Danske virksomheder står over for betydelige ændringer inden for skat, miljø, arbejdsliv og compliance. Artiklen dækker implementeringen af minimumsbeskatning (Pillar 2), obligatorisk CSR-rapportering, markant skærpelse af bøder for arbejdsmiljøovertrædelser og en ny erhvervsordning for udenlandsk arbejdskraft.
Danske virksomheder møder i disse uger en ny bølge af krav, der både skærper rapporteringspligter, udvider miljøansvaret og flytter risikoen tættere på ledelsen.
De seneste opdateringer i erhvervs- og selskabsretten tegner et klart billede af, hvor reguleringen bevæger sig hen. Mere data til myndighederne, mere dokumentation til markedet og et hårdere sanktionsmiljø, hvis de formelle rammer ikke er på plads. Og på tværs af områderne er fællesnævneren, at compliance ikke længere kan “ligge i baghånden” som et regnskabsteknisk bilag.
Det nye normalbillede er, at fejl ikke kun kan udløse efterregning eller påbud – men også forretningskritisk usikkerhed for ledelsen, fx i form af bøder, adgangsbegrænsninger eller personligt ansvar.
Hurtigt overblik for ledelsen
| Tema | Hvad ændrer sig i praksis | Hvor mærkes det først |
|---|---|---|
| Minimumsbeskatning Pillar 2 | Standardiseret skema og skærpet digital indberetning samt meddelelsespligt | Koncernskat, data governance, ERP og rapporteringsprocesser |
| CSR og samfundsansvar | Skarpere krav til offentliggørelse på hjemmeside med URL og “arkivpligt” | Årsrapport, investor relations, web governance |
| Industrielle emissioner | Flere krav i miljøgodkendelser, miljøledelsessystemer, omstillingsplaner og markant højere bøder | Produktion, miljøcompliance, CAPEX-planer |
| Arbejdskraft og rekruttering | Ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder med lavere beløbsgrænse og faglig kontrol | HR, overenskomstforhold, dokumentation og certifikater |
| Arbejdsmiljø | Fængselsstraf til ledelse i grove sager og højere bøder for formelle pligter | Byggeri, renovering, drift, HSE og ledelsesrapportering |
| Softwareudvikling | Ny skattemæssig behandling af lønudgifter til egenudviklet software med loft | Skat, regnskab, budgettering og projektstyring |
Skattecompliance og minimumsbeskatning
Minimumsbeskatningen er i stigende grad blevet en disciplin, hvor format og datakvalitet er lige så afgørende som selve beregningen. OECD’s GloBE-ramme lægger op til standardiseret indberetning (GIR) og koordineret udveksling mellem skattemyndigheder, hvilket stiller krav til både koncernens skattedata og interne kontroller. (oecd.org)
Samtidig peger Folketingets forarbejder og praksisudvikling på, at omkostningerne ved efterlevelse ikke kun er juridiske, men også operationelle, fordi rapporteringen ofte kræver nye dataflows på tværs af regnskab, skat, masterdata og jurisdiktionsopgørelser. (ft.dk)
Ændringer i minimumsbeskatningsloven med standardskema og udvidet meddelelses- og udvekslingsspor
Lovændringen justerer minimumsbeskatningslovens rammer på flere nøglepunkter: standardskemaet fastlægges som det skema, der følger af bilag VII til EU-reglerne om administrativt samarbejde på skatteområdet, og den oplysningspligtige skal i højere grad kunne identificere, hvilke afsnit og jurisdiktioner oplysningerne skal videreudveksles til. Derudover udvides rækkevidden til også at omfatte visse statsløse gennemløbsenheder og statsløse faste driftssteder med aktivitet i Danmark, og myndighedernes brug af de indberettede oplysninger understreges som et selvstændigt spor, der kan få betydning for kontrolintensiteten og datavalidering i praksis.
Læs mere her: Lovguiden – Lov om ændring af minimumsbeskatningsloven m.v. indførelse af standardskema og opdateret udveksling af oplysninger
Bekendtgørelse om digital indgivelse af standardskema og meddelelse med konkrete indholdskrav
Bekendtgørelsen operationaliserer rapporteringspligten ved at fastslå, at indgivelse af standardskema og meddelelser skal ske digitalt efter Skatteforvaltningens anvisning, og at meddelelsen som minimum skal indeholde en række konkrete datapunkter, herunder hvilket rapporteringsår der indberettes for, om der er tale om et overgangsår og for hvilke jurisdiktioner, identiteten på ultimativt moderselskab eller udpeget indberettende enhed med adresse og TIN, samt oplysning om indberettet ekstraskat for danske koncernenheder og eventuel fordeling eller angivelse af administrationsselskab. Bekendtgørelsen indfører samtidig bødestraf ved forsætlige eller groft uagtsomme fejl, vildledning eller manglende indgivelse inden for fristerne.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om indgivelse af standardskema og meddelelse om minimumsbeskatning
Straksfradrag for lønudgifter til egenudviklet software med loft og ændret incitamentstruktur
I et bredere skatte- og afgiftsudspil indgår et målrettet erhvervselement, der giver mulighed for at fratrække lønomkostninger til egne ansattes softwareudvikling i afholdelsesåret op til et fast loft (med fortsat afskrivning efter de almindelige regler for udgifter herover). Set fra et selskabsretligt og governance-perspektiv kan det få betydning for, hvordan bestyrelse og direktion tilrettelægger udviklingsprojekter, dokumentation af projektomfang og intern cost allocation, få fordi skattemæssig behandling i højere grad knytter sig til lønsporet og ikke blot anskaffelses-/aktiveringssporet. (skm.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ophævelse af chokoladeafgiftsloven m.v. og ændringer om bl.a. software
ESG og miljøansvar
På ESG-området løber virksomhederne nu i to spor, der ofte overlapper i praksis: Dels klassisk samfundsansvar i årsrapporten efter årsregnskabsloven, dels den bredere bølge af bæredygtighedsrapportering og standardisering, som Erhvervsstyrelsen løbende vejleder om. Det skærper kravene til både indhold og publicering, og i realiteten også til web governance, fordi virksomhedens egen hjemmeside bliver en del af den formelle offentliggørelse. (erhvervsstyrelsen.dk)
Nye krav til offentliggørelse af redegørelse for samfundsansvar med URL og langvarig tilgængelighed
Bekendtgørelsen præciserer, hvilke virksomheder der er omfattet, og strammer det praktiske set-up for dem, der vælger at offentliggøre redegørelsen på virksomhedens hjemmeside. Virksomheden skal nu oplyse i ledelsesberetningen, at redegørelsen ligger på hjemmesiden, og angive den URL-adresse, der leder direkte til redegørelsen eller til en samlet side med redegørelser. Redegørelsen skal være tilgængelig i uændret form i en længere årrække (typisk mindst 5 år, og længere for visse udstedere), og hvis URL’en ændres, skal der etableres direkte viderestilling – samtidig med at virksomheden så vidt muligt skal fastholde rådigheden over domænet i perioden. Hertil kommer formkrav om betegnelse, tydelig adskillelse fra frivilligt indhold og sammenhæng til ledelsesberetningen. (erhvervsstyrelsen.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for samfundsansvar efter årsregnskabsloven
Implementering af revideret IE-regulering med miljøledelsessystemer omstillingsplaner og kraftigt skærpet sanktionsniveau
Lovforslaget om industrielle emissioner lægger op til en markant udbygning af miljøkravene til de mest belastende virksomheder, hvor miljøgodkendelser i højere grad skal kunne rumme klimamæssige hensyn og ikke kun klassiske miljøparametre. Centrale elementer er krav om etablering og vedligeholdelse af miljøledelsessystemer med ekstern revision, samt udarbejdelse af omstillingsplaner, der skal understøtte omstillingen mod klimaneutral og cirkulær økonomi. Samtidig åbnes der for særlige dispensationsmekanismer i ekstraordinære krisesituationer, kombineret med skærpet myndighedsovervågning af recipientmiljøet, og borgernes retsstilling styrkes med adgang til erstatning ved sundhedsskader fra ulovlig forurening. Mest opsigtsvækkende er sanktionssporet, hvor bøder i de alvorligste tilfælde kan knyttes til virksomhedens omsætning med et niveau op til 3 procent, hvilket flugter med EU-linjens ønske om mere afskrækkende bøder og stærkere håndhævelse. (environment.ec.europa.eu)
Læs mere her: Lovguiden – Lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven vedrørende IE-direktivet
Arbejdsmiljø og rekruttering
Mens mange virksomheder har fokus på at tiltrække arbejdskraft, flytter reguleringen samtidig risikoen ved fejl tættere på ledelsesniveau. På rekrutteringssporet handler det i stigende grad om ordnede forhold dokumenteret på forhånd, og på arbejdsmiljøsporet om, at grove hændelser kan få et strafretligt efterspil, hvor ledelsesansvar bliver et centralt tema. (bm.dk)
Ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder med lav beløbsgrænse og faglig indsigelsesret
Lovforslaget etablerer en ny erhvervsordning, der målrettes certificerede virksomheder og bygger på et bærende krav om, at ansættelsen skal være overenskomstdækket og på fuld tid, kombineret med en lavere beløbsgrænse på 300.000 kr. årligt (niveauangivelse i forslaget). Ordningen afgrænses til statsborgere fra en nærmere defineret landeliste, og kontrolmodellen giver arbejdsmarkedets parter en mere direkte rolle ved, at den relevante lønmodtagerorganisation får mulighed for at gøre indsigelse inden for en kort frist efter modtagelse af virksomhedens erklæring. Virksomhedskravene omfatter bl.a. et minimumsniveau for antal fuldtidsansatte, dokumenteret driftshistorik, samt fravær af visse typer gæld eller alvorlige sager, og der lægges op til processuelle greb, der kan muliggøre hurtigere jobstart i udvalgte tilfælde – men med tydelige sanktions- og inddragelsesmuligheder ved manglende overholdelse. (bm.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder
Skærpet arbejdsmiljølov med direkte adgang til asbestdata ledelsesfængsel i grove sager og højere bøder for formelle pligter
Lovforslaget om arbejdsmiljø retter sig mod to klassiske svagheder i håndhævelsen: dokumentationskæden og sanktionsniveauet. For asbest foreslås en model, hvor ansatte eller arbejdsmiljøorganisationen kan få analyseresultater direkte fra tredjepart, netop for at modvirke tilbageholdelse eller manipulation af prøvesvar. Samtidig tydeliggøres rammerne for fængselsstraf til personer i ledelsen ved særligt grove overtrædelser, med vejledende udgangspunkter for strafniveau i grove asbestsager og ved dødsulykker eller meget alvorlig personskade. Endelig indføres et differentieret bødeprincip for udvalgte formelle overtrædelser, så større virksomheder kan møde markant højere bøder for fx manglende anmeldelse af arbejdsulykker og manglende plan for sikkerhed og sundhed, hvilket i praksis flytter “formalia” fra at være en driftsopgave til at være et ledelsespunkt med økonomisk risiko. (bm.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ændring af arbejdsmiljøloven og udstationeringsloven L 89
Praktiske implikationer og råd til virksomheder
Det samlede billede kalder på en mere bestyrelsesforankret tilgang til compliance, hvor der arbejdes med kontroller, datakvalitet og dokumentationskæder på samme måde, som man arbejder med finansiel rapportering.
Fem konkrete kontrolspørgsmål der kan bruges på næste ledelsesmøde
-
Skat og Pillar 2
Har vi én samlet “data owner”-model for de oplysninger, der skal ind i koncernens standardskema, herunder TIN-masterdata, enhedsstruktur og jurisdiktionsmapping? -
CSR offentliggørelse
Har vi en fast proces for URL-styring, redirects og domænerådighed, så vi ikke ender med en lovpligtig redegørelse, der reelt ikke kan findes? -
Miljøgodkendelser og IE-krav
Kan vi dokumentere, at vores miljøledelsessystemer og planværktøjer er revisions- og tilsynsrobuste, og at CAPEX-planer hænger sammen med de forventede krav? -
International arbejdskraft
Kan HR og legal dokumentere overenskomstdækning, fuldtidsvilkår og de erklæringer, der skal kunne tåle faglig kontrol, før rekrutteringen går i gang? -
Arbejdsmiljø og ledelsesansvar
Har vi en skriftlig governance-model for asbest, prøvetagning, adgang til resultater og eskalation, så ledelsen kan dokumentere rettidig handling ved risiko?
En enkel tjekliste til dokumentation
- Samle dokumentation ét sted (skatte- og ESG-rapporteringsbilag, erklæringer, politikker, logs)
- Fastlæg ansvar pr. spor (skat, ESG, miljø, HR, HSE) med navngivne ejere
- Test worst case-scenarier i tabletop-øvelser
- Hvad gør vi, hvis URL’en bryder sammen midt i årsrapportprocessen?
- Hvad gør vi, hvis der kommer indsigelse fra fagforening inden fristen?
- Hvad gør vi, hvis en asbestanalyse viser fund, og oplysningerne skal deles direkte?
Det er i den type “kedelige” designvalg – hvem ejer data, hvem kan publicere, hvem kan stoppe en ansættelse, hvem eskalerer en arbejdsmiljørisiko – at forskellen mellem styring og sanktionssag typisk opstår.
