EU-Kommissionen sagsøger syv lande for ikke at implementere CER-direktivet. Samtidig vurderer EU, at Meta bryder DSA-forordningen, og FN indleder fjerde gennemgang af Danmarks menneskerettigheder.
Syv EU-lande slæbes nu for EU-Domstolen med krav om bødestraf, fordi de endnu ikke har indført reglerne i CER-direktivet til beskyttelse af kritisk infrastruktur. Samtidig anklages tech-giganten Meta formelt for at bryde DSA-forordningens krav om alderskontrol, mens Danmark forbereder sig på en kritisk menneskerettighedseksamen i FN.
Europa-Kommissionen eskalerer nu indsatsen for at sikre Europas kritiske infrastruktur. Hele syv medlemslande – Bulgarien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Spanien og Sverige – er netop blevet indbragt for EU-Domstolen. Årsagen er landenes manglende implementering af CER-direktivet (Critical Entities Resilience), som senest skulle have været omsat til national lovgivning den 17. oktober 2024.
Kommissionen har anmodet EU-Domstolen om at pålægge de syv lande finansielle sanktioner, indtil reglerne er fuldt indført.
Krav til sikring af afgørende sektorer
Direktivet forpligter medlemsstaterne til at gennemføre regelmæssige risikovurderinger med henblik på at identificere kritiske enheder og sikre, at disse enheder iværksætter passende foranstaltninger for at opretholde uafbrudt levering af essentielle tjenester.
CER-direktivet stiller skarpe krav til sikringen af fysisk infrastruktur på tværs af 11 afgørende sektorer, herunder energi, transport, sundhed, drikkevand og digital infrastruktur. Det bygger på en såkaldt "all-hazards"-tilgang, der tager højde for både menneskeskabte trusler som cyberangreb og sabotage samt vejrfænomener og naturkatastrofer.
Betydning for danske aktører
For danske aktører – særligt dem, der opererer med forsyningskæder på tværs af Europas grænser – understreger sagsanlæggene, at EU tager håndhævelsen særdeles alvorligt. I Danmark blev direktivet implementeret gennem CER-loven (L 140), der trådte i kraft den 1. juli 2025. Skønt den danske implementering også skete efter EU's oprindelige frist, er lovgivningen og rammeværket nu på plads, hvilket friholder Danmark fra Kommissionens rækkevidde i denne sag.
Massiv aprilpakke fra Kommissionen rammer på tværs af landegrænser
Traktatbrudssagerne vedrørende CER-direktivet udgør blot én del af Kommissionens massive aprilpakke, der indleder eller eskalerer procedurer mod mere end 20 EU-lande på tværs af 11 forskellige politikområder. Mens 70 tidligere sager er blevet lukket med succes som følge af staternes udbedringer, demonstrerer aprilpakken en kontant linje.
Blandt de mest iøjnefaldende øvrige sager har Kommissionen sendt formelle åbningsskrivelser til Polen på grund af miljøfarlig saltvandsudledning og massiv fiskedød i Oder-floden. Dertil har man iværksat tiltag mod Belgien og Spanien for systematiske lovbrud med forsinkede betalingsfrister, der presser likviditeten hos virksomheder i detailsektoren.
Ungarns skattemodel for detailhandel indklages for EU-Domstolen
Et andet markant træk i den seneste traktatbrudscyklus er beslutningen om at slæbe Ungarn for EU-Domstolen over landets særskilte detailhandelsskat. Sagen er principiel og af stor relevans for danske detailvirksomheder med ambitioner i Østeuropa, idet den slår fast, at EU-retten ikke tolererer protektionistiske skattestrukturer, der i praksis forskelsbehandler virksomheder på baggrund af deres oprindelse.
Forskelsbehandling af udenlandske aktører
Ifølge Kommissionen krænker den ungarske skattemodel traktatens grundlæggende etableringsfrihed (TEUF artikel 49 og 54). Skatten er udformet som en stærkt progressiv afgift baseret på virksomhedernes nettoomsætning. Reglerne er dog skruet sådan sammen, at udenlandske aktører, der typisk opererer som integrerede kæder, får hele koncernens omsætning lagt sammen. Resultatet er, at de rammes af de absolut højeste skattesatser.
Indenlandske detailhandlere i Ungarn er derimod oftest organiseret som selvstændige franchisetagere, hvor omsætningen ikke konsolideres juridisk. Dermed betaler de de laveste skattesatser, selvom de drager fordel af fælles branding. Ungarn har hidtil ignoreret flere advarsler fra Kommissionen og valgte i stedet at forhøje skatten og forlænge perioden for dens gyldighed.
Foreløbig afgørelse rammer Meta på manglende børnebeskyttelse
I en juridisk skelsættende sag for platformsøkonomien har Europa-Kommissionen foreløbigt konkluderet, at teknologigiganten Meta bryder kravene i EU's forordning om digitale tjenester (DSA). Afgørelsen vedrører specifikt platformene Instagram og Facebook, hvor Meta beskyldes for ikke at implementere effektive kontrolforanstaltninger, der kan holde børn under 13 år væk fra tjenesterne.
Strenge krav til meget store online-platforme
Begge platforme er underlagt det absolut strengeste tilsynsregime under DSA'en, fordi de er klassificeret som "meget store online-platforme". Med over 45 millioner aktive månedlige brugere i EU har Meta en udvidet pligt til aktivt at identificere, afbøde og rapportere systemiske risici – herunder trusler mod mindreåriges digitale sikkerhed.
En endelig overtrædelsesafgørelse kan medføre bøder på op til 6 procent af en virksomheds globale årsomsætning. Ved gentagne overtrædelser kan Kommissionen i yderste konsekvens kræve midlertidig adgangsbegrænsning til platformene i hele EU.
Intensiveret debat om unges skærmvaner
Kommissionens skarpe udmelding lander midt i en intens dansk og europæisk debat, hvor myndigheder, politikere og forældre efterlyser en langt mere robust beskyttelse af unges skærmvaner. Meta indtræder nu i en formel procedurefase, hvor selskabet kan fremføre sit forsvar eller forpligte sig til tekniske ændringer.
Danske menneskerettigheder til fjerde eksamen i FN
Mens EU skærper de interne linjer, rettes det internationale blik i maj direkte mod den danske forvaltning. Torsdag den 7. maj 2026 skal Danmark til eksamen for fjerde gang i FN's Menneskerettighedsråds arbejdsgruppe for Universal Periodic Review (UPR) i Genève.
Systematisk bedømmelse af dansk retssikkerhed
Danmark er en ud af 14 stater, der evalueres ved rådets 52. session. UPR-mekanismen forpligter FN's medlemslande til at gennemgå et kritisk "peer review" hvert fjerde et halvt år, hvor andre stater systematisk bedømmer landets evne til at leve op til internationale konventioner.
Gennemgangen vil basere sig på en nylig national rapport fra den danske stat, samkørt med input fra FN-organer samt kritiske udtalelser fra blandt andet Institut for Menneskerettigheder og en række danske NGO'er. Under en tre en halv time lang interaktiv dialog vil Danmarks delegation skulle forsvare sin praksis og besvare direkte anbefalinger fra FN-samfundet, der potentielt vil sætte fingeren på sårbarheder i den danske retssikkerhed.
Energinet
Rigsrevisionen
Danmarks Grundforskningsfond
