Læs om de nyeste juridiske tiltag i erhvervslivet, herunder implementeringen af AI-forordningen, forenklingen af udbudsloven og markante byrdelettelser for erhvervsdrivende fonde.
De seneste lovforslag i februar 2026 tegner en ny hverdag for virksomheder med mere tilsyn, færre særregler og skarpere krav til dokumentation – fra AI til udbud, fonde og finansiel rapportering.
Fire lovforslag fremsat i februar 2026 (L 111–L 114) peger i samme retning: Staten samler styring og tilsyn i færre spor, men flytter samtidig en større del af ansvaret ud i virksomhedernes egne processer og bestyrelsesrum. Det ses tydeligt i etableringen af et dansk håndhævelsessystem for AI-forordningen, i forenklingen af regelsættet for indkøb af bygge- og anlægsarbejder, og i de markante byrdelettelser for erhvervsdrivende fonde, hvor en central myndighedsrolle foreslås fjernet.
Nye vinde over kapitalmarkederne
Samtidig rykker EU’s kapitalmarkeds- og regnskabsdagsorden tættere på praksis: ESMA vil forenkle MAR-retningslinjer som følge af Listing Act, og IFRS 18 lægger op til et nyt “sprog” i resultatopgørelser og noter – med fokus på bedre sammenlignelighed og tydeligere ledelsesnøgletal.
AI-tilsynet bliver en ny compliance-front
Lovforslag L 111 etablerer rammen for det danske tilsyn med EU’s AI-forordning ved at udpege Digitaliseringsstyrelsen som centralt kontaktpunkt og give markedsovervågningsmyndighederne omfattende beføjelser. For virksomheder er det ikke kun de velkendte krav om risikostyring og dokumentation, der bør få opmærksomhed, men også tilsynsarkitekturen.
Myndighedernes nye beføjelser
Myndighederne foreslås at kunne kræve oplysninger, gennemføre kontrol i erhvervslokaler uden retskendelse, udtage systemer til test (også under skjult identitet) samt reagere med påbud, midlertidige forbud og – i yderste fald – blokering af onlinegrænseflader via domstolskendelse.
Retssikkerhed og dokumentation
Et særligt retssikkerhedspunkt er, at afgørelser efter loven som udgangspunkt ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed, hvilket øger betydningen af intern dokumentation, sporbarhed og tidlig juridisk involvering, når myndighederne banker på. Som bagtæppe har Digitaliseringsstyrelsen allerede været udpeget som tilsynsmyndighed på dele af AI-forordningens forbudsområde, og den nye lovlinje udvider fokus fra “tidlige” forbud til en bredere håndhævelse på tværs af forordningens anvendelsesområde.
Udbud samles i ét spor og ændrer spillereglerne under tærskel
Med L 113 foreslås en strukturel forenkling, der i praksis kan få stor betydning for entreprenører, rådgivere og ordregivere: Tilbudsloven foreslås ophævet, og reguleringen af offentlige indkøb af bygge- og anlægsarbejder samles i udbudsloven.
Nye procedurer for mindre indkøb
Kernen er, at indkøb under EU-tærskel fremover håndteres efter færre og mere overordnede bestemmelser, med en tydeligere opdeling efter kontraktværdi. For virksomheder betyder det typisk færre formkrav i små sager – men også større behov for at kunne dokumentere, at tilbudsafgivelse og dialog kan tåle et ligebehandlings- og gennemsigtighedstjek, når de detaljerede “trin-for-trin”-procedurer bliver færre.
Sociale klausuler og risikohåndtering
Samtidig skærpes den sociale dimension ved, at krav om løn- og arbejdsvilkår i visse bygge- og anlægskontrakter udvides ud over staten, hvilket især vil påvirke leverandørkæder og underentreprenørstyring. Endelig foreslås reglen om automatisk udelukkelse af ansøgere/tilbudsgivere fra skattelylande ophævet, hvilket flytter fokus fra automatisme til konkret vurdering og ordregivers egen risikohåndtering.
Fonde får byrdelettelser og et mere entydigt myndighedsspor
Lovforslag L 114 er et omnibusforslag med flere “spor”, men det mest markante erhvervs- og selskabsretlige greb er byrdelettelserne for erhvervsdrivende fonde og den foreslåede samling af kompetence hos fondsmyndigheden.
Mere smidig sagsbehandling
Hidtil har visse vedtægtsændringer og opløsning krævet involvering af både Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen; forslaget lægger op til at fjerne Civilstyrelsens rolle som permutationsmyndighed på området og dermed gøre sagsgangen kortere og mere entydig.
Bestyrelsesansvar og gennemsigtighed
Parallelt flyttes flere formkrav over i et bestyrelsesansvar under almindelige forsvarlighedsnormer: Kravet om mellembalance foreslås ophævet, vurderingsberetning gøres valgfri i visse situationer, og pligten til at indsende redegørelse ved kapitaltab foreslås fjernet – uden at bestyrelsens handlepligt forsvinder. Dertil kommer et skifte i transparenskrav, hvor “nærtstående” erstattes af et udvidet og præciseret begreb om interesseforbundne parter, som kan skærpe noteoplysninger og revisor-/governance-dialog.
Øvrige ændringer i omnibusforslaget
L 114 rummer også implementering af ESAP og elementer om aktiestrukturer med flere stemmer samt ændringer om ejendomsmæglere, nedlæggelse af Revisorrådet, ophævelse af RSV-ordningen og øget gennemsigtighed om konkurskarantæner i CVR – et samlet billede af, at forenkling og gennemsigtighed går hånd i hånd, men på nye præmisser.
Huseftersyn flytter ansvar fra personen til virksomheden
L 112 foreslår en ny autorisationsmodel på huseftersynsområdet, hvor det juridiske ansvar for tilstandsrapporter flyttes fra den personligt beskikkede bygningssagkyndige til den autoriserede virksomhed.
Nye krav til governance og kvalitet
For markedsaktører betyder det en governance-ændring, der minder om andre autorisationsområder: Virksomheden skal kunne dokumentere kvalitetsledelsessystem, egenkontrol og kompetent arbejdskraft – og leve med, at tilsyn og sanktioner i højere grad rammer “licensen til at operere” end den enkelte fagperson.
Kontrol og markedsmuligheder
Samtidig lægger forslaget op til et kontrolsetup med tredjepartskontrol og en tydeligere tilsynsrolle for Erhvervsstyrelsen, mens klagestrukturen ombygges med et nyt Klagenævn for Tilstandsrapporter. Kommercielt er det også værd at notere sig, at it-økosystemet omkring indberetning åbnes mere for konkurrence, hvilket kan skabe nye leverandørrelationer – og nye krav til datakvalitet og integrationer – for de virksomheder, der producerer tilstandsrapporter i stor skala.
IFRS 18 ændrer præsentationen af finansiel performance
EU’s IFRS 18-forordning om præsentation og oplysninger i finansielle regnskaber (13. februar 2026) peger på et praktisk skifte for børsnoterede og andre IFRS-rapporterende virksomheder.
Standardisering af nøgletal
IFRS 18 sigter mod at gøre regnskaber mere sammenlignelige ved at standardisere centrale subtotaler og kategoriseringer i resultatopgørelsen og ved at stille tydeligere krav til oplysninger om ledelsesdefinerede performance-mål.
Konsekvenser for intern rapportering
For danske koncerner vil det typisk kræve en “mapping” mellem intern ledelsesrapportering og ekstern rapportering, skærpet disciplin om hvilke alternative nøgletal der bruges hvor, og en oprydning i notestrukturen, så aggregering og dis-aggreggering bliver konsistent. Det er samtidig en ændring, der ofte bliver undervurderet i projektplanlægningen: Den påvirker ikke kun årsrapportens layout, men også kontoplan, datamodeller, KPI-governance og revisorernes forventninger til sporbar dokumentation.
MAR-retningslinjer på vej mod forenkling efter Listing Act
ESMA’s høring (19. februar 2026) om ændringer til retningslinjerne for Market Abuse Regulation rammer direkte ned i de børsnoteredes disclosure-maskinrum. Baggrunden er Listing Act (forordning (EU) 2024/2809), som ændrer disclosure-regimet for længerevarende processer, så udstedere fra juni 2026 ikke længere forventes at offentliggøre intern viden om mellemliggende trin før processen afsluttes.
Nye rammer for udskydelse af viden
ESMA lægger samtidig op til at rydde ud i dele af den nuværende “legitime interesser”-katalogisering og peger på nye situationer, hvor udskydelse kan være berettiget, bl.a. hvor en myndighed kræver fortrolighed, hvor udsteder har behov for tid til at indsamle sikre fakta efter fx et cyberangreb, eller hvor parallelle udbudsprocesser kan blive skadet af tidlig offentliggørelse.
Færre krav om ikke-vildledning
Derudover lægges der op til at fjerne afsnittet om betingelsen om ikke at vildlede offentligheden, fordi Listing Act fjerner den betingelse fra MAR og i stedet kræver, at udskydelsen ikke må være i modstrid med udsteders seneste offentlige udmelding om samme forhold. Høringsfristen er sat til 29. april 2026, og ESMA sigter mod en endelig rapport i fjerde kvartal 2026, hvilket gør foråret til et oplagt tidspunkt for at gennemgå interne insider- og disclosure-procedurer. Hvis man vil dykke ned i detaljerne, fremgår materialet af ESMA’s høringspapir.
Hvad bør virksomheder gøre nu
“Forenkling” i lovteksten betyder sjældent færre krav i praksis – det betyder oftere, at kravene flytter ind i jeres interne kontroller.
Nedenfor er en praktisk “ejer-køreplan” til legal, compliance, finance og procurement.
Ejer-køreplan for compliance
| Tema | Typisk intern ejer | Hvad skal opdateres | Dokumentation der bliver afgørende |
|---|---|---|---|
| AI-tilsyn og håndhævelse | Compliance og DPO samt CTO | AI-inventar, risikovurderinger, leverandørkrav, incident-flow | Model- og datadokumentation, logning, beslutningsspor, leverandørkontrakter |
| Udbud og byggeindkøb | Indkøb og projektledelse | Standardprocesser under tærskel, krav til underleverandører | Evalueringsnotater, begrundelser, arbejdsklausuler, leverandørkontrol |
| Erhvervsdrivende fonde | Bestyrelsessekretariat og CFO | Uddelingsprocesser, transaktioner med interesseforbundne | Bestyrelsesprotokollat, kapitalberedskabsvurdering, noteoplysninger |
| IFRS 18 | CFO og regnskabschef | KPI-politik, præsentationsprincipper, note-struktur | Reconciliations, metodebeskrivelser, governance for ledelsesnøgletal |
| MAR og disclosure | IR, Legal og CFO | Udskydelsesprocedurer, kommunikationsdisciplin | Insiderlogik, tidslinjer, konsistens med markedskommunikation |
Tre spørgsmål til ledelsen
Tre hurtige “stress-tests” til næste ledelsesrunde
- Kan I på 48 timer udlevere et fuldt AI-system-overblik med leverandører, formål, datastrømme og ansvarlige personer, hvis en myndighed beder om det?
- Kan I forklare jeres seneste regnskabspræsentation uden “interne” subtotalkonstruktioner, hvis IFRS 18 kræver et mere standardiseret udtryk?
- Har I én fælles fortælling udadtil, så MAR-udskydelser ikke kolliderer med tidligere udmeldinger til markedet, kunder eller presse?
Konkrete næste skridt
Den mest håndgribelige næste handling for mange virksomheder vil være at lægge to punkter på dagsordenen allerede nu: opdatering af compliance- og dokumentationspakker for AI samt en kontrakt- og procesgennemgang for bygge- og anlægsindkøb, så leverandørkæden kan bære både forenklede regler og skærpede krav til ordentlige vilkår.
