune- og lokalplaner, VVM, byggelovgivning og miljøbeskyttelse samt krav til analyser efter Energistyrelsens metodegrundlag, der ligger til grund for projekternes samfundsøkonomiske vurdering. I særlige tilfælde kan Energistyrelsen – inden for varmeforsyningslovens formål – dispensere fra kraftvarmekravet, hvilket styrelsen har redegjort for i praksis. (ens.dk)
Læs mere her: Bekendtgørelse
Overblik: Hvem gør hvad i køle- og varmereglerne?
| Emne | Fjernkøling | Fjernvarme |
|---|---|---|
| Planlægningspligt | Kommuner over en vis størrelse skal udarbejde køleplan og koordinere med anden planlovgivning | Alle kommuner skal planlægge varmeforsyningen og sikre projekter |
| Godkendelse | Kommunalbestyrelsen for visse kommunale anlæg; Energistyrelsen efter hovedreglen | Kommunalbestyrelsen godkender projekter efter samfundsøkonomiske krav |
| EU-forankring | EED-krav om effektiv køling, cost-benefit og systemgrænser | EED-krav og nationale metodekrav til samfundsøkonomi |
| Snitflader | Planloven, byggelovgivningen, VVM, miljøbeskyttelse | Kommune-/lokalplan, VVM, byggelovgivning, miljøbeskyttelse |
Praktisk betydning: Køling bliver en planopgave på linje med varme – med krav om analyser, koordinering og systemisk tænkning om elnet, overskudsvarme/-kulde og VE-integration.
Rockerborge: Ny vejledning skærper kommunernes forbudsværktøj
Justitsministeriets udkast til vejledning om samlingsstedsforbudsloven skal gøre kommunerne bedre i stand til at dokumentere og nedlægge forbud mod brug af ejendomme som samlingssted for grupper, der skaber væsentlig ulempe og utryghed for naboer.
Nye krav til dokumentation og samarbejde
Vejledningen fremhæver en pligt for kommunalbestyrelsen til at overveje forbud eller advarsel, skærper kravene til samarbejdet med politiet om dokumentation (støj, trafikale gener, kriminalitet, vagter mv.), og præciserer, at et forbud som udgangspunkt er tidsbegrænset, men kan blive tidsubegrænset ved overtrædelse eller gentagelse. Tilgangen hviler politisk på Bandepakke IV, hvor regeringen har lagt vægt på ”trygge nabolag i hele Danmark”, og praktiske eksempler fra politiet viser, hvordan forbud håndhæves i samspil mellem kommune og kredspoliti. (regeringen.dk)
Vigtigheden af sagsoplysning
“Et effektivt forbud begynder med god sagsoplysning.”
Vejledningen lægger vægt på borgerhenvendelser, politirapporter, logning af gener og systematisk tilsyn – og på, at proportionalitet og forsamlingsfrihed respekteres.
Praktiske implikationer og råd
De nye lovændringer og vejledninger stiller krav til en række aktører i bygge- og forsyningssektoren. Her følger konkrete råd til håndteringen af de nye regler.
Til bygherrer på forsvars- og beredskabsprojekter
Indret udbuds- og projektstrategi til en bemyndigelsesmodel, hvor kompetencer kan flyttes, sektorregler kan fraviges, og klageadgang kan være afskåret. Etabler tidligt et spor for ekspropriationshåndtering (kontakt med lodsejere, værdiansættelse, omkostningsallokering), og indbyg dokumentationskrav for nødvendighed/proportionalitet i projektjournalen. Presse
Kommunal planlægning af køling og varme
Forbered en integreret køle-/varmeplanlægning, der kobler køleplaner til varmeplaner, kommune-/lokalplan, elnetudvikling og VVM. Brug Energistyrelsens materiale til industri- og fjernkølingsprojekter som standard for datagrundlag, projektmodenhed og myndighedsbehandling. ENS-vejledning
Strategisk energiplanlægning og EU-krav
Sæt threshold-styring og EU-forpligtelser i centrum. Kommuner over en vis størrelse skal planlægge køleforsyningen og anvende cost-benefit-rammer, der afspejler energieffektivitetsdirektivet; læs de politiske og lovtekniske forudsætninger i ministeriets høringsmateriale. (consilium.europa.eu) Bilag
Krav til varmeprojekter
Forvent skærpet efterspørgsel på samfundsøkonomiske analyser, herunder sammenligning med relevante alternativer, dokumentation for el- og brændselsforudsætninger og robusthedstests. Kendskab til dispensationspraksis (kraftvarmekrav m.v.) kan være afgørende for tidsplan og teknologivalg. Dispensation
Råd til naboer til rockerborge
Ejendomsejere og foreninger i nærheden af rockerborge bør etablere faste kontaktlinjer til kommunen og politiet, registrere gener systematisk, og være opmærksom på, at forbud kan tinglyses og håndhæves med politibistand. Se, hvordan forbud konkret implementeres og kommunikeres i praksis. Politi
Konklusion: Strammere styring – på tværs af sikkerhed, energi og tryghed
Det overordnede billede er tydeligt: Staten centraliserer beslutningskraften dér, hvor samfundskritiske hensyn kræver tempo og koordination, mens kommunerne samtidig får et styrket plan- og tilsynsmandat i energi- og tryghedspolitikken. Særloven for forsvars- og beredskabsprojekter accelererer kritisk infrastruktur; bekendtgørelserne om fjernkøling og fjernvarme forankrer energiinfrastruktur i kommunal planlægning; og vejledningen om rockerborge giver kommunerne et skarpere, mere operativt forbudsværktøj. Tilsammen peger ændringerne mod en mere målstyret bolig- og byggeret, hvor tempo, dokumentation og tværfaglig planlægning er nøglerne.
