Arbejdsretten afviser, at et omstridt boligtillæg til udenlandsk arbejdskraft strider mod EU-retten. Samtidig koster en ulovlig bæltefiksering af en kvindelig indsat staten en sekscifret erstatning.
En litauisk byggevirksomhed må acceptere et omstridt boligtillæg efter et markant nederlag i Arbejdsretten, mens det koster den danske stat et sekscifret beløb efter en ulovlig 14 timer lang bæltefiksering af en kvindelig indsat.
Arbejdsretten godkender omstridt boligtillæg til udenlandsk arbejdskraft
Arbejdsretten har slået fast, at en sympatikonflikt iværksat mod den litauiske byggevirksomhed MB Steko service er fuldt ud lovlig. Sagens kerne drejede sig om, hvorvidt et særligt boligtillæg på 25 kr. i timen i Bygge- og Anlægsoverenskomsten udgør diskrimination i strid med EU-retten.
Vurdering af forskelsbehandling
Tillægget udbetales til medarbejdere, der ikke er bosiddende i Danmark ved ansættelsens start. MB Steko service nægtede at tiltræde overenskomsten med det argument, at bestemmelsen reelt rammer udenlandske virksomheder hårdere, fordi de i sagens natur benytter sig mere af arbejdskraft uden bopæl i Danmark. Dette ville ifølge virksomheden udgøre en ulovlig restriktion for den frie bevægelighed og tjenesteydelser.
Dette argument afviste Arbejdsretten imidlertid blankt. Dommerne lagde særlig vægt på, at tillægget udløses uafhængigt af statsborgerskab, og at det rammer danske og udenlandske virksomheder på præcis samme vilkår. Formålet med tillægget er tværtimod at udligne urimelige forskelle og sikre lige konkurrencevilkår.
"Det er efter bevisførelsen ikke godtgjort, at boligtillægget i praksis rammer udenlandske virksomheder hårdere end danske virksomheder. [...] Der foreligger på den baggrund hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling baseret på nationalitet," konkluderede Arbejdsretten.
Tillægget bortfalder automatisk, hvis arbejdsgiveren stiller en passende bolig til rådighed, eller hvis medarbejderens løn i forvejen overstiger mindstebetalingssatsen tillagt de 25 kroner. Dermed er tiltaget et lovligt instrument til bekæmpelse af social dumping.
Grænsen for bopælskrav trækkes op i EU
Spørgsmålet om bopælskrav som parameter for forskelsbehandling har netop også været behandlet ved EU-Domstolen, som tegner en klar kontrast til den danske sag. I en nylig dom slog EU-Domstolen fast, at et italiensk krav om 10 års bopæl for at modtage sociale ydelser udgør ulovlig indirekte diskrimination mod internationalt beskyttede flygtninge.
Hvor den danske sag handlede om at sikre et minimumsvilkår for tilrejsende arbejdere uden dansk bopæl, fungerede det italienske bopælskrav som en udelukkelsesmekanisme, der uforholdsmæssigt ramte tredjelandsstatsborgere. Disse sager demonstrerer samlet set, at bopælskriterier i EU-retten bedømmes strengt ud fra deres reelle effekt og formål.
Se også: EU-Domstolen – 10-årig bopælsbetingelse diskriminerer
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dømmer Danmark i sag om bæltefiksering
Den danske stat har lidt et nederlag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i en sag om umenneskelig og nedværdigende behandling i et dansk fængsel. Sagen omhandlede en kvindelig indsat, der i forbindelse med en konflikt om celledeling blev anbragt i en sikringscelle og bæltefikseret i næsten 22 timer.
Beslaglæggelse af erstatning
De danske myndigheder (Kriminalforsorgen) havde i forvejen erkendt, at de sidste 14 timer af fikseringen var et brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention § 3. Som plaster på såret var kvinden blevet tilkendt 20.000 danske kroner i erstatning. Problemet var blot, at staten straks beslaglagde erstatningen til dækning af kvindens eksisterende offentlige gæld.
Dette greb fandt Menneskerettighedsdomstolen yderst kritisabelt. EMD understregede, at klageren ikke havde mistet sin "offerstatus" i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention § 34, blot fordi staten havde anerkendt fejlen.
EMD's afgørelse og godtgørelse
"Under disse omstændigheder anser Domstolen ikke, at der i den foreliggende sag er ydet en passende oprejsning, som kan fjerne klagerens offerstatus forankret i denne klage," udtalte Menneskerettighedsdomstolen.
Beløbets størrelse var ifølge Domstolen markant lavere, end hvad der normalt tilkendes i lignende sager, og praksissen med at modregne erstatningen i offentlig gæld stred direkte mod EMD's retspraksis for krænkelsesgodtgørelse. Danmark blev dømt til at betale kvinden 10.000 euro i godtgørelse samt yderligere 10.000 euro til dækning af sagsomkostninger.
Højesteret tillader tilbagelevering af bortført barn til USA
I krydsfeltet mellem international familieret og menneskerettigheder har Højesteret netop afsagt en principiel kendelse om international børnebortførelse. Sagen omhandlede en dansk mor, der efter en ferie i Danmark nægtede at rejse tilbage til USA med sit barn. Moderen tog i stedet ophold på et krisecenter og påberåbte sig, at faderen udøvede psykisk vold.
Domstolenes skiftende vurderinger
Sagen har været igennem tre instanser, hvor domstolene har haft divergerende opfattelser af bevisbyrden for, hvornår der foreligger en "alvorlig risiko" for barnets sundhed ved en tilbagelevering:
| Retsinstans | Resultat | Begrundelse |
|---|---|---|
| Familieretten | Nægtede tilbagegivelse | Adskillelse fra moderen udgjorde en alvorlig risiko |
| Østre Landsret | Påbød tilbagegivelse | Psykisk vold ikke dokumenteret |
| Højesteret | Stadfæstede tilbagegivelse | Bevisbyrden for risiko ikke løftet af moderen |
Højesterets begrundelse
Højesteret lagde vægt på, at krisecenterets udtalelser primært var baseret på moderens egne forklaringer, og at barnesamtalerne ikke understøttede påstanden om psykisk vold. Moderen havde dermed ikke løftet den strenge bevisbyrde i Haagerbørnebortførelseskonventionen. Retten understregede samtidig, at afgørelsen lever op til de processuelle krav i EMRK artikel 8 om retten til familieliv, da indsigelserne var blevet prøvet indgående.
Skatterådet anerkender engelsk "Deed of Variation" som dansk arveafkald
På det skatteretlige område har Skatterådet truffet en afgørelse, der skaber afklaring for borgere med internationale arveforhold. Sagen omhandlede en britisk statsborger bosat i Danmark, hvis bedstemor var afgået ved døden i England.
Tilbagevirkende ændring af testamente
Efter engelsk ret kan en arving underskrive en såkaldt "Deed of Variation", som gør det muligt at ændre afdødes testamente med tilbagevirkende kraft. I den konkrete sag brugte moderen dette instrument til at afstå £150.000 af sin arv til fordel for sin datter (spørgeren i Danmark). Spørgsmålet for de danske skattemyndigheder var, om dette skulle beskattes som en gave fra moderen eller anses som direkte arv fra bedstemoderen.
Skatterådet konkluderede, at dokumentet opfylder de materielle krav til et arveafkald efter Boafgiftsloven § 5.
"Efter en konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at 'Deed of Variation' i nærværende sag kan sidestilles med et arveafkald. Skattestyrelsen har især lagt vægt på, at Spørgers mor [...] bestemmer, at en andel af hendes arv skal tilfalde Spørger og hendes søster på samme måde, som hvis det fremgik af testamentet," lød vurderingen.
Afgørelsen bekræfter princippet om, at civilretligt gyldige udenlandske arveafkald anerkendes i Danmark, forudsat at de materielle betingelser i den danske boafgiftslov er opfyldt.
Californisk universitetspension udløser eksemption-lempelse
I en anden international skattesag skulle Skatterådet tage stilling til en "defined benefit"-pension fra et californisk statsuniversitet (AURP). En professor bosiddende i Danmark ønskede afklaret, om udbetalingerne skulle beskattes som en almindelig pensionskasseordning under Pensionsbeskatningsloven § 53A, stk. 1.
Her faldt afgørelsen ud til, at den udenlandske trust ikke kunne anerkendes som en selvstændig pensionskasse i dansk forstand. Rådet lagde vægt på, at universitetets ledelse ("The Regents") samtidig udgjorde ledelsen af trusten og havde beføjelse til at ændre eller lukke ordningen. Midlerne var dermed ikke uigenkaldeligt udskilt fra arbejdsgiverens formue.
Konsekvensen blev, at pensionen falder uden for pensionsbeskatningsloven og i stedet opsamles af statsskatteloven. Takket være dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA har USA dog beskatningsretten til udbetalingerne. Danmark skal derfor anvende den såkaldte eksemption-lempelse med progressionsforbehold, hvilket betyder, at pensionen kun tæller med i beregningen af skatteprocenten for professorens øvrige danske indkomst, mens afkastet i perioden frem til udbetaling er skattefrit i Danmark.
Se også: Lovguiden – Defined benefit-pension fra californisk universitet
Institut for Menneskerettigheder
Ankestyrelsen
