Den nye IMERA-lovpakke og CBAM-forordningen sætter rammerne for fremtidens indre marked, mens nye EU-strategier for ligestilling og bæredygtig finansiering rulles ud.
Den nye IMERA-lovpakke og CBAM-forordningen sætter rammerne for fremtidens indre marked, mens store EU-strategier for ligestilling og bæredygtig finansiering rulles ud over kontinentet. Samtidig skærpes kravene til dansk beredskab markant, og kampen mod farlige produkter intensiveres.
Europæisk og international ret er under kraftig ombygning i disse forårsmåneder af 2026. Både i Bruxelles og København fremsættes og implementeres lovgivning, som skal ruste samfundet mod fremtidens kriser – lige fra hybride trusler mod den kritiske infrastruktur til forsyningskriser i det indre marked og klimarelaterede handelsbarrierer.
Forberedelse på Fremtidens Kriser med IMERA-Pakken
Erfaringerne fra coronapandemien og forsyningskriserne i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine har sat dybe spor i EU's lovgivningsarbejde. Nu udmøntes den store forordning Internal Market Emergency and Resilience Act (IMERA) i dansk ret gennem en omfattende opdatering af 12 eksisterende bekendtgørelser under Erhvervsstyrelsen.
Sikring af kriserelevante varer
IMERA-pakken har til formål at sikre, at essentielle varer og tjenesteydelser kan flyde frit, selv når krisen kradser. I Danmark betyder det indførelsen af helt nye hasteprocedurer for overensstemmelsesvurderinger.
"Mærkningen og oplysningerne skal være klare, forståelige og tydelige og angivet på dansk."
Når en nødsituation indtræffer, kan Erhvervsstyrelsen fremover tillade, at særligt "kriserelevante varer" sendes på markedet uden den normale, tidskrævende overensstemmelsesvurdering, såfremt de basale sikkerhedskrav kan dokumenteres. Samtidig bliver bemyndigede organer forpligtet til at lade disse specifikke varer springe køen over, uden at det påfører fabrikanterne uforholdsmæssige omkostninger.
Ny myndighedsstruktur
For at rydde op i den administrative struktur ændres myndighedsbetegnelsen konsekvent fra Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet til Erhvervsstyrelsen på tværs af de berørte regelsæt, der blandt andet dækker elevatorer, ATEX-udstyr og personlige værnemidler.
Erhvervsstyrelsen Overtager Rorpinden for CBAM
I forlængelse af arbejdet med at skabe mere modstandsdygtige europæiske forsyningskæder træder nye beføjelser nu i kraft for administrationen af EU's klimatold, formelt kendt som kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM).
Forebyggelse af kulstoflækage
Mekanismen er sat i verden for at forhindre kulstoflækage ved at pålægge en CO2-afgift på import af energiintensive varer som jern, stål, aluminium og cement fra lande uden for EU. Med en ny dansk bekendtgørelse overdrages ansvaret for at udstede autorisationer og håndtere registeret formelt fra erhvervsministeren til Erhvervsstyrelsen.
| Myndighed | Ansvarsområde under CBAM |
|---|---|
| Erhvervsstyrelsen | Håndtering af autorisationer og administration af CBAM-registeret |
| Erhvervsankenævnet | Behandling af klager over autorisationsafgørelser |
| Energiklagenævnet | Behandling af klager vedrørende konti og transaktioner |
Krav til importører
Virksomheder, der årligt importerer mere end den nyligt indførte de minimis-grænse på 50 tons af de specifikke varegrupper, skal ansøge om godkendelse som CBAM-klarerer for lovligt at kunne indføre varerne til EU's toldområde fremover.
Sikkerhedsnet Spændes Under den Danske Vandsektor
Det danske samfund står ifølge myndighederne over for det mest komplekse risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig. Mens de største og mest kritiske selskaber i vandsektoren allerede er underlagt EU's NIS2- og CER-direktiver, falder over 1.650 almene vandforsyninger og en række mindre spildevandsselskaber uden for denne lovgivning.
Nye beredskabskrav til mindre forsyninger
Et nyligt fremsat lovforslag vil lukke dette alvorlige sikkerhedshul ved at indføre et finmasket beredskabskrav i miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven. Lovforslaget bemyndiger miljøministeren til at kræve udarbejdelse af beredskabsplaner for adgangskontrol, nødstrøm og cyberforsvar for selv meget decentrale forsyningsenheder.
Sektorberedskabsniveauer og økonomiske konsekvenser
Lovforslaget introducerer derudover sektorberedskabsniveauer. Det betyder, at miljøministeren i en tilspidset krisetid øjeblikkeligt kan diktere skærpede fysiske og digitale sikkerhedsforanstaltninger baseret på efterretninger fra for eksempel PET og FE. Miljøstyrelsen udpeges som tilsynsmyndighed og får beføjelser til at uddele bøder ved manglende overholdelse af de nye pligter.
Sikkerhedsløftet er ikke gratis, og det er i sidste ende forbrugerne, der kommer til at dække regningen via vandregningen; en takststigning der ifølge ministeriet forventes at ligge på cirka 31 kroner pr. husstand i implementeringsåret.
Ny EU-Strategi Skal Bekæmpe Vold og Øge Væksten
I skyggen af det, flere ledende EU-politikere kalder et globalt tilbageslag for kvinders rettigheder, har Europa-Kommissionen nu lagt sporene for ligestillingsarbejdet for resten af årtiet. Strategi for ligestilling 2026-2030 indeholder 30 konkrete tiltag, som ikke blot hviler på et rettighedsbaseret fundament, men i lige så høj grad på et økonomisk.
Økonomiske gevinster ved ligestilling
Ifølge Kommissionen koster manglende ligestilling EU over 390 milliarder euro årligt. Et af hovedmålene er derfor at lukke lønkløften og få op mod en million flere piger og kvinder ind i STEM-uddannelserne, hvilket forventes at kunne skabe 10 millioner nye arbejdspladser frem mod 2050.
Opgør mod digital og kønsbaseret vold
Sideløbende sætter strategien benhårdt ind over for den kønsbaserede vold med et markant fokus på den digitale sfære. Der iværksættes et hårdere opgør mod seksuelt eksplicitte deepfakes og online chikane – en udfordring der i stigende grad driver kvindelige folkevalgte væk fra de sociale medier. Kommissionen arbejder endvidere for, at princippet om "et nej er et nej" udbredes i samtykkelovgivning på tværs af alle medlemslande.
Advarsel Mod Svækkelse af Bæredygtig Finansiering
Den finansielle sektor undergår ligeledes en grøn transformation, men rapporteringsreglerne er under pres for at blive forsimplet. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har i den forbindelse udsendt en skarp advarsel til EU's beslutningstagere i forbindelse med evalueringen af SFDR-forordningen.
Risiko for greenwashing
EØSU anerkender til fulde behovet for at fjerne unødige administrative byrder for virksomhederne, men understreger, at dette ikke må udvande den bæredygtige dagsorden. Investerings- og kreditprodukter med grønne mærkater er helt essentielle for at kanalisere kapital i retning af målene i Den Europæiske Grønne Pagt. Slækkes der for meget på oplysningskravene, stiger risikoen for greenwashing drastisk, hvilket i sidste ende kan koste investorernes uvurderlige tillid.
Nye Danske Krav til Finansiel Rapportering
Som et nationalt supplement til EU's overordnede drøftelser har Finanstilsynet hjemme i Danmark tilpasset reglerne for finansielle rapporter.
Implementering af CSRD
Med en nylig bekendtgørelsesændring implementeres yderligere dele af EU's store bæredygtighedsdirektiv (CSRD), hvilket medfører udvidede rapporteringskrav for store virksomheder af offentlig interesse, herunder kreditinstitutter med mere end 1.000 fuldtidsansatte og en nettoomsætning over 3.530 millioner kroner.
Landmænd Får Våben mod Urimelig Handelspraksis
I kølvandet på udbredte protester i den europæiske landbrugssektor er EU-Rådet og Europa-Parlamentet netop nået til en foreløbig politisk aftale, som skal forskyde magtbalancen i fødevarekæden.
Styrket forhandlingsposition
Historisk har små primærproducenter haft særdeles svært ved at forhandle på lige vilkår med dominerende supermarkedskæder og internationale fødevarekoncerner. Den nye aftale opstiller rammer for styrkede kollektive forhandlinger, så landmænd i højere grad kan samle sig i producentorganisationer og forhandle bedre priser hjem. Samtidig strammes håndhævelsen af reglerne mod urimelig handelspraksis for at beskytte landbrugene mod ensidige kontraktændringer.
Internationale Sanktioner Får Bredere Opbakning
På den udenrigs- og sikkerhedspolitiske scene udvides sanktionsnettet yderligere omkring Rusland. EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender bekræfter, at en række tredjelande nu officielt har tilsluttet sig den seneste europæiske sanktionspakke.
Fokus på menneskerettighedskrænkelser
Beslutningen er rettet mod den alvorlige forringelse af menneskerettighederne i landet og sætter otte nye fysiske personer på sanktionslisten. Der er primært tale om embedsmænd og chefer for udvalgte russiske straffekolonier med direkte ansvar for undertrykkelse og umenneskelige afsoningsforhold for politiske fanger. At EU-kandidatlande og øvrige EØS-lande nu inkorporerer sanktionerne nationalt, sikrer, at indefrysningen af midler og indrejseforbud slår igennem over et markant bredere geografisk område.
Farlig Kemi og Legetøj i Rekordstor Safety Gate-Rapport
Tilbage på det indre marked har Europa-Kommissionen udsendt en skarp advarsel til europæiske forbrugere. Den nyligt offentliggjorte Safety Gate-rapport for 2025 afslører, at det tværgående varslingssystem for farlige non-food produkter har haft sit hidtil travleste år med hele 4.671 udstedte alarmer – en stigning på 13 procent i forhold til det foregående år.
Kosmetik og legetøj topper listen
Rapporten retter i særlig grad søgelyset mod kosmetik- og legetøjsindustrien. Kosmetik udgjorde mere end en tredjedel af samtlige alarmer, hvilket især blev trukket op af det ulovlige og skadelige kemikalie BMCHA, som kan nedsætte forplantningsevnen. Kemi er generelt den absolutte hovedårsag til, at produkter bliver pillet af de europæiske butikshylder og står bag mere end halvdelen af alle sagerne.
| Produktkategori | Andel af alarmer i 2025 | Primære risici |
|---|---|---|
| Kosmetik | 36% | Ulovlige kemikalier, reprotoksicitet |
| Legetøj | 16% | Kvælningsfare og farlig kemi |
| Elektronik | 11% | Risiko for stød og brandfare |
Digital kontrol og fremtidig indsats
De forhøjede tal skal ifølge rapporten ses i lyset af en mere effektiv kontrolindsats, der er drevet frem af den nye forordning om generel produktsikkerhed (GPSR). I løbet af 2025 lancerede Kommissionen desuden en ny digital webcrawler, som alene har scannet 1,6 millioner hjemmesider og automatisk identificeret over 20.800 farlige produktannoncer, der straks blev indstillet til fjernelse.
Som et led i fremtidens indsats ifølge 2030 Consumer Agenda, forbereder EU i de kommende år storstilede "sweeps", hvor nationale myndigheder skal foretage brede, koordinerede kontroller af online-markedspladser for at sikre, at skadelige varer aldrig når frem til forbrugernes hoveddør.
