Markedsledende giganter mærker myndighedernes pres. Konkurrencerådet tvinger Meta til at følge P2B-forordningen, efter platformen ignorerede en hacket dansk tøjbutik i to år.
En hacket tøjbutik blev ignoreret af Meta i to år, Scandlines udnyttede sit færge-monopol til at opkræve ågerpriser, og betting-sitet SpilXperten skal betale 6,6 millioner kroner for at udnytte landsholdsstjerner som blikfang.
De markedsledende platforme og virksomheder er under voldsomt pres fra både domstole og konkurrencemyndigheder, når de udnytter deres dominerende markedspositioner eller slækker på de forbruger- og erhvervsretlige forpligtelser. En gennemgang af de seneste afgørelser viser en klar tendens til, at der slås hårdt ned på tech-giganter, monopoler og mediehuse, der opererer i gråzonen mellem redaktionelt indhold og benhård kommercialisme.
| Virksomhed | Myndighed/Ret | Lovgrundlag | Resultat |
|---|---|---|---|
| Meta Platforms | Konkurrencerådet | P2B-forordningen | Påbud om lovpligtig klagebehandling og begrundelsespligt |
| Scandlines | Konkurrencerådet | Konkurrenceloven | Historisk påbud og streng priskontrol frem mod 2032 |
| Better Collective | Sø- og Handelsretten | Markedsføringsloven | 6,6 mio. kr. i vederlag og erstatning til atleter og forbund |
Konkurrencerådet tvinger Meta til at overholde P2B-forordningen
En lille dansk tøjbutik, Clothing By Ros ApS, oplevede mareridtet for enhver moderne erhvervsdrivende, da virksomhedens Facebook-side og tilhørende VIP-gruppe med over 57.000 følgere blev hacket og overtaget af it-kriminelle. Tøjbutikken havde ifølge egne oplysninger investeret mere end 800.000 kroner i markedsføring på platformen. Alligevel mødte direktøren en mur af tavshed og standardiserede trusselsmails hos Metas supportafdeling.
To års tavshed fra Metas support
Meta sendte under forløbet flere automatiserede mails til butiksejeren med beskeden: "Hvis vi ikke hører fra dig, afslutter vi din sag" – dette på trods af, at ejeren nærmest dagligt rykkede for svar og fremsendte den krævede billedlegitimation. Efter at have ignoreret kunden i to år, og først da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gik ind i sagen, genoprettede Meta endelig adgangen.
Afgørelse og principiel rækkevidde
Konkurrencerådets afgørelse slår fast, at Metas ageren er en klokkeklar overtrædelse af den europæiske P2B-forordning (Platform-to-Business). Meta forsøgte under sagen at argumentere for, at Facebook blot er et socialt netværk og ikke en "onlineformidlingstjeneste" i forordningens forstand. Dette blev pure afvist af rådet, som bemærkede, at Metas egne handelsvilkår og design understøtter direkte kommercielle transaktioner mellem erhvervsdrivende og forbrugere.
Afgørelsen statuerer et vigtigt princip for erhvervsdrivendes retssikkerhed på digitale platforme. Selvom Meta teknisk set ikke havde truffet en aktiv beslutning om at lukke siden, udgjorde passiviteten en de facto suspension.
"Metas adfærd havde derfor samme effekt, som hvis Meta havde truffet en positiv beslutning om at suspendere Klagers adgang til Facebook-siden og Facebook-gruppen," lyder det i afgørelsen.
Scandlines idømmes historisk påbud for urimeligt høje færgepriser
I en af de mest markante konkurrencesager i nyere tid har Konkurrencerådet fastslået, at færgerederiet Scandlines har misbrugt sin dominerende stilling på ruten Rødby-Puttgarden i perioden 2017-2019. Sagen, der blev taget op af egen drift på baggrund af en markedsundersøgelse, afdækker, hvordan et totalt monopol blev udnyttet til at opkræve ublu priser hos passagerer med personbiler.
Monopol og urimelige overpriser
Scandlines har i praksis haft en markedsandel på 100 procent på den direkte rute, beskyttet af massive adgangsbarrierer, herunder rederiets eget ejerskab af havnene i både Rødby og Puttgarden. Rådet anvendte den anerkendte EU-retlige United Brands-test for at vurdere prissætningen og konkluderede, at der bestod et urimeligt misforhold mellem rederiets omkostninger og de faktisk opkrævede billetpriser.
Overskudsgraden på passagertransporten lå så markant over enhver normal markedsmæssig forrentning, at det ifølge rådet stred direkte imod Konkurrenceloven § 11, stk. 1.
Fremadrettet påbud og bevisbyrde
Rådet greb ind med et vidtgående fremadrettet påbud, da barriererne for nye konkurrenter forventes at bestå helt indtil Femern Bælt-forbindelsen tidligst åbner i 2032. Scandlines pålægges strenge dokumentationskrav og blev vejledt om, at de årlige afkast (ROIC) fremadrettet skal holdes under et fastsat niveau for at undgå yderligere sager.
Til sammenligning illustrerer en sideløbende dom fra Sø- og Handelsretten, hvor vanskeligt det oftest er at bevise netop overpriser. Her blev energiselskabet Ørsted frifundet i det over 18 år gamle "Elsam-kompleks", da retten vurderede, at sagsøgerne ikke i tilstrækkelig grad havde løftet bevisbyrden for, at elpriserne i perioden 2003-2006 udgjorde et misbrug. Dette sætter Scandlines-afgørelsens solide bevismæssige fundament i relief.
Læs mere her: Sø- og Handelsretten – Ikke misbrug på elmarkedet
SpilXperten dømt for kommerciel udnyttelse af håndboldlandsholdet
Spillerforeningen Håndbold har netop vundet en knusende sejr i Sø- og Handelsretten over Better Collective A/S, der driver platformen SpilXperten. Sagen berører grænsefladen mellem lovlig journalistik og ulovlig kommerciel snyltning på kendte atleters personlighedsrettigheder.
Falsk medie-facade og affiliate-markedsføring
SpilXperten havde i vidt omfang brugt billeder af landsholdsstjerner som Mathias Gidsel og Simon Pytlick samt Dansk Håndbolds officielle landsholdstrøje i opslag på sociale medier og i artikler på deres hjemmeside. Better Collective forsvarede sig med, at SpilXperten var et uafhængigt nyhedsmedie, og at billedbrugen derfor skete i en redaktionel, ansvarsfri sammenhæng.
Sø- og Handelsretten skrællede dog hurtigt medie-facaden af. Retten lagde vægt på, at omkring 70 procent af SpilXpertens omsætning stammer fra affiliate-markedsføring for bettingvirksomheder. Hver artikel indeholdt typisk odds-forslag og direkte affiliate-links til spiludbydere, kombineret med lovpligtige advarsler som "18+ Spil Ansvarligt". Sammenblandingen var så udtalt, at indholdet blev anset for kommercielt og dermed i strid med Markedsføringsloven § 3, stk. 1 og atleternes ret til eget billede.
"Det er kendetegnende for opslagene på SpilXperten, at de leder hen mod odds-forslag, anbefaling om en udbyder og et affiliate link," udtalte retten og tilføjede, at teksten var så integreret med markedsføring, at indholdet uomtvisteligt havde kommerciel karakter.
Millionerstatning og fremtidig præcedens
Retten fulgte sagsøgernes påstand om et standardiseret minimumsvederlag på 50.000 kroner pr. atlet pr. billede. Dette resulterede i en samlet regning til Better Collective på hele 6,6 millioner kroner, hvoraf Dansk Håndbold alene blev tilkendt 2,6 millioner kroner for krænkelser i henhold til Markedsføringsloven § 22, stk. 1, og stjernespilleren Mathias Gidsel fik tilkendt 900.000 kroner.
Dommen sender et utvetydigt signal til affiliate-netværk og pseudo-medier om, at domstolene gennemskuer forretningsmodeller, der camouflerer markedsføring som journalistik. Samtidig befæster afgørelsen det økonomiske leje for ulovlig udnyttelse af sportsstjerner, hvilket vil gøre det markant mere risikabelt for virksomheder at "låne" kendte ansigter til at skabe trafik uden at have sponsoraftalerne på plads.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
