EU-regulering i fokus: Nye regler for statsstøtte, hvidvask, kritisk infrastruktur og internationalt samarbejde

Nye EU-regler implementeres i dansk ret med skærpede krav til sikkerhed i energi- og telesektoren, nye statsstøtteordninger og strammere hvidvaskregler.

Denne uge har budt på en række væsentlige juridiske opdateringer inden for EU og international ret, som spænder fra skærpede sikkerhedskrav i energisektoren til nye rammer for Danmarks udviklingsbistand. Opdateringerne afspejler en klar tendens mod en tættere integration af EU-regler i dansk lovgivning, især inden for den grønne omstilling, bekæmpelse af finansiel kriminalitet og sikring af kritisk infrastruktur. Virksomheder og borgere skal forholde sig til nye forpligtelser, mens nye vejledninger og støtteordninger åbner for nye muligheder.

Styrket Sikkerhed i Kritisk Infrastruktur

I lyset af et forandret geopolitisk landskab strammes kravene til sikkerhed i samfundskritiske sektorer. En ny bekendtgørelse om sikkerhedsgodkendelse i energisektoren fastsætter, at en bred vifte af medarbejdere i virksomheder på forsyningssikkerhedsniveau 3, 4 og 5 skal sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden FORTROLIGT. Dette gælder blandt andet personer med adgang til industrielle kontrolsystemer, kontrolrum, beredskabskoordinatorer og andre medarbejdere, der kan påvirke energiforsyningen. Virksomhederne pålægges ansvaret for at gennemføre en grundig ID- og CV-kontrol af de berørte medarbejdere. Læs mere om bekendtgørelsen

Parallelt hermed indføres nye oplysnings- og underretningspligter i telesektoren. Væsentlige og vigtige teleudbydere kan nu påbydes at afgive detaljerede oplysninger om deres net- og informationssystemer til Styrelsen for Samfundssikkerhed. Desuden skal væsentlige teleudbydere underrette styrelsen, før de indleder forhandlinger om anskaffelser eller driftsaftaler, der berører kritiske netkomponenter. Dette skal give myndighederne et bedre overblik og mulighed for at gribe ind over for potentielle sikkerhedsrisici. Se den fulde bekendtgørelse her

Grøn Omstilling: Statsstøtte og Producentansvar

EU's grønne dagsorden fortsætter med at sætte sit præg på dansk lovgivning. En ny bekendtgørelse om driftsstøtte til CO2-reducerende projekter i industrien er blevet godkendt af Europa-Kommissionen under statsstøttereglerne. Ordningen, der er en del af den grønne skattereform, skal understøtte virksomheders investeringer i teknologier, der nedbringer CO2-udledningen. Støtten tildeles på baggrund af en ansøgningsproces, hvor virksomheder skal opfylde en række betingelser, herunder at de ikke er kriseramte. Læs mere om driftsstøtteordningen

Ligeledes er der indført en ny statsstøttegodkendt ordning, der giver landbrugere kompensation for brug af metanreducerende foder til malkekøer. Formålet er at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Ordningen omfatter både kompensation for opfyldelse af et mindstekrav og tilskud til yderligere frivillig brug af de nye fodertyper. Se detaljer om kompensationsordningen

Som en direkte implementering af EU's direktiv om engangsplast indføres et udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast. Producenter og importører af sådanne redskaber bliver nu finansielt og organisatorisk ansvarlige for affaldshåndteringen. De skal lade sig registrere i et nyt digitalt producentregister hos Dansk Producentansvar og dække omkostningerne til særskilt indsamling og behandling af udtjente fiskeredskaber. Læs bekendtgørelsen om producentansvar

Bekæmpelse af Finansiel Kriminalitet og Internationalt Samarbejde

Indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering skærpes yderligere. Erhvervsministeriet har udstedt en ny vejledning, der skal hjælpe virksomheder omfattet af hvidvaskloven, såsom pengeinstitutter og revisorer, med at risikovurdere foreninger. Vejledningen indeholder en model for risikoklassifikation, der skal sikre, at kundekendskabsprocedurerne afspejler den enkelte forenings reelle risikoprofil, så foreninger med lav risiko ikke pålægges unødvendige byrder. Find vejledningen her

Samtidig foreslås en markant skærpelse af bødeniveauet for manglende angivelse af likvide midler over 10.000 euro ved ind- og udrejse af EU. Et nyt lovforslag lægger op til at hæve bøden fra 25 % til 40 % af det overskydende beløb. Forslaget indeholder også en ophævelse af finansielle rådgiveres adgang til eSkatData, da det juridiske grundlag herfor er bortfaldet. Læs mere om lovforslaget

På det internationale retsområde præciserer en ny bødebekendtgørelse reglerne for opkrævning af bøder og sagsomkostninger, der er overtaget til fuldbyrdelse i Danmark fra andre EU-lande, Norden, Grønland og Færøerne. Se bødebekendtgørelsen

For at effektivisere sagsbehandlingen delegeres beføjelser vedrørende nordiske overførselssager fra Direktoratet for Kriminalforsorgen til Kriminalforsorgen Øst. Dette fremgår af et nyt cirkulære, der skal smidiggøre samarbejdet om fuldbyrdelse af straf i Norden. Læs cirkulæret her

Nye Rammer for Dansk Udviklingssamarbejde

Danmarks internationale udviklingssamarbejde får nye rammer. Et lovforslag lægger op til at nedlægge det nuværende Udviklingspolitiske Råd og erstatte det med en mere fleksibel struktur med partnerskaber og fora. Formålet er at sikre en bredere inddragelse af civilsamfund, erhvervsliv og vidensinstitutioner. Samtidig ændres navnet på Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) i lovgivningen til "Impact Fund Denmark" for at afspejle fondens nye identitet. Se lovforslaget om udviklingssamarbejde

I forlængelse heraf skal en ny bekendtgørelse sikre øget åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen af udviklingsbistanden. Der etableres et "Partnerskab for Global Udvikling", og der indføres offentlige høringer om større bevillinger, ligesom data gøres tilgængelige via platformen 'OpenAid'. Der indføres også en formel ret til anonymt at indberette mistanke om misbrug af bistandsmidler. Læs udkastet til bekendtgørelsen

EU's Indre Marked og Miljøbeskyttelse

På EU-plan er der vedtaget nye forordninger, der registrerer og beskytter geografiske betegnelser. Det slovakiske bagværk »Muránske buchty« er blevet registreret som en Beskyttet Geografisk Betegnelse (BGB). Se EU-forordningen om Muránske buchty

Ligeledes er produktspecifikationen for den franske rødvin »Anjou Villages Brissac« blevet godkendt som en Beskyttet Oprindelsesbetegnelse (BOB), hvilket styrker beskyttelsen af vinens kvalitet og oprindelse. Læs om godkendelsen af Anjou Villages Brissac

For at sikre kvaliteten af drikkevand i EU fastsættes der nye regler for de bemyndigede organer, der skal udføre tredjepartskontrol med produkter, som kommer i kontakt med drikkevand. En ny bekendtgørelse implementerer en EU-forordning og stiller krav til de organer, der ansøger om at blive udpeget og notificeret til at varetage denne opgave. Læs bekendtgørelsen om bemyndigede organer

Endelig er der foretaget en række ændringer i bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelsesområder. Ændringerne justerer ressortansvaret til den nye Styrelse for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og opdaterer bilagene med lister over beskyttede arter og områder i henhold til EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Se ændringsbekendtgørelsen her

Offentlig Økonomi og EU's Budgetregler

Som en del af den årlige budgetproces har regeringen fremsat forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2029. Fastsættelsen er en central del af den finanspolitiske styring, der skal sikre overholdelse af både nationale og EU-retlige forpligtelser for de offentlige finanser. Lovforslaget fastsætter de juridisk bindende rammer for de offentlige udgifter og er baseret på en opdateret makroøkonomisk fremskrivning. Læs lovforslaget om udgiftslofter

Konklusion

Ugens juridiske opdateringer understreger den fortsatte harmonisering af dansk ret med EU-lovgivningen. Virksomheder inden for energi, tele, landbrug og fiskeri skal være særligt opmærksomme på nye krav og støttemuligheder. Samtidig vidner de nye regler om internationalt samarbejde og udviklingsbistand om et øget fokus på gennemsigtighed og effektivitet i Danmarks globale engagement.