EU-Domstolen fastslår i principielle afgørelser, at ytringsfriheden kan trumfe regler om insiderhandel for politikere, mens Ungarn underkendes i sag om tvungne supermarkedsrabatter.
En belgisk politiker lækkede fortrolige oplysninger om en forestående privatisering til pressen for at rejse en demokratisk debat, og EU-Domstolen fastslår nu, at ytringsfriheden under særlige omstændigheder kan trumfe reglerne om insiderhandel. Samtidig sætter domstolen en hård grænse for statslig priskontrol ved at underkende Ungarns tvungne supermarkedsrabatter, mens en anden afgørelse åbner for, at ulovligt indsamlede personoplysninger kan bruges som bevis i civile retssager.
EU-Domstolen har i en række nylige og principielle afgørelser trukket grænserne op mellem fundamentale rettigheder, EU's indre marked og de nationale domstoles råderum. Sagerne spænder bredt fra finansiel regulering og persondatabeskyttelse til e-handel og ytringsfrihed, men fælles for dem er en afvejning af modstående interesser i det europæiske retsrum.
Overblik over sagerne
Nedenstående tabel giver et overblik over de mest markante afgørelser, som analyseres nærmere i denne artikel.
| Sag | Ret | Hovedtema | Principiel betydning |
|---|---|---|---|
| C-376/24 | EU-Domstolen | Insiderhandel vs. Ytringsfrihed | Politikeres lækage af intern viden kan være berettiget af hensyn til den offentlige debat. |
| C-658/24 | EU-Domstolen | Det indre marked | Medlemsstater kan ikke tvinge detailhandlen til at give faste rabatter på fødevarer. |
| C-484/24 | EU-Domstolen | GDPR i retssager | Ulovligt indsamlede beviser kan tillades af hensyn til retten til en retfærdig rettergang. |
| C-188/24 m.fl. | EU-Domstolen | E-handel | Lovligt at kræve aldersverifikation på udenlandske pornosider af hensyn til mindreårige. |
| C-232/25 | EU-Domstolen | Værneting og medier | Præcisering af, hvor sager om grænseoverskridende tv-ærekænkelser kan anlægges. |
Ytringsfrihed som forsvar mod anklager om insiderhandel
I en opsigtsvækkende sag fra Belgien (C-376/24) har EU-Domstolen taget stilling til balancen mellem forbuddet mod insiderhandel og politikeres ytringsfrihed. Sagen omhandlede den belgiske politiker MT, en tidligere minister og fremtrædende oppositionsfigur, som i 2016 lækkede fortrolige oplysninger til radio og aviser om den forestående privatisering af det belgiske postvæsen, Bpost. Formålet var at kritisere salget til hollandske PostNL og rejse en offentlig debat.
Bøde og Domstolens principielle vurdering
Lækagen førte til, at forhandlingerne brød sammen, og de belgiske finansmyndigheder (FSMA) kvitterede med en bøde på 12.500 euro til politikeren for uretmæssig videregivelse af intern viden (MAR artikel 10). EU-Domstolen underkender imidlertid ikke automatisk politikerens handling. Retten fastslår, at videregivelse af intern viden kan være tilladt, hvis det sker som et "normalt led i udøvelsen" af et erhverv eller en funktion.
Domstolen bemærkede, at "en politikers videregivelse af intern viden i medierne med henblik på at kritisere en igangværende privatisering af en offentlig virksomhed og at rejse en offentlig debat om et spørgsmål af almen interesse kan være et normalt led i udøvelsen af dennes funktioner".
Proportionalitet og den nationale domstols rolle
Dette forudsætter dog, at videregivelsen er strengt nødvendig for at udøve funktionen og overholder proportionalitetsprincippet. Den nationale domstol skal nu vurdere, om politikeren kunne have rejst debatten på en mindre indgribende måde, og om den skade, der blev påført det finansielle marked, stod i rimeligt forhold til ytringsfrihedens formål.
EU-Domstolen underkender Ungarns tvungne rabatter til detailhandlen
I kølvandet på de stigende fødevarepriser i Europa indførte Ungarn i 2023 en lovgivning, der tvang store detailkæder med en omsætning over 1 mia. HUF (ca. 2,5 mio. euro) til at sælge visse fødevarer med mindst 15 % rabat i forhold til den laveste pris i de foregående 30 dage. Kæderne blev desuden pålagt at opretholde et minimumslager af disse varer.
Penny Market-sagen og bruddet med EU-retten
Penny Market, en del af den tyske REWE-koncern, blev pålagt bøder for at overtræde reglerne og indbragte sagen for domstolene. EU-Domstolen slår i sag C-658/24 fast, at den ungarske ordning er i direkte strid med både forordningen om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (1308/2013) og Servicedirektivet (2006/123).
EU-Domstolen konkluderer, at "fastsættelsen af en maksimumspris for visse varer i detailleddet [...] ikke forfølger målene om bekæmpelse af inflation samt beskyttelse af ugunstigt stillede forbrugere på en sammenhængende og systematisk måde, idet den alene er rettet mod erhvervsdrivende, der driver detailhandel med fødevarer, med en årlig omsætning på over 1 mia. HUF".
Et retsligt bolværk mod asymmetriske prisindgreb
Dommen bygger videre på en tidligere afgørelse fra september 2024 (SPAR-dommen), og den markerer et klart retsligt bolværk mod medlemsstaters forsøg på at bruge prisindgreb, der asymmetrisk rammer udenlandske virksomheder under påskud af forbrugerbeskyttelse.
Ulovligt indsamlede personoplysninger kan fungere som bevis i retssager
Hvordan forholder domstolene sig, når en part fremlægger beviser, der er indsamlet i strid med GDPR? Det spørgsmål blev behandlet i sag C-484/24, hvor en tysk arbejdsgiver (NTH) havde brugt en tidligere medarbejders private eBay-konto til at bevise, at hun ulovligt videresolgte virksomhedens ejendom. Arbejdsgiveren havde skaffet adgang til kontoen uden samtykke.
Hensynet til en retfærdig rettergang
Selvom indsamlingen af dataene var ulovlig, fastslår EU-Domstolen, at nationale domstole godt kan tillade og behandle sådanne beviser. Domstolen fremhæver, at hensynet til retten til en retfærdig rettergang (Chartrets artikel 47) kræver, at domstolen kan vurdere alle relevante beviser.
"Databeskyttelsesforordningen skal fortolkes således, at disse bestemmelser og dette princip ikke er til hinder for, at en national domstol anvender bevismateriale, der indeholder personoplysninger, som er indsamlet i strid med retten til beskyttelse af privatlivets fred," lyder det i dommen.
Domstolenes pligt til dataminimering
Domstolen understreger dog, at domstolene er forpligtede til at overholde princippet om "dataminimering" (GDPR artikel 5). Det betyder, at domstolen, før den eventuelt videregiver eller offentliggør beviserne, skal sikre, at oplysningerne begrænses til det strengt nødvendige, for eksempel via anonymisering.
Nationale indgreb over for udenlandske onlinetjenester
To franske sager (C-188/24 og C-190/24) tester rækkevidden af e-handelsdirektivets "oprindelseslandsprincip", som normalt dikterer, at en onlinevirksomhed kun skal overholde lovgivningen i det land, hvor den er etableret.
Franske krav om aldersverifikation og forbud mod advarsler
Frankrig havde indført to restriktioner: Den ene pålagde pornosider at implementere aldersverifikationssystemer. Den anden gav myndighederne beføjelse til at forbyde navigationsapps (som Coyote) at videredele brugernes advarsler om specifikke politikontroller, f.eks. ved sprit- eller narkotikakontrol.
Legitime undtagelser til oprindelseslandsprincippet
De berørte virksomheder, herunder tjekkisk-etablerede pornoudbydere, mente, at kravene var i strid med EU-retten. EU-Domstolen fandt imidlertid, at Frankrig lovligt kunne håndhæve disse restriktioner. Hensynet til beskyttelse af mindreåriges fysiske og moralske udvikling samt hensynet til den offentlige sikkerhed (herunder at forhindre kriminelle i at undslippe politikontrol) udgør legitime undtagelser til oprindelseslandsprincippet, forudsat at proportionalitetsprincippet overholdes.
Værnetingsregler for personlighedskrænkelser i tv-serier
I sag C-232/25 (Idziski) har EU-Domstolen leveret en vigtig præcisering af, hvor sagsøgere kan anlægge sag, når deres personlighedsrettigheder krænkes af indhold, der udsendes på tværs af landegrænser. Sagen udspringer af en tysk tv-serie, der skildrede en polsk modstandsgruppe under Anden Verdenskrig, og som blev vist på både flow-tv og internettet.
Interessecentrum-kriteriet for onlinetilgængelighed
Domstolen fastslår, at det såkaldte "interessecentrum-kriterium" (kendt fra eDate-dommen) også gælder for tv-serier, hvis de gøres tilgængelige på internettet.
Betingelser for krav om erstatning for samlet skade
Men retten sætter en afgørende betingelse for juridiske og fysiske personer:
- Hvis en sagsøger skal kunne kræve erstatning for den samlede skade ved sine hjemlige domstole, skal indholdet på internettet gøre det muligt at identificere sagsøgeren direkte eller indirekte.
- At serien skildrer en lukket fiktiv gruppe, som en tidligere soldat tilhørte, er ikke nok til at identificere ham som individ.
- Derimod har foreningen, hvis formål det er at forsvare netop denne militærenheds minde, ret til at anlægge sag ved sit eget nationale værneting (Polen) mod de tyske producenter for den samlede skade.
Vaccinekrav for militæret udgør ikke ulovlig forskelsbehandling
Endelig har Domstolen i sag C-522/24 truffet afgørelse om lovligheden af et italiensk krav om obligatorisk COVID-19-vaccination for militærpersonel. En højtstående officer nægtede at modtage vaccinen under henvisning til personlige bekymringer for vaccinens sikkerhed og blev som følge heraf suspenderet uden løn.
Påstand om diskrimination og beskyttelse af overbevisning
Officeren argumenterede for, at han blev diskrimineret i forhold til civilt ansatte i forsvarsministeriet, som ikke havde samme pligt, og at hans modstand mod vaccinen udgjorde en beskyttet "tro" eller "overbevisning" efter Ligebehandlingsdirektivet (2000/78/EF).
Afvisning af overbevisning som diskriminationsgrund
EU-Domstolen afviser blankt begge påstande. Forskelsbehandling mellem forskellige fagkategorier (militært vs. civilt personale) falder uden for direktivets udtømmende liste over diskriminationsgrunde. Samtidig fastslog retten, at sundhedsfaglige og politiske bekymringer ikke udgør en beskyttet livsanskuelse.
"Holdninger vedrørende folkesundheden, som ikke er omfattet af begrebet »tro« som omhandlet i dette direktiv, [indebærer] at en sådan forskelsbehandling ikke er omfattet af [direktivets] artikel 2, stk. 2, litra b)," konkluderer Domstolen.
Afgørelsen slår fast, at modstand mod medicinske procedurer eller statslige sundhedsvalg ikke nyder samme stærke arbejdsretlige beskyttelse som religion eller dybtliggende filosofiske overbevisninger.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
