Få overblik over det nye midlertidige huslejetilskud til udsatte borgere i 2026, opdaterede regler for boligstøtte og de nye tilsynskrav til beskyttelsesrum og sikringsrum.
Nye regler i 2026 giver kommunerne et ekstra redskab til at forhindre udsættelser, mens boligstøttereglerne samtidig præciseres med skarpere afgrænsning af, hvem der tæller med i husstanden. På beredskabsområdet strammes styringen af beskyttelsesrum med nyt statsligt tilsyn og nye indberetningskrav.
De seneste lov- og regelændringer tegner et tydeligt dobbeltspor i bolig- og byggeretten: social boligstøtte tættere på den kommunale virkelighed – og byggeteknisk sikkerhed med stærkere statslig kontrol. Set i sammenhæng handler ændringerne om at mindske risikoen for, at udsatte borgere mister deres bolig, og om at skabe et mere operationelt overblik over Danmarks beskyttelsesrumskapacitet i en ny sikkerhedspolitisk tid. (sm.dk)
Hurtigt overblik over ugens vigtigste ændringer
| Tema | Nyt greb | Hvem mærker det mest | Praktisk konsekvens |
|---|---|---|---|
| Social boligstøtte | Midlertidigt huslejetilskud via kommunerne | Udsatte lejere, kommuner, udlejere | Kommuner kan udbetale uden ansøgning, men skal prioritere målgruppen |
| Social boligstøtte | Ny vejledning om husstandsindkomst | Boligstøttemodtagere, rådgivere | Skærpet fokus på fast ophold og hvilke børn der tæller med |
| Byggeteknisk sikkerhed | Nyt statsligt tilsyn med kommuner og rum | Kommuner, ejere, driftansvarlige | Flere kontroller, mere dokumentation og løbende pligter |
| Byggeteknisk sikkerhed | Nye underretninger ved nedlæggelse og fjernelse | Kommuner, styrelse | Underretning bliver et fast led i sagsgangen |
Social boligstøtte
Lovændringen i serviceloven etablerer selve hjemlen til et midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 målrettet borgere, der enten står i risiko for udsættelse eller ikke kan skaffe sig en lejebolig uden støtte. Juridisk er det bemærkelsesværdigt, at tilskuddet ikke skal modregnes i offentlige forsørgelsesydelser og – vigtigst for retssikkerheden – at kommunens afgørelser om tilskuddet ikke kan påklages til en anden administrativ myndighed. Det placerer et stort ansvar hos kommunalbestyrelsen for ensartet praksis, dokumentation af skøn og interne kontrolspor, fordi “anden instans” reelt ikke kan rette op på fejl i den administrative klagekæde. Læs mere her: Lovguiden – Lov om ændring af lov om social service (Midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere)
Pulje på 15 mio. kr. og prioritering uden ansøgning gør sagsgangen anderledes
Bekendtgørelsen konkretiserer ordningen og lægger en markant procesmodel: Kommunen kan tildele uden ansøgning, og tilskud udbetales månedsvis forud, hvilket reelt kræver, at kommunen hurtigt kan identificere målgruppen via egne data og samarbejdsflader (social indsats, hjemløseenheder, boligteams, udlejningsdialog). Kommunen skal basere tildelingerne på en prioritering af “de mest udsatte” og kan blandt andet lægge vægt på, om borgeren kan anvises en rimelig bolig uden støtte, om støtten kan fastholde en forbedring (fx efter hjemløshed), og om borgeren befinder sig i en særlig udsat position. Økonomisk forankres ordningen i en tilskudspulje på 15 mio. kr., fordelt proportionalt efter kommunernes antal hjemløse opgjort ved VIVEs seneste optælling, og med en tærskel for deltagelse, så ordningen målrettes de kommuner med størst registreret behov. (sm.dk) Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere
Kommunernes største retlige udfordring bliver ofte ikke “om der må gives støtte”, men hvordan prioriteringen kan forklares og dokumenteres, når der både er knappe midler og ingen administrativ klageadgang.
Ny vejledning om husstandsindkomst skærper fokus på fast ophold og børn i husstanden
Den nye vejledning erstatter den tidligere vejledningsdel om husstand og indkomst og gør især to ting praktisk vigtige i boligstøttesager: For det første præciseres, at husstanden omfatter ansøger, ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i boligen uden at være logerende – og at folkeregistertilmelding normalt er et udgangspunkt, men kan fraviges, hvis de faktiske forhold dokumenteres anderledes. For det andet gennemgås børns rolle mere detaljeret: Børn under 18 medregnes, når de bor i boligen, men der er særregler ved delt bopæl, fælles forældremyndighed og situationer, hvor barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, hvor adressetilknytningen kan få afgørende betydning. Vejledningen fremhæver også grænsetilfælde om fravær, hvor kortere ophold uden for hjemmet typisk ikke bryder fast ophold, mens længerevarende fravær kan gøre det – og det får direkte betydning for, om en persons indkomst tæller med i beregningsgrundlaget. Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om husstandsindkomst til beregning af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte
Afskåret klageadgang på tilskudsområdet flytter forventningspresset til første afgørelse
En særskilt bekendtgørelse afskærer, at visse afgørelser om tilskud truffet af Social- og Boligstyrelsen efter bemyndigelse fra ministeren (og på udvalgte finanslovsområder) kan indbringes for ministeren. Det er ikke en “boligstøtteregel” i klassisk forstand, men den har betydning for aktører på bolig- og socialområdet, fordi den ændrer forventningerne til, hvordan en uenighed kan prøves administrativt i udvalgte tilskudsspor. Konsekvensen er typisk, at ansøgere og tilskudsmodtagere skal lægge endnu større vægt på fuldstændig oplysning af sagen fra start, herunder bilag, budgetforudsætninger og dokumentation for målgruppe og aktiviteter, fordi “ekstra runde” hos ministeren ikke står åben. Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om afskæring af klageadgang på Social- og Boligstyrelsens tilskudsområde
Praktiske pejlemærker for kommuner, udlejere og rådgivere
I praksis vil implementeringen ofte stå og falde med data, tempo og afgrænsning. Her er tre konkrete steder, hvor fejl typisk bliver dyre – enten økonomisk eller menneskeligt:
-
Identifikation uden ansøgning Kommuner bør beskrive deres udvælgelsesmetode skriftligt, så prioritering ikke bliver “usynlig for borgeren”.
-
Dokumentation af husstand Sager om fast ophold bør håndteres med en fast dokumentationspakke, fx lejekontraktforhold, faktisk brug af boligen, samlivsoplysninger og forklaring om fravær.
-
Snitfladen til udlejer Udlejere og boligorganisationer får et stærkere incitament til at have en klar procedure for, hvornår kommunen kontaktes ved restancer og udsættelsestrusler, fordi tidlig indsats er afgørende for, om støtte kan forebygge udsættelse.
Byggeteknisk sikkerhed og beskyttelsesrum
Lovændringen på beskyttelsesrumsområdet samler styring og tilsyn tydeligere hos Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og den nye myndighedsstruktur: Kommunerne får fortsat en central rolle, men Styrelsen for Samfundssikkerhed får et udtrykkeligt tilsyn med kommunalbestyrelsens overholdelse af loven og kan kræve oplysninger samt foretage kontrol af offentlige beskyttelsesrum uden retskendelse. Samtidig skærpes den kommunale forpligtelse til at skabe overblik via en periodisk indberetning af pladskapacitet for både offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum gennem en digital løsning, og der indføres en eksplicit underretningspligt, når kommunen godkender nedlæggelse af sikringsrum. I baggrunden ligger allerede et igangsat eftersynsarbejde, hvor kommunernes gennemgang af betondækningsgrave har været et første fokuspunkt, netop for at få et mere realistisk billede af stand og kapacitet. (mssb.dk) Læs mere her: Lovguiden – Lov om ændring af lov om beskyttelsesrum og CER-loven (Styrkede beføjelser og tilsynsforanstaltninger på beskyttelsesrumsområdet m.v.)
Underretning ved fjernelse af betondækningsgrave bliver en fast del af kommunens afgørelse
Den ændrede bekendtgørelse om fjernelse af betondækningsgrave indfører et præcist proceskrav: Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fjernelse af offentlige beskyttelsesrum opført som betondækningsgrave, skal kommunen uden unødigt ophold underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed. Det lyder administrativt enkelt, men har stor praktisk betydning, fordi beslutninger om fjernelse ellers kan “forsvinde” i lokale anlægs- og driftsprioriteringer uden samlet national synlighed. Med underretningen bliver fjernelsessager i højere grad en del af den nationale kapacitetsforståelse, og det kan påvirke både planlægning, kommunikation til borgere og koordinering med eftersynsindsatsen. (mssb.dk) Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fjernelse af betondækningsgrave
Det, kommuner og ejere bør have styr på nu
For kommuner og ejere, der enten drifter eller huser sikringsrum og offentlige beskyttelsesrum, bliver 2026 et år, hvor sagsgange og driftsdokumentation reelt er lige så vigtige som murstenene:
-
Kommunal sagsgang Etabler én intern “rute” for sager om nedlæggelse, ændringer og fjernelse, så underretninger til styrelsen ikke bliver personafhængige.
-
Ejerens egenkontrol Hav en opdateret oversigt over adgangsforhold, nøgleansvar, vedligeholdelseslog og klargøringsforhold, så kontrolbesøg ikke bliver en ad hoc-øvelse.
-
Borgervendt beredskabskommunikation Når myndighederne styrker overblikket, øges også forventningen til, at information om kapacitet og anvendelighed kan formidles mere klart lokalt – især i de områder, hvor eftersyn allerede er i gang. (mssb.dk)
